Noa pecan mud cake, 11 % imperial stout. En småt legendarisk øl, som jeg var ret glad for at finde på hylden. Så åbnede jeg den og blev mødt af en overvældende vaniljeduft. Hvis der er noget der er en misforståelse i brygverdenen, så er det vanilje i (mørke) øl. Tænkte reptilhjernen automatisk og uden refleksion. Jeg tillod mig at snuse lidt mere og fangede også julekagekrydderier og søde kiks i aromaen. Jeg var stadig noget nervøs da jeg forsigtigt positionerede glasset foran de let anstrengte og let adskilte læber og bevægede glasset et par grader væk fra vandret. Jeg fik flydende julekage i munden, der godt nok var kraftig krydret med vanilje men på en måde var det også omsvøbt af de øvrige indtryk, som blandt andet indeholdt noget som må stamme fra pecannødderne, uden at jeg er helt sikker på, at jeg nogen sinde har smagt dem. Kanel, kardemomme, koriander, nellike og hvad der ellers hører julen til af kagekrydderier var grundsubstanserne i omsvøbet af vaniljen, der pludselig indgik i en større helhed, selv om den spillede førsteviolin. Sød og med en hvis mængde varmende alkohol men ingen egentlig bitterhed. Rigtig dejlig, men nok svær at drikke meget af. Godt at størrelsen af indkøbet var på 33 cl. 4-5 skumfiduser.
Fatamorgana, 8 % imperial IPA. En ret svag duft kommer min næse i møde. Der er noget tropisk frugt og lidt rivende fyr. Smagsmæssigt træder den lidt mere i karakter. Der er en fin fyldig bund der er belagt med en fin tropisk frugtsmag fra humlen og udtrykket er ret sødmefuldt. Med det meget plumrede udseende er det ingen overraskelse, at der ikke er megen egentlig humlebitterhed i øllet, der fremstår meget som en NE IPA. Bryggeren selv nævner inspiration fra saison og der er både anvendt hvede og havre. Det er nok med til at give den dejligt bløde mundfornemmelse. Samlet er det en rigtig fin IPA til fem skumfiduser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar