Juleøl 2016 del 1

Jeg må genoptage traditionen med at anmelde nogle af de mange julebryg der er at finde i handlen. Jeg kan ikke undslå mig. Modsat tidligere, så bliver anmeldelserne samlet i mindre klumper, og serien starter allerede i november måned. Kriteriet for at komme i betragtning er, at jeg ikke tidligere har omtalt brygget her og at det naturligvis er brygget specielt til julen (til nød vintermånederne). Tidligere års gennemgang har primært, hvis ikke udelukkende, været forbeholdt danske øl. I år er der ikke skelet til nationalitet. I dag lægges der for med et halvt dusin.

Skt. Nikolaus, 8,2 % dubbel fra Thisted Bryghus. Lagret på egespåner. I duften typisk belgisk tilsnit, noget metallisk, lidt brændt og sødligt gæret frugt. Smagen starter sødt med karamel, der tilkommer let ristede og vinøse noter hvorefter der afsluttes med en ret markant bitterhed, der ikke forekommer helt harmonisk. Der er en del krydderier, kardemomme og nellike kan jeg navngive. Der er vel også en slags tørhed som kan stamme fra egetræsspånerne. Samlet er det en rimelig OK juleøl, som slet ikke er for sød, har juletilsnit og modspil fra bitterheden, som desværre stikker en smule ud. Måtte gerne være en smule mere fyldig. Det giver 3-4 skumfiduser.

Julemandens Trøst, 8,1 % belgisk ale, brygget af Brouwerij Sterkens for Det Lille Bryggeri. DLB plejer nu ellers selv at kunne brygge, men måske har de ønsket sig en autentisk belgisk øl? Er vist i tidligere årgange produceret andre steder i Belgien. Ret sødlig duft men det faktiske sukkerchok kommer ved indtagelse. Det er sødt, klistret og der er ikke ret mange forsonende elementer hvis man er af den opfattelse, at (jule)øl godt må have mere end en facet. Alkoholen er underligt fraværende og kroppen er forbavsende tynd. Hvis der er noget andet smagsindtryk end sødme, er det lakrids - af den søde slags. Det summer ikke op til særlig meget - 2-3 skumfiduser. At undgå.

Smokes like Christmas, 7,3 % stout fra Lervig Aktiebryggeri. Lidt af et mash-up bryg hvor rester af en julebryg er røget en tur i Ardbeg-fade og efter opholdet blendet med deres Konrads stout. Der mærkes let i røg i duften som også byder på lys chokolade og let sprut. Alkoholen er lidt mere fremtrædende i smagen hvor også røgen er at finde. Brygget er forholdsvis let i fylden og har noget forventelig sødme og noget frugtig bismag henad det konserverede/præserverede. Jeg tror det er godt, at det ikke er den rene fadlagrede vare, de har valgt at hælde i flasken; på den anden side synes jeg ikke rigtig brygget ved hvor det vil hen. Selv om jeg fortsat vil betegne mig som en nybegynder udi de fadlagrede fornemmer jeg, at grundbryggen er for tynd til at kunne omslutte sprutnoterne, der omend fortyndede ikke spiller sammen med resten af øllet. Der skal nok være en del der let kommer til det at holde af den, jeg stiller mig lidt mere skeptisk. Tre skumfiduser.

Ho Ho Ho, 9,2 % stærk amerikansk ale fra Edge Brewing (Barcelona). De amerikanske udvandrere i Barcelona har her brygget en stærk ale efter deres hjemlands traditioner. Der er en markant duft af lige dele alkohol, træ og rødvin. Trods et pænt skum er bryggen stort set helt flad, helt uden tungeprikkende karbonering. Der er en pæn grundsødme både som karamel og som tørret frugt. Duftens rødvin og alkohol genfindes også let og en træsmag som plejer at antyde ophold i en tønde af en slags, men det angives ikke rigtig nogle steder. Som afslutning kommer en svag humlearoma med fyr og citrus, men det ligger godt gemt under de øvrige smagsindtryk. Bitterheden er dog ganske pæn. Samlet set er den skruet pænt sammen og er med dens alkoholstyrke passende til mørke og tankefulde nætter. Sødmen har fået den plads den skal have, med nok modspil til at det ikke bliver til bolchevand. Lidt mindre rødvinssmag ville have forhøjet nydelsen. 4 skumfiduser.

