Dannebrog Brew

I anledning af Dannebrogs 800 års jubilæum, var der arrangeret festligheder hvortil Carlsberg havde fået fremstillet et særdeles eksklusivt bryg. Efter sigende kun i 200 eksemplarer, og sådan en flaske var de så venlige at sende en af til mig.

Dannebrog Brew, 5,1 % pilsner fra Husbryggeriet Jacobsen, Saku Õlletehas og Carlsberg forskningslaboratorier. Saku er estisk og ejet af Carlsberg. Brygget med blandt andet rød byg, honning, birkesaft og multebær. Pakket flot ind med korkprop og tråd. Duften er mest bær, de er hverken sure eller søde. Smagen er flerdelt og trinvis. Først noget sødme, som kan være honning og birkesaft. Jeg fornemmer lidt mandel bagved. Så noget meget let syrlighed, måske fra bærrene. Dem har jeg desværre aldrig smagt andet end i syltetøj, så jeg kender ikke deres grad af syrlighed kontra sødme. Der er også en svag egentlig bærsmag fra multebærrene. Det slutter tørt og udtørrende, og med en udpræget, træagtig bitterhed. Meget anderledes, og selv om man måske forventer noget lidt mere boblende pga. indpakningen, så overrasker det positivt, at en pilsner kan brygges/smage på den måde. Ikke helt dårligt, men det bliver nok kun ved denne ene gang, at den laves? 3-4 skumfiduser, og tak til Carlsberg.

#2048

Stop madspild-øl

Waste not want not, 5,6 % tørhumlet brød Saison som BRAW kalder den. Brygget på overskudsbrød fra Il Buco. En måde at komme madspild til livs på. Duften er mest frisk grapefrugt og citron. En svag krydret note bemærkes lige akkurat. Krydringen slår desto mere igennem i smagen med gær, peber og koriander, alt sammen fra saisongæren. Det hele bakkes op af en fyldig brødbund; at der lige skulle være mæsket på brød er måske svært at erkende. Det slutter fint tørt og krydderbittert. Godt at en så sympatisk fremstillet øl smager så fint. 5 skumfiduser.

Dåsen er forøvrigt med aftagelig etikette, fyldt med oplysninger.

#2047

Danske Ølentusiasters Festival 2019

Her over to måneder efter må det siges at jeg har haft tid til at fordøje indtrykkene fra DØE 2019 og kunne være i stand til at formidle nogle tanker om begivenheden. Man skal heller ikke undervurdere den indsats det er, at transkribere de hastigt nedfældede smagsnoter fra kinabogen til noget elektronisk delbart.

Meget lignede ellers sig selv fra de foregående år. Lokomotivhallen har en fin størrelse men er fortsat et akustisk helvede. Man bliver ligefrem fysisk træt af at opholde sig der i mange timer, udover at halsen bliver ru. Jeg besøgte ikke restaurant Højt Skum i år grundet den lidt skuffende oplevelse sidste år. Fornøjede mig i stedet med lækker flæskestegssandwich og jeg nåede lige at få, inden der næsten blev udsolgt.

På udstillersiden var Amager bryghus tilbage og godt for det. Der var også introduceret nogle meget små stande, nærmest kun en skrivebordsplade, hvor mindre bryggerier blev præsenteret. Det er et godt initiativ og jeg mødte der flere bryggerier, jeg hverken havde set eller hørt om tidligere.

Jeg var derude fredag eftermiddag/aften og lørdag eftermiddag, og fik smagt 47 øl - vist nok et par ekstra, som der ikke røg nogle noter om i bogen. Noterne, som bliver præsenteret sidst i indlægget, er yderst kortfattede. Som sædvanlig prøvede jeg at finde nye øl og jeg tror faktisk det lykkedes mig, med et par enkelte undtagelser. Der er en stadig evne, trang og ønske om at forsyne de danske kunder med spændende øl, så det var ikke vanskeligt. Om fredagen havde jeg min gode ven Jan med, og nogle af hans indtryk har fundet vej i noterne. Om lørdagen fulgtes jeg delvist med Frank, Malene, Lars og Lisbet. Tak for selskab til jer alle.

