Grilløl

Det er februar og det betyder vintergrill i Rødovre. Jeg medbragte fire øl, der live-anmeldes.

Yippee Ki-Yay, Mother Teresa, 5,6 % farmhouse ale fra BRAW. Kraftig og dejlig staldduft, faktisk noget af det mest hesteagtige jeg har oplevet, som Brettanomyceslugten oftest bliver beskrevet som. Det er dejligt. Smagen er tør og klassisk farmhouse, mens tørhumlingen med Simcoe giver en frisk humlesyrlighed. Den er dejligt velkomponeret, og får 4-5 skumfiduser.

A monument to compromise, 5,8 % saison, et samarbejde mellem BRAW, Flying Couch og Alefarm Brewing. Også her er der pænt duftaftryk af Brett, men måske en smule mere diskret end i den foregående. Smagen er dog pænt domineret af gæren men har også et noget stærkere og frugtigt humlebid i forhold til en første. På en eller anden måde synes jeg ikke, at humle og gær er helt i harmoni, så det må ende med 4 skumfiduser.

Spin Doctor, 9,4 % Rhode Island Red (hvad det så end er), fra Randers Bryghus. Meget malt i både duft og især smag. Der er karamel og mørke frugter i duft og smag. Jeg kan godt lide den rene maltsmag, men jeg synes omvendt, at der mangler lidt modspil i form af noget humle, enten/eller aroma eller ren bitterhed. Nu ender det en smule klistret i munden, men med klart potentiale for at blive godt. 3-4 skumfiduser.

Gasolin, 11 % imperial brown ale, (double mashed), fra Randers bryghus. Duft af chokolade, mælk og måske lidt vanilje. Smagen er for mig mere henad (milk) stout end brown ale, med en rimelig chokoladesødme, der balanceres en smule af den afsluttende bitterhed. Den er en fin dessertøl, som får tre-fire skumfiduser.

Alle øl indkøbt hos Østerbro vin og spiritushandel, der altid har 10 % rabat til medlemmer af Danske Ølentusiaster og hver uge har en ugens øl på tilbud, hvor man får alkoholprocenten i rabat.

#1470 - 1473

Stuck in Stockholm

Har i løbet af det sidste års tid været i Stockholm på kursus og konferencer af flere omgange. Ølmæssigt hænger der noget "Forbuds-Sverige" over landet og jeg husker stadig bogen "Tilfældet Sverige" forfattet af afdøde TVAvis star Mogens Behrendt, der ikke just jublede over landet. Men meget er sket siden da og godt nok kan man stadig kun købe øl på op til 3,6 % i almindelige butikker. Resten skal man ind på statsmonopolet Systembolaget for at skaffe. Det er nu ikke helt så dårligt, for med den tyngde de har som indkøber, kan de faktisk fremskaffe rigtig mange gode øl, fra hele verdenen. Jeg valgte at koncentrere min interesse på svenske øl. Desværre har kæden en politik om, at mikrobryggerier, der kun producerer i mindre mængde, kun kan fås i en afstand af 150 kilometer fra produktionsstedet. Det har vist ført til en større debat i svenske ølkredse, som jeg ikke vil gå ind på her. Det lykkedes mig alligevel at finde en hel del øl, som jeg ikke kendte, både fra producenter, som jeg tidligere er stødt på i danske butikker, og helt nye bekendtskaber. Der anmeldes et par håndfulde længere nede i indlægget.

Jeg benyttede også de mange aftener til at frekventere diverse udskænkningssteder. Dels nogle jeg fandt godt omtalt på RateBeer, men også andre jeg mere eller mindre tilfældigt kom forbi. De får en kort omtale, ligesom der falder nogle yderst kortfattede noter om de øl, jeg fik smagt ved besøgene.

