Øldysten #6

Lige som i den fjerde øldyst, er samme bryggeri at finde på begge sider af midterlinjen. Slowburn Brewing leverer to forskellige west coast IPA. En undertype, der har været fraværende og savnet, men måske er den ved at få et comeback? Jeg skal nok aftage en broderlig part ...

Shoulders of giants, 6,3 % ipa. 

Udseende:

Let tåget, gul, med et fint hvidt skum.

Duft:

Harpiks først og fremmest, med citrus og brød. Klassisk duft.

Smag:

En i forhold til de nymodens new england ipa'er ren, stram og bitter smag, hvor harpiks, fyr og kogle dominerer, med en snas citrus og en nogenlunde fyldig maltsmag.

Karbonering:

Pæn fyldig krop, med en medium karbonering.

Samlet indtryk:

Her er vi tilbage ved start, og det gør ikke noget, at jeg ikke indkasserer 5 dåseøl. Det er klassisk, det er rent, og der tages ingen fanger. Hvis man er vokset op med new england ipa skal man nok lige vænne sig til bitterheden og den manglende frugtsaft. 5 skumfiduser.

Planet Caravan, 6,3 % ipa, og her der en medspiller i form af Væskebalancen Bottleshop.

Udseende:

Det er ikke udseendet der bliver den udslagsgivende faktor, for det er en tro kopi af modstanderens.

Duft:

En anelse mindre harpiks giver plads til ananas og grapefrugt, og lyst brød.

Smag:

Smagen er også en tand mere venlig, med et fint skvæt frugt (grapefrugt og melon) oven i harpiksen og bitterheden. Malten mærkes som lyst brød.

Karbonering:

Samme fyldighed som foregående, men en lidt blødere mundfornemmelse.

Samlet indtryk:

Ingen tvivl om, at øltypen er en west coast, for der er stadig masser af bitterhed. Der har dog lige sneget sig en smule, men kun en smule, frugtige noter med i glasset, og det gør sådan set ikke noget. Endnu en dejlig øl, der ikke fortjener mindre (eller mere) end dens kombattant; 5 skumfiduser.

Hvem skal så udses som vinder? Det er ikke helt let, men Shoulders of Giants giver mig den rene vare, som det er længe siden, jeg har fået, så den finder vej øverst på podiet. Tak til Slowburn for at vende tilbage til rødderne. Ret pæne etiketter, i øvrigt, på begge dåser.

#2203-2204

Øldysten #5

Øldysten #5 er mellem to berliner weisse typer, der har hver sin frugttilsætning og hver sin lille ekstra ingrediens.

Blåt blod til alle, 4,6 % Berliner Weisse med blåbær og mynte fra Ølsnedkeren.

Udseende

Kirsebærrød, uklar og stort set intet skum.

Duft

Syrlig duft med både bær- og gærindhold. Dertil noget jeg vil kalde støvet værelse, og meget svag peber og koriander.

Smag

Intens frugtsmag; blåbær er i sig selv syrlige og sammen med fermenteringsprodukterne bliver det svært at sige blåbær om frugtsmagen, hvis jeg blindt skulle gætte. Mynten er diskret tilstede og gør sig først bemærket til sidst. Eftersmagen er tørt træ.

Karbonering

Let prikkende, men ikke voldsomt. Ikke overraskende meget lidt mundfylde.

Samlet indtryk

Gedigen god for stilarten. Jeg tror godt, der kunne have kommet en snas mere mynte i for at komme med det modspil, som nok var tiltænkt. Fire skumfiduser.

Rendered, 4 % Berliner Weisse med brombær og rosa peber fra Strange Weather Brew Co, brygget på Amager bryghus' anlæg.

Udseende

Plumret rød, mere henad som tomat sammenlignet med foregående, uden rigtig at have dens varme i farven. Ved ophæld lykkedes det at tvinge en halv centimeters skum ud af øllet, men det var yderst flygtigt.

