Mærkelige øl #8

Da Capo, 5,8 % sour med kaffe, mango og papaya, et samarbejdsbryg mellem Alefarm og Flying Couch. Kaffe optræder hyppigt, og med rette, i mørke og tunge øl, men er sjælden i lysere typer. Jeg kan ikke rigtig fange nogle kaffetoner i duften, der kun er svagt stram og det friske forekommer at stamme fra frugten. Men en lidt spids krydret undertone forefindes. Smagen er først syrlig frugt, derefter afløst af en sødere mangosmag. Med megen opmærksomhed fanger jeg noget chokolade og nødder til allersidst - er det Miradorkaffens bidrag? Det formår at skjule syrligheden fuldstændig til sidst. Jeg har smagt kaffe som tilsætning i IPAer og fået fine oplevelser. Her ender det mindre underligt end forventet, en fin syrlig og frugtig øl, der måske nok kunne have tålt en bønne eller to mere. 4 skumfiduser. 

#2183

Mærkelige øl #7

Quinoa øl, 5,3 %, fra Nordic Quinoa, brygget på Næstved Bryghus. Glutenfri, og derved et alternativ til glutenallergikere. Dufter pilsneragtigt, med brød og græs. Smagen er temmelig sød, og har en del DMS/dåsemajs. Kun en meget svag snert af citrus og slet ingen bitterhed. Man kan vel egentlig ikke kalde den for en øl, endsige mærkelig øl, når nu der ikke indgår byg. Så kan de kalde quinoa nok så meget for superfood, som de vil. Eksempelvis vil de mange kostfibre næppe bringes videre fra korn til øl. Spøjs og bliver kun en engangsforeteelse. 2 skumfiduser.

Samme øl i begge glas, men forskellig (naturlig) belysning

 

#2182

Sidste chance

Der er noget med det der kveikøl, som jeg enten har misforstået eller slet ikke forstået. Første eksemplar var ret funky og farmhouset, mens stort set alle (så mange er der heller ikke) efterfølgende har skuffet og fået mig til at tænke over, hvad meningen med kveik er, udover at det er sjovt at bruge en gammel traditionel norsk gær, omend de nok er kultiveret til dagens brug. Nu har jeg fået fat i endnu tre bryg, der er reklamerer med kveik gær, så sidste forsøg på at finde guldet i flasken.

Seven hours of sunlight, 6,3 % dobbelt tørhumlet kveik ipa fra Fanø bryghus. Juicy, næsten marmeladetyk duft af appelsin, fersken, korn og en svag støvet undertone. Appelsinen transformeres i smagen til bitter appelsin (-skal), med sød grape og fersken. Jeg kan også presse en dråbe ananas ud af den. Den er noget udtørrende, så jeg får en fornemmelse af træ i munden og slutter ret bittert, mere end hvad de 30 ibu burde give. Måske er det lidt gammel humlesmag, øllet har udløbsdato om fire måneder, så i bedste fald er den to måneder fra tapning. Gæren? Den anvendte, kommercielle variant skulle være god til ipa, da den "producerer nogle intense tropiske noter, der bevæger sig hen mod tropiske frugter som mandarin, mango og ananas" (tekst fra Maltbazarens omtale). Heller ikke i denne øl genfinder jeg det farmhousede, som jeg faldt for første gang. Den har nogle fine frugtsmage, men er lidt for gammel bitter i eftersmagen. 3-4 skumfiduser.

 Orange Haze v2, 6 % kveik NEIPA fra Christiania bryghus. Tydelig islæt af appelsin i duft og smag, med et bittert twist. "Selvfølgelig" er der hampefrø i, men jeg ved ikke rigtig, hvordan de smagsmæssigt gør sig gældende. Der anføres på etiketten, at det er kveik-gæren, der giver den specielle appelsinsmag. Det synes jeg ikke, at jeg har smagt ved andre kveik-gærede øl, men til gengæld må jeg atter en gang kigge forgæves efter noget farmhouset. Den lidt specielle appelsinsmag og bitterhed, der ikke er typisk for frugtjuicede NEIPAer giver den lidt ekstra. 4 skumfiduser.

Someplace better than this, 3,5 % tørhumlet kveik mini ipa, fra Amager Bryghus og deres Brewer's playground serie. Mini, eller session, formår sjældent at favne og fastholde de store mængder  af smag, og således også her, med en øl, der byder ind med frisk fyr, passionsfrugt og bitter afslutning, inden det ligesom fordamper. Fungerer fint som tørstslukker og er hurtig glemt. I følge min mund kunne den formentlig have været gæret med en normal gær for øltypen. 3 skumfiduser. 

Fine øl som sådan, men ikke det kveik jeg troede, og som jeg må erkende, har misforstået. Det er nok brødrene Ek fra Brekeriet, der twitchede deres brug ud over det sædvanlige, den gang jeg smagte en kveik fra dem.

#2179-2181