Genbesøg i flasker fra Jelling bryggeri

For et par år siden smagte jeg for første gang nogle øl fra Jelling bryggeri. Min konklusion var, at de skam var tilforladelige nok, men en smule kedsommelige. Bedømmelsen var baseret på to af deres produkter. Nu var jeg for nylig igen i lokalområdet og investerede i tre andre flasker og håber på lidt bedre held denne gang.

Dronning Thyra bryg, 5,5 % amerikansk pale ale. Der er en hel del malt i duften og det minder næsten om skotsk red ale samt noget let harpiks. Smagen er meget Kongen af Danmark bolsje men ikke særlig sødt. Den anvendte Cascade humle giver mest bitterhed, selv om den også er tilsat sent som tørhumling. Brygget er noget fladt i det. Jeg synes ikke helt det rammer en apa, men jeg kan godt lide den rene malt med den bitre cascade, så 3-4 skumfiduser til Thyra, der ikke er helt så usynlig som en snart forhenværende minister.

Gorm den Gamle dark, 5,5 % abbey ale. I foregående smagsrunde var der også en GdG med, blot som en bock. Spøjst at en øl på sølle 5,5 % betegnes som belgisk klosterøl, der ikke just er kendetegnet ved småcifret alkoholindhold. Malt, kandis, enebær og koriander er blandt duftindtrykkene. Smagen er malt på en meget let og tyndbenet bund og der er en vis mængde astringens, der udtørrer mundhulen og efterlader den med et bittert indtryk. Det bliver meget hurtigt noget farvet karamelvand med et skævt indhold og får højst 2 små skumfiduser. Den er ikke værd at drikke, slet ikke hvis man tror man her får noget der ligner belgisk.

Jelling orm, 5,5 % belgisk ale. Lidt mere klassisk belgisk duft i ormen med malt, sukker og en smule gær. Smagen er nu meget lig den foregående, måske knap så tør og udtørrende, men på samme tynde bund. En anelse mere krydring, men mest lidt halvsødt maltvand. 2 skumfiduser.

Jelling bryggeri fik en chance til, men nu er det slut. I et land med 200 mikrobryggerier er de en ligegyldighed.

#1962-1964

Julebrygbrygbryg

Da jeg var forbi Mikkel fra Brygbrygbryg forleden, fik jeg også deres to juleøl med hjem. Så det bliver en tidlig premiere på årets højtidsøl.

Cinnamon Kiss, 8 % belgisk stærk ale. Hele julekrydderipaletten er kommet i kogekarret og i hvert fald kanel og nellike kan duftes sammen med den mørke malt og gæren. Smagen er endnu mere domineret af krydring som er mindst halvdelen af smagen. Det er julekage, men slet ikke sødt. Der er også noget appelsin samt en typisk belgisk præget gær. Jeg fornemmer ikke noget alkohol. Jeg synes nok, at krydringen er lidt for pågående og savner lidt mere maltsmag og sødme. Men den er jo nok tiltænkt udtrykket, når nu den er navngivet som den er, men kanelen giver i sig selv en næsten bitter smag. I skrivende stund har jeg ikke smagt den fadlagrede version, men håber at turen i tønden tager toppen af kanelen. Denne må nøjes med 3 skumfiduser.

Cinnamon Kiss barrel aged, 8 % belgisk stærk ale. Er angivet lagret på egetræstønde, men ikke om tønden har været udsat for andet fluidum tidligere. Duften antyder ikke nogen slags forudgående brug. Både i duft og smag er der mere sødme og dermed dybde og mindre upfront kanelkrydring, selv om den ikke gemmer sig helt. Ved ikke hvorfor denne er mere sød; måske er gæringen forløbet anderledes og mindre i bund i denne version. Det samlede resultat er for mig bedre, uden at den helt mister sit kanelsærpræg. Men en noget anderledes øl og oplevelse. Derfor anbefales denne version af de to, som får 4 skumfiduser.

Sjovt at smage andet end sour-ishe øl fra BBB. Men de gør sig bedst i den genre synes jeg.Og så vil jeg se frem til de yderligere 4 øl jeg fik af Mikkel, som stammer fra nogle af deres tidlige eksperimenter.

Det er også en eksklusiv detalje, at de håndnummererer deres flasker.

Har efterfølgende fået oplyst, at egetræstønden havde indeholdt rødvin før kanel-kysset kom på. Hvis jeg havde smagt dem blindt ville jeg måske have gættet på, at den første, tørre havde været en tur på tønde, og ikke omvendt, men det er nok bare mig.

