Penyllan release 2023

Emily, vintage 2017, 8 % golden alle fra Penyllan. Lagret med gærrester i et brugt sherryfade.

Gylden, næsten orange øl, med et livligt hvidt skum, der næsten af sig selv kom op af flasken ved åbning, men jeg var parat. En frisk citrus duft er sammen med en mere balsamisk eddike det første og største aromatiske indtryk. En let karamelliseret note og vådt træ mærkes også. Smagen indleder mere sødt end duften lægger op til, og indeholder appelsin, melon, træfad, tannin og lidt stram eddike, der heldigvis kun svagt er til stede. En smule honningsødme fanger jeg lige ved nedsvælg. Klassisk humlesmag og -bitterhed finder jeg ikke i denne øl, der nok mere er en sour end en golden alle, men samtidig er skruet godt sammen, med masser af små elementer, der stykket sammen giver en rigtig fin smagsoplevelse. Fire store skumfiduser.

En af fire øl frigivet i 2023; jeg har en mere stående, må se at finde de to øvrige og så i øvrigt være klar til årets release.

Og lad os ikke vente, men smage den anden allerede i samme opslag:

Rie, årgang 2017, 7 % amber ale, lagret på bourbon fad med eg og karamelliserede æbler. Initielt en lidt spids eddike duft der efterfølges af æble og blød, lys karamel. Smagen er todelt, først træ, syre og sur frugt, derefter opblødning med en del maltsødme, vanilje og fudge. Slutter igen over i en lidt eddikeprægede syrlighed. De to dele harmonerer rigtig godt, spiller op mod hinanden og hæmmes ikke nævneværdigt af modparten. Er det noget Penyllan kan, er det at skrue ders øl sammen af mange enkeltdele, der symbiotisk forenes. Det går sjældent galt, ofte rigtig godt og her i den absolut høje ende af skalaen. Fem-seks skumfiduser. 

 #2305-2306

Øl fra Tejn er et tegn på ...

Der er siden jeg sidst dykkede ned i en magnumflaske fra Penyllan kommet nogle nye udgivelser på markedet. Her anmelder jeg to af dem.

Sofia, 7 % sour golden ale. Det er et stykke tid siden, jeg har smagt "nye" øl fra Penyllan. Nye i anførselstegn, fordi de jo gerne er brygget lang tid før de bliver tappet på flaske. De skal jo have sig nogle år på diverse fade. Dette gælder også for Sofia, som er af årgang 2015 og frigivet i sommeren 2022. Den har fået en del humle og ligget på champagnefade. Kort før ophæld på flaske, er grundbrygget blendet med en friskbrygget West coast ipa for at give ekstra humlekarakter. Eftergæret på flaske med champagnegær.

Duft af grape, Brettanomyces, græs på en let maltet baggrund. Smagen overraskende mere fyldig og næsten cremet, med bitter appelsinskal, bergamot-te, frisk citrus, stald og funky toner. Eftersmagen er både ret bitter og syrlig, med krydrede noter. Den fremstår knastør på en champagneagtig måde og det er formentlig også hensigten. Jeg tænker også mere champagne end West coast ipa, men resultatet er helt sit eget. At det som udgangspunkt er en sour skjules godt i det samlede smagsbillede. Rigtig dejlig øl fra Tejn, 5-6 skumfiduser.

 

Davinia, 7 %, et blend af en amber ale, der har ligger på chianti fade med solbær og en sour, aldret på sherryfad. Tørhumlet i 18 måneder. De enkelte elementer går tilbage til 2015, og der udloves en mindste holdbarhed til 2032. Så sandelig en tålmodighed sjæl der venter så længe. Det kunne jeg ikke ... Jeg har også noget med røde øl, så på den baggrund tegner det godt.

 

Det starter godt med en diskret, men tydelig duft af Brettanomyces, blandet op med solbær og syrlighed. Måske kan jeg kun navngive solbærrene fordi jeg ved, de er der, men jeg bilder mig nu ind, at de anes. Det bliver ikke så parfumeret, som det er smagt i mørke stouts, når solbær kommer i. Syren river let, men er af en blid mælkesyrekarakter.
 