Om lørdagen blev prisen til bedste danske håndbryg uddelt og spøjst nok var det den øl i kategori 3, bock, som jeg havde været med til at udse som kategorivinder, der vandt samlet.

Nok udenomssnak, nu til noterne.

Purp, 5 % sour fra Gamma. Brygget med brombær og rabarber. Mere frugt end sour, syrligheden er fra rabarber, sødmen fra brombærrene. 3-4 skumfiduser.

Sherif, 6 % brut IPA fra Syndikatet. Super tør og med hvidvinsnoter. Dejlig og stadig sjælden set type på det danske marked. 4 skumfiduser.

Altbier, 5,2 % fra Haandbryggerstanden. Malt og sødme, kun en anelse bitter. Rund og blød. 3-4 skumfiduser.

The passion of the mango, fra Brooklyn. Dejlig mangosmag, ikke særlig meget syre i. 3-4 skumfiduser.

Quintaceratops, 10,9 %, fra Brooklyn. Sprut, frugt (solbær), krydderier (nelliker), jern. Min medsmager sagde desinficeringsvæske (!). Jeg syntes den var flot komponeret, og gav 5 skumfiduser.

Cloaking Device, 10,5 % brett porter fra Brooklyn. Let røg, meget hestedækken og vådt hø. En del syrlighed og kun meget let humlebitter. Umodne jordbær var en association min medsmager kom med. Igen en rigtig fin øl, 5 skumfiduser.

Bel Air sour, fra Brooklyn. Deres ”nye” mainstream sour. Ikke megen fermenteringssyre og heller ikke så megen frugt eller anden smag. Let kedelig, 3 skumfiduser.

Begge disse to foregående øl, er smagt og anmeldt i forbindelse med Roskilde festival 2017. De tæller derfor ikke med i bunden. Heldigt nok, blev de ratet til samme niveau den gang.

Fønss' Flejnert, 4,9 % pilsner fra Spybrew. Brød og græs i duft. Meget fyldig og let sødlig. Let dild fra Sorachi Ace humlen. Dejlig pilsner (tænk at jeg skulle skrive det)! 4-5 skumfiduser.

El Bufón, 5,8 % dobbelt tørhumlet lager fra Amager Bryghus og Montseny. Ret tør, og meget humlet lager. Der er ikke så meget bund i smagen og bliver lidt enstrenget. 3-4 skumfiduser.

Joyance, 8,5 % imperial IPA fra Amager bryghus. En pimpet version af Todd the Axe Man. Meget tropefrugt – passionsfrugt, mango og ananas. Derefter en supertør slutbitterhed der ikke rigtig er stærk, men mere ganeudtørrende. Fornemmedes ikke så maltet som mange donbbelte IPAer kan være. 4-5 skufiduser.

Vorticity, 5,9 % New England IPA fra Broaden & Build. Et nyt bryggerbekendtskab. Masser af grapefrugt og ananas, let og forfriskende. 3-4 skumfiduser.

Mark fadlagret brombær, 12 % fra Herslev. Træ, balsamico, rødvin og syre. En let mousserende effekt. Ikke venlig, men dejlig. 5 skumfiduser.

Sundancer Sea Buckthorne, 8,1 % NEIPA fra Åben. Superblød og lækker, masser af tropisk humle og et nemt gensmageligt islæt af havtorn. Ingen bitterhed. 4-5 skumfiduser.

Bear Snack Attack, 3,9 % kettle sour fra Braw. Let træ og syre i duft, blandet sur frugt og fermenteringssyre i smag. Slet ikke så voldsomt som det lyder. 3-4 skumfiduser.

Gamle Københavner, 4,5 % bayersk lager fra Braw. Karamel og korn i en fin, sart blanding. Ingen bitterhed, men overraskende lækker. 4 skumfiduser.

Old Evil, 10 % fadlagret imperial stout fra Braw. Tre års lagring på fade fra Stauning. Der var sprut, træ og rødvin – men hvor blev øllet af? Lidt for voldsomt til mig. 3 skumfiduser.