#1882-1883

Endnu en omgang fra Ebeltoft

Efter at jeg for nylig genopdagede Ebeltoft Gårdbryggeri og erkendte, at de var blevet bedre, tog jeg igen forbi Østerbro Vin og Spiritus og købte nogle flere af deres flaskeophældte produkter.

Deep Blue, 9,8 % mørk ale. Dufter meget af malt og karamel, med lidt rådden frugt nederst. En på samme gang sød og tør smag, med malt, karamel, træ, og sherry og nogenvarmende alkohol. Minder en del om barley wine, men bevarer samtidig et belgisk præg pga. den krydrede gærsmag. Absolut en nydeøl, der ikke skal drikkes hvis tørsten skal slukkes, jeg bliver mere tørstig af at drikke den! 4-5 skumfiduser.

Wildflower I.P.A. batch 500, 7,1 %. Smagte den almindelige Wildflower sidst og den begejstrede. Kender ikke historien bag denne udgave men man kan jo gætte på, at det er bryggeriets 500 bryg som de så fejrer med en ekstra god Wildflower. Duften er grape, passionsfrugt og fyrrenåle. I munden er det stadig en ret god ipa, med en næsten olieret fornemmelse fra den gode humle. Den er så tilpas krasbørstig at den mere minder om en westcoast IPA end en NE IPA som jeg fik association til med lillesøsteren. Men den er stadig en ganske dejlig øl, og får ligeledes 5 skumfiduser.

Mesa like it sweet, 11 % barley wine. En voldsom vinøs sødme vælter ud af flasken som første duftindtryk lige så snart kapslen blev lettet. Den har rødvinskarakter. Den har en rig, meget sød maltet smag, med ren sukker eller kandis oveni. Der er træsmag, og noget krydring men den har det svært i sødmen. Spiritussen, som også i smagen bærer referencer henad rødvin, ligger som varmende element og sørger lige akkurat for, at det ikke bliver alt for klistret. Det er stadig en meget sød øl. Der findes dessertvine og her er en øl, der må være yderst velegnet som alternativ. Som ren nydeøl bliver det lidt for meget af det gode. Vi ender på 3-4 skumfiduser.

#1663-1665

Fællesøl

Jørgen Fogh Rasmussen har hjertet på det rette sted og giver gerne udtryk for sine politiske og menneskelige holdninger på etiketterne til hans øl. Der er ikke så langt hverken geografisk eller holdningsmæssigt til Svanholm. Fra Svanholms marker er der anvendt hvede, rug og en pæn mængde valnødder i denne fællesøl.

Svanholm, 5,8 % fællesøl (mørk belgisk ale) fra Hornbeer i samarbejde med Svanholm Storkollektiv. Den dufter en del af maltene og den anvendte gær; det resulterer i en let syrlig, surdejslignende duft med sødme og krydderier. Det er let sødmefuldt i smagen initielt, det bakkes op af syrligheden men jeg fornemmer mere den er malt- end humledreven. Valnødderne giver en egen, bitter smag, der også indeholder antydningen af nød. Endelig er der også en svag humlesmag over i det frugtige - melon måske. Det er en fin og sympatisk øl, ikke blot i tanke men også i udførelse - 4 skumfiduser.

#1658

Årets jule- og vinterølsindlæg

Dude Beering blev i sin tid fisket op af en juleølstønde, og man kan ikke udelukke at jeg ligefrem blev undfanget deri. Men modsat Obelix har det ikke afholdt mig fra at hvert år, i større eller mindre systematisk omfang, at genbesøge den ædle drik. Stilarten juleøl er ikke klart defineret og i de seneste år er spændvidden og fortolkningen øget dramatisk, så eneste fællesnævner efterhånden kun er tre bogstaver. Bloggens læsere skal heller ikke i år forskånes for min uforblommede meninger, der egenmundigt er hevet op fra flaskernes bundfald. Der er også røget enkelte øl med, der lidt mere bredt er brygget til/opkaldt efter den mørke årstid.

Black Ice,  9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.

Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.

Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.

Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.

Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.

Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.

Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.

Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.

Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.

Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.

Skt. Peter, 7 % belgisk dubbel fra Thisted Bryghus. Let belgisk gærduft iblandet kanel. Også ret klassisk belgisk dubbelsmag, med lakrids/anis og kanel som ekstraelementer der sikkert begge er med til at legitimere brygget som juleøl. Det er forbavsende, at den ikke føles mere fyldig end den gør, med tanke på de 7 % der er i, men sådan er det jo med klassiske belgiske ales. Jeg ender med at synes den er ganske udmærket og tildeler derfor fire skumfiduser.



