Forbrugertest

Mikkel fra Brygbrygbryg kontaktede mig og ville gerne have en mening om et par øl, som de har brygget, men som de ikke helt ved, om de vil udgive med etikette. Den var jeg naturligvis frisk på, så her kommer nogle indtryk fra et par øl, der måske - måske ikke, kommer på markedet.

Øllet er brygget som en funky dark sour på 4 % og der er figner, laktose og bukkehornsfrø i. En af udgaverne er med vietnamesisk kaffe, den anden uden. Jeg hældte begge glas op samtidig for at kunne smage dem op mod hinanden.

Duftmæssigt er den uden kaffe ret diskret; jeg mærker noget mælk/lys chokolade. Fra den anden er der en mærkbar kaffe-vanilje duft helt fremme. Ingen af dem røber, at de sours.

Der er smag på lag i den første, basale udgave. Let chokolade, med en meget let krydret tone afløses af noget syrlighed som mest minder om noget frugt og ikke om en krads mælkesyrebakteriefermentering. Jordbær/æble kommer jeg til at tænke på. Der kommer endnu et skvulp sødme inden ballet er forbi. Og det går lidt hurtigt, men så er der heller ikke megen alkohol i glasset til at holde på det i længere tid. Den pimpede version åbner med kaffe-vanilje, sidstnævnte hører ikke til blandt mine favoritsmage i øl, men det er hurtigt væk igen. Den samme frugtige smag overtager mens både den indledende og afsluttende sødme som den første bød ind med, er til stede i noget mindre grad. Til gengæld virker kaffe-versionen en smule mere fyldig. Og det er meget godt gået at få proppet så meget smag i så lette et par øl, selv om det ikke er af den langvarige slags. Hverken bukkehornsfrø eller figner kan jeg smage som noget dominerende, de ligger i den krydrede bund fra den uden kaffe, mens kaffe-vaniljen nok får skjult det i den anden. Nu skal det så lige siges, at jeg ikke rigtig ved, hvordan bukkehornsfrø smager, hverken rent eller i øl. Begge øl er ret lavt karbonerede.

Jeg vil give begge øl 4 skumfiduser. Den rene synes jeg giver plads til lidt flere smagsnuancer, mens kaffeøllen har lige en anelse mere fyldighed. Begge har en så diskret syrlighed, at det ikke burde kunne skræmme nogen ret meget. Funky, som i farmhouse eller Brettøl synes jeg ikke er en passende beskrivelse - det er ren, diskret syrlighed. Jeg håber at fans af bryggeriet får mulighed for at købe disse øl.

#1934-1935

December nyheder fra Amager

Amager Bryghus nåede i december måned ud med endnu et sæt nyheder til folkets fornøjelse, herunder min.

Buffalo Burlesque, 11 % imperial stout, lagret på rødvinsfade fra Bordeaux. Et sammenrend af 12 bygmalte, foruden hvedemalt og lidt flækket havre. Der er let røg, kaffe, chokolade, og kun en anelse tørret frugt i næsen. Smagen giver mig de samme indtryk, med yderligere nogen underliggende syrlighed og fad, som må stamme fra vinresterne og opholdet i tønden. Der er en snert alkohol men diskret, og brygget er trods dets kejserlige islæt forbavsende let, uden man dog skal forledes til at tro, at det er en tynd porter. Fungerer chokolade og rødvin sammen uden at være blandet i øl? Tja, vel ikke helt en typisk blanding. Her i den mørke stout fungerer det heldigvis slet ikke som efter en voldsom tur i en amerikansk whiskeytønde. Jeg er stor fan af imperial stouts og er generelt lidt kritisk overfor at man ser sig nødsaget til at pimpe dem op. Her er det dog endt i en acceptabel udførelse til 4 skumfiduser.

Cobras Fumantes, 10,5 % kaffe barley wine, lagret på mezcal-fad. Der er en tydelig spiritus duft. Da jeg er lykkeligt uvidende om mezcals lyksaligheder, skal jeg ikke kunne sige, om det lige er det, der mærkes. Udover den ingrediens er der også tydelig vanilje og en del maltsødme. Endelig er der kaffe og med lidt god vilje kanel. Med andre ord, en ret kompleks duftpalette. Smagsmæssigt starter den ret sødt og fladt. Det er næsten ren maltsødme, der understøttes af noget ret vinøst og spiritus. Kaffe og kanel, som der er tilsat, er mindre fremtrædende end i duften. Ingen bitterhed. Min mund skulle lige kalibrere til det søde og spirituøse, men så blev den forliget og kunne faktisk godt se en mening med både kaffetilsætningen og fadlagringen. 4-5 skumfiduser.