Tro, håb og kærlighed, 11,3 % old ale fra Det lille Bryggeri. Lagret på bourbon fade. Det kan man godt smage, der er meget bourbon i, og en antydning af den tilsatte canadiske sirup. Endnu ung, ifølge brygmester René. Må prøves igen om nogle år. 3 skumfiduser.

Svend Tveskæg, 6 % mælke IPA fra Old Hat Brewing company. Et relativt nystartet bryggeri, som jeg ikke kendte. Den er let og svagt doseret, men ikke dårlig. Derfor ikke det helt vilde sus, men pænt afstemt. 3-4 skumfiduser.

Churchill, 8 % stout fra Old Hat Brewing company. Jeg fandt røg, kaffe, karamel og let lakrids I en let og dejlig stout. 4 skumfiduser.

Hyldeblomst, 5,7 % ale fra Grønskov bryg. Endnu et nyt bryggeri for blogbestyreren. Øllet havde en grøn og pilsneragtig duft. Smagen er præget både af hyld, som er sød og syrlighed. Det balancerer faktisk OK og ender ikke som den rene frugtøl. 4 skumfiduser.

IPA, 5,3 % fra Grønskov bryg. Græs, brød og bitterhumle, men kun en anelse humlesmag. Det var kedeligt. 2 skumfiduser.

Weisse Thilde, 5,6 % hefeweizen fra Bang&Harbo. Ret sødlig malt, der i kombination med banan og nellike ender med at blive let vammel. Typen plejer at være lidt friskere. 2-3 skumfiduser.

Brut Nature, 7 % ipa fra Lervig. Let kedelig, ikke helt gæret ned, uden at det er slik. Men det virker bare en smule for ordinært. Desuden let sprittet eftersmag. Slet ikke som jeg har smagt brut ipa før. 2-3 skumfiduser.

Guavalanche, 5,5 % sour fra Dry&Bitter. Igen en sour, hvor det mindst er lige så meget frugt, der giver syrlighed i smagen. Her er der dog også noget mælk/yoghurt i bunden. Kender ikke så meget til guava, men det virker fint her. 4 skumfiduser.

Vague Vessel, 6,2 % IPA fra Dry & Bitter, tappet dagen før. Forårsfyrreskovsduft. Sød, blød med mango og appelsin. Helt uden bitterhed. 5 skumfiduser.

Ancient Paradox, 7 % sort IPA fra Dry & Bitter. Mest en fin røget porter med kaffe og chokolade. Humlesmagen kommer først langtinde i eftersmagen som noget let prikkende citrus. 4 skumfiduser.

Bison Three-way, 6,3 NEIPA med bisongræs, et samarbejde mellem polske Rockwell og Agile Brewing og Brew42. Voldsom duft og smag af det polske bisongræs. Ifølge brygger Jakob Fink fra Brew42 er det overraskende potent – jo tak, halvdelen eller mindre ville nok være at foretrække. 2 skumfiduser.

Asian IPA, 6,2 % med galangarod, citrongræs, korianderfrø og lime fra Beard Brew. Dufter frisk af citrongræs. Meget frisk smag, let krydret. Formentlig rigtig god til asiatisk mad. 3-4 skumfiduser.

Thai Cargo, 11 % fra La Debauche. Det fulde thaimåltid i en sort imperial stout, inklusive chili. Sjov, stærk og faktisk god. 4-5 skumfiduser.

El Dorado, 8,5 % sparkling beer med guldstøv, fra Haandbryggerstanden. Er endt ud som en sød hvedeøl med banan og nellike, hvilket overraskede bryggeren. 2-3 skumfiduser.

Double barrel aged belgisk trippel, 10,8 % fra Jacobsen. Meget whisky smag, spøjst hvordan en Master Brew næsten bliver drikkelig! 3 skumfiduser.

Fuzz impala, 6 % NEIPA fra Ugly Duck. Mango, passionsfrugt, fyr og harpiks. Smagen er intens, og først forekommer bitterheden for meget til stilarten, men det er nok bare mængden af sent tilsat humle. Brygget virker mærkeligt nok lidt tyndt, men har samtidig en blød og lækker mundfylde. 3-4 skumfiduser.

