Øldysten #5

Øldysten #5 er mellem to berliner weisse typer, der har hver sin frugttilsætning og hver sin lille ekstra ingrediens.

Blåt blod til alle, 4,6 % Berliner Weisse med blåbær og mynte fra Ølsnedkeren.

Udseende

Kirsebærrød, uklar og stort set intet skum.

Duft

Syrlig duft med både bær- og gærindhold. Dertil noget jeg vil kalde støvet værelse, og meget svag peber og koriander.

Smag

Intens frugtsmag; blåbær er i sig selv syrlige og sammen med fermenteringsprodukterne bliver det svært at sige blåbær om frugtsmagen, hvis jeg blindt skulle gætte. Mynten er diskret tilstede og gør sig først bemærket til sidst. Eftersmagen er tørt træ.

Karbonering

Let prikkende, men ikke voldsomt. Ikke overraskende meget lidt mundfylde.

Samlet indtryk

Gedigen god for stilarten. Jeg tror godt, der kunne have kommet en snas mere mynte i for at komme med det modspil, som nok var tiltænkt. Fire skumfiduser.

Rendered, 4 % Berliner Weisse med brombær og rosa peber fra Strange Weather Brew Co, brygget på Amager bryghus' anlæg.

Udseende

Plumret rød, mere henad som tomat sammenlignet med foregående, uden rigtig at have dens varme i farven. Ved ophæld lykkedes det at tvinge en halv centimeters skum ud af øllet, men det var yderst flygtigt.

Duft

Foruden den klassiske Berliner syrlighed, forstærket med brombærrene, så fanger jeg uden problemer peberen, der både stikker lidt, men som også har en spøjs sødme.

Smag

Smagsmæssigt er det grundbryggets iboende karakteristika, der præsenterer sig. Frugten er igen gemt i syrligheden og skønt modne brombær er søde, fornemmes det næsten ikke her, undtagen lige til allersidst. Også sidst i smagsindtrykkene træder peberkornene lidt i karakter og formår at give lidt spids styrke gennem syren.

Karbonering

Et bryg i den tynde ende, men meget passende for øltypen, sammen med en let prikken på tungen.

Samlet indtryk

Igen en flot øl, og som har lige en smule mere at byde ind med, selv om jeg også her kunne have tænkt mig lidt mere. Rosa peberen er mest tydelig i duften. Det ender også her med fire skumfiduser.

Tæt opløb, svært at finde en vinder. Røde, syrlige øl er dejlige, og her var der to forsøg på at give det lidt ekstra. Det lykkedes lidt bedre for peberkornene end for mynten, så når nu der skal kåres en vinder, bliver det Rendered. Men begge gode og anbefalelsesværdige. Strange Weather Brew var et nyt bekendtskab, men nok værd at følge.

#2165-2166

The Mistress

Denne smagning er speciel på flere måder. Først og fremmest er det en øl, jeg har set meget frem til at smage. Penyllan er unik blandt danske bryggerier og har glædet mig meget ved tidligere lejligheder. De ikke blot brygger øl, men lagrer det i meget lang tid, for derefter at blende det sammen til de resulterende flasker. The Mistress har jeg desuden læst rigtig godt om hos flere andre bloggere. Sidst, men ikke mindst, udgjorde smagningen min egen, beskedne fejring af min fødselsdag, der pga. coronapåvirket påpasselighed blev fejret ganske alene, uden de nærmeste kære og familien

The Mistress, 11 % baltisk porter, lagret på bourbonfad i 4 år. Umiddelbart efter oplukningen, der ledsagedes af et tydeligt pift, væltede en tung, tung duft op af flasken. Ved ophældning af den tilsyneladende ret flade væske bredte duften sig i hele stuen. Første portion vel anbragt i glasset afslørede en smule skum. Næsen blev derefter forsigtigt stukket over glassets kant. Bourbon, mørk chokolade, frisk cigar, svesker, vanilje var de tydeligste indtryk, jeg opfangede. Smagsmæssigt var det en mørk, bitter chokolade der var førsteindtryk. Når det lag blev skrællet væk, var der træ, kaffe, kiks, integreret alkohol og en smule mere tydelig bourbonsmag, opfanget fra en silkeblød og ikke specielt fyldig væske, hvilket forekom mig lidt overraskende, men som sammen med en relativ tør og bitter afslutning nok gjorde de 11 % lettere at få lempet alle 75 cl indenbords af. Jeg fornemmede også en smule syrlighed, og etikettens forslag om at kirsebær kan smages, gjorde at den del faldt på plads og korrekt kunne beskrives. Der er naturligt nok ikke megen karbonering tilbage, men det klæder den nu og da den samlet set ikke er overdrevet sød, fungerer det. Sødmen er klart til stede, men er integreret med de øvrige elementer. Øllet er gæret med både domesticeret (!) og vild gær, men det virker meget kontrolleret og slet ikke surt/syrligt eller brett/farmhouseagtigt.

