Sur, syrlig eller bare let (anderledes) ...#2

Seriens andet indlæg byder på to øl fra Dry&Bitter. Temaet er her lette og syrlige øl, der vil gøre sig godt på lune og varme forårs-og sommerdage. Jeg har ikke fastsat en grænse for alkoholen i denne serie, men meget over de 5,3 %, som dagens første opskænkning praler med, vil nok udelukke en potential deltager.

Zeusberry, 5,3 % stikkelsbær sour. Ud fra beskrivelsen på dåsen, virker det mere som om det er en hvedeøl med tilsat stikkelsbær i en eller anden form. Duften er umiskendelig som jeg husker barndommens stikkelsbær, og deres hårde skræl som man tyggede sig igennem for at komme ind til det søde og bløde frugtkød. Også smagsmæssigt byder den sig til med friske stikkelsbær på en blød bund, der godt teksturmæssigt kunne være en hvedeøl, men hvis smagsindtryk ikke formår at overdøve bærrene. Kun til allersidst, hvor syren er ligesom dampet lidt af, er der måske en smule cremet banan. Ender også en smule sødmefuld. Fin øl, men det kunne måske have været lidt sjovere med en snas mere hvede i, hvis det var den forkromede tanke bag. 4 skumfiduser

Apricurrant, 4,9 % gose med solbær og abrikos. Solbær og yoghurt er det mest markante i duften, men jordbær og noget tang fornemmes - det sidste må være det salte islæt i gosen. Smagen er fermenterings- og frugtsur/syrlig i en god blanding. Den overdøver desværre den smule salt, der bør være i typen. Det er lidt synd, for det er jo det, der definerer øltypen. Apricurranten er ikke dårlig, men min øldommerbaggrund gør, at jeg kun giver den tre skumfiduser.

 #2216-2217

 

Mission session #4

Missionen fortsætter ...

Christian Bale ale, 4,6 % session india pale ale fra Dry&Bitter. Fin, kraftig duft af ananas, grapefrugt og med lidt harpiks. Smagen indleder tørt, med let lyst brød i bunden, hvorpå er smurt rivende og bitre frugtstykker. Det minder således mere om klassisk West Coast end nymodens NEIPA, på trods af det lidt mudrede udtryk i glasset. Det let klistrede, fyrre-harpiks varer ved, på trods af den lidt tynde bund, og gør den særdeles behagelig. Her er et ret godt bud på en session ipa; 5 skumfiduser

Lost in moss, 4,3 % hybrid pale ale fra Dry&Bitter. Hybrid, fordi der er anvendt både engelsk og tysk gær. Duften er mest ananas, på et noget diskret niveau. Ret tør i smagen, med ananas forrest, men når den er dampet af, fornemmer jeg både lidt banan og nellike, og så er det jo nok en hvedeølsgær, der er den tyske halvpart i fermenteringslauget. Slutter vedvarende ipa bittert. Lidt spøjs øl, der kombinerer to øl stile, uden at nogen af dem kommer til korte eller forsvinder, selv om ipa'en dominerer, men som ret beset heller ikke tilfører hinanden noget ekstra. 3-4 skumfiduser.

 #2214-2215

Mission session #3

Tredje afsnit i serien om at finde en god ipa under 5 % alkohol.

Net neutral, 4,5 % session ipa fra Gamma brewing. Tydelig duft af ananas og fersken på en lys brødbund. Frugterne genfindes i smagen, som er blød og sød, det må være tripletten af kornsorter (byg, havre og hvede) der bidrager hertil. Godt plumret og så er vi nok over i New England session stilen, hvilket en næsten fraværende humlebitterhed underbygger. New England er hvad folket vil have og det folket får, og stilarten har fejet stort set alle andre ipa-varianter af banen. Den gør det sådan set fint, frugtsmagen damper ikke vildt hurtigt væk, så hvis man er til den slags, er det en klar anbefaling. Man fornemmer måske fra de foregående ord, og måske enkelte tidligere indlæg, at jeg er blevet lidt træt af stilarten, så derfor hoster jeg kun op med 3-4 skumfiduser.

