Afslutning på året 2019 - Penyllan

Penyllan blev for nylig kåret som årets danske bryggeri herfra, så derfor må det være passende at afslutte året på bloggen med at smage de to øl jeg hjembragte fra deres industrielle-pittoreske lokation på havnen i Tejn.

 

Terry, 6 % sour ale med hindbær. Når man skal anmelde Penyllans øl, skal alle sanser skærpes for øllene tilbyder mange nuancer i duft og smag. Duften fra Terry indeholder hindbær, syre, sherry, korn, træ og lakrids, lidt spøjst. Smagen er først intens frugt, hindbær med balsamico. Dernæst en pæn syrlighed der nok kræver tilvænning, men det stadie er jeg heldigvis kommet over. På etiketten bliver eftersmagen beskrevet som tør som te, og det kan jeg følge, med en let astringens i syren. Det er fuldt på højde med svenske Brekeriet, et andet favoritbryggeri, og nok også overgået, med hvad jeg fornemmer som en større dybde i smagsbilledet, hvilket vel også afspejler de 3-4 år den har været undervejs. Imponerende at starten til denne flaskes indhold gik i 2015. Fem skumfiduser.

 

 

Roxy, 12 % old ale, lagret på bordeaux- og cognacfade, og blendet med lidt syrlig barley wine. Penyllan vil heldigvis aldrig lade sig begrænse af stilarter og har her sammensat en festhumørbombe. Den præsenterer sig med rødvin(sfad) i næsen og en let kirsebærsyrlighed. I smagen er der mere sødme, næsten chokolade, sammen med sure kirsebær, mandel og mørkere frugter. Stadig mere rødvin end cognac, selv om der er en varmende alkohol i den forbløffende lette øl. Eftersmagen ender bittert fra træ og syre og let udtørring. Dejligt mix af sød chokolade og sure kirsebær, næsten som i små chokoladestykker med fyld. 5 skumfiduser. 

 

 

 

Værdig og passende afslutning, synes jeg.

 

#2079-2080

Jul fra Fanø

Jeg var heldig at falde over et par øl fra Fanø Bryghus, der desværre sjældent ses i de butikker jeg frekventerer. De kommer med som sene deltagere i den reducerede juleølsgennemgang.

 

Fruit cake, 5 % belgisk ipa med tilsat ananas, mango, abrikos og appelsinskræl, fra Fanø bryghus. Tydelig frugt i næsen hvor i hvert fald ananas og mango bemærkes. Der er også en lidt spids afslutning. Smagen er en stor del frugtcocktail og en mindre, men alligevel tydelig gærandel. Den er som henad i en saison, med krydrede, bitre noter som peber og koriander. Belgisk ipa synes jeg normalt er en misforståelse, gæren passer ikke sammen med den megen humle, men i denne aftapning med alt dens tilsatte frugt går det bedre. 4 skumfiduser.

 

 

Get scrooged, 8 % humlet red ale. Min næse mødes af megen karamel, men det virker knap så sødt. Derudover også en del humlearoma med karakter af fyr og skovbund. Superblødt glider første slurk ind og smyger sig om tunge og smagsløg. Det er karamelsødt, men også lidt tørt på samme tid og bakkes op af humlen der med fyr, træ og bitter appelsin giver fin modvægt. Minder vel lidt om skotsk (red) ale i moderne fortolkning, og det er jo ikke skidt; de 4-5 skumfiduser er således velfortjente.

 

 

To lidt atypiske men rigtig fine bud på juleøl.

 

#2077-2078

Tungt, sort samarbejdssbryg

Batch 200, 15 % imperial stout, et samarbejdsbryg mellem bryggere fra Nørrebro bryghus, Bad Luck Brewing og Kongebryg. Intens duft af rosiner, finger og anden tørret frugt, lidt kaffe og let ristede noter. Brygget er helt fladt, helt uden karbonering. Megen tørret frugt, sødme fra mørk chokolade, kaffe og røg, en del alkohol der er varmende, men alligevel mindre fremtrædende end hvad ud fra de 15 % ellers kunne forvente. Stor slutbitterhed. Det er en dejlig øl men jeg ville gerne have haft lidt spræl i glasset og munden. Det bliver fladt og lidt støvet hvilket er synd. Også flot indpakning med voksforsegling. 4 skumfiduser.

