Gumballhead, 5,5 % hvedeøl fra Three Floyds. "It's not normal" står der bl.a. på etiketten. En stærk citronduft iblandet lidt maltethed mærkes af snudeskaftets sensorer. Indtaget er den blød og lækker som enhver anden hvedeøl og der mærkes en lidt saisonagtig smag i bunden, inden Amarillohumlens citronsmag lægger låg på yderligere associationslege med bryggets smagselementer. Når citronen stoppper, er der en lidt skarp bitterhed i eftersmagen. Nu er det sikkert ikke en hemmelighed, at Dude Beering elsker humlede øl, men her synes jeg ikke det virker helt harmonisk. Citrusen er for smalspektret og ensporet og hvedemalten får aldrig rigtig afgivet noget varigt indtryk. Let drikkelig, ja, læskende, ja, men heller ikke mere. 3 skumfiduser.
#608
Ingen kommentarer:
Send en kommentar