Russisk øl

Russisk øl er lige så sjældent på disse breddegrader som hvid jul. Det sidste ved jeg ikke hvem der kan gøre noget ved; det første har Høkeren givet os mulighed for at opleve. En øl fra Victory Art Brew fra Moskva.

Bonzo, 5 % pale ale. Duften er diskret som er et mere neutralt ord end kedelig; til nøds kan jeg mærke lidt tropisk frugt. Smagen matcher fint duften, her er ikke meget at komme efter andet end korn, grapefrugt og en lidt skarp bitterhed. Den er formentlig produceret og tappet for trekvart år siden, hvilket ikke overraskende ikke har bekommet den vel. To skumfiduser.

Det er vist ingen grund for danske mikrobryggerier at frygte en russisk invasion på ølfronten. 

#2110

Mærkelige øl #1

En ny serie med en række øl, der er "mærkelige" på forskellig vis; enten ved valg af ingredienser, blanding af stilarter eller blot navnet. Sidstnævnte mulighed åbner for mange kandidater til denne gennemgang. Men der lægges ud med en øl med svamp!

Mushroom Vadehav, 6,5 % brown ale fra Fanø bryghus. Lagret på mælkehatte i over en måned. Det har jeg ikke set/smagt før. Duften er en blanding af karamel, træ og umiskendelig efterårssvampeskovbund. Smagsindtrykkene er i den lette, underspillede ende, med karamel, malt, tørret frugt og en smule generisk svamp. Selv samler jeg kun rørhatte, champignoner og kantareller så jeg kender ikke smagen af mælkehatte. Som jeg har forstået det, bruges de også mest som smagsgiver. Det fungerer fint her, hvor basisøllen er af klassisk tilsnit uden megen humle. Svampene giver en umamismag som klæder øllet rigtig godt. Det er godt set, så 5 store skumfiduser.

 #2109

Dejligt norsk

Jeg kan som regel godt lide det Lervig laver, når man ser bort fra de mest almindelige i deres sortiment. Her drikkes en tung og fyldig stout.

Toasted maple stout, 12 % imperial stout fra Lervig, brygget med ahorn og vanille. Den afgiver en spøjs frisk træduft, med noter af noget mineralsk opløsningsmiddel. Jo jo, men ikke på en vederstyggelig eller sundhedsskadelig måde. Derudover maltsødme. Smagen er først intenst sød med chokolade og malt. Det følges hurtigt op med noget alkohol og mørke stenfrugter. De fra duften nævnte friske grene dukker også op i smagen, ligesom en fin citrushumle lukker smagsindtrykkene før slutbitterheden afslutter festen. I sandhed en cocktail med en varieret og pænt harmonisk smagsudvikling. Lervig imponerer ofte og måske hertillands lidt i det stille, hvilket er en skam. 5-6 skumfiduser.

#2108

BRAW

Der sprøjtes IPAer ud i en lind strøm, herunder også underarten New England IPA. Den var forfriskende anderledes den gang den blev opfundet, men nu er den næsten bare en i mængden. Her har jeg fået fingrene i to fra BRAW, som finder det nødvendigt at have flere af slagsen i sortimentet. Giver det mening? Kan jeg smage forskel?

Mundane Monday, 5,7 % økologisk NEIPA fra BRAW. Der er en liflig duft af ananas og appelsin, altså en lidt blid indgang. Det blide fortsætter i smagen som vanligt for typen og er blød med samme frugtsmage som duften udlovede, plus lidt antydning af passionsfrugt. Det afslutter med en snert af citrus skal-bitterhed og udtørring, hvilket giver den et lille ekstra bid. Fire skumfiduser.

Friendship Juice, 6,5 % økologisk NEIPA fra BRAW. Mere diskret aroma, består mest af grapefrugt. Smagen er også en tand mere frugtsyrlig end dens partner længere oppe. Begge bryg indeholder havre, mens denne desuden har hvedemalt (udover bygmalt i begge, naturligvis). Det gør den en smule blødere og sammen med en lidt mindre karbonering, føles denne blødere og mere indsmigrende. Samme let bitre eftersmag. Fire skumfiduser også til denne dåse.

Så ja, jeg kan smage forskel. Har verden så brug for begge og de tusindvis af andre lignende NEIPAer? Næ, vil fornuften nok sige, mens mit indkøb, smagning og blogskriveri antyder det modsatte. Vi er nogle for hvem kun det nye er sjovt. Måske jeg skulle tage mig lidt sammen?

#2106-2107