Lord Chambray

Lord Chambray er Maltas ældste mikrobryggeri og startede i 2014. Jeg fik en håndfuld da jeg for nylig var på konference i San Julian's.

Winter ale, 8 %. Brygget med lokal honning og krydderier. Sidste vinters batch, men den bør nok have bevaret noget af det planlagte. Kraftig duft, der er sød, med mørke og tørrede frugter og let alkohol. Der er umiddelbart megen sødme i smagen, men det bliver komplimenteret af rosin og dadelsmag, kanel, kardemomme, lidt lakrids og let alkohol. Det er faktisk en dejlig øl, men nok godt at den sælges i 33 cl størrelse. I større mængder ville det måske blive lidt for meget. Det maltesiske vejr i november skriger heller ikke ligefrem efter en hyggestund foran pejsen, som etiketteteksten foreslår. 4-5 skumfiduser.

Blue Lagoon, 5,1 % belgisk wit. Svag duft af brød, korn og appelsin. Fin stiltro øl, der smager af brød, græs, bitter appelsin og koriander. Der er antydningen af noget stald over det, men det skal ikke opfattes som en fejl. Medium bitter eftersmag. Solidt brygget, 3-4 skumfiduser.

San Blas, 5,9 % engelsk ipa. Så forventer jeg mere bitterhed end humlesmag. Duften afgiver ikke meget andet end maltafledte indtryk som brød og fudge. Smagsmæssigt er det også en diskret ale, som har en vis mængde anis/lakrids som næsten eneste smagskarakter. Bitterheden er heller ikke overvældende. Den lever nok fint op til stilarten, men det er noget anonymt per definition. 3 skumfiduser.

Flinders Rose, 4,2 % gose. Typen er normalt ikke en duftbombe og indtrykkene er da også svage, med en let syrlighed og brød. Smagsmæssigt rammer den fint balancen mellem det salte, det syrlige og det gærede og i dette bryg tilføres det noget krydring fra kapersblomst og koriander. Gose er groft underbrygget - mere af det til folket! Fire skumfiduser.

Fungus Rock, 5,6 % dry stout. Denne øl var ikke med, da klassebilledet blev taget. Let røg og ristet malt i næsen. Smagsmæssigt er det en meget tør og let stout, uden sødme af nogen som helst art og med røg og kaffe. En udlovet humlesmag udebliver men det ændrer ikke på, at det er en dejlig øl. Fire skumfiduser.



Godt udført og med en ekstra joker i form af gosen, synes jeg godt at de kan anbefales. Hvis man kommer derned, er der vist ikke mange alternativer, omend der skulle være flere andre bryggerier.

#1909-1913

Valmiermuižas Alus

Bloggen går all in og fejrer igen i dag lidt på bagkant den lettiske uafhængighedsdag forleden. Min søde søster og svoger var i Riga og hjembragte tre øl fra Valmiermuižas Alus. Bryggeriet har eksisteret siden 2008/09 og beskæftiger i dag over 100 personer, så helt lille kan det ikke være.

Amber lager, 5,2 %. Typisk pilsnerduft med lyst brød, og noter af græs, peber og svovl. Fin smag med en anelse frugtige noter og let bitterhed. Selv om den skummer pænt er karboneringen blød ved munden. Slutter let sødligt. 3 skumfiduser.

Dark lager, 5,8 %. Dufter af karamel og lidt tørret frugt, næsten lidt som en friskkogt urt. Karamelsødlig i smagen der dog spøjst nok ender tørt, let astringent og let nøddebittert. Faktisk et helt fint mix - 4 skumfiduser.

Wheat ale, 5,5 % hefeweizen. Jeg fanger banan, røget flæsk og korn i duften. Den smager sødt, med ester-smag af banan og tyggegummi. Næsten ingen bitterhed og heller ikke megen fenolisk krydring. Kunne måske savne en anelse kant? Men helt fin og stilren, 3-4 skumfiduser.

Den samlede portefølje rummer primært klassiske, europæiske, undergærede øltyper og ikke en samling voldhumlede ales, som vi ser det så mange andre steder. Men de gør det nu godt.

#1906-1908

Malduguns tap takeover

Malduguns er et 5 år gammelt lettisk bryggeri, der ligger i en lille landsby 100 km fra hovedstaden Riga. Der er tre ejere og fire ansatte og de har kapacitet til at brygge 12000 liter øl om måneden. 90 % bliver afsat på hjemmemarkedet. De brygger cirka 20 faste øl. Den ene brygger/ejer Andres var forbi Kompasset torsdag 15. november og fortalte om 5 af deres øl. Dude Beering var på pletten - for en gangs skyld.