Cobras Fumadoras, 10,5 % barley wine, lagret på mezcal-fad. Det må så være samme grundbryg som foregående, blot uden kaffe. Megen malt i duften, med en tydelig spiritus, med læder og træ som supplerende indtryk. Som den første kobra er her masser af malt og alkohol i smagen, men også underliggende modhager som træ, tobak og kanel. Sidstnævnte fanger jeg lidt mere i denne variant af dobbeltbrygget. Igen, efter en indledende tilvænning til det ret sukrede, som i parentes bemærket smager mørkt, så stiger nydelsen. Også denne lander derfor på 4-5 skumfiduser en kold januar aften, hvor dens varmende evner ikke er at kimse af.

Billie the Butcher, 7 % dobbelt tørhumlet IPA, et samarbejde med Billie's Bier Kafétaria, Antwerpen, som en officiel festivaløl. Næsen lover masser af troper, med passionsfrugt, grape og lidt mere rivende fyr, og en måske lidt overraskende snert af vanilje. Smagen er ligeledes komponeret og den er tør og ret bitter, så der må også være kommet noget humleekstrakt i fra start, udover den afsluttende tørhumling. Her er Amager på hjemmebane - både deres og min, så det må blive de nemmeste 5 skumfiduser.

Endnu en god omgang fra Amager, der i 2018 sent omsider blev kåret som årets danske bryggeri af Danske Ølentusiaster.

#1930-1933

Tanker

Høkeren i Ravnsborggade har ind i mellem noget baltisk på hylderne. Jeg har været glad for Óllenaut, og da Gyda kraftigt anbefalede mig Tanker, et andet estisk bryggeri, slog jeg til og samlede en håndfuld i indkøbsposen.

Craft FM, 3,5 % pale ale. Med den lave procentsats så er det mere nærliggende at forvente en session ipa. Duften er ret frisk med grape og citron. Brygget er ikke overraskende noget tyndbundet og evner ikke at holde længe på smagsindtrykkene som citrusfrugt og - skræl, med lidt stikkende gran. Meget let bitter. Det er svært at brygge noget "ordentligt" når man lader sig begrænse til så lav en alkoholprocent. Tre små skumfiduser til en øl som selv om man sagtens kan bælle den i større mængder, ikke opfordrer til mere.

Cloud computing, 5,5 % white ipa. En ordentlig omgang grape og ananas i både duft og smag. Her naturligt lidt mere fylde og humlesmagen bevares et stykke tid. Der er også et let bid fra gran og flygtigt en snas lakrids. Der er ikke megen sødme tilbage og det ender en smule bittert. På deres hjemmeside lanceres den som en version af hvede, på Ratebeer kaldes den en belgisk IPA. Jeg synes ikke jeg kan genfinde nogle af de to beskrivelser; her hos mig minder det mest om en nogenlunde standard IPA, med måske en anelse blødere mundfornemmelse. 3 skumfiduser.

Funderful, 6 % saison med citrus. Der er en behagelig duft af gær, blandet med frisk citrus og noget let, lyst brød. Der er smag af lyst franskbrød, let citrus, skarpe krydderier som peber og en tør, ren bitterhed til slut. Den er dejlig blød og fyldig i mundhulen. Det er saison når det er bedst, let drikkelig, men med en smule kant. Fire skumfiduser.

Reloaded, 5,8 % session IPA. Den var godt nok ladt med karbonering; et ihærdigt skum trængte op ad flaskehalsen mange minutter efter opknapning og første ophæld. Ellers er det en tilforladelig øl, med smag af ananas og grapefrugt fra humlerne og en smule lyst brød fra malten. Det ender temmelig bittert. I gamle dage var dette guldølsstyrke men her er det nærmest børneøl. Igen en øl uden de store armbevægelser og så heller ikke forårsagende de store bølgeskvulp i det store ølhav. 3 skumfiduser.

No Niin, 6,4 % dobbelt tørhumlet ipa. Ikke særlig stærkt duftende, det er mest humle i form af svært definerbart syrligt. Det er ikke den sædvanlige tropiske cocktail, men en af de anvendte humlesorter, Vic Secret, burde som tørhumling give netop sådanne dufte og smage. For smagen er også lidt hengemt og støvet og det virker som om, øllet har overstået den værste pubertetsalder. Jeg fornemmer mere de søde malte end nogen humle. Det var ikke det jeg satte næse og smagsløg op efter, og selv uden forventningspres skuffer denne. Det ender på 2-3 skumfiduser.

Tanker endte i min mund med at være mere et eksotisk indslag end en skøn øloplevelse. Muligvis ville de gøre sig bedre i en mere friskaftappet tilstand, men her på den anden side af Østersøen kan jeg desværre ikke give dem nogen anbefaling.

#1925-1929