#2076

Amager julebryg 2019

Amager julebryg 2019, 6,5 % amber ale i amerikansk stil. Ikke en stilart danske øldommere har beskrevet, men den amerikanske variant har den med i deres stilartsguide. Ganske maltet med karamelsmag, og stort set ingen humlesmag, kun en let bitterhed vidner om brugen af den ingrediens. Lidt spøjst, at den er så tilbageholdende i den karakter, når nu man kender Amagers forkærlighed til humle, men her har de holdt sig den maltede udgave, der er lige så "korrekt" som mere humleaggresive varianter. Det søde bliver måske lidt for klæbrigt, lidt for meget "hvidt sukker" i smagen i det lange løb, men jeg gav ikke op for flaskens 33 cl. 3-4 skumfiduser.

 

#2075

Danish Beer Blog Awards 2019 - årets ølbutik

Der kom lige en kategori mere med i det store awardshow og det passer mig fint, at jeg så igen kan lovprise Høkeren, Ravnsborggade 13, 2200 København N.

I en tid hvor mange webshops byder sig til med kæmpeudvalg, enkelte supermarkedsafdelinger giver en initiativrig medarbejder lov til at fylde hyldemeter efter hyldemeter med dejligt øl og også vinbutikker begynder at få fornuftigt udvalg i sortimentet, så bliver små butikker som Høkeren presset. Men, hvis bare man gør sig selv den tjeneste at komme forbi og træde ned i kælderen, så vil du få en personlig betjening, et glas fadøl mens du kigger på varerne og en snak med Gyda og de andre kunder i butikken om stort og småt.

Udvalget er bredt, med dansk og udenlandsk men det der virkelig trækker er den gode stemning der hersker. Vi er næsten en stor familie, os der handler der, og kommer man en fredag eftermiddag, er det næsten lige som en fredagsbar. En gang om året holder Gyda også julestue for (stam)kunderne som blandt andet bliver trakteret med hendes hjemmelavede gløgg.

Der er i dag yderst få specialbutikker med vidende ejere/ansatte og dem bør man støtte, hvad enten de sælger fisk, ost eller øl. Min cykel kender vejen til Høkeren, og ruten er den samme som hjemturen fra arbejde. Jeg håber butikken vil eksistere mange år endnu.

Danish Beer Blog Awards - årets danske bryggeri

Ugen slutter af med den mest prestigefyldte kåring, tror jeg nok. I hvert fald så tilfalder min stemme bornholmske Penyllan. Jeg smagte sidste år i december deres produkter for første gang og var i sommer forbi deres havne-pittoreske faciliteter i Tejn. De laver øl som ingen andre i Danmark og det er virkelig håndværk og sjæl og ikke mindst tid, der er lagt i brygget og aftappet i store flasker. Jeg har to øl stående som jeg snarest vil vederkvæge mig selv med og tænke på hvor heldigt det er, at der findes sådanne kompromisløse bryggere i Danmark og at de tilsyneladende kan få det til at køre rundt.

Danish Beer Blog Awards - årets ølnyhed

Årets ølnyhed, her fortolket som årets bedste danske nye øl, bliver Black Cat fra Amager, en del af deres Wicked Tales of Scotland serie, som de allerede er blevet præmieret for. En serie, hvis tema var fadlagrede øl på whiskytønder og som Black Cat var en af fire ud af. Læs min bedømmelse af den, og de tre andre her, og giv mig gerne ret.

Danish Beer Blog Awards - årets ølbar

Jeg vil, lige som når lokalafdelingerne i Danske Ølentusiaster skal indstille årets bryggeri, være yderst lokalpatriotisk i mit valg af årets ølbar, vel vidende at mange andre ølbarer er på mindst samme niveau og fortjener ros, men Kompasset på Østerbrogade 103, 2100 København Ø får prisen for at holde fanen højt i et område, man ikke lige umiddelbart skal tro kunne bære det. De har også ofte øl på hanen, som jeg ikke ser andre steder - ikke at de altid er lige gode, men det vidner om en tro på, at alle kan lære at elske godt øl.