Duft

Foruden den klassiske Berliner syrlighed, forstærket med brombærrene, så fanger jeg uden problemer peberen, der både stikker lidt, men som også har en spøjs sødme.

Smag

Smagsmæssigt er det grundbryggets iboende karakteristika, der præsenterer sig. Frugten er igen gemt i syrligheden og skønt modne brombær er søde, fornemmes det næsten ikke her, undtagen lige til allersidst. Også sidst i smagsindtrykkene træder peberkornene lidt i karakter og formår at give lidt spids styrke gennem syren.

Karbonering

Et bryg i den tynde ende, men meget passende for øltypen, sammen med en let prikken på tungen.

Samlet indtryk

Igen en flot øl, og som har lige en smule mere at byde ind med, selv om jeg også her kunne have tænkt mig lidt mere. Rosa peberen er mest tydelig i duften. Det ender også her med fire skumfiduser.

Tæt opløb, svært at finde en vinder. Røde, syrlige øl er dejlige, og her var der to forsøg på at give det lidt ekstra. Det lykkedes lidt bedre for peberkornene end for mynten, så når nu der skal kåres en vinder, bliver det Rendered. Men begge gode og anbefalelsesværdige. Strange Weather Brew var et nyt bekendtskab, men nok værd at følge.

#2165-2166

Øldysten #4

Den fjerde øldyst her på bloggen har allerede et bryggeri som sikker vinder, idet Fanø stiller op med to forskellige udgaver af deres juleporter. Den ene version er "blot" af typen imperial, mens den anden, af samme type, har været fire måneder i et whiskyfad fra Stauning whisky. En gylden mulighed for at bedømme, om den slags behandling af øl er forsvarligt ud fra etiske og ølvelfærdsmæssige overvejelser.

Imperial Jule Porter, 9,8 %, med krydderier. Brygget med kanel og kaffe, og lagret på kaffebønner og polynesisk vanilje.

Udseende: Brunsort, formentlig klar, med fint, stabilt lysebrunt skum, der kravler op ad glassets inderkant.

Duft: Chokolade, kaffe, lidt røde bær, og svag kanel.

Smag: Kaffe og chokolade i skøn forening, hvor ingen dominerer over den anden. Kanel og lidt spids peber. Varmende alkohol, der holder hånden under øllet og løfter det. Vaniljen fanger jeg næsten ikke, hvilket set med min mund er godt. En medium bitterhed slutter af, sammen med en meget diskret syrlighed.

Karbonering: Lavt karboneret, med en super cremet mundfylde. Det føles bare lækkert at hælde slurk på slurk i munden og køre det rundt.

Samlet indtryk: Ret god øl, som det bliver svært at lave bedre ved at fadlagre den, men hvis det går godt, så kan jeg se frem til næste opskænkning nedenfor. 5 skumfiduser.

Imperial Barrel-Aged Jule Porter, 10,3 % krydret og fadlagret imperial porter. Der nævnes ikke noget om vanilje her, så måske er det ikke helt samme bryg?

Udseende: Samme brunsorte væske med lysebrunt skum der næsten klæber til glasset. Lidt mindre holdbart skum end medkombattantens.

Duft: Mørk, bitter chokolade, whisky, rosiner, brændt kaffe og svag kanel.

Smag: Whisky og den bitre chokolade er forrest, fulgt op af kaffe, kanel og peber. Alkoholen er mindst lige så meget til stede som varmegiver og altså også som smagsgiver. Den er næsten blevet lidt for dominerende i forhold til den meget fint afstemte smag fra før, men samtidig ikke mere end at det også tilfører noget andet (og godt).

Karbonering: Lige så lavt karboneret, men knap så cremet. Whiskyen gør lidt mere skarp, også i mundfylde synes jeg.

Samlet indtryk: Også her en ret god øl som pga. fadlagringen er lidt mere strittende og udfordrende, men også interessant. Jeg finder ingen grund til at ændre karakter, så 5 skumfiduser.

