fredag den 31. august 2012

Dansk IPA Battle!

India Pale Ale er efterhånden blevet min favoritøltype. Det især efter at have fået en hel del gode amerikanske varianter. Også danske mikrobryggerier forsøger sig ud i kunsten og her kommer resultatet af et lille battle mellem tre.

Elmegade IPA, 6,3 % fra Skands. Klar mørk gul, hvidt mellemskummmende. Diskret maltet duft. Fyldig maltet smag med frugtig sødme, måske lidt melon i smagen? Rimelig diskret humlet for at være en IPA. Snarere en let bitter eftersmag end den tørre humle man normalt forbinder med IPA. Måske derfor velegnet som første intro til typen? Bitterheden er den smag der hænger ved så en 3-4 skumfiduser.


Øl fra Skands - aldrig rigtig dårlige, men heller aldrig oppe i førerfeltet
 Bombay Pale Ale, 6,5 % fra Nørrebro Bryghus. Økologisk øl. Helt klar, lidt mørkere end Skands, stort set samme farve som etiketten! Ikke helt kridt-hvidt skum, der hurtigt falder hen. Også denne er diskret duftende, med noget sødlig malt. Minder en del om Skands, men frugten er næsten noget solbær-sprittet, og humlen om muligt endnu mere diskret. Til gengæld ikke så bitter en eftersmag. Samlet bliver den bedømt som Skands, 3-4 skumfiduser.

Nørrebro - husker egentlig denne IPA som noget bedre...



India Pale Ale, 6,0 %, Herslev. Også denne er økologisk. Uklar, lysere gul end de øvrige. Højt skum der hurtigt falder hen. I denne bryg er der en let duft af fyr som især kendetegner de amerikanske udgaver. Også i smagen er Herslevs mere amerikansk end de to andre uden på nogen måde at være ekstrem. Fin balance mellem let sødme (blomme) og let tørhed, med et fint lille bid af humlen til sidst. Igen en fin øl fra Herslev og den bliver uden diskussion kåret som vinderen af battlet, med 4-5 skumfiduser.

Vinderen af den lille dyst
 Generelt er de her tre noget mere stilfærdige end de mere voldsomme amerikanske udgaver. Og nogle gange er der intet i vejen med Less is More.

lørdag den 25. august 2012

Champagnegærs-øl!

??, 17,5 % Imperial Stout fra Mikkeler. Voldsom procent - brygget på champagnegær! Meget mørk rød-brun, med flot lysebrunt skum. Let sprittet duft (ganske naturligt) med toner af træ. Vinøs smag, med tør, bær-sprittet og lidt besk start. I smagen også ganske meget chokolade-sødme. Når procenten kommer så højt op flyder grænsen for om det er en klassisk øl. Det minder en del om de lige så vinøse barley ales. Det samlede smagsindtryk er lidt for sprittet for min smag. 3 skumfiduser.

Ved ikke hvad øllet "hedder"...

lørdag den 18. august 2012

Politisk øl

Grisk, 6,4 % IPA fra Hornbeer. Måske mere et politisk statement end en øl? På etiketten er der et stærkt udfald imod den danske finansielle sektor som øllets navn beskriver. Det fra broren til den nuværende generalsekræter i NATO. Havde et logo på som  mindede for meget om Spar Nord (Spar Nar) hvilket indbragte et sagsanlæg. Procenten beskrives som midt imellem danske bankers indlånsrente på 0,2 % og udlånsrenten på 11 %! Uklar lys kastanie farvet med fint skum. Tør humlet duft med fyr. Meget fin tør smag med god men ikke påtrængende humle. Har ikke så mange andre smagsnuancer så hvis ikke man er IPA fan skal man måske ikke starte her. På trods af det sympatiske statement må den "nøjes" med 4-5 skumfiduser.

Man kan ane Spar Nar'en på dette billede

fredag den 10. august 2012

Endnu en tysk hvede

Bernstein-Weizen 5,3 % hvedeøl fra Störtebeker. Klar lys gul med typisk flot skum for typen. Men hvordan de får det til at være rav-farvet, tja ... Er ikke den store ravhaj, men de vestjyske feriehelveder jeg har besøgt med tilhørende ravbutikker har vist ikke lige udstillet rav i den farve .. Nuvel, nu gælder det øllet, som har en markant bananduft. Banan går også igen i smagen men der er en ikke helt behagelig tone af syrlig-metallisk bismag under frugten. Ingen rigtig finish, hvorfor den glider relativt ubemærket ned. 2 skumfiduser

Lidt skuffende hvede

søndag den 5. august 2012

Tynd stout

Natravnen, 10 % Imperial Stout fra Grauballe Bryghus. Mørk brun, meget flad øl (men se hvad etiketten synes at love?). Duft af chokolade. Smagsindtrykket ret sødligt af mørk chokolade med bitter eftersmag. Tynd i smagen for at være en Imperial Stout og holde 10 %. Den mangler tyngde og fylde samt noget modspil til sødmen. 2-3 skumfiduser.

Slående kontrast mellem etikettens afbildning af skumhatten og resultatet i mit glas

lørdag den 4. august 2012

Nyt bekendtskab

Mørk Special, 6,5 % Bock fra Rørvig Bryghus. Vist nok første bekendtskab med Rørvig. Fin kastaniefarvet, med voldsomt skum ved ophæld. Sødlig men også lidt stikkende brødduft. Halvfyldig sødlig smag af kaffe og chokolade, med en anelse af både lakrids og tør røg. Har en noget bitter eftersmag og minder dermed lidt om en brown ale. 4 skumfiduser.

Meget skummende - her har den da stået næsten 5 minutter!

fredag den 3. august 2012

Endnu en Amager/Amerika - IPA

Wookiee IPA, 7,2 % West Coast IPA, fra Amager Bryghus i samarbejde med Port Brewing. Lys, næsten pilsner-gul, meget perlende efter ophæld. Frugtig duft af modne appelsiner. Meget tør smag, med blød omfavnelse af det blide skum! Let sødme og brødsmag, noget krydret bund. Meget fin IPA, men måske ikke for begyndere uden kendskab til IPA - denne er en meget tør og humlet variant. 5 skumfiduser.

Guldetikette - jo jo men når de en gang får råd, så hyr en designer!

torsdag den 2. august 2012

Endnu en god IPA

Hoppin' to Heaven IPA, 6,8 %, fra Hoppin' Frog. Høstgul (?!) farve, stift skum. Markant duft af fyr og citrus. Lækker smag af maltet sødme med en anelse solbær, afrundet af en for typen rimelig diskret tørhed med fyr og humle. Meget velbalanceret så den får 5 skumfiduser.

Let genkendelig er vist det eneste positive jeg kan sige om etiketterne fra Hoppin' Frog!