Svaneke juleøl

Jeg kan overhovedet ikke følge med! Bloggen startede for 8 år siden med at anmelde en juleøl om dagen, og selv om anmeldelserne langt fra var dækkende for udbuddet, er det efterfølgende kun blevet værre og værre - eller hvordan man nu skal beskrive det. Jeg har set, at der i år er brygget og frigivet 380 danske jule øl ...

 

Nå, i stedet for fuldstændig at give op, kommer der hen ad vejen i december lidt anmeldelser af nogle såkaldte juleøl, der er kommet min indkøbspose forbi. Vi starter på Bornholm, ikke med det bedste bryggeri, Penyllan, for de er vist ikke med på den bølge, men derimod det næstebedste, Svaneke.

Crazy Christmas, 5,5 % ipa, med kamille, løvetand og morgenfrue. Maltet og krydret, ikke særlig bitter. I den søde ende men de krydrede noter som så ikke stammer fra traditionelle julekrydderier giver en fin oplevelse. Den kan jeg godt lide. 4-5 skumfiduser.

 

Holy hemp, 6,3 % christmas ale. Mørk, sød karamel, med en snas let syrlig humlesmag til sidst. Uden bitterhed bliver det lidt for sødt men det gør sig sikkert godt til mange lejligheder. Nydt alene får den 3-4 skumfiduser.

 

 

#2073-2074

Danish Beer Blog Awards - årets øloplevelse

Den største aha-oplevelse i år var udgivelsen og nærmere betegnet smagningen af Amagers fadlagrede serie, Wicked Tales of Scotland. Som man kan læse her var jeg ganske imponeret. Jeg synes ellers, at der meget ofte er for meget aftryk af diverse spirituøse elementer, hvis fade sort øl har svømmet rundt i, men her forstod jeg over fire forskellige øl meningen med det hele. Tak for det Amager.

#BeerBlogAwards2019

Danish Beer Blog Awards 2019 - Årets udenlandske bryggeri

Det er ikke svært for mig at pege på årets udenlandske bryggeri. Det bliver igen i år svenske Brekeriet for deres kompromisløse stil hvor de (næsten) kun brygger surt og vildt. For der sneg sig sørme en kwike pale ale med i deres portefølje i år, og den var også dejlig.

#BeerBlogAwards2019

Oppigård

Oppigård fra Dalarna i Mellemsverige har været forbi min mund flere gange uden rigtig at imponere men ej heller skuffe. Et besøg i Stockholm blev anledning til at prøve dem igen.

Norn, 5,6 % pale ale. En styrke, som adskiller den fra session ipa og nærmer sig egentlig ipa. Der er en tør duft af fyr, abrikos og passionsfrugt. Smagen kan langt hen af vejen beskrives på samme måde, dog fanger jeg mere melon end abrikos. Men grundindtrykket er en knastør ipa, der sammen med en del bitterhed udtørrer og fremprovokerer umiddelbar lyst til en tår til. Det er vel egentligt et meget godt skudsmål til en øl og skal jeg kvantificere det, må det blive 4-5 skumfiduser. Der er i øvrigt anvendt Cashmere humle, en variant jeg ikke bevidst har smagt før, men der er også andet guf i, så den kokossmag, som jeg fik researchet mig frem til at den kunne afgive, den fangede jeg ikke.

Utah, 8 % dobbelt ipa. Godt grumset som var det en NEIPA. Maltet tung frugtaroma af abrikos og citron. Tung maltet drik, med masser af tung og bitter frugt; melon, fersken, mandarin - det bitre kommer nok af mængden af frugt og så den varmende alkohol. Således ingen klassisk humlebitterhed og samlet med mindelser om en frugtcocktail. Ikke ubehageligt, men af en eller anden grund, så er den type ikke noget jeg per automatik åbner munden op for. Jeg tror, det er kombinationen af megen frugt og en del alkohol, der stritter imod. Lidt spøjst, for hver for sig går det fint. 3-4 skumfiduser.

#2071-2072