Basqueland Brewing Project

BBP har været på bloggen en enkelt gang før, hvor de klarede sig bedst med en øl, der kunne tåle lidt flaskeopbevaring. Denne nye fandt jeg igen hos Høkeren i Ravnsborggade.

What the %$#! is DDH?, 5,5 % dobbelt tørhumlet pale ale. Den præsenterer sig med en del sødme i duften, lyst brød, og lidt muggen/gæret mango. I smagen er det mere passionsfrugt og fyr der dominerer, med ananas og grape i baggrunden på en tør bund, og det afslutter kun let bittert. Det er umuligt at dechifrere best before datoen (se billede) og ud fra den gætte på tappedato. Jeg kan forestille mig, at denne fine øl, der får fire skumfiduser, ville kunne opnå mindst en hel karakter højere i friskaftappet tilstand. Men som antallet af skumfiduser indikerer, er det en fin øl også nu.

 #1960

Endnu et par øl fra Brekeriet

Min yndlingssøster og -svoger giver mig næsten altid et par spændende øl fra Brekeriet når vi ses. Så er det dejligt, at det sker med jævne mellemrum.

Bror, 6 % sour brown ale fra Brekeriet. Fra Wild serien. Har ligget i lang tid på egefade og hygget sig med Brekeriets hus-stammer af diverse fermenterende mikroorganismer. Lidt stram syrlig duft men også rødvin og svag vanilje. Smagen er domineret af syrlige, næsten balsamico-agtige noter. Der skal graves og slynges lidt rundt i munden for at finde en bund med rugbrød og en smule chokoladesødme og det er så flygtigt som Pia Kjærsgaards stuerenhed. Men selv om syren er fremtrædende, er den aldrig alvorligt snerpende. Den mørke brown ale giver lidt mere bund end mange andre øl fra brødrene Ek og det klæder brygget. 4-5 skumfiduser.

Sourbon, 7 % amber ale fermenteret og lagret på bourbonfade i 9 måneder. Duften er ret diskret, det mindst svage element er en let bourbon, lyst brød og svag eddike. Smagen er en blanding af den syrlige fermentering og det let sprittede fra bourbonfadet. Det syrlige har en frugtig undertone henad grønne æbler og stikkelsbær. Bourbonen er kun antydningsvis til stede i smagen og det er nok meget godt. Fin øl, fire skumfiduser.

 #1958-1959

Berry fra Hoppe.Beer

Hoppe.Beer og Brygbrygbryg brygger delvis øl i samme stil og indtil videre har Brygbrygbryg også fået brygget det meste af deres øl hos Hoppe.Beer. Det er lidt længe siden jeg smagte noget nyt fra Hoppe.Beer, så det råder jeg bod på.

Berry, 4,5 % saison med hindbær. Den flotte røde, helt klare væske ser ud som saftevand og ikke øl. En halvskarp syrlig duft med eddike får mig hurtigt væk fra den association, men jeg bliver ikke ledt over til saison. Smagsmæssigt er den også klart en sour og ikke en saison, hvis man her tænker på den belgiske ølstil. Der er næsten lige dele hindbær og syre, med en smule overvægt til sidstnævnte. Der står ikke noget om mælkesyrebakterier på etiketten, men de må have været til stede. Der er noget træ i afslutningen. Det er en dejlig øl, omend helt flad. Jeg forstår dog ikke helt hvorfor den markedsføres som en saison, for så bliver man skuffet. Jeg glædes over indholdet på et fire skumfiduser niveau.

#1957

Det nye Hornbeer

Hornbeer blev solgt sidste år, og de nye ejere lovede at fortsætte bryggeriet i samme ånd og stil som Jørgen Fogh Rasmussen havde gjort de første 10 år. Hvis dagens øl er produceret efter ejerskiftet kan man sige, at etikettens udseende og krasbørstige kommentarer virker velkendte. Nu mangler jeg blot at udrede smagen.

Brexit, 5,9 % New England ipa, ekstra bitter som der udloves. Jeg kan dufte passionsfrugt og ananas fra humlerne. Smagen er ret sød og fyldig, malten er næsten så meget til stede som i en dobbelt ipa. Humlesmagen bliver herved afdæmpet en smule og der levnes næsten kun plads til en slutbitterhed af middel styrke. Den smag der er, har karakter af mango og med antydning af lakrids. Ikke en NEIPA i klassisk forstand pga. både megen maltsmag og balancen af humlerne, men en fin øl alligevel. Giver mig association til Røde Ports Nugacilla. 4 små skumfiduser.

