Kaffe stout, 6,3 %. Jeg dufter lige så meget lakrids som jeg dufter kaffe. Dertil chokolade og mælk. Nogenlunde samme blandingsforhold genfinder jeg i smagen, der samlet fremstår ret mildt og på ingen måde aggressivt. Der er en note af vanilje og en meget let syrlighed. Den forskrækker næppe en turist på øen, der har vovet sig udenfor sin sædvanlige ølkomfortzone. Det kan dog kun blive til 2-3 skumfiduser herfra.
Lakrids stout, 5,1 %. Her burde der vel være mere lakrids i duften, men der kommer ikke meget aroma til min næse. Lidt lys mælkechokolade, yderst let røg og så som returnering til den første, mere kaffe end lakrids! Smagen er dog domineret ved sød lakrids og egentlig ikke så meget mere. Svagt brændt malt og en yderst let bitterhed. Det er næsten tyndtflydende sød lakridsvand, der løber ud ad flasken. Denne scorer kun 2 skumfiduser.
Indlæggets titel er lidt ironisk ment når nu det bare er to øl fra Bryghuset Møns produktion, man har fået hældt i en anden type flaske og sat ny etikette på (bekræftet efter henvendelse til Bryghuset Møn). Etiketten lover at de tre involverede virksomheder tænker nyt - jeg mener dog at bondefangeri og plattenslageri er gammelkendte discipliner, her dog udført i den milde ende af skalaen. Men vi er altså nogle der går op i at smage nye øl! Der er således ingen grund til at krydse disse af på sin liste, hvis man har smagt bryghusets egne-etiketterede Sommerspir udgaver.
#1628-1629
