Mission session #2

Andet afsnit i serien om at finde en god øl under 5 % alkohol.

Snublejuice, 4,5 % session ipa fra To Øl. Fin og langvarig skumkrone. Dejlig tropisk duft indeholdende ananas og passionsfrugt. Samme frugtindtryk går igen i smagen, der er tilføjet noget harpikset bitterhed. Selvfølgelig ikke en dyb og bestandig smag, men ganske fin for typen. 4 skumfiduser.

Tropical rumble, 4,3 % session ipa, også fra To Øl, med mango, fersken og passionsfrugt. Man kan så altid hjælpe smagen lidt på vej med diverse tilsætninger. Mere bløde frugtaromaer end foregående og passionsfrugt bemærkes ikke. Smagen er rent frugtdomineret, med især fersken og mango. Øl og øltype er svær at fange og der er ingen egentlig bitterhed. For meget frugtsaft, alt for lidt session ipa. Det hjælper ikke på det, at fersken ikke er førstevalg i frugtskålen for blogbestyreren . 2 skumfiduser.

 

#2208-2209

Mission session #1

Kan du huske gamle dage? Øl var ikke noget man smagte på, man lukkede bare flaske og mund op og hældte i. Virkningen var det man søgte, og selv om man kunne rumme meget, levede man ofte op til sloganet fra studenterbaren: kold før tolv …

Nutildags er situationen en helt anden. Men jeg savner nogle lette øl, der smager af noget, selv om de ikke rummer en næsten standard 6-7 % alkohol eller det, der er værre. Derfor vil jeg i den kommende tid/måneder fokusere på øl, hvor alkoholprocenten er under 5 %. Første kategori er måske den sværeste, nemlig ale af forskellig slags, men nok primært de humlede. De dejlige humlearomaer og -smage gør sig bedre i de lidt tungere øl, men det må være muligt at finde noget, hvor det hele ikke fordufter med det samme. Har været heldig tidligere ved enkelte lejligheder, men nu går jeg systematisk og målrettet til værks. Der vil her udelukkende blive smagt på danske øl.

Flåneur, 5,3 % hazy session ipa, i serien Sorcerer's Lab fra Amager bryghus. Allerede ved første ophæld går det galt, da jeg har læst forkert på dåsen og den indeholder øl, der er stærkere end forudsætningen. Duften er let og frisk ananas og passionsfrugt, og ved let omryst dukker lidt spøjst noget solbær frem. Det er lige så fint og frugtrigt i munden, med samme smagsindtryk og også i den anden afdeling af det olfaktoriske system finder jeg solbær. Det hazy giver en vis mundfylde af den bløde slags som formår at holde på de fine smage, uden at det ender som det rene frugtsaft. Dertil er slutbitterheden for stor. Meget fin øl til 4-5 skumfiduser, men den falder desværre udenfor serien og dens eventuelle slutkåring af noget man vil kunne kalde vinder. Dette indlæg må derfor ses som et første nedtrapningsskridt, førend det går løs for alvor. 

Helios, 4,4 % session IPA fra Slowburn Brewing. Helios er i græsk mytologi og religion solens gud og personificering. Derfor passende med en fin solsikke på dåsen. Ikke voldsom megen duft fra den klare øl, lidt grapefrugt og samme, lidt spøjse, skarpe solbær som foregående. I smag en mere klassisk tilgang til IPA, med en tydelig, tør bitterhed, "grøn" humlesmag (de skriver selv floral på dåsen), og lyst brød. Fint med en øl, der skiller sig ud fra det store uklare, hazy IPA-hav, uanset hvilken styrke farvandet måtte rumme. Men som session mangler den naturligt nok lidt rygrad, som en voksen west coast IPA ville kunne tilbyde. Men 4 pæne skumfiduser til den.

#2206-2207

Lagret øl

Godt humlet øl er at betragte som en ferskvare, og skal drikkes hurtigt efter aftapning for at få det fulde udbytte af humlingen - især den allestedsnærværende aromahumling. Til gengæld kan de tungere og mørkere typer godt gemmes og efter sigende udvikle sig til en bedre udgave hen ad vejen. Optimalt skal de lagres "kælderkoldt" men os etageejendomsbeboere har ikke altid adgang til så velegnede steder. Og det er heller ikke fordi øl normalt er særlig langtidsholdbare hjemme hos mig efter indkøb - de skal nydes og drikkes her og nu. Men, en gang i mellem kommer der et lille projekt op at stå. For 10 (!) år siden var jeg i de tidlige forårsmåneder forbi en SuperBrugs i sønderjyske Skærbæk, der skulle af med de sidste juleøl fra 2011. Christmas ale fra Carlsbergs Semper Ardens serie kunne således købes til 20 kr. per flaske. Nok lidt mere i nutidskroner, men stadig et knaldtilbud. Min ven og jeg tømte hylden og jeg kom vel hjem med en 6 flasker. De røg i skabet i biblioteket og har ligget der i nogenlunde konstant temperatur lige siden, med undtagelse af dem, der blev udtaget til smagning efter varierende tidspunkter og blogbestyrerens dagsaktuelle lyster. Her næsten 10 år efter indkøb har jeg åbnet næstsidste flaske og fået denne oplevelse:

Christmas ale 2011, 8,3 % ale fra Semper Ardens (Carlsberg). Ved ophæld skummer den flot og fint og skumkronen bevares et stykke tid. Duften er domineret af figen, nellike, koriander og lakrids. Hældt indenbords erfarer jeg, at der absolut ingen karbonering er tilbage. Øllet er helt fladt og blødt. Smagen bliver måske på den baggrund en smule intensificeret, der er i hvert fald godt tryk på krydringen med ovennævnte urter og anden botanik. Der tilkommer noget næsten fadpræg, en slags let træsmag, og en del vinøsitet henad lidt tungere sager som portvin. Den lange lagring giver i min mund sig mest udtryk i den manglende karbonering. Men det er ikke overraskende, at øllet har tabt pusten efter så lang tid. Smagsindtrykkene er næsten blevet stærkere og tilføjet nogle vinøse elementer, der klæder den. Jeg ved ikke helt, hvor længe jeg vil gemme sidste flaske. Jeg kan jo risikere, at det ender med at blive udrikkelig eddike, selv om det burde nok være noteret nu, hvis det var den vej, udviklingen gik. Den får fire skumfiduser, og ville have fået mere, hvis der havde været en smule spræl i glasset.

Brygget er tidligere blevet anmeldt kort efter indkøb. Set i bagklogskabens lys, en noget kortfattet afrapportering, men lide den, det kunne jeg! Hvis man vil læse mere om oplevelser med fadlagret øl, er Stovt.dk leveringsdygtig.

#2205