Norsk Jul, traditional Christmas ale, 4,5 % fra Nøgne Ø. Brygget med enebærkvist, porse og honning, og porsen træder duftmæssigt frem sammen med kiks og let malt. I sagens natur fremtræder den ikke voldsomt i munden og porsen, enebærrene og honningen er der flygtigt, men forsvinder hurtigt igen. Der er en lidt underlig slutsmag, hvis jeg skal beskrive det bliver som tørt og metallisk og det giver sikkert ikke en gang mening for mig om et par dage, men det er lige det, jeg kan få associationer til. Ikke uinteressant krydring men det bliver lidt parfumeret. Ydermere er brygget for tyndt til at kunne favne det. Tre skumfiduser får den lige sneget sig op på. Der var en to-tre andre varianter af juleøl fra Nøgne Ø i den kælder jeg besøgte, hvor de fleste indkøb til dette opslag blev gjort. Jeg kender God Jul og Underlig Jul men skulle nok have valgt en af de andre i stedet for denne.

Yolomælk, 14 % imperial stout fra To Øl. Den er såmænd lavet med både kaviar og champagnegær, og selv kalder de den for imperial salty milk stout. Duften er rimelig normal, med medium kaffe, røg og chokolade. Den er også krasbørstig og kraftig som typen og alkoholprocenten forlanger, med en del alkohol, der næsten virker sprittet, sammen med mørk chokolade, kaffe, mørke frugter og kun en anelse salte noter, som hvis ikke jeg var blevet præsenteret for ingredienslisten måske ikke ville have bemærket. Jeg synes alkoholen er lidt for dominerende i ellers fint balanceret øl, der ikke har overdreven sødme, men tværtimod er ret slutbitter. 4 skumfiduser kan det blive til her.

Black Bauble, 8 % sort ale med kardemomme og appelsinskal fra To Øl. Appelsinen både dufter og smager godt igennem i dette bryg, som vel er noget porter, i en pæn fyldig udgave - lækker og cremet. I smagen fanger jeg lidt røg, bitter chokolade og en tør eftersmag, hvor kardemommen til sidst røber dens tilstedeværelse på en behagelig tilbagelænet måde. Der er også lidt parfumeret henad porse men det fremgår ikke, at denne urt skulle være kogt med. Lidt anderledes mørk øl, uanset hvilken kategori man vil putte den i. Kardemommen og den øvrige krydrede smag skulle ikke være meget mere tilstede førend det kammede over, men her synes jeg at man får en god, eksperimenterende og anderledes øl. Fire skumfiduser.

Julesæsonen, 11 % saison fra Humleland. Det er vist en noget højere procentsats end hvad stilarten ellers foreskriver. Duften er stilren brød, sødme og gær med en let parfumeret note. Særdeles fyldigt og blødt bryg, med sød brødsmag, krydret islæt af i hvert fald peber og koriander. Granskuddene som er julens specifikke bidrag, smager parfumeret igennem til sidst. Humlen giver let citrus og medium bitterhed, der blander sig med gærens krydring, men koglerne har det svært i den malttunge bryg, hvor også alkoholen har en varmende virkning, på kanten til sprittet aftryk. Jeg blev lidt taget på sengen idet jeg regnede med en normalstyrke saison. Her får man på en måde mere af det hele og så lidt ekstra. Granskuddenes parfumerede aftryk er nok med til at være udslagsgivende hvorvidt denne øl behager forbrugeren. Jeg er lidt midt imellem det positive og halvvejs opgivende og ender sammenlagt med at give denne lyse nydeøl tre-fire skumfiduser.

#1643-1657

Også en tredje runde i karusellen til Hoppe.Beer

Jeg har over et par omgange smagt det meste af Hoppe.Beers sortiment, men forleden fandt jeg et par nye flasker hos Høkeren, der naturligvis måtte prøves. Da Frederik var gæst på bloggen, fortalte han om kommende projekter med fadlagret øl. Jeg er glad for at prøve en af de resulterende øl.

Chimalma, 6,5 % belgisk inspireret saison, med jordbær og koriander. Troede sådan set at saison oprindeligt var en belgisk type, så denne er måske tænkt som en ekstra klassisk udgave? Den dufter sødligt, med banan og koriander og mere typisk krydret. Starter let krydret på klassisk vis, hvorefter en pæn andel sødme tager over og afsluttes med noget syrligt, som vel kan tænkes at stamme fra jordbærrene? De smages også svagt til sidst. Det giver lige den anelse af modspil til en ellers ganske sødmefuld øl og redder den fra det vammelt-kvalme. For der er ikke megen bitterhed eller humlesmag i øllet, vel ganske forventeligt. 3-4 skumfiduser til en forfriskende øl.