Først til bar-besøgene: 

Oliver Twist. En af de første pubs i Stockholm, der begyndte at tage øl alvorligt. Ligner en traditionel pub med brune vægge. Udvalget på hanerne reklameres ikke så tydeligt, kun små etiketter på de enkelte pumpestationer. Man skal vende sig om og stå med ryggen til baren for at finde den store tavle med fadølslisten. Der er restaurant i baglokalet. Der er også mange gode flaskeøl på køl. Det blev ikke svensk, men derimod Chance Encounter fra Edge Barcelona. En saison på 4,4 %. En god saison øl med dejlig Brett i smag. Der er en let syrlig bund og det ender bittert, sikkert både fra humler og gær. Fire skumfiduser til den. Fin pub med stort udvalg men lidt bedre vejledning til kunderne kunne være fint. This is not a hipster bar, this is a hopster bar er dog et fint slogan!

Oliver Twist

Omnipollos hatt, lille bar med tilknyttet pizzabageri. Ni haner. Let lounge/techno ud af højttalerne men på absolut stilfærdig volumen. Fik en Magic #411, fra Omnipollo. En wild strawberry, blueberry vanilla smoothie ipa (!) på 6,1 %. En knastør humle støver i munden. Der er grape, passionsfrugt men næsten også noget antydning af tør Brett? Men der er nu ingen restsødme tilbage, så der er gæret i bund. Vaniljen og frugterne synes jeg ikke at kunne fange. Den er dejlig blød i munden, på trods af de kompromisløse smagsudtryk. 4-5 skumfiduser. Det er nok en af verdens bedste pizzarestauranter!

Omnipollos hatt

BrewDog bar. Rummet er tyndt og dybt, med cirka 60 siddepladser i det rustikke lokale med rå rør og ventilationskanaler. Halvdelen af hanerne er fyldt med hundeøl, den anden med gæstebryg, blandt sidstnævnte findes To Øl og Mikkeller. Ikke meget svensk, så det blev BrewDogs Born to Die, 8,5 % ipa. Til 99 svenske kr. for 20 cl er den også betalt. Men så får man også en utrolig friskhumlet øl, der næsten er olieret ind i humlepollen. Der er mango, passionsfrugt, let flydende harpiks og en knastør fyrret bagkant. 5 skumfiduser. Jeg prøvede også en Hinterland, 9,1 % imperial stout fra dem. Chokolade, kaffe, let røg. Mellemfyldig, med de samme smags- som duftelementer. Desuden noget uharmonisk, er det UF-UF en anelse vanilje? Det er i hvert fald afstikkende og om ikke ubehageligt, så i hvert fald unødvendigt. Kan derfor kun give 2-3 skumfiduser.
 
Cafe Proviant. Halvt restaurant, halvt bar men det tog godt nok lang tid før der dukkede betjening op bag bardisken. Smagte en Pumpaøl (græskar) til 75 kr for 40 cl. Et særdeles julekrydret duftangreb på de højtidsfølsomme næsebor. Kanel og nelliker og generel brunkage. Ret letbenet øl i ganen og duftindtrykkene var stærkere end de tilsvarende smagsditto, omend karakteren var den samme. Ingen humlesmag eller -bitterhed. Kedelig, to skumfiduser. Der var knap 10 haner med tre af deres egne øl og blandet andet, herunder Carlsberg. Ligger lidt afsides og kan sagtens undværes. 

En i ganske lang tid tom bar på Cafe Proviant

Flying Dog. Også her kan man få noget at spise, men det ligner en regulær bar i størstedelen af lokalet, inklusive en tre-fire tv-skærme der kører sport af i metermål (fodbold). Heldigvis er der ingen lyd på, men noget musik, der selv om det ikke altid lige er min stil, så synes udvalgt og ikke bare en kopi af diverse hitlister. Fik en Sigtuna IPA, 5,4 % fra Sigtuna Brygghus. Serveret initielt for koldt til at opfange noget duft. Der var en del aromahumle i IPAen der havde målrettet humleangrebet på den fløj og lod bittersiden stå helt ubenyttet. Det var med tropiske frugter men på et nogenlunde diskret niveau og den landede lidt midt imellem på 3-4 skumfiduser. Dyre øl, kostede minimum 89 svenske kroner for en ret lille opskænkning.