Der er umiddelbart mere syrlighed i smagen, mest fermenteringsudbyttet. Solbærrene er ikke lige så tydelige, de fremstår mere som generiske bær. Der er en vis mængde træ tilstede, måske fra sherryfadet. Den lange tørhumling er spildte kræfter og ingredienser. I hvert fald oplever jeg ikke nogen humlesmag (eller bitterhed) på traditionel vis.

Det blivende indtryk fra munden er en fin blanding af frugt, syre og krydrede noter fra gæren. Igen et godt mix - 4 skumfiduser.

 

Den røde farve ses bedre på dette billede

 #2243-2244

Caleidoskop Brewing

Der er åbenbart fortsat stor lyst til at starte eget mikrobryggeri her i Danmark. Jeg fik for nylig et Tipster tilbud fra Caleidoskope Brewing, der trods alt har et par år på bagen, men som har været hårdt ramt af Covid19 restriktionerne. Jeg cyklede derfor ud til deres tilholdssted i meget pittoreske omgivelser ud for Prøvestenen og var glad for, at de kun har åbent midt på dagen, så man ikke skal rode rundt derude efter mørkets frembrud. Jeg fik seks forskellige øl med hjem, som her får et par ord med på bagen.

Monocular, single humlet (mosaic) neipa på 5,2 %. Mosaic'en giver lige dele ananas og passionsfrugt i duft og smag, med bidrag fra noget mango. Duften er en snært mere rivende end vanligt for typen, mens smagen karakteristisk er blød og venlig. Dåsen var ret frisktappet og smagen har noget svagt frisk, grønt og krydret over sig. Glider ubesværet ned i folkedybets beredvilligt åbne mund. Gør således det, den er designet til. Tre-fire skumfiduser.

Reckless radians, 6,3 % neipa, i samarbejde med Reckless Brewing. Markant duft af appelsin. Smagen adskiller sig tydeligt fra det store hav af neipa-øl med en tydelig, næsten Fanta-agtig appelsinsmag. Der er også krydrede noter af peber, nellike og måske oregano (!). Væsken er cremet og næsten dobbelt ipa agtig og derved ikke lige så letflydende som normalt. Interessant, men måske ikke helt inden for stilarten, men det behøver bryggerier heldigvis ikke ligge under for. Fire skumfiduser.

Dank me up Scotty, 7,6 % moderne west coast ipa, i samarbejde med Hazy Bear Brewing fra Aarhus. Lige i den høje ende alkoholmæssigt, nærmer sig en dobbelt ipa og duften er da også præget af lidt tung malt, men også fyr-harpiks. Heldigvis ikke så tung at drikke, men humlen er gået hen og blevet klassisk bitter, uden noget rivende harpiks-gran-fyr. Ikke særlig meget smag fra den pæne håndfuld humlesorter, der har været med i gryden. Måske er det den lidt kraftige, marmeladeagtige malt, der sier humlesmagen væk, som det ofte sker i dobbelte ipa'er? Ikke dårlig, men foretrækker en helt klassisk west coast, som dem Green Flash Brewing og Port Brewing Company lavede i sin tid, og forhåbentlig stadig gør. Men hatten af for også at lave andet ipa end hazy ipa. 3-4 skumfiduser.

Varangian router, 5,9 % golden ale i samarbejde med ukrainske Varvara brew fra Kiev. Forventer mere en hvedeøl end golden ale, med både hvede og korianderfrø opremset på ingredienslisten. Duften er sødlig og krydret og går ikke på tværs af forventningerne. Væsken ruller ekstremt blødt ind i munden og behager med lyst brød, sødme, let banan, peber og gær. Mangler måske lidt kant fra noget bitterhed, men ellers lige så nuttet som en kattekilling. Og sympatisk med et samarbejde under den russiske invasion af Ukraine. Fire skumfiduser.

