Brett serie fra Brygbrygbryg

Brygbrygbryg og brett - hvad kan gå galt? Desværre, og tilsyneladende, en del.

Brauch, 8,3 % røget brett ale. Duften afslører mest dets røgede ophav, kun en anelse funky noter fra Bretten. I munden er der et sammenstød af de større og måske med en tredjepart involveret. Røg og gær støder sammen og enten giver det en slags syrlig effekt, eller også er det noget måske utilsigtet. Det syrlige dominerer og det er synd, for der er antydning af lækker Brett under den og under den også ganske kraftige røgsmag. Samlet fungerer det ikke rigtig for mig. Jeg fik ved indkøb at vide at den endnu ikke var karboneret nok, men selv efter en uge i stuetemperatur var der ikke sket særlig meget på den front, så øllet fremstod også ganske fladt. Desværre kun 2 skumfiduser. 

 

Brearl, 5,8 % egetræslagret brett ale med bergamotte-te. Duften lover fin brett med diskrete farmhouse noter. Smagsmæssigt bliver det igen lidt overhalet af en heldigvis let syrlighed, som jeg er lidt i tvivl stammer fra bergamotte teen, eller er noget utilsigtet under produktionen. Det er dog mindre larmende i denne øl, selv om den som sagt overdøver de funky smagsnoter jeg havde håbet på. 2-3 skumfiduser.

Breach, 5,5 % egetræslagret brett ale med fersken-te. Duften er her sødlig-vammel, med noget ferskenduft. Smagsmæssigt er der en frisk ferskensmag, men den mangler brett-komponenten. En lagring på eg er også svær at erkende i denne som i foregående. 3 skumfiduser.

Brasmin, 5 % egetræslagret brett ale med jasmin-te. Sidste omgang brett, og melodien er desværre den samme. Duften har en svag antydning af brett, men smagen er frugtig og sådan ret jævnt uinteressant. Næsten ingen karbonering i denne. Egetræslagring? Brett? Det står på flasken (etiketten) men er meget svær at genfinde i flasken. 2-3 skumfiduser.

Samlet havde jeg høje forventninger til denne kvartet, både ud fra beskrivelse, men også tidligere oplevelser med Brygbrygbryg. Her gik det så galt. Er de sendt på markedet for tidligt? Er de ikke (flaske)gæret nok? Er tilsætningen af frugtteerne for kraftig? Er hygiejnen svipset? Det sidste må jeg nok trække lidt i land på. Mikkel fra bryggeriet fortæller, at en syrlighed var meningen. Men en serie der lanceres som en Brett serie bør altså have tydeligere karakter end det frembragte. 

#2121-2124 

Tre nye ipa-ish fra Amager

The talented Flying Couch, 4 % tørhumlet hazy session ipa, i Amager bryghus' serie Talents & Legends. Det er pudsigt som tingene udvikler sig. I dag kan en øl i ipa-spektret ikke blive plumret nok, men selv med det in mente er dagens ophæld i en klasse for sig. Men, man har jo vænnet sig til det. Lækker, let drikkelig øl, med massiv frugtsmag, der indeholder passionsfrugt, ananas og appelsin, mens næsen også har kogle og skovbund. Der er brugt en humle, jeg ikke har hørt om før, Sabro. Det er en tidligere eksperimenthumle, HBC 438, der for et par år siden kom rigtig på markedet. Når jeg læser om den, skal den angiveligt indeholde noter af kokosnød, cedar og mynte. Det kan jeg nu ikke genfinde her, men så er det heller ikke en single hop øl. Fin og dejlig fra to bryggerier, der mestrer ipa-genren. 4 skumfiduser.

Lambert van Haven, 5,7 % baroque power ipa (=dobbelt tørhumlet ipa). Navngivet efter en dansk arkitekt og maler. Brygget til Amager Bryghus taproom Nørreports 1 års fødselsdag, og som sådan vist tænkt udkomme som fadøl, men det er der ikke meget salg i under disse COVID-19 tider. Der er smæk på skillingen både hvad angår frugtig aroma og smag, med stærk tropik, og en ret betydelig slutbitterhed (IBU hele 160), der lige stryger hårene den anden vej. Men der er også et sammenrend af ikke mindre end 10 humler i brygget. Er det her en stil Amager er hjemme i? Har vi set det før? Gør det noget? Ja, ja og nej - 4 skumfiduser.