Akkurat. Der var stuvende fuldt den søndag aften jeg var forbi og forklaringen kom efter en halv times tid: Live musik på scenen. I barlokalet sad folk tæt pakkede og spiste mad til deres øl, så jeg troede ikke jeg ville kunne få en plads, men lidt afsides bagved er indgangen til restauranten og der fik jeg efter 10 minutters venten en plads. Gedigen husmandskost og den Brännskär, 5,3 % brown ale fra Nynäshamn jeg fik, var med sine fine balance af sødme, bitre og humlede noter fin til maden og et fint bekendtskab. 4 skumfiduser. Vil nok gerne besøge baren en dag med lidt færre folk og lidt mere ro til at fordybe mig i udvalget, som var pænt.

Herunder anmeldes på mere regulær vis så de øl, jeg ved indkøb over flere omgange fik tiltusket mig i Systembolaget. Det var nok ikke den mest velassorterede butik i kæden jeg besøgte, men jeg fandt en del ukendte øl.


Black Currant, 4,5 % sour fra Dugges Ale- & Porterbryggeri. Den er fermenteret med solbær og udover gær, er der også brugt lactobacillus. Med i Ny Nordisk Øl Projekt hvilket her er fortolket som med lokale, økologiske råvarer. Ligner det rene sodavand med klar rød farve og meget flygtigt skum. Har en smule vild duft, med mælkenoter. Det ret tynde bryg har først en slags frugtsødme, som bliver afløst af noget der både er syrligt (fra frugt) og noget der er surt (bakterielt). Der er også en underliggende mælkeagtig smag, med let krydring. Da der ikke er brugt humle, er der ikke en traditionel bitterhed tilstede, andet end hvad syrligheden medfører. Dette er en gren af byg-væsker, som ligger lidt langt væk fra traditionel øl, men vil kunne fungere fint som en lækker aperitif/velkomstdrink i det danske sommerlandskab. 3-4 skumfiduser.

Mango Feber, 8,0 % dobbelt IPA fra Brewski. Brygget har en meget stram og tør-fyrret duft, der næsten river i næsen. Der er som navnet antyder, brugt mango under fermenteringen, og det burde jo kunne smages. Der er ganske rigtig en tydelig, men dog stadig afdæmpet mango sødme som bund, der hurtigt bliver pureret af de aggressive humler, der fræser henover og giver fyr, tør harpiks, og stærk slutbitterhed. At det er en dIPA skjules godt, både i mundfylde og maltbund, der begge er i den lette ende og humlen formår således at giver et fint aftryk. Det fungerer faktisk rigtig fint og det må belønnes med fem af de fine skumfiduser.

Passion Feber, 7,0 % IPA fra Brewski. En noget mere syrlig smag står op fra dette glas i forhold til mangoen, og det dufter ganske rigtig af passionsfrugt, som har været med et sted i bryggeprocessen. Dejlig blød mundfylde, måske fra den anvendte hvede, som der ganske vist også var i mangoen, men som jeg ikke synes føltes lige så typisk hvedeblød. Der smages brød, og let af passionsfrugt inden humlen kommer til. Slet ikke så voldsomt som i mangoen, mere diskret men med samme tørhed. Harpiksfornemmelsen er meget afdæmpet, men det ender alligevel snerpende bittert. Frugtøl af en mere gammeldags type bryder jeg mig ikke om, men her er frugt og IPA stil igen kombineret ganske fint sammen. Der er jo også humler som tydeligt smager af passionsfrugt, mango og/eller flere andre tropiske frugter, så det går fint i spænd, både i denne og foregående. Igen 5 skumfiduser.

