The Mortician, 10,5 % imperial stout (Barrier Brewing company). Hjemmebanestilart for Amager. Jeg mærker kaffe, aske, og mørk chokolade i duften. Smagen er primært sammensat af en sødlig del med chokolade og en tør, røget del. Jeg bemærker lidt tørret frugt med antydning af alkohol i bunden, lakrids og bliver ikke overrasket over en pæn slutbitterhed. Den er fløjlsblød og egentlig lidt tilbageholdende i al dens velkomponerethed hvor smagselementerne er afstemte og lader hinanden komme til. Fem-seks skumfiduser.
Bees for my honey, 9 % rug braggot (Hermit Trush Brewing). Braggot er en slags blanding/hybrid mellem øl og mjød og der anvendes honning i fremstillingen. Kun sjældent set type her på bloggen. Meget maltet duft men mest af brød. Der er også kraftige noter af bitter appelsin. Væsken er ret viskøs, men ikke særlig honningsød, så mon ikke det mere er rug- og de andre malte der giver den mundfølelse? Der er en bitter appelsinsmag og en medium humlebitterhed. Jeg bemærker gærsmag men det er ikke noget specielt farmhouse præg, hvilket ellers skulle være den anvendte gærtype. Der er en del alkohol der både varmer og smager samt lidt koriander og nellike. Braggot, eller denne i hvert fald, minder lidt om belgisk trippel i smagen. Den er lidt vanskelig at elske ved første tungesmut, men ved en langsom og forsigtig tilnærmelse vinder den i kraft af dens lidt specielle karakter. Tre-fire skumfiduser.
Sigtebroad, 6,8 % NE ipa (Trillium). En øl jeg har set
frem til. Da jeg var i Boston sidste år og havde smagt nogle af Trilliums
fortrinlige produkter, håbede/foreslog jeg, at Amager bryggede med dem. To uger
efter var de derovre ... nu foreligger samarbejdsbrygget fra dengang så i den amarkansk bryggede udgave.
Super plumret med en intens frugtduft af passionsfrugt og andet trope. Smagen
er fyldt med frugtig humle der næsten har en olieret tilstedeværelse i bryggen.
Passionsfrugt, ananas, grapefrugt og de
tilsatte appelsinskaller giver en anden slags bitterhed end sædvanlig humle.
Men humlen har nu nok også afgivet lidt. Sigtebroad er i toppen indenfor genren
og når nu jeg holder af den, skal jeg ikke sidde krampagtigt og holde fast i
skumfiduserne. Seks stykker!
Bordello Bandits, 6,3 % india pale lager (Ei8ht Ball Brewing). En for typen kendt duft af tørt græs, lyst brød og med en forsigtig citrus nedenunder. Det første taktile jeg bemærker med mundtøjet er en super fløjlsblød fornemmelse. Lidt spøjst for der er kun anvendt bygmalt. Smagsmæssigt er grundsubstansen typisk lager, men her i en lidt stærkere (guldøls) udgave. Ovenpå et pænt lag med forskellige citrussmage fra humlen og nedenunder en skarp bitterhed. Det er ikke altid jeg finder at ekstra humling af undergæret øl går godt, men her er det en fornøjelse, godt hjulpet på vej af fornemmelsen i munden. 4 skumfiduser.
Og nu hvor der er knapslet så mange Amagerøl op til dette indlæg, tager vi lige endnu en nyhed under vingerne. Den har ikke noget at gøre med de øvrige samarbejdsbryg.
Humletid, 5 % humlet lager fra/til ære for Humleridderne, brygget i et samarbejde mellem Amager bryghus og ølbutikken Fish and Beer. Humleridderne, en amarkansk rap-gruppe fra slutfirserne-midthalvfemserne, der vist er gået i musikalsk dvale. Duften er rimelig klassisk undergæret, med lidt syrlig-stram græs, men også en svag humlesyrlighed. Smagen er også ret pilsneragtig, lyst brød, svage krydrede noter (peber, græs) men også en forsigtig, ekstra frisk underliggende frugtighed, som må tilskrives en ekstra omgang humle (Citra og Simcoe) end hvad man normalt oplever i typen. Bitterheden er typisk "skarp", uden at være markant på nogle måder. Samlet er det en lagerøl over gennemsnittet, men rigtig interessant bliver det aldrig. To-tre skumfiduser og ingen markante håndtegn.
Dette års release bød næsten på lutter kendte typer øl, hvor Amager i årevis har været førende herhjemme, og så skal man ikke klage! Dog var flere af ipa'erne twistet lidt.Sigtebroad som blev den bedst bedømte skulle efter sigende allerede være udsolgt, men en ny batch er under planlægning. Der er således nok brug for de udvidede brygfaciliteter Amager (snart?) får.
