West Coast fra Danmarks bedste

Kun kort tid efter at jeg havde sat en lille stribe west coast ipaer stævne for at finde den bedste, løb jeg ind i to nye bekendtskaber fra Danmarksmestrene i stilarten, Amager bryghus. De fortjener deres eget lille indlæg.

Corsair, 7,3 % tørhumlet west coast IPA. En næsten pilsnersk duft af brød og græs inden noget mere grønt humlet får drejet fimrehårene i den rigtige retning (vest). Smagsmæssigt er der frontalt humleangreb, med bid og grøn (græs) smag, oveni harpiks, melon og fersken. En fin maltbund, der ikke bliver sød, binder det sammen. God slutbitterhed med en anelse solbær i. Se, det er en øl som jeg husker dem, fra den gang bloggen gik i shorts og havde evigt rindende snotnæse. Fem store skumfiduser.

King of California, 7,2 % tørhumlet wcipa i samarbejde med Mike Rodriguez fra Woodhouse Blending and Brewing. Mike var før hos Port Brewing og lavede legendariske Wookie med Amager for over 10 år siden. Næsten helt klar og langt fra det gule, plumrede mosevand en New England IPA udstiller sig med. Let riv i næsen, og en smule mere fræs på tungen, uden at den bliver revet til blods. Det er smag af fyr, dild og anis og en smule passionsfrugt. Let maltet bund, men det er humlebitterheden, der er afgørende i ølstilen. Slutbitterheden er pæn, men set stærkere. Alt i alt en dejlig øl,  4-5 skumfiduser. 

For dælan Amager, I kan jo godt, både selv og i samarbejde. Vend gerne tilbage til de gamle dyder, som jo var så skelsættende for jer, og som står jeres hjerte så nær, som I skriver på King of California dåsen. Jeg skal nok aftage et par rummeter af hver batch wcipa!

#2264-2265

Øldysten #8, light: West Coast IPA

Det er som om, at den gode gamle West Coast IPA er ved at få et comeback. Jeg finder flere og flere eksempler blandt de anderledes hyppigere forekommende New England IPA. Det er en rigtig positiv udvikling. Men kan de det, som de kunne for 10 år siden? Jeg har smagt fem, og endskønt ordene er lidt færre end normalt for en øldyst, er smagsindsatsen den samme, og derfor kåres også en vinder!

Night of the Hop Creeps, 6,5 % fra To Øl. Let tåget og lidt lysere gul, end det billedet antyder. Ikke så tung malt men alligevel en let sødlig undertone, en frisk citrus smag og en slutbitterhed, der nok slår de fleste neipa, men som ligger et stykke fra hvad jeg husker de bedste wcipa kunne præstere. God øl, men med plads til forbedring. 4 skumfiduser.

Snake Belly, 6,5 % fra Gamma Brewing i samarbejde med tyske Schwarze Rose craft beer fra Mainz. Klart bryg med en flot, varm gul farve. Også her en let maltbund, med en noget mindre citrussmag end foregående og til gengæld endnu mindre slutbitterhed. For mig er bitterheden det vigtigste i denne øltype, så derfor får de kun 3-4 skumfiduser til en øl, jeg trods alt til enhver tid vil foretrække fremfor en standard neipa. 

Lidt usædvanligt blandes en barophældt øl ind i de ellers normalt hjemmekonsumerede øl.

Ude af øje, ude af sind, 6,3 % fra Ølsnedkeren. Klar øl med lys gul farve. Duften bliver ikke så koncentreret i det helt ophældte glas uden indsnævring i toppen. Smagen er mest fokuseret på det bitre, og så er vi pejlet ind i den rigtige retning. Den er ren bitterhed med kogle og harpiks og der er sådan set næsten ikke nogle frugtsmage, end ikke citrus. Meget langt nede fanger jeg lidt solbær og appelsin. Det er renskuret riv på tungen og 5 skumfiduser lige ned i foret til Ølsnedkeren.

Cloudless, 7,1 % fra Åben. Lys gul, men ikke helt skyfri. Let tropisk duft. Smag af appelsin og ananas på en maltet bund før en kraftig rivende bitterhed afslutter en dejlig afrundet West Coast ipa. Måske lige en snært henad dobbelt IPA som alkoholprocenten også tilsnærper. Men dejlig øl der høster 4-5 skumfiduser.

 

 

Syreregn, 6,5 % fra Flying Couch. Den har jeg konsumeret nogle stykker af, uden at bedrevide om det her på bloggen. Helt klar og lys gul. Let citrus i duften. Mere afdæmpet smag, med lette frugter henad melon, grape og måske solbær. Desværre også en ret afdæmpet slutbitterhed og det kommer lige som for Snake Belly til at få indflydelse på det samlede antal skumfiduser, at den ikke kan præstere mere på den parameter når nu vi er i genren. Men selvfølgelig, stadig en god øl, 3-4 skumfiduser. Billedet er desværre forlist undervejs.

Glædeligt at det var så nemt at finde et stort og stærkt felt, og en klar vinder i Ude af øje, ude af sind fra Ølsnedkeren.

#2259-2263