Fadlagret Limfjordsporter, 8,2 % fra Thisted bryghus. Lidt svært at erkende en forskel i forhold til en almindelig en af slagsen, når denne drikkes alene, men måske en anelse sødere? Afrundet, 4 skumfiduser.

Ronkedor, 8,5 % fra Thisted bryghus. Årgang 2009, så den har tabt noget karbonering i årenes løb. Virker ret whisky og portvinspræget, men den har næppe været i nogle tønder? Derfor må det være en pæn udvikling som følge af lagringen. Spruttet og voldsom og alligevel til 4-5 skumfiduser.

Framboise trial 2735, fra Brooklyn, Fin syrlighed med træ og eddike. Diskrete hindbær. Fin, 4 skumfiduser.

Triple Fruited Gose, 4,8 % fra North Brewing og Browar Stu Mostow, med grape og hindbær. Meget frisk syrlighed fra frugt og gæring. Lækker rød farve. 4 skumfiduser.

El Zorro, 10 % dryhopped trippel IPA fra Amager bryghus og Guineu. Ret sprittet, og det overdøver en del af humlesmagen, mens slutbitterheden er intens. Humlen smager af mango og passionsfrugt, men på den marmeladeagtige måde jeg forbinder med tungere IPA. 3-4 skumfiduser.

Turtledove, 6,5 % dryhopped bergamot IPA fra Amager bryghus. Tør og lækker ipa med fint islæt af te/bergamot. Faktisk rigtig lækker, 5 skumfiduser.

Smackeroo, 4,9 % krydret asian style IPA fra Amager bryghus. Initielt noget parfumeret med kokos og ingefær. Dernæst sparker chilien ind og det bliver lige lidt for meget. 3 skumfiduser.

The Black in your Eyes, 8 % baltisk porter med kokos fra Amager bryghus. Kokosen er ret afdæmpet i duften, som indeholder kaffe og chokolade. Kokosen er ligeledes fint afstemt og diskret til stede i smagen, hvor den bidrager med en karakteristisk sødme. Kaffe og en let syrlighed afslutter sammen med let bitterhed. Ok, 3-4 skumfiduser.

Stable genius, 5,5 % brett pale ale fra Fanø bryghus. Let citrus, fin Brett, blandet rigtig godt sammen. Super drikkelig og forfriskende. 5 skumfiduser.

Red Wedding, 11,3 % fadlagret imperial stout fra Fanø bryghus. Har ligget på rødvinsfade et år. Sødmefuld malt og chokolade, med rødvinen rigtig fint i balance, så det ikke bliver ren sødsuppe. Rigtig god, 5-6 skumfiduser.

Kriek 2012, 6 % Gueuze lambic fra Hornbeer. Fadlagret i 24 måneder, også kaldet to år. Super intens kirsebærsmag, med fad og trænoter og en syrlighed, der har lidt svært ved at komme frem i al den tykke og lækre frugt. 5-6 skumfiduser.

Belle Saison, 7 % fra Thyras bryg. Blød og lækker, næsten cremet. Meget brød og gær og noter af banan og nellike, plus lidt typisk krydring (peber). Fin øl, 4-5 skumfiduser.

Amuse Gueule, 6 % rug IPA fra Svaneke bryghus. Mere klassisk ipa, med mere bitterhed end humlesmag, men der er dog fyr og appelsin. Den tilsatte koriander giver også et lille pift. 3-4 skumfiduser.

Sejrherren, 7,8 % imperial red ale fra Syndikatet. Fin karamel og malt. Derefter følger en syrighed som nok ikke er fejl eller forurening, men noget skævt tilsat citrusfrugt/-saft? Virker ikke harmonisk. 2 skumfiduser.

Jacobsen 25 % Celebration Beer. Enorm intens sødme og alkohol, med masser af krydrede og vinøse noter. Klistret og ikke noget man vil kunne drikke alle 3 liter af, som var størrelsen af den eneste opskænkningsflaske. 3 skumfiduser.