Kramplauzis, 5,1 % red ale. Lidt tynd, men har godkendt maltsmag som ligner det, den skal. Der er anvendt amerikansk humle og udover malten fanger jeg lakrids, timian og fyr. Medium bitter og ret karboneret. Første oplevelse bedømmes til tre skumfiduser.

Vilkme, 5,4 % session ipa. Humlet med Ella, Eukanot og Hallertauer. Frisk tropisk duft og smag på en let baggrund, selv om der både er hvedemalt og havre i til at bakke op. Humlesmagen forsvinder nogenlunde hurtigt, og selv om det meste er som tørhumling, er der nogen bitterhed. 3-4 skumfiduser.

Senca, 5,9 % amerikansk pale ale, brygget med grøn te. Tilsætningen af den kinesiske grønne te giver noget græsagtig smag og noget krydring til en let pale ale, der også har et pænt tilskud af humle. Tebladene er med i fermenteringen en uge. Det er endt som en fin blanding af blomster, krydring og humle, med en let astringens, men det giver te jo også. Fire skumfiduser.

Zala Bise, 6,3 % amerikansk ipa, enkelthumlet med Loral. En nyere variant jeg ikke havde hørt om før. Malduguns har en hel række af enkelthumlede ipa'er med samme maltprofil, en produktidé jeg prøvede for snart mange år siden med Mikkellers Single Hops Series. Humlen er en blanding af en europæisk ædelhumle og en amerikansk og den er ikke så pågående, men giver blomster, citrus, lidt sødme og øllet ender tørt, bittert og lækkert. Tre-fire skumfiduser.

Pelecis, 6,8 % brown ale, med Earl Grey te (og dermed bergamotolie). Ikke at teen giver megen smag - brygget er let astringent, men det er brown ales ikke sjældent. Denne er mest af engelsk type, dog lidt mindre rent bitter og dermed plads til lidt mere sødme. Det gør den lidt mere elskelig i min mund. 3-4 skumfiduser.

Bryggeriet gør sikkert en stor forskel derhjemme - de var et af de første mikrobryggerier. Herhjemme har vi heldigvis været med i over 20 år, så der skal måske lidt mere til at imponere. Ikke at øllet på nogen måde var dårligt. Hvis man mangler nogle lettiske krydser kan man sikkert nå det i de næste par dage - der plejer at være rester tilbage på hanerne efter tap takeover, men der var nu pænt besøgt, også landets ambassadør var forbi!

#1901-1905

Barley wine fra Brygbrygbryg

Jeg skal beklage over for bloggens trofaste læsere, at Brygbrygbryg optræder så hyppigt. Dels skal jeg samle op på deres hidtidige øl og så producerer de heldigvis jævnligt en ny øl eller to. Da jeg så samtidig har nemt ved at elske deres produkter, er resultatet en noget ensidig nyhedsdækning. I dag således en barley wine.

Sailors otium, 12 % dobbeltmæsket barley wine. Den dufter sødt (honning), let syrligt (appelsin) og en smule alkohol (12 %). Der er så også anvendt sukker, honning, koriander og appelsinskal i fremstillingen. Smagen er sød, ganske sød, med det bitre fra appelsinskallen og en let sprittet alkohol til at give modspil. Den flyder tykt i munden og vil næsten ikke ned. Jeg synes sødmen er lidt for overvældende, den skjuler eventuel mere komplekse maltsmage og selv korianderkrydringen forsvinder. Den kan dog sagtens nydes i stille og roligt tempo, i små bidder. 3 skumfiduser.

#1900

Two heads behind

Et nyt bryggeri stiftet i erhvervsmæssig forstand i februar i år og her med deres to første øl. Bag facaden står René Hansen som er kendt som Det Lille Bryggeri samt Patrick Bendtsen, som jeg ikke ved hvem er, men min berøringsflade i branchen er ganske lille. René har tidligere også brygget under etiketten Shadow Brew. Hvis jeg kommer forbi Bringstrup en dag, må jeg spørge ind til hvad hensigten er med det nye projekt. Indtil da må jeg nøjes med at knappe op.

Først bryggede batch er klart indenfor brygger Renés kernekompetence, Imperial Stout 2018 #1, 11,8 %. Meget diskret pift ved oplukning og ikke megen skumdannelse eller karbonering. Dyb og kompleks duft af lakrids, kaffe, rosiner, dadler, andre mørke stenfrugter, alkohol, let chokolade, men ikke så meget ristet eller røget. Mange af disse indtryk fanger jeg igen i smagen, hvor jeg også kan mærke noget brændt. Bitterheden er bestående både af humle og de mørkt ristede malte og det ender ret tørt og aldrig rigtig sødt. Der er en initiel chokolade, men den forsvinder hurtigt. Brygget fornemmes tungt, men den er nu ikke svær at drikke, ej heller at holde af. 5 skumfiduser til en øl, der passer perfekt til den mørke årstid.