Winter Mess, 8,2 % winter ale fra Brasserie de la Senne. Således måske ikke en øl, der fra bryggeriets side er benævnt julespecifik, men med i bunken røg den. Har lidt svært ved at hægte ord på min duftoplevelse, nok mest en belgisk gær, med noget tyggegummiagtig tendens. Også noget krydring, men associationen nægtes mig. Smagsoplevelsen er mere ligetil, let bryg, der præsenterer med en upfront sødme, der understøttes af klassisk belgisk gær, med banan, koriander, tyggegummi og let peber. Ingen humle at notere, hverken som smagsgiver eller som slutbitterhed. Lidt for sød og tynd, men garanteret god til risengrød - ungerne bør dog nok ikke smage med. Tre skumfiduser.

Delirium Christmas, 10 % belgisk ale fra Brouwerij Huyghe. Sælges også under navnet Delirium Noël. Fra samme bryggeri som laver Delirium Tremens. Har en ganske typisk gærduft, sammen med malt, karamel, alkohol og krydring. I smagen er den lige så typisk og klassisk, hvor alkoholen giver varme og virker sprittet. En del karamelsødme, der ikke er klistret. Fenoliske smage a la medicinskab og nellike. Ikke megen humlesmag men nok noget bitterhed, der dog taber kampen mod sødme og gær. Belgiske øl har det med at skjule alkoholen godt; her er det blevet en kende for meget synes jeg, så det bliver 3 skumfiduser.

#1410-1415

Tanker om juleøl

Julebryg … i mange år synonymt med snebajeren fra Tuborg og dens effektive reklamefilm. Et fluidum tilsat karamel, mest for farvens skyld. Har hørt en vandrehistorie om, at den i starten var et blend af rester – således var alkoholprocenten lidt forskellig fra år til år, men nu bliver den lavet som et egentligt bryg. Så det ligger i vores opvækst at en juleøl er mørk, sødlig og måske (jule)krydret. Da ølrevolutionen kom til Danmark, fik vi et større udvalg, men præmissen var stadig den samme, dog kunne der godt være belgisk inspiration i form af gær, ølstil mm.

I dag er paletten meget større og bredere, men det giver også et meget mere broget og diffust billede af hvad der er en juleøl. Mange af bryggerierne brygger to, tre ja op til en halv snes forskellige øl i tiden op til december måned og nu kan en ipa, porter, stout, sour mm. også blive kaldt for juleøl. Og egentlig måske passe bedre eller ligeså godt til andre årstider eller helt være uafhængig af indtagelsestidspunkt, fordi det er en god øl. Man kan jo godt mistænke producenterne at spekulere i det, for vi vil jo gerne smage årets udgaver, især hvis der kommer nye varianter hvert år. Men det kan både være en logistik umulighed at få fat i dem alle og tid til at smage på varerne.

Dude Beering skal heller ikke harcellere for meget over fænomenet, da bloggen blev grundlagt efter daglige Facebook opslag i december 2011, hvor en ny juleøl blev smagt og anmeldt. Men jeg vil dog gerne have lov til at forholde mig en kende kritisk. I år vil der i løbet af december blive bragt anmeldelser af juleøl, nok ikke en hver dag, men formentlig en 2-3 indlæg med et passende antal øl i hver. Det vil således heller ikke være anmeldelser i real-tid og i denne sluttede kreds kan jeg godt afsløre, at smagningerne så småt er startet. Og der allerede smagt lige så mange stilarter som antal flasker!

Vi mødes i december på bloggen – skål!

Det er mig efterfølgende blevet oplyst, at Tuborg Julebryg, også den dag i dag, såvel som alle (!) øl fra De Forenede Bryggerier, og alle store industribryggerier, er et resultat af en blanding af basisøl. Så er det godt, at denne blog primært beskæftiger sig med gode kvalitetsøl og forsøger at undgå de industrielle produkter.

Nyheder fra Amager

Det er altid lidt af et tilløbsstykke, når Amager bryghus åbner dørene i forbindelse med diverse frigivelser af nye øl. Især den traditionelle julebrygsdag med gratis æbleskiver og peber og i år 7 både helt nye og sæsonrelaterede øl i hanerne. De nye øl kunne ikke bedømmes retfærdigt på nogen måde den dag i heksekedlen, så de blev indkøbt lokalt på Østerbro til nydelse og selvstudium.