#2002-2046

Parallelimport fra Göteborg

Var på den årlige konference i Göteborg og tog som sædvanligt forbi både Ölrepubliken, en af de bedste ølbarer i byen og forinden en tur i Systembolaget for at tanke svenske øl. Nedenstående var resultatet af fourageringen.

Stigbärets morgonsuris, 4,7 Berliner weisse fra Stigberget bryggeri og Morgondagens bryggeri. Tilsat den helt store frugt-bær-grøntsagsblanding i form af hindbær, kirsebær, tyttebær, enebær og rødbede. I duften mærkes hind- og kirsebærrene mest, sammen med noget let surmælk og let syre. Smagen starter med de syrlige indslag, mest fra frugten som derefter afløses af den søde rødbede. Jeg fornemmer næsten lidt salt, men det er jo ikke en gose. Der er en smule træsmag og der kommer en snert slutsyre. Igen bliver jeg glædeligt overrasket hvor godt rødbeden klarer sig i sådan en øltype og jeg synes det er superlækkert. 5-6 skumfiduser.

Wood I lie to you #233, 12,1 % fadlagret barley wine fra Beerbibliotek. Indholdet i dåsen er både en del friskbrygget barley wine, dels en del, der har ligget på egefad i 6 måneder. Duften er lidt rødvinsskarp og med noget træ, foruden en del sødme og noter af alkohol. Den er anderledes blid i munden, hvor sødmen er meget mere fremtrædende men får tilpas modspil af opholdet i tønden, der tilføjer kant i form af smag af træ, skarp bitterhed, vin og krydring, mens den varmende alkohol nok stammer fra selve brygget. Barley wine skal nydes langsomt og med respekt og selv om den er noget sød, så ender det vatblødt, cremet og lækkert, med små spidse modhager. 5 skumfiduser.

Blondette, 6 % fadlagret sour ale fra Brekeriet. Duften er stram sur men formildet en anelse af noget træ. Smagsmæssigt udfordrer den også en smule med en stram start med syre henad eddike, der på en måde forstærkes men også ændrer lidt karakter på grund af fadlagringen. Træ og rødvin fornemmes derfra. Så kommer der noget frugtsyre, der til sammenligning næsten fremstår sødt, som en blanding af citron og appelsin. Der ligger en lille tone funk i bunden. Ret kompleks og en rigtig fin øl igen. Det er ikke meget at udsætte på Brekeriet. Her 5 skumfiduser.

See Ya later, 6 % Florida ipa fra Örebro brygghus i samarbejde med Apex brewing (North Carolina). Duften antyder tør, stram og bitter ipa, men de tilsatte juicer af appelsin og grapefrugt gør denne til en næsten sodavand. Svagt underneden ligger en olieret humlesmag af kogler og fyr og hjælper en at huske, at det drejer sig om en ipa. 4 skumfiduser. Florida IPA (FLIPA) er ikke en officielt beskrevet stilart, men var oprindeligt en hybrid mellem en godt tåget IPA og så en sour IPA. Det rammer denne øl ikke helt.

Flamingo juice, 5 % mango peber gose fra Stigbergets bryggeri. Intens gul farve i noget der ser ud som juice. Dejlig syrligt, lidt mere end jeg ville forvente fra noget med en skudfuld mango. Let salt og så også til sidst noget sødme fra mango. Salten er lidt mere tydelig i duft end i smag. Dejlig og flot øl - 4-5 skumfiduser.

Trouble sleep, 12 % imperial stout fra Stigbergets bryggeri. Med tilsat kaffe fra Per Nordby. Kaffeduften er intens, nedenunder ligger chokolade og rosiner. Det er også en sød mocca der rammer munden, hvor kaffe og chokoladesødme er nogenlunde ligeværdige. Der er lidt mørk frugt og let ristethed, men det får ikke rettet op på balancen. Det bliver dog aldrig klæbrigt og er forbløffende let drikkeligt, men bør nydes langsomt. Kan nemt erstatte en dessert. Fire skumfiduser.