Walther, the baby bat, 8,5 % tørhumlet tåget dobbelt-ipa. Så er vi ude i den dobbelte stil, som normalt betyder udfordringer for DudeBeering. Vi har da også her at gøre med en tung, maltet, syltetøjsagtig drik, med masser af heldigvis frisk frugt, der får løsnet lidt for det tunge indtryk, den potente øl først giver udtryk for. Appelsin, citron, let ananas er nogle af frugterne, som er endestation i de synaptiske signaler drikken giver fra rejsen fra i min mund til min hjerne. Lidt mere letdrikkelig end en typisk dobbelt-ipa, men stadig en lidt tung masse, der ikke skal/kan tylles en sommervarm dag. 3-4 skumfiduser.

#2118-2120

Brygbrygbryg

Jeg runder endnu en gang en samling øl fra Brygbrygbryg. Og der kommer flere ...

Krig, 4,8 % lagret sour med kirsebær. Duften er næsten som en frugtyoghurt med lige dele kirsebær og let gæret mælkeprodukt. Jeg finder også mandel og let træ. Den behagelige duft er forganger for en ret fredsommelig sour, der er sødet godt med kirsebær og sukker, så det syrlige fra fermenteringen næsten er helt væk. Den meget lave karbonering er yderligere et element der gør, at det næsten kunne serveres som en lækker saft. Fire skumfiduser til en flot, rød øl. Det voldsomme navn afspejles på ingen måde i flaskens indhold.

Gris, 4,5 % grisette med kirsebær. Også denne øl præsenterer sig flot rødt i glasset. Næsen fanger kun en anelse kirsebær og ikke noget grisette-agtigt som jo er en slags saison. Smagsmæssigt er der også fuld damp på kirsebærtrykkedlen, eller rettere, den er ret enerådende men ikke påtrængende. Det er frugtsmag, syrlighed og den specielle mandelundertone som kirsebær har. Jeg vil tro at den anvendte mængde kirsebær kunne være kommet i flere slags lyse øltyper, uden at man måske ville kunne smage forskel. Det smager fint, men er måske lidt for meget frugtsaft? 3-4 skumfiduser.

Norske nætter, 6 % norsk brown ale. Det der gør den norsk, er brugen af den traditionelle kveik-gær. Malt, mælk og chokolade i duft og smag. Tør afslutning. De let bitre noter i eftersmagen kan lige så godt stamme fra den ristede malt som brug af humle. Jeg tror efterhånden, at jeg må have misforstået noget om den norske kveik. Første gang jeg fik en øl med den gær, var det Kwike fra svenske Brekeriet og den var dejlig farmhouset. Det beskrev en artikel også var kendetegnet. Efterfølgende har jeg fået nogle stykker, især under Great Swedish Beer Festival, og her var der ingen funk eller farmhouse. I denne synes jeg heller ikke jeg fanger nogle specielle gærrelaterede smage. Der er en anelse fenolisk blod, som i øldommersammenhæng ofte betegnes som en fejl, fremkommet ved forkert gæringstemperatur. Men det kan ikke være det, der skal kendetegne brugen af kveik. Jeg må vist hellere blive opdateret og belært. Det ender derfor samlet ud som en lidt sød og anonym brown ale, 3 skumfiduser.

GCLV, 6 % mixed fruit sour med vanilje. Kraftig duft af passionsfrugt især og underneden noget sour-sur yoghurt. Smagen er snerpende, mest af den syrlige frugtsaft hvor det igen er passionsfrugten der dominerer - øvrige tilsætninger er stikkelsbær og kaktusblomst. Stikkelsbærrene anes som en lidt sødere frugt. Det sure bliver yderligere balanceret en anelse af en yoghurt og vanilje, der kun antydningsvis er der men som formår at lægge et let sødt låg henover. Brygget er ret fladt og har en smuk orange farve. Den kunne Brekeriet også have lavet og det er en stor ros. 4-5 skumfiduser.

 

 

#2114-2117