Indian Tribute, 6,6 % IPA fra Oppigårds bryggeri. En øl, der er brygget for at hylde Indien udloves at være fyldt med farve, smag og duft. Tja, farven er vel ikke unormal for typen, duften er i sandhed ret diskret, jeg evner kun at fange lidt brødduft fra malten, så det er med bange anelser, at jeg lader tungen slå smut henover overfladen. Heldigvis er der lidt mere at komme efter smagsmæssigt. Der er en lidt større fylde end hvad jeg lige havde forventet, hvor brødsmagen har en maltdybde, der hurtigt fører over i noget næsten frugtigt. Det giver en sødlig marmeladesmag og afsluttes med en fin bitterhed, der ikke er tør og fyrret, men lidt mere dyb. Næsten lidt af en mellemting mellem en halvkedelig engelsk IPA type og så de nyere amerikanske af slagsen - heldigvis med slagside over til sidstnævnte. 4 små skumfiduser.

Jämtlands IPA, 5,5 % fra Jämtlands bryggeri. De har ambitionen om at kombinere traditionel engelsk IPA med nyfortolket amerikansk veststil ved at anvende britisk malt og nye amerikanske humlesorter. Min næse fanger ikke meget andet end noget brød og noget metallisk. Indhældt i munden bliver oplevelsen ikke meget større; der er noget brødsmag fra malten, måske en anelse karamelsødme og så venter man forgæves på den amerikanske humle, der nok plejer at kunne gøre opmærksom på sig selv, især hvis de er anvendt på vestkystmåde. Men man venter forgæves og får kun en smule almindelig bitterhed med som sidste indtryk. Det er lige før man kunne tro det er en kedelig industripilsner man har fat i - smagsmæssigt har denne ikke mere at byde på. Stor fuser til to af de mindste skumfiduser.

Anything Gose, 3,8 % gose fra Mohawk Brewing Company. En øltype, der optræder meget sjældent her på bloggen - måske lidt uretfærdigt? Selv om det måske ikke helt fremgår af billedet, så er det nok en af de farve-tyndeste øl jeg har fået. Duften er lidt syrlig-rådden. Den meget bløde bryg har forventeligt ikke meget fylde at byde sig til med, så der er ikke megen maltsmag. Der er en kombination af to slags syrlighed: en mere citron, næsten eddikeagtig (men slet ikke så negativt ment som det ser ud på skrift) samt noget gæret syrlighed med let mælk i bunden. Måske et let saltet indtryk. Ingen bitterhed at skrive hjem om. Smagsindtrykkene er som sådan fine nok og i harmoni; de savner måske i nogen grad en rygrad at læne sig op ad. 3 skumfiduser.

Russian Imperial Porter, 9,5 % fra Poppels Bryggeri. En nemt erkendbar duft af brændt kaffe med lidt chokoladesødme underneden. Der er fin chokoladesødme i smagen, med kaffe, lakrids, brændte noter der næsten ender med røgsmag og noget sprut som både virker varmende og også smager lidt igennem. Alkoholen har en meget svag syrlighed, som havde øllet været lagt på fad et stykke tid. Dejlig blød og rund i munden og hvis ikke det havde været for den lette syrlighed, ville den have scoret højere. Nu bliver det til 4 skumfiduser.

Maria Hoppy Bruin, 6,9 % fra Monks cafe. Har smagt nogle blends fra dette bryggeri/cafe - nu fik jeg et par bryggede øl på flaske. En hel del malt og karamel i duften. Smagen er ret fin, med meget malt, karamel, lidt gærede frugter, en let lakridsundertone og en medium bitterhed. Dejlig blød og mellemfyldigt bryg. En rigtig god brun ale, måske den bedste af typen? 5 skumfiduser.

Black Jack, 9,7 % imperial porter fra Monks cafe. Meget skummende ved åbning og ophæld! Duft af chokolade, kaffe og aner jeg en snert af vanilje? Rimelig dominerende chokoladesmag med brændt kaffe, en pæn nøddeagtig bitterhed og en del alkohol. Forbavsende let bryg, der på en måde har svært ved at rumme smagsindtrykkene - de stritter lidt. Ikke helt harmonisk, og ender på en 3-4 skumfiduser.

#1454-1469