Xenotype, 4,7 % dobbelt tørhumlet session ipa fra Dry & Bitter. Duften er lidt skarpere frugt, og passionsfrugt er en af de første associationer der melder sig. Der er også noget mere klassisk harpiks i noten. Bryggen, som af udseende stort er en klon af den første, er lige så blød, men smagen er lidt mere karakterfuld, både pga. den lidt skarpere passionsfrugt men også jordbær, mango og noget lidt mere grønt kan smages. Bitterheden er også en smule mere tilstede end den foregående, og var dette et indlæg i Øldyst-serien, ville Xenotype klart vinde. Nu får den 4 store skumfiduser.

#2212-2213

Mærkelige øl #9

Jeg er her et godt stykke tid efter lanceringen af serien mærkelige øl blevet lidt ked af titlen. Bare fordi en øl er anderledes, behøver den ikke være underlig. Serien er tænkt som en hyldest til dem, der tør noget ud over det sædvanlige. Så med det på plads, kaster jeg mig over seriens niende indlæg.

Coffiend sour, 5 % coffee sour fra Dry & Bitter og kafferisteriet Coffea. Seriens foregående indlæg havde stort set samme øltype på programmet. Det "mærkelige" er måske ved at blive almindeligt? Lige når man fører næsen henover glasset rammes man af noget, der stikker direkte op i næse og hjerne. Ligesom opløsningsmiddel, men der er ingen duft forbundet med oplevelsen. Heldigvis kun meget flygtigt, men vel næppe helt tiltænkt? Duften er ellers kompleks med røg, tørv, figen og let krydring, men stort set ingen syrlige noter. Syrligheden er dog bevaret i smagen, der understøttes af tørv, jord, chokolade og et eller andet krydderi, jeg ikke lige kan associere til. De anvendte kaffebønner, Andung Sari fra det vestlige Java giver således ikke megen direkte kaffe, men mere en let og dog kompleks palette af indtryk. Duften er mere sammensat end smagen. Jeg kan ikke strække mig til mere end 3-4 skumfiduser pga. det skarpe første-snus. Men ellers en spændende øl, der måske godt kunne tåle bare en smule mere af de tilsatte bønner.

#2211

Sur, syrlig eller bare let (anderledes) ...#1

Der findes naturligvis mange gode øl(stilarter) som ikke nødvendigvis indeholder voldsomme procentsatser. Hertil hører forskellige sure og syrlige øl, som sideløbende med Mission Session vil rulle hen over skærmen på dit foretrukne medie. Der lægges ud med en gose, som jeg gerne lader mig vederkvæge med.

Revelations, 4,8 % gose med yuzu, citron, ingefær, og sansho peber fra Alefarm. Hvis gul er påskens farve, burde dette måske være en påskeøl, med matchende dåse og øl. Men nu er det en gose, der er en let, forfriskende øl med en kende salt i. Stilarten er medtaget i 2022 opdateringen af Danske Øldommeres stilartsbeskrivelser, og godt for det. Duften i den aktuelle opskænkning er let mælkesyre henad yoghurt, og med blandet syrlighed, hvor ingefær lige akkurat kan mærkes og faktisk også salt. Smagen indeholder mest syrlighed fra de anvendte ingredienser med citron, ingefær og måske denne sansho peber, der er et japansk krydderi og ikke i familie med almindelig peber. Det salte er kun med den alleryderste strækning af smagsløgene at erkende og måtte godt være en smule mere til stede. Den drukner lidt i det syrlige. Det er ude i nanomolekylestørrelse, at manglen skal måles. Samlet er det en ganske dejlig og frisk øl. 4 store skumfiduser. 

#2210