fredag den 7. juni 2013

To middelmådige IPA

Prøver desperat at finde nogle fællesnævnere for de uploadede anmeldelser. Her går det ud over IPA.

Man kan have en favorittype øl, uden at det så er en garanti for at man kan lide den. Her et par IPA som ikke levede helt op til forventningerne.

Green Velvet, 7, 0 % IPA fra Flying Couch, brygget hos Herslev. Svagt, næsten ikke-duftende. Meget  diskret øl. Let brød-gær smag som afsluttes med meget let syrlig- og bitterhed. Måske brygget efter traditionel engelsk stil? Ikke dårlig men bestemt heller ikke ophidsende. 2-3 skumfiduser.



Last chance IPA, 5,9 % fra Weyerbacher. Neutral, lidt metallisk duft. Let maltkrop, men smagen domineres af humle, der her kun viser det bitre smagsindtryk. Der skulle ellers være brugt en god blanding af Centennial, Cascade, Simcoe and Columbus, men her har man kun fået bitterstofferne frem. Kan godt lide bitre øl, men gerne med nogen nuance. Weyerbacher reklamerer dog med (på nettet) at balancen med vilje er udeladt! Meget langt nede kan man ane nogle florale elementer. Et eksperiment, ja, men ikke nogen vinder her. 2-3 skumfiduser.

Tror ikke Weyerbacher får en chance til hos Dudebeering med denne øl ...

 #346-347



Ingen kommentarer:

Send en kommentar