mandag den 28. januar 2013

Ølfugl

Meadowlark IPA 7,0 % fra Pretty Things Beer & Ale Project. En sanglærke IPA må da lige være noget for en ornitologisk interesseret humleelsker!? Stram tør duft af fyr og citrus. Blød, let prikkende øl, der starter med en sødlig maltet krop, der hurtigt følges af en tør og blomstret smag med grape og en afsluttende klassisk bitterhed. Bitterheden varer ved længe i munden. Humlerne der er anvendt er citra og galaxy, så ikke de der typisk anvendes i en west coast, og nu kommer Pretty Things da også fra Massachusetts på østkysten. Etiketten fortæller dog om en dannelsesrejse for bryggerne der gik tværs over Amerika til en mikrobrygger konference i San Diego, med opsamling af indtryk undervejs. Resultatet er under alle omstændigheder ganske fint. 5 skumfiduser.

Ja øllet kvidrede lystig på sin vej gennem mund og gane!

#243

Ingen kommentarer:

Send en kommentar