#1565-1573
Going Old School, 7,5 % ipa i West Coast stil (Bagby Beer
Company). God frugtig duft af mango, ananas og en anelse rivende fyr. Næsten
olieret tyk væske med masser af humlesmag på en fin bund. Der er naturligt mere
riv i denne end Sigtebroad men min hals er blevet glatbarberet mere af andre
øl, også fra Amager. Lidt mere maltbund i denne end jeg synes der er i den helt
klassiske WCIPA men det gør ikke nydelsen ringere. Fem-seks skumfiduser.
Mandarina Man, 7 %
tropisk ipa (Wicked Weed). Ved ophæld virker den endnu mere plumret end en
NEIPA. De tropiske indslag i både duft og især smag kommer til en stor del fra
den tilsatte mandarin- og mangopure. Der er også grape- og passionsfrugter i
smagen samt tør fyr. Frugten er i sig selv ret bitter og næsten sur, hvilket
gør den lidt mindre pleasende end en ordinær NEIPA. Men man får jo nok sin daglige dosis
C-vitamin og så kan man springe morgenjuicen over! 4 skumfiduser.
Piping up for peace, 4,5 % session ipa (Pipeworks
brewing). Jeg rammes af en meget ren appelsinduft der også føles lidt
kradsende. Som en session overrasker den ikke med sin lette krop der upfront er
godt proppet med humle af frugtig og mere krasbørstig karakter. Som vanlig for
typen damper det hurtigt af, der er ikke så meget til at holde på det, men der
bevares alligevel noget med ind til eftersmagen, især af den fyrre-harpiksagtige kradsen. Fin for typen, 4 skumfiduser.
Minor Axident, 8 % imperial ipa (Against the Grain). En 8
% er så åbenbart grænsen for IIPA, hvortil de 7,5 % i Going Old School ikke
kvalificerede sig. Denne er meget maltsød i duften og der hænger også noget
humleolie i luften der virker støvet og med en antydning af gæret frugt.
Sødmen er også til stede i smagen, hvortil der tilføjes fersken og mango og det
hele bader lidt i en varmende alkohol. Den slutter pænt bittert af. Drikken er
næsten klæbrig men det virker mere som uforløste humleolier end overdreven malt.
Den fremstår derfor ikke helt så letdrikkelig men er en god øl til filosofisk
eftertænksomhed eller blot afslapning. Fire skumfiduser.
Bordello Bandits, 6,3 % india pale lager (Ei8ht Ball Brewing). En for typen kendt duft af tørt græs, lyst brød og med en forsigtig citrus nedenunder. Det første taktile jeg bemærker med mundtøjet er en super fløjlsblød fornemmelse. Lidt spøjst for der er kun anvendt bygmalt. Smagsmæssigt er grundsubstansen typisk lager, men her i en lidt stærkere (guldøls) udgave. Ovenpå et pænt lag med forskellige citrussmage fra humlen og nedenunder en skarp bitterhed. Det er ikke altid jeg finder at ekstra humling af undergæret øl går godt, men her er det en fornøjelse, godt hjulpet på vej af fornemmelsen i munden. 4 skumfiduser.
Og nu hvor der er knapslet så mange Amagerøl op til dette indlæg, tager vi lige endnu en nyhed under vingerne. Den har ikke noget at gøre med de øvrige samarbejdsbryg.
Humletid, 5 % humlet lager fra/til ære for Humleridderne, brygget i et samarbejde mellem Amager bryghus og ølbutikken Fish and Beer. Humleridderne, en amarkansk rap-gruppe fra slutfirserne-midthalvfemserne, der vist er gået i musikalsk dvale. Duften er rimelig klassisk undergæret, med lidt syrlig-stram græs, men også en svag humlesyrlighed. Smagen er også ret pilsneragtig, lyst brød, svage krydrede noter (peber, græs) men også en forsigtig, ekstra frisk underliggende frugtighed, som må tilskrives en ekstra omgang humle (Citra og Simcoe) end hvad man normalt oplever i typen. Bitterheden er typisk "skarp", uden at være markant på nogle måder. Samlet er det en lagerøl over gennemsnittet, men rigtig interessant bliver det aldrig. To-tre skumfiduser og ingen markante håndtegn.
Dette års release bød næsten på lutter kendte typer øl, hvor Amager i årevis har været førende herhjemme, og så skal man ikke klage! Dog var flere af ipa'erne twistet lidt.Sigtebroad som blev den bedst bedømte skulle efter sigende allerede være udsolgt, men en ny batch er under planlægning. Der er således nok brug for de udvidede brygfaciliteter Amager (snart?) får.
#1565-1573