Woody delight, 6,5 % belgisk ale, lagret på rødvinsfad i 18 måneder. Den dufter af syre, træ, rødvin og vanilje - samlet stikker det let i næsen. Smagsmæssigt er den meget mere neutral. Den lyse belgiske ale mærkes, inklusive en karakteristisk gærsmag. Dernæst kommer en god portion sødme, der har karakter af frugt - men den specifikke association nægtes mig. Så smages der både let træfad og rødvin, men ret diskret. Dog nok til at skabe en fin balance. Den afslutter med en tør krydring, formentlig stammende fra grundbrygget. En ganske fin fadlagret ale - men hvorfor er det lige, at den skal sælges i 75 cl flasker? Det er næsten for meget for en enspænderblogger som Dude Beering, der sjældent smager og deler øl sammen med andre. Flasken er sikkert tænkt at signalere klasse og kvalitet, men jeg ville ønske, at langt flere (mikro)bryggerier solgte deres øl i 33 cl størrelse. Det skal dog ikke påvirke min bedømmelse af Hoppe.Beers dejlige øl, der endte med at kunne nydes hele flasken igennem. 4-5 skumfiduser.

#1588-1589

Bryggeri Røde Port

Røde Port er et relativt nystartet bryghus fra Roskilde. Bag det står to hjemmebryggere, Morten Østergaard og Knut Eirik Sandvik, der efter at de vandt DM i håndbryg i 2016 er blevet kommercielle. Indtil videre brygger de i Randers, men de langsigtede planer er, at få produktionen hjem til Roskilde. Jeg fandt fire øl fra dem i Spar, Borup. Butikken har meget sympatisk øl fra lokale bryggerier på hylderne, udover Røde Port kan man også købe produkter fra Ladager Bryghus.

Nuggacilla, 7 % ipa. En nogenlunde diskret humle duft med citrus og fyrrenål. Desto mere glædeligt overrasket bliver jeg over de kraftige smagselementer. Der er fyldig malt der ender med en ret betydelig sødme. Humlen er frugtig og krydret og stærkt bitter med abrikos, passionsfrugt og mango og en rivende fyr/harpiks. Det er en øl, der nærmer sig imperial IPA og måske var den endt der rent alkoholmæssigt hvis den var gæret lidt mere ud? Sødmen virker ikke helt efter standarden, men den fungerer faktisk rigtig fint. Min første oplevelse med Røde Port og det kalder på flere. Fem pæne skumfiduser.

Devil hopped dubbel, 8,0 %. En belgisk ale der har fået et ekstra skud aromahumling med Mosaic. Humlen mærkes i duften som en næsten opvaskemiddelfrisk citrus. I smagen er det også den friske humle, der dominerer over den belgiske bund, der mest gør sig bemærket som en blød og blid og fyldig væske. Der anes de mere traditionelle krydrede noter fra belgisk alegær og den søde bund, men det er klart humlen der vinder i denne hybridøl. Der er dog samtidig lige anelsen af god belgisk dubbel der gør, at det ikke bare ender som en brun humlejuice. 4-5 skumfiduser.

Havnefogedens porter, 7,0 %. Strejf af mælk, chokolade, kaffe og røg når min tud. Den smager ikke overvældende sødt, tværtimod ret bittert ovenpå en start af røg, kaffe og bitter chokolade som eneste lidt forsødende element. En anelse syre og den svageste lakrids fuldender hvad jeg formår at opfange i brygget. Dejlig porter, som er af den lidt krasbørstige slags. 5 skumfiduser.

Den Røde Munk, 6 % belgisk rød ale. Duften indeholder malt, brød og hø, samt en let, krydret belgisk gæraroma. Smagen må betegnes som en meget klassisk dubbel, med gær og krydderier ovenpå en medium fyldig maltbund. Lige i skabet som sådan en skal være - fire skumfiduser.

Røde Port er således et yderst dejligt bekendtskab som jeg håber får fodfæste på det danske ølmarked og gerne udover lokalt i Roskilde og omegn. Nu skal jeg bare have opstøvet deres vinderøl, Ravn Sort.

#1578-1581

Belgiske øl fra nyere bottleshop

På Vesterbro i København ligger Westmarket som er tænkt som en række mindre boder og butikker med mad- og drikkevarer, hvor man både kan handle ingredienser og færdige retter. Der er også åbnet en ølbutik i arkaden, Arnes bottleshop, som for et par måneder siden via Tipster tilbød halv pris på deres øl. Selv om jeg er godt tilfreds med de butikker jeg normalt køber mine øl hos, skal sådant et potentielt godt tilbud ikke lades gå til spilde. Jeg kom først ind i butikken i starten af juli. Det er et ganske lille lokale hvor der primært er belgiske øl på hylderne. De er sat op med en håndfuld eksemplarer af hver på en ikke særlig systematisk måde og flere af øllene stod flere forskellige steder. Ekspedienten næsten pralede med at før han var startet, havde han kun drukket Tuborg og et kundepar før mig spurgte da også forgæves til indholdet af flere af deres valgte flasker.