Men, Øldysten #4 skal have en vinder og det bliver, trods alt, den rene Jule Porter der med et mulehår vinder på målfoto. Jeg kan dog sagtens forestille mig mere udprægede fadlagrings aficionados sværge til porteren, der svømmede rundt i en tønde inden flaskning. Og den fedeste etiket sidder på den fadlagrede! Tæt dyst, med to meget værdige deltagere.

#2161-2162

Øldysten #3

Trængte til noget let og forfriskende øl og stemplede derfor fysisk ind hos Østerbro Vin og spiritus. De var leveringsdygtige, så denne gang dyster to sure/syrlige øl mod hinanden.

Wall of bureaucracy, 3,9 % brombær sour fra People like us brewery.

Udseende: grumset, ikke helt teglstensrød, med et lilla islæt
Duft: frisk men ikke mere syrlig end det.
Smag: starter frugtig og sød på en perlende måde og først et stykke ind i smagsoplevelsen dukker en meget let syrlighed op. Kan ske at det er mængden af frugt, der lægger en dæmper, men det bliver ikke det rene safte/sodavand.
Karbonering: kraftigt karboneret, let krop
Samlet indtryk: Med den lave procent kunne man godt tro, at det var en Berliner Weisse type, hvilket den oplevelsesmæssigt også tenderede hen til. Fire pæne skumfiduser.

Dåseteksten er på overfladen en sympatisk opfordring til ikke at stille unødig hindringer i vejen for folk, men kan også tolkes som et ultraliberalistisk brøl om ingen regler. Jeg kan egentlig godt se for mig Mikkeller stå bag begge tolkninger.

Sauer macht lustig, 5,8 % sour fra Flying Couch. Der er anvendt både jordbær, rabarber og habanero i fremstillingen.

Udseende: grumset, ikke helt modent jordbærrød. Næsten intet skum.
Duft: tydelig duft af jordbær og lidt skarp syre, med en tone af vanilje.
Smag: en del jordbær og en del syre som både kan stamme fra fermentering eller rabarber. Frugten når at afgive en smule sødme. Til sidst kommer en let prikken fra chilien, der trækker med over i eftersmagen. Det giver en raffineret og elegant afslutning. Chili skal dosere yderst varsomt i øl, men her er det perfekt.
Karbonering: ret flad øl.
Samlet indtryk: rigtig dejlig øl som er godt komponeret med de tre dele frugt, syre og styrke. Fem-seks skumfiduser.

Det er let at kåre en vinder, for selv om Wall of bureaucracy på ingen måde er dårlig, er Sauer macht lustig klart bedre. Tillykke til Flying Couch.

#2135-2136

Øldysten #2

Der dystes denne gang i kategorien session ipa. En stilart, hvor det lavere malt- og alkoholindhold ofte gør, at humlesmagen er flygtig. Nu må vi se hvordan dagens deltagere klarer sig og især på den parameter.

Innocent instigator, 4,8 % fra BRAW.


Udseende: uklar, mælket gul, med fint skum.
Duft: Duften er fin, som den ofte er indenfor stilarten. Ananas, appelsin og en let marmelade.
Smag: Smagsmæssigt lægger den ud med noget fyrret humle i spidsen, der forsøger at kradse. Derefter grape og en frisk tørhed. Let i bunden, uden at virke vandigt. Derved forsvinder den frugtige del af øllet/humlen, og det blivende er en frisk tørhed med en afsluttende medium bitterhed.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Ikke den værste, heller ikke den bedste, men et ok bud på en øl i en alkoholklasse, der i "gamle" dage var normalen. 3-4 skumfiduser.

Hoptopia, 4,7 % fra norske Monkey Brew.


Udseende:let uklar, lysere gul end modstanderen
Duft: En kraftig duft af ananas, grape og passionsfrugt umiddelbart ved åbning.
Smag: De samme smage træder også ind i min mund og bliver faktisk hængende et godt stykke tid. Brygget fornemmes fyldigere end det bør være og humlen ender med at være klæbrig og bitter ind i eftersmagen.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Man ved godt, at det ikke er en almindelig ipa, men det er godt skruet sammen at holde på smagsindtrykkene så længe. Rigtig fin session ipa der scorer 4 skumfiduser.