New and Improved! GBG IPA. 6,5 % fra Stigbergets bryggeri. Den oprindelige var vist meget god så en forbedring lyder lovende. Masser af ananas og grapefrugt i næse og mund. Rimelig tør og fint slutbitterhed. Fin old-school West Coast ipa, med lidt mere frugtsmag. Dejlig, 4 skumfiduser.

Lushious ipa, 6,3 % New England ipa fra Mohawk. Som det sig hør og bør i typen, er her masser af frugt og lækker mundfulde og næsten ingen bitterhed. Mandarin, mango og passionsfrugt er med i abemaden, som frugtsalat blev kaldt den gang blogbestyreren var knægt. Lækker og dejlig, 5 skumfiduser.

Goodness grapecious, 6 % ipa fra Vega. Den officielle øl til GBG beer week 2019. Klassisk amerikansk stil ipa, med tropiske frugter som passionsfrugt, ananas og grapefrugt i duft og smag. Min medsmager finder overraskende rød peber i smagen. Virker lidt tynd i bunden; så er den naturligvis lettere at drikke men procenten siger ikke session. Slutter sødt og medium bittert. 3-4 skumfiduser.

Bird in hand, 8 % dobbelt ipa fra Stigbergets bryggeri. Jeg fanger lidt appelsinduft fra det flotte orange-gyldne bryg. Det er meget frugt-jammy i munden, med appelsin, maltsødme og en ret intens, ren bitterhed. Typiske træk for en DIPA, og typisk virker det ikke helt så godt for mig. Stilarten bliver ofte for tungt sød, hvor humlesmagen antager karakter af tyk marmelade og til tider kan virke sprittet. Derfor må denne, som mange tidligere DIPA på bloggen, nøjes med 3 skumfiduser, selv om den på ingen måde er dårlig.

Exotico, 4,7 % Berliner Weisse med passionsfrugt, mango og mandarin fra Mikrofonbryggeriet. Der er kommet rigtig meget frugt i, så det syrlige fra grundbrygget er stort set væk. Det smager mest som en sodavand. Hvad skal jeg mene om det? Ville nu nok gerne have haft de typiske let syrlige noter og andre stilartskarakteristika med i smagspaletten. Denne her bør man gemme væk for børn, for den ville nemt kunne blive en favorit frem for en squash. Tre skumfiduser.

Bötet, 12 % barley wine fra Nynäshamn ångbryggeri. Lagret på cognacsfade. Intens, sødmefuld oplevelse af duften med malt, karamel, vinøse noter og vanille. Sødmen fra duften genfindes let i smagen, men der er masser af modspil fra vin, træ, varmende alkohol og krydret islæt - næsten lidt jul med nellike og kanel. Slutter bittert, men det er nok mere fadlagringsbitterhed end ditto fra humle. Dejlig nydeøl, 4-5 skumfiduser.

Der er således altid mindst to-tre grunde til årligt at besøge Göteborg i maj måned - de ovenstående mange øl tæller kun som én!

#1990-2001

Vigersted festspiløl

Vigersted dilettantteater opførte omkring Sankt Hans egnsspillet Banebørster og Sognerødder - balladen om en jernbane. Det overværede jeg ikke, men Dagmarbryggeriet i Ringsted havde kogt to øl, der blev solgt i anledningen, og dem måtte jeg prøve.

Sognerødder, 4,4 % classic. De kalder den classic men den er overgæret og har masser af frugtestere, lakrids, malt og kun lidt humle. Let drikkelig i sommervarmen. 3-4 skumfiduser.

Banebørster, 4,9 % hybrid mellem amerikansk brown ale og red ale. Duften er mørkt brød og græs, sidstnævnte ikke helt typisk for en mørkere ale. Der er også en sødlig maltet smag af brød og med en let antydning af humlen, som er Amarillo. Lettere end hvad der ofte er tilfældet i amerikansk brown ale. Det giver grapefrugt og fyrrenåle, men kun i små mængder. På trods af, at den kun holder under 5 %, er der mere smag og bund end hvad man kunne forvente. En ok øl fra et bryggeri, der ellers ikke laver særligt spændende øl. 4 skumfiduser.

#1988-1989

Brekeriet

Der er endnu en gang fundet øl fra Brekeriet på vej i min mund.