Amager julebryg 2016, 6,5 % altbier. Altbier er en stilart, der har sin oprindelse i Rheinland omkring Düsseldorf. Det er en ale, der fermenteres køligt (13-19 grader Celcius) og lagres koldt i et par måneder. Duften fra denne flaske er noget underlig, næsten lidt råd, svovl og så frisk græs. Smagen har en del pilsnerlignende noter som græs og halm, med lyst brød. Først bemærkede jeg ikke noget humlearoma men der kom lidt frugtagtige noter hen af vejen. Får lidt associationer til hvedeøl! En pæn, ren og næsten ram slutbitterhed. Har en noget højere alkoholprocent end hvad typebeskrivelsen foreskriver. Formentlig den første altbier i min mund - skal smage flere førend jeg kan bedømme den som type, men som enkeltstående øloplevelse får den 3-4 skumfiduser. (intet billede)

La Santa Muerte, 10 % imperial honning stout. Vist nok en af månedens fadøl i 2015 og som ved en efterfølgende afstemning var den folket mest ønskede se på flaske og i bredere distribution. Og det forstår man godt! Der er mørk chokolade og tobak i min snude. En næsten halvklæbrig væske med en del tyk sødme skvulper på lava-lampevis ind over min tunge og ruller rundt i munden og afgiver varmende alkohol, røg og ristning, kaffe, afsluttende med et ikke helt ringe aromahumlebid, som næsten giver den black ipa karakter. Sødmen bliver derved holdt stangen i det samlede smagsbillede. Dette kunne godt gå hen og blive efterårets favorit i lænestolen foran pejsen (hvilket her i parentesen bemærket Dude Beering ikke har nogen af), når kulden indfinder sig og mørket lægger sin klamme hånd over landet og dets uskyldige sjæle. 5-6 skumfiduser.

Reindeer Fuel, 10 % barley wine. En ny øl, der hver vinter vil få en opdatering således at to årgange ikke vil være de samme - med mindre det perfekte brændstof til julemandens rensdyr bliver brygget. Forbløffende lidt duftende, med ren malt, sødme og noget let citrus. Den har en umiddelbar og omgående fyldig, næsten klistret sødme at byde på, hvori der lusket gemmer sig de 10 procent alkohol, der lige netop mærkes både varmende og en anelse sprittet. Men slet ikke så voldsomt som set i andre barley wines. Der er lakrids og langt nede noget humle, men de anvendte typer, herunder en jeg ikke har hørt om før, Lemondrop, er godt pakket ind. Det ender samlet lidt for sødt men er garanteret en god brændstofkilde! 4 skumfiduser.

Granny with a Gun, 6 % australsk IPA, kalder de det. Et samarbejde med australske Edge Brewing project og således ikke en juleøl som sådan. Hvad der er så i flasken? Der slipper en stram og kildrende duft frem fra flaskemundingen, mest fyr og harpiks. Humlesmagen er mere kompleks - den skyldes de to australske typer Ella og Galaxy. Der er floralt indtryk og tropisk frugter som passionsfrugt og lidt melon. Har en smule frugtsødme og ender temmelig bittert (dejligt). Ser lidt lys og tyndbenet ud men har en anelse mere krop end forventet. Den er dejlig blød. Her smagt ganske kort efter frigivelsen har den alle humlenuancer i behold - fin ipa som vi kender dem fra Amager. 4-5 skumfiduser.

Psychedelic Popcorn, 4,2 % grizette (med z), et samarbejdsbryg med Forest & Main fra en af Philadelphias forstæder. Et af de nyere, hypede bryggerier, som i følge etiketteteksten (ofte) bruger vilde gærstammer fra for- og baghave. Denne øl, som i førsteudgaven blev brygget overseas er i den danske version da også gæret med en husgær fra samarbejdspartneren. Det resulterer i en let duftende øl hvor citrusnoter fra humlen og meget let stald fra gæren kommer til udtryk. Smagen er ligeledes todelt hvor hver halvdel, humle og gær, lige præcis får den plads de skal have for at komme til udtryk, uden at stjæle opmærksomheden fra den anden. Jeg møder først noget let citrus, måske en anelse appelsinbittert, som derefter bliver fulgt op af en blandet landhandel med græs, læder, grønt æble og lette krydderier (koriander vist) og afsluttes tørt, med en let bitterhed. Øltypen og dens moderate antal procenter byder op til sommerdans i hedebølgen men formår også en råkold novemberaften at sprede glæde. Den ryger helt op på 5 skumfiduser.

Endnu en gang en rigtig fin håndfuld øl fra Amager, heriblandt lidt nye og lidet afprøvede ølstilarter, et spor hvorud der gerne må fortsættes.

#1405-1409