Som altid ved Penyllans øl er der mange lag og smagsdybder i deres produkter, og som tiden går - og den går heldigvis langsomt, når hele flasken skal konsumeres, både udvikler øllet sig ved iltning og temperaturstigning, samtidig med at smagsløgene får gnavet sig yderligere ind i smagen. Anden ophældning gav et yderst flygtigt pust af tørret kokasse - det er lige godt første gang jeg oplever det! Formentlig godt, at det ikke varede mere end et splitsekund. Tør røg kunne også pilles ud/sættes ord på. Smagen forbløffer ved at være en konstant næsten kamp mellem bitter chokolade og sødlig bourbon, sekunderet af de tidligere beskrevne elementer. Lige som jeg er ved at synes, at chokoladen er for dominerende, vælter bourbonen ind over, men ikke så længe, at jeg, som notorisk ikke har det let ved sprutfadlagret øl, og især ikke bourbon, bliver træt eller ked. Og det er som sagt ikke kun dualismen, men alle indtryk, store som små, der samler øllet og giver det dens sublime smag.

Halvvejs inde i øllet går det op for mig, at det kommer til at tage mindst to timer at komme igennem hele flasken. Det er ikke negativt, men et udtryk for, at selv om jeg beskrev det som ikke så fyldigt, så rammer den intense smag, kompleksiteten og de 11 % et eller andet som gør, at det bliver i et yderst moderat tempo, at flaskens indhold nydes. 

Ved næstsidste ophældning flyder tankerne en kende mere frit og jeg må derfor ind på CD hylden og finde det næsten 25 år gamle album (ja, det kaldte man det dengang) "Ladies and gentlemen we are floating in space" af Spiritualized frem, og sætte det 17 minutter lange nummer "Cop shoot cop" på. Kompleksiteten i det nummer nærmer sig øllets, men er seriel, hvor øllets er parallel. Nummerets første syv minutter følger en rimelig traditionel pop/rock struktur med sang og vers og omkvæd. Så tager en kakofonisk støjmur over de næste 5 minutter, hvorefter nummeret slutter med en nærmest katarsisk renselse af lutter vellyd og hypnotisk længsel. Kompositorisk fungerer det lige så fint som The Mistress fra Penyllan. Øllet har en masse forskellige elementer, som blandes/blendes sammen til en fungerende helhed.

Indlægget er skrevet stort set i samme tidsrum som den baltiske porter er konsumeret og nærmer sig vel en smule gonzo-journalistik, hvor der tages visse afstikkere fra emnet. Tilbage til virkeligheden og den sidste slurk står, at Penyllan igen har lavet en øl, som kun bekræfter deres helt specielle status og plads i den danske ølverden. De er nok en smule elitære og deres priser gør dem ikke til allemandseje, men hold da op hvor er det godt, at der er ildsjæle og kreative bryggere som dem, der kan få forretning ud af det. Seks af de helt store og velfortjente skumfiduser.

 #2164

 

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - årets ølbutik

Årets sidste kåring tilfalder en gammel kending: Høkeren i Ravnsborggade. Det er ikke fordi, der er sket meget nyt siden sidste år, hvor de også løb med titlen, andet end at Gyda har været lige så hårdt ramt af diverse corona-relaterede nedlukninger. Det er så kommet oveni den almindelige forbrugers orientering over mod internethandel. Det er derfor en sjælden luksus at komme i en specialbutik, hvor indehaveren ved noget om det, der sælges, og hvor stemningen altid er i top. Hvis man har brug for flere ord og begrundelser, må jeg blot henvise til sidste års tekst.

Tillykke til Gyda og Høkeren.

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - Årets danske bryggeri

En prestigefyldt titel, som er lige så svær at udse en vinder i som de øvrige. Jeg vil i år pege på Fanø Bryghus, der langsomt, men sikkert, er steget i min agtelse og tilført mig stadig øget nydelse ved indtagelse af deres produkter. De er ikke bange for at eksperimentere, har nogle karakteristiske etiketter og i øvrigt et pænt højt bundniveau. Bloggen har i skrivende stund i alt 13 indlæg med en eller flere øl fra bryghuset, der kan læses via dette link. Bemærk, min stigende begejstring gennem årene.

Stort tillykke til Fanø Bryghus.