Ejerskiftet ser ud til at have foregået på fin vis. Det er glædeligt.

#1956

Gotlands bryggeri

Gotlands bryggeri har kun været på bloggen en enkelt gang hvor jeg smagte to af deres juleøl. Den ene var kaldet Sleepy Bulldog og den hunderace må de have en forkærlighed for, for her kommer en standardserie med dets navn.

Hazy Bulldog, 5,7 % amerikansk pale ale. Ananas, mango og grape i næsen. Fin og ret frugtig smag med mango, melon og fersken. Der ligger underneden en bitter tone der virker lidt fejlplaceret - jeg synes ikke det er en ren, velafkogt humle. Ender derfor lidt uharmonisk på trods af en god start. Får sneget sig op på 3 skumfiduser.

Sitting Bulldog, 6,4 % ipa. Brød og malt med karakter af karamel. Fraværende humleduft. Smagen er også maltdomineret med sød karamel, let bitter nød og kun en anelse blid humlesmag. De på etiketten averterede mængder af aromatiske amerikanske humler kommer vist ikke længere end på ydersiden af flasken. Stilmæssigt derfor meget lig en engelsk ipa og det er der som udgangspunkt ikke noget galt i. Men det får ikke mig til at give mere end de tre skumfiduser.

Brutal Bulldog, 8,4 % dobbelt ipa. Malt, gær, alkohol og lidt humle med karakter af let rådden mango og appelsin er hvad næsen opfanger og får kanaliseret videre til beskrivende ord. Tung maltsmag, med frugt som appelsin og abrikos på en marmeladeagtig måde. Metallisk let bitter, med nogen fornemmelse af alkohol. Sådan er dobbelt ipaer ofte, og det skal de, men jeg synes det bliver for tungt og sødt. 2-3 skumfiduser.

Hunden siges at være menneskets bedste ven. Jeg blev ikke uvenner med dem, men øllet fra den største ø i Østersøen mangler noget for at blæse mig omkuld.


#1953-1955

Tang i øllet

Nordisk Tang er et firma der som mål har overbevise folk om, hvilke fantastiske råvarer havets grøntsager er. De laver en række produkter, herunder to øl, som bedømmes her. Øllene har været brygget forskellige steder, men disse to er lavet hos Grauballe bryghus.

Gylden Tangøl, 4,5 %. Dufter mest af lyst brød og græs med sødligt islæt. Udover to slags tang er der kommet enebær, røn, fennikel og dild i. Det giver en aromatisk smag der hælder mod den søde side og af ingredienserne kan jeg da lige akkurat pille enebærrene ud, så man kan jo sige at krydringen er afstemt. Intentionen med tangen er beskrevet som at tilføre lidt salt og umami, måske kan jeg lige fange noget meget let salt. Den let bitre afslutning undertrykkes næsten af krydringen. Jeg synes den gyldne er lidt for sød, om så det skyldes tangen eller andet. Tre skumfiduser.

Mørk Tangøl, 6,5 % mørk ale. Chokolade, let røg og rugbrød som duftindtryk. Røgen fylder mere smagsmæssigt uden at det bliver kvalmt eller overvældende selvom den er hvad jeg plejer at beskrive af den "våde" type i modsætning til en mere tør røgsmag. Malten giver også chokolade og let kaffesmag og en svag anelse af lakrids. Jeg fornemmer også lidt spiritus selv om procenten ikke er høj, og de angivne tilsatte egespåner tilsyneladende ikke har været i mere eller mindre uheldig kontakt med spirituosa. Tangen, tja, det er de samme to typer, savtang og sukkertang som i den lyse, men heller ikke her fornemmer jeg et voldsomt aftryk. Men jeg kan bedre lide denne øl, der ender på fire små skumfiduser.

For mig ender det lidt mere som en gimmick end som en smagsgiver. Der produceres også rom og snaps af/med tang udover tangprodukter der mere direkte er til konsum som pesto og tørret tang.

#1951-1952