Vinder i den skandinaviske dyst blev norske Monkey Brew. Måske har de en fordel idet de bliver nødt til at holde sig på de i mikrobryg sammenhænge lave procenter for at kunne sælges i daglig handel i hjemlandet. Uanset hvad, så vinder de måske knebent, men alligevel sikkert Øldysten nummer 2.

#2060-2061

Øldysten #1

Der vil lejlighedsvis fremover, med varierende mellemrum, blive lagt nogle anmeldelser op under overskriften Øldysten. To eller flere øl konkurrerer mod hinanden, og en samlet vinder udses. Det vil nok være fokuseret på forskellige stilarter, eksempelvis bedste ipa, men gerne have et lille ekstra twist eller to. Anmeldelserne vil blive skrevet lidt mere med skelen til den givne stilart og hvordan den normalt defineres, men skumfiduserne og vinderkåringen er på sædvanlig vis dybt subjektivt.

Første dyst omhandler typen saison, som jo er en belgisk øl, kendetegnet ved en del sødme, megen fylde og ret krydret fra gæren. Twistet er her, at begge bryggerier har gjort noget mere. Lad kombattanterne indtage siden:

The trees are talking, 5,5 % dry hopped Saison fra Alefarm.

Udseende: gul, uklar, flot skum, der ikke er helt så holdbart
Duft: intens humleduft, med ananas og grapefrugt som det mest fremtrædende, men også passionsfrugt.
Smag: der er en bund af Saison, med sødme og brød på en lidt fuldfed måde. Tørhumlingen overdøver dog og giver fin og lidt rivende frugtsmag som ovenfor beskrevet. Næsten ingen bitterhed. I kampen mellem sødme og humle, vinder sidstnævnte og det ender udtørrende.
Karbonering: let karboneret, blød i munden
Samlet indtryk: hvis Alefarm havde sat sig for at forene det bedste fra Saison og ipa, så er det tippet lidt skævt. Der er kun svag antydning af Saison som grundbryg og mest fra humlen og det ender med at ligne en NEIPA. Jeg tror, at det ville blive endnu bedre med lidt mindre humle. For det er trods alt en dejlig øl at drikke, og man aner hvad det kunne have endt med. 4-5 skumfiduser.

Colorado wild sage, 7,2 % Brett Saison fra Crooked Stave. Brygget med hvid salvie og citrongræs.

Udseende: let tåget, lys gul. Pænt skum, men det svinder hurtigt.
Duft: umiddelbart mest klassisk Brett, tørt hø, læder og stald. Også noget citrus.
Smag: en mellemfyldig bund med noget brød, og sødme. Hurtigt domineret af Brett smagen, med dens krydrede indtryk. Let citrus som så bør være citrongræs og noget henad lakrids, er det den hvide salvie? De krydrede noter fra de forskellige gærtyper bevares ind i eftersmagen, der ikke er særlig bitter.
Karbonering: mellem karboneret, prikker og frisker op.
Samlet indtryk: en rigtig dejlig øl, hvor jeg både finder Saison typen, der tilføres ekstra lækre elementer i form af både brettens karakteristiske duft og smag, samt krydderurternes bidrag. Det er endt rigtig godt. Klart bedste Saison jeg har fået, og der er heller ikke mange Brett øl, der har været så gode. Det må give 6 skumfiduser.

Vinderen af DudeBeerings første øldyst blev klart Crooked Stave. Det er ikke kun de flere skumfiduser, der gør udslaget, men også, at de har udfordret sig selv lidt mere end Alefarm, der "blot" har pimpet deres Saison godt op med tørhumle. Desuden har Crooked Stave også ramt doseringen meget bedre. Men begge øl dejlige, på hver deres måde.

#2049-2050