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - Årets ølnyhed

Det må blive en dansk øl, jeg udser til årets nyhed, selv om det ikke eksplicit ligger i titlen, at jeg skal begrænse mig. Men det er som tidligere nævnt i uges indlæg, at der primært er røget dansk øl i ganen i 2020.

Den bedst ratede, nye danske øl på bloggen i år, er Sauer Macht Lustig fra Flying Couch. Jeg vil ikke tilføje mere her, end hvad jeg skrev om den for et halvt år siden, andet end at den repræsenterer en stilart, jeg blot for en tre-fire år siden, aldrig troede jeg ville kunne komme til at holde af. Bare jeg ikke en dag på tilsvarende måde kommer til at holde af Inger Støjberg ...

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - Årets ølbar

Ølbarerne har haft det yderst vanskeligt i år, lige som mange andre erhverv indenfor restaurationsbranchen. Jeg plejer at være meget lokalpatriotisk, når jeg udser årets ølbar, og kunne såmænd også kåre Kompasset igen. Men vil dog alligevel, på trods af en del besøg i det lokale vandingshul, bevæge mig helt ind i centrum af København, og udse Taphouse til årets ølbar. Det er svært at komme udenom de 61 haner med øl, hvoraf mange øltyper er de kendte og der snildt kan drikkes 10-15 forskellige pale ales/ipa per besøg, men som også rummer mere specielle typer og nye bryggerier. Man har desuden også kunnet købe øl fra hanen fyldt på dåse og tage med hjem. Det er der flere af byens ølbarer, der har indført. Lad os blive enige om, at når vi atter åbner fra julemånedens lockdown, så går vi mere eller mindre amok på vores foretrukne ølbar(er)? Tillykke, Taphouse.

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - Årets øloplevelse

Endnu en kategori, som det er svært at udse en vinder i, da mange ølfestivaler er blevet aflyst, eller afholdt virtuelt. De fysiske festivaler er ellers der, hvor jeg har chance for at møde det nye og ukendte, men sådan skulle det ikke være. Megen ølhandel er da også flyttet til nettet og/eller kraftigt opskaleret. Det er også en handel og efterfølgende konsumering af Herslev årgangskasse, der løber med titlen årets øloplevelse. Som skrevet i det oprindelig indlæg i juli, så var kassen et forsøg på at kompensere for ikke at have besøgt deres stand under Danske Ølentusiasters ølfestival, og der var lutter gode sager i kassen. Herslev spænder vidt, lige fra næsten småkedelige supermarkedsøl til det næsten sublime og eksperimenterende, med måske Mark Hø som det bedst kendte eksempel. Herslev bryghus er et godt bekendtskab i den danske mikrobryggeriverden.

The Real Danish Beer Blogger Awards 2020 - Årets udenlandske bryggeri

Så er det herrens år 2020 ved at rinde ud, og godt det samme. Der vil ikke være mange gode ting at huske fra dette år. Dude Beering, som af andre ølbloggere er blevet beskyldt for at være irrelevant, har da sandt at sige heller ikke været særlig aktiv. Men det skal ikke afholde mig fra at komme med en forsigtig afslutningsbøvs for at markere, at der skam er blevet drukket mere øl end der er skrevet om.

I denne uge kommer en del bloggere med vores bud på det bedste inden for de sædvanlige kategorier, og den første der lægges ud med, er årets udenlandske bryggeri. Her er jeg en del hæmmet af, at langt det meste jeg drikker, er dansk øl, og jeg behøver i virkeligheden ikke kigge særlig meget ud over grænserne for at få tilfredsstillet mine behov. Men, en af de rigtig gode jeg fik smagt i år var Lervigs Toasted Maple Stout, der scorede 5-6 skumfiduser. Og Lervig har tidligere gjort det rigtig godt, især nogle af deres samarbejdsbryg har jeg haft stor fornøjelse af. Så derfor går min kåring af årets udenlandske bryggeri til norske Lervig Aktiebryggeri.

Mærkelige øl #5

Det er denne gang navnet, der måske ikke er underligt, men dog sædvanligvis er betegnelsen for noget helt andet væske og som sørgede for at det blev til en optræden i serien.

Brun sovs, 4,8 % mørk jule ale fra Beer Here. Duften er ret diskret og ikke så julet; brød, bitterhumle og meget let krydring. Smagsmæssigt er den sød uden at være klistret, har en nøddeagtig eftersmag/bitterhed og undervejs er der peber, kaffe og muligvis en snert kardemomme. Noget luftig fremtoning, men så er det jo næsten også en "session" juleøl med den procentsats den fik med sig ud i verden til at støtte sig på. Ganske fin, lidt henad en belgier og en man sagtens kan drikke flere af. 4 skumfiduser og slet ikke underlig smagsmæssigt.

#2163