Peders pilsner, 4,6 % pilsner, brygget til værtshuset i Pisserenden. Fin strågul farve med hvidt skum. En anelse tåget. Klassisk duft af lyst brød og græs. Lige så klassisk, og ren pilsnersmag, med malt og humle, hvor sidstnævnte er let krydret med græs og peber. En meget svag anelse af citrus i humlen, men ellers forekommer den værende humlet med typiske, mellemeuropæiske humlesorter, der har fornøjet mangt en flaske pilsnerøl. De kan godt lave pilsner, Caleidoskope, og her en meget varm sommereftermiddag er det lige før jeg tænker, at jeg burde drikke den type en smule oftere (end det aldrig, som er tilfældet i dag). Det må være en ros til bryggerne. Fire skumfiduser.

 

 

Darko Forms, Pink Bourbon, 5,1 % kaffestout, brygget med netop Pink Bourbon kaffe fra Nordic Roasting. Pink Bourbon, en hybrid mellem en columbiansk og en etiopisk kaffebønne og så åbner der sig et helt nyt område. Måske opstår der en dag en DudeCoffing (!) blog ...
Nå til det pågældende bryg. Behagelig duft af chokolade, mælk, kaffe og let røg fra det meget mørkebrune bryg. Den silkebløde væske afgiver i dens glidende bevægelse henover over tungen smag af kaffe, bitter chokolade, røg, ristet brød og en smule astringens fra de hårdt ristede malte. En særdeles smagfuld og smagsrig stout, der er knastør og ikke lefler med sødme. Forbavsende så meget de kan putte i en så alkoholmæssigt let øl og der er nok ikke sparet på kaffetilsætningen. Det må vist udnævnes til det bedste indkøb af de seks fra Tipsterbeviset, og den høster fem skumfiduser.

Caleidoskope er et fint bekendtskab, der indtil videre primært satser på sikre vindere i form af letdrikkelige hazy ipa. Dog forekommer konkurrencen netop på det område at være enorm, bare blandt danske mikrobryggerier. Stouten viste tegn på et personligt præg og man kan håbe, at der kommer flere af den slags øl fra indgangsporten til det tidligere store olielager. Som sidste bemærkning kan det noteres, at alle dåser, med undtagelse af stouten, var tappet højst to uger tidligere - dejligt at varerne er frisk så tæt på produktionsstedet! 

#2230-2235

1. advent 2018

Årets adventsgave fra mig til mig er de fire første flaskede kommercielt tilgængelige øl fra Penyllan. De har været længe undervejs, de er alle fire mærket "vintage 2015". Jeg blev rigtig glad for gaven og her åbnes og smages den første.

Genevieve, 5 % golden ale. Modnet på champagnefade i 18 måneder, tørhumlet med Citra og Simcoe. Hvad der skulle have været en god start på min adventskalender fik en dårlig begyndelse, da der var heftig overskumningen og et halvt glas øl endte på bord og gulv. Burde jo nok lade glasset stå og køle mig selv lidt ned inden jeg bedømmer, men øl skal jo smages og duftes frisk ophældt, så jeg prøver at være professionel og dæmpe min næsten arrigskab.

Det umiddelbare duftindtryk er vildgær men noget sødere end ren Brettanomyces. Let vanilje og let lys eddike. I munden er det ret let, næsten tyndt, med noget lyst brød fra malten. Der er en del træ og syre, hvor sidstnævnte nok både stammer fra fermenteringen og humlingen. Det er som om, der både er hvidvinseddike og sød grape i det smagsindtryk. Der er også smags af noget vinøst, men ikke tungt. Jeg skal ikke påstå at jeg synes det smager præcist som champagne, men derhenaf. Bitterhed er der ikke rigtig noget af og det afslutter frugtigt og næsten blomstret, grønne æbler og jordbær. Det er en dejlig øl. Godt gået at den fortsat smager frisk, selv om det er årgang 2015, der er i flasken. Fire skumfiduser og her trækker den uannoncerede voldsomme skumning ned.

Næste søndag kommer den næste på bloggen. Den vil blive åbnet ude i køkkenet under behørig opsigt og forsigtighed.

#1914