Vanilj, 6,5 % fadlagret sour ale. Efter lagringen tilsat malet vanilje. Den er kun lidet fremtrædende i både duft og smag, og det er ikke en dårlig ting, hvis man har i sinde ikke at støde blogbestyreren. Syrligheden er også moderat, og selv om det nogen gange er set før i Vild serien, så tror jeg måske at vaniljen nulstiller den en smule. Nu er den som grønne æbler, og den bakkes op af laktose og vanilje. En ganske venlig, men dermed ikke sagt uinteressant øl. 4 skumfiduser.


(intet billede)


Slice & dice, 4,7 % glutenfri gose med agurk. Interessant duft med agurk, dild og melon. Den sart lyse øl får fra agurken smag af agurkesalat, der blandet med en let fermenteringssyre, melon og jordbær fra humlen og kun den letteste antydning af salt, giver en smag ulig noget øl jeg før har smagt. Det uventede sker, efter et par tilvænningsforsøg begynder øllet at smage mere end interessant og ender med at blive en ret fin oplevelse. Hurra for brødrene Eks opfindsomhed. Herhjemme kan jeg næsten kun forestille mig brygbrygbryg vove sig ud i lignende eksperiment. Fem skumfiduser.

Raz, 5,3 % vild ale med hindbær og vaniljebønner. Øl og etikette i fuldstændig farveharmoni. Hindbær og syrlighed er de første aromatiske indtryk. Smagen er det samme, hvor syre og frugt får det til at smage af let umodne hindbær. Det slutter med en vis tørhed. Vaniljebønnerne kan jeg selv med bedste vilje ikke genfinde - tror måske de ville kunne have afrundet lidt. Ender derfor med at minde om en anden hindbærøl fra dem. Ikke nødvendigvis dårligt, men lidt uopfindsomt. En sjælden småskuffelse, men nok kun fordi forventningerne altid er tårnhøje. 3 skumfiduser.

Kwike, 7 % pale ale. Fermenteret med den gamle norske gær kveik, som i gamle dage gik i arv fra bryg til bryg, fra far til søn og mellem naboer. Resulterer i en farmhouse type øl. Læs eventuelt mere i dette link. Skumhatten må nærmest betegnes som skumkrone. Helt så stabil som nævnt i den linkede artikel var den dog ikke. Duften er rigtig meget farmhouse og Brett, med stald, læder, urinvædet hø og hestesved. Smagen er klassisk, hvor meget af det samme kan siges; der kan tilføjes røg og rimelig kraftig krydring med bl.a. peber. Da øllet havde været i flasken over et halvt år, var der ikke meget tilbage af humlesmagen. Denne ville jeg gerne have smagt mere frisk. Desværre er Kwike en del af deres specialserie, hvor de kun brygges i begrænset mængde og måske kun en gang. Samlet en rigtig dejlig øl, der IKKE var sur - alene det er jo en raritet fra Brekeriet. 5 skumfiduser.

#1984-1987

Wicked Tales of Scotland

Amager bryghus udgav i foråret en serie på fire øl, hvor temaet var fadlagring i whiskytønder. Jeg har haft serien stående en stykke tid, men nu må det være på tide at smage på dem.

Black Donald, 11 % imperial stout lagret på et tørverøget whiskyfad (Laphroaig - en yndlingswhisky). Det er primært en let whiskyduft fra det kulsorte og flade bryg, og det fornemmes ikke specielt røget. Desuden mørk malt og mørk chokolade. Smagen er først chokolade sødlig, med tydelig kaffe (der er også brugt Kieni kaffe i stouten). Dernæst en særdeles intens røgsmag, der efter noget tid får selskab af noget sødlig whisky. Røgsmagen hænger ved længe, længe efter. Røget whisky er dejlig og her spiller det sammen med den mørke stout efter 8 intime tøndemåneder sammen. Hvis ikke det var for røgsmagen ville det nok blive for sødt og alkoholvammelt. Nu ender det lykkeligt og høster 5 tunge skumfiduser.