India Pale Ale #2, 6,3 %. Brygget med humlerne Colombus, Citra og Mosaic. Jeg fanger noget citrus og let anis i duften. Smagen er relativt maltet med korn og brød, men ikke så sød. Humlerne prikker lidt let, mest med bitterhed men også lidt smag af citron, fyr og lakrids. En IPA mest af engelsk tilsnit og som sådan ikke så vild eller spændende - 3 skumfiduser.

THB arter sig ganske som DLB - rigtige gode til tunge, mørke stouts, og halvtamme til ipa.

#1898-1899

En håndfuld fra Brewski

Hvis man en dag sætter sig for at drikke sig igennem de svenske mikrobryggerier i alfabetisk rækkefølge, behøver man ikke nå meget længere end til B, førend klokkerne ringer. Jeg er ret vild med Brekeriet, men Brewski, som tidligere har optrådt på bloggen, er også rigtig gode. Her smager jeg en håndfuld.

Mango Hallon Feber, 5,5 % amerikansk pale ale, brygget med mango og hindbær. Jeg fanger en frisk appelsinduft men ikke meget andet. Brygget er ganske let, næsten tyndt, med kun ganske let frugtsmag og en medium afsluttende bitterhed, der er let rivende. Det må være ganske lidt frugt de er kommet i, hindbær plejer jo nok at kunne afgive noget farve, og jeg fanger ingen af de to med et markant bidrag i smagen; det meste der er, kommer fra mangoen. Så en lidt fesen start på kvintetten, og den høster kun 3 skumfiduser.

Reserved Engineering, 6 % dobbelt tørhumlet New England IPA i samarbejde med 2nd Shift Brewing, Missouri, USA. Den havde lige ved kapselløft en meget påtrængende, frugtig aroma. Efter ophæld og fra glasset en noget mere blomsteragtig duft (fra hibiscus'en?) sammen med fyr og skovbund. Er uklar, men slet ikke plumret som flertallet indenfor genren. Har en noget sammensat/kompleks smag, hvor der både er tropiske frugter som passionsfrugt, grape og den lidt mere bløde ananas og mango, men oveni også noget blomst, næsten græs. Hvor en typisk NEIPA kan nærme sig næsten noget juice i sit udtryk, med lutter søde smage, har denne et mere klæbrigt udtryk hvor de forskellige humle- og hibiscusnuancer har lidt svært ved at finde sammen. Jeg giver 3-4 skumfiduser til den.

Dolph, 6 % dobbelt tørhumlet ipa. Etiketten lover mig en tur udover grænsen mht humle indhold og - smag. Det taget i betragtning er øllet en klar skuffelse. Der er fine tropiske aromaer men i den meget tynde ende og smagsmæssigt er der ikke megen kraft bag det, der er. Samtidig virker den af mindre fylde og minder om en pale ale på lidt færre procenter. Det er da ikke en øl jeg vil hælde i vasken, men forskræppet havde lovet mig mere. Med en påtrykt bedst før dato på 241119 sætter de mindst et år og mere på. Det tvivler jeg stærkt på at det er en god ide. Den får desværre en lidt lav karakter på 2-3 skumfiduser.

Red Robot, 7,5 % dobbelt ipa brygget med ananas og passionsfrugt. Lidt tung frugtduft, næsten gæret. Appelsin, melon og passionsfrugt. Også tung/fyldigt bryg, hvor frugtsmagen (appelsin, grapefrugt, ananas og fersken) er tyk og klæbrig som marmelade og med en bitter-alkoholisk eftersmag. Ganske som det plejer at være i en dobbelt ipa. Det er ikke den undertype af ipa der står min mund nærmest og den adskiller sig som nævnt ikke fra så mange andre. Den rene tilsatte frugt giver ikke så meget i smagen, som næsten lige så godt kunne være fremkommet ved passende humling. Måske er det alkoholen der skjuler frugtsmagen? 3 skumfiduser.

Do I have a contact in Moscow, 8,5 % New England dobbelt ipa. Denne er også tung og endskønt med en masse frugtsmage og - dufte så er den svær at konsumere. I forhold til robotten, er der ingen bitterhed og den er mere lækker blød. Men som typisk for malttunge ipa'er er sødmen med en bagkant, der virker stram og lettere uvenlig. Som noget metal og træ i uskøn forening. Den er dog lige et halvtrin højere på rangeringen:  3-4 skumfiduser.

Så samlet ikke helt så godt som tidligere smagninger havde bygget mine forventninger op til.

#1893-1897