The Black Cat, 10 % baltisk porter, lagret på tørverøget whiskyfad (Bowmore). Lidt mere diversitet i aromaen, med ristet kaffe, lakrids og røget whisky. Her fornemmes grundbrygget mindre sødt, med kraftige noter af kaffe, lakrids og malt. Det er så blevet pimpet på fornem vis med whiskytøndens røgede, fadprægede og alkoholfyldte aftryk, der kun understøtter og ikke overdøver. Her er fadlagring på whiskytønde gået op i en højere symbiotisk enhed og resultatet er fremragende. Det må udløse 6 skumfiduser, der både fortjenes af bryggets iboende kvalitet men også for at vise mig meningen med at komme godt, sort øl i tønder.

The Boobrie, 12 % dobbelt mæsket imperial stout, lagret på whiskyfad (Glenn Garioch). Duften her føles næsten klæbrig af sødme. Malt, chokolade, let kaffe og kun en anelse whisky. Smagsmæssigt er det også næsten en ren double mash som vi kender det, med fløjlsbløde, olierede skvulp af mørk og sød væske i glasset. I sig selv mangler typen ikke alkohol. Her fornemmer jeg næsten først i eftersmagen noget whisky. Den sørger sammen med ristning og kaffe for en smule kant til det søde. Heller ikke denne øl har taget skade af svømmeturen i tønden men har så taget knap så meget med sig. Det er nu en dejlig øl, der er kommet ud af det. 5-6 skumfiduser.

Red Cap, 9,3 % wee heavy, fadlagret 7 måneder på Auchentoshan fad. I denne øl er der en del duft af whisky, sådan en del sødme, en del vammelhed og en del alkohol. Jeg mærker også chokolade. Smagsmæssigt er whiskyen mere fremme i denne end de tre foregående, sammen med sødlig karamel. Der er flere niveauer af sødme, men næsten intet modspil. Wee heavy er i sig selv ret sød og den har ikke fået tilført andre facetter efter de 7 måneder. Whiskyen/alkoholen er diskret tilstede, men denne fjerdedel af serien synes jeg mindst godt om. Det udløser alligevel 4 pæne skumfiduser.

Wicked Tales of Scotland illustrerer meget godt, at en lykkelig forening af øl og whiskyfade naturligvis afhænger både af øltype samt af whiskytype. Og helt grundlæggende om bryggernes evner - og her fejler Amager sjældent. Jeg ender med at indse, at det faktisk giver mening en gang imellem at parre de to drikke.

#1980-1983

Copenhell øl

På flere spillesteder (i København) er man begyndt at kunne få nogenlunde fornuftig øl når man er til koncert. Nogle får endda brygget deres helt egne øl. På de større festivaler kniber det derimod. I år var der en forbedring at finde på Copenhell. Man havde fået deres ølmonopolist Unibrew, via Theodor Schiøtz Anarkist ("specialøls brandet") til at brygge en øl, hvorom resten af indlægget skal skrives.

Kulsort, 6,66 % (sort) ipa. Den lidt for kolde øl, ophældt i plastikkrus, gjorde, at duftindtrykkene var sparsomme. I smagen var der ipa karakterer at spore, med en smule lakrids. Ingen synderlig bitterhed. I reklamespots op til festivalen blev det antydet, at øllet var farvet med kul. Om det er sandt skal jeg ikke kunne sige, men der var ikke megen antydning fra mørke malte såsom kaffe, røg, chokolade mm. Enkeltstående ikke en særlig ophidsende oplevelse, men jeg vælger nu at lade lokationen og begivenheden have indflydelse og tildeler 3-4 skumfiduser. Anarkist er godt nok at fuppe menigmand hvis man tror man får noget rigtig kvalitetsøl, men set i sammenhængen var den og nogle af de andre øl fra samme mastodont (i dansk perspektiv) en fremgang på en festival, hvor man gør en dyd ud af at publikum skal bælle rigtig store mængder øl ned i deres Biergarden. Jeg vil nu se frem til denne uges Roskildefestival og smage, hvad Carlsberg/Jacobsen har valgt at medbringe i deres Beer Barn.

#1979