Jeg havde 400 kr. at gøre godt med og med enhedspriser på 25, 35 og 45 kroner, markeret med forskelligt klistermærker på toppen, var det ikke så svært at addere sig frem til slutbeløbet. Det blev til enkelte danske fra Mikkeller og Howling Monkey og så en stribe belgisk. Hovedparten er anmeldt på RateBeer, jeg har valgt her at skrive om en triplet fra Brouwerij The Musketeers (Troubadour), så der også kommer lidt (forhåbentlig positiv) ølomtale med i indlægget. For selve bottleshoppen spår jeg ikke lang levetid. Der er allerede en hel del fysiske ølbutikker i København og efterhånden også en del internetbaserede og selv om Arnes bottleshop nok har enkelte belgiske øl, som ikke ses hos alle de andre (men jeg har nu ikke researchet det) så nytter det ikke rigtig noget, at man ikke kan få vejledning hos en ellers sikkert ølglad ekspedient. Hele arkaden ser nu også ud til at lide åndenød. Mange af butikkerne var lukkede mellem indgangen fra Vesterbrogade og ned til Arne og hans flasker.

Troubadour Spéciale, 5,7 % belgisk ale. En flot skumkrone lægger ikke en dæmper på duftene som indeholder gær, sukker, brød og lidt tyggegummi. Smagen er ret krydret med banan, lakrids, peber, et eller andet næsten syntetisk tyggegummisessens, og en smule alkohol, på trods af en alkoholprocent i den lavere ende. Ikke særlig bitter. En ikke helt klassisk, lys belgisk ale, der nok vækker opmærksomhed men som heller ikke er helt i skabet. Tre skumfiduser.

Troubadour Magma Special Edition 2015 Triple Spiked Brett, 9,8 % imperial IPA (i følge RateBeer). Langt navn til en øl, der skulle være gæret med tre forskellige Brettanomyces gærarter. Der er ikke så meget stald i duften og heller ikke rigtig noget humle, men lidt rester fra begge - udligner de hinanden? Der er desto mere smæk på skillingen i smagen. Alkoholen smages tydeligt. Der er også en fremtrædende, for ikke at sige dominerende syrlighed, som jeg ikke helt ved hvorfra stammer. Det er næppe Bretten, ej heller humlen, men mere som tilsatte appelsinskræller. Den giver også en del bitterhed. Hvis man graver lidt i syrebadet, som er af en tyk olieret slags, kan jeg med lidt god vilje fange koriander som et af de krydrede smagselementer. At kalde den for en ipa bare fordi den er tørhumlet forekommer forkert. Den har tyngde og kraft som en belgisk trippel, med en surhed uden typisk Brett funk. Det bliver for uharmonisk synes jeg - elementerne passer ikke sammen. To skumfiduser.

Troubadour Imperial Stout, 9 %. Kaffe, kakao og mørke stenfrugter kan erkendes i duften. Fluidummet forekommer en anelse letflydende indenbords i betragtning af at det er en imperial stout. Der er chokolade, kaffe og en rimelig bitterhed, der ikke helt modvægter den sødme, der forefindes. Jeg savner noget dybde og kompleksitet som ellers plejer at kendetegne stilen. Det kan ikke blive til mere end tre skumfiduser.

Således imponerer de til bloggen udvalgte øl fra Arne heller ikke. Men det er nok mere bryggeriets end Arnes skyld ...


#1574-1576

Karlslunde bryglaug

Karlslunde bryglaug er et lille fantombryggeri, der pt. får brygget deres øl hos Næstved Bryghus. Indtil videre forhandles de næsten udelukkende yderst lokalt. Så er det jo godt at min kærestes forældre bor i netop dette område og glædeligt overrasker mig med en håndfuld øl fra lauget. De blev drukket i godt selskab og med en til tider noget sparsommelig notestagning.

Korporal, 5,5 % ale. Let sødlig duft, rugbrød. Let brændt smag, mørke stenfrugter og en anelse lakrids. Ingen humlesmag og let bitterhed. Fin og klassisk ale der gør det den skal. 3-4 skumfiduser.

Hedebo, 7,9 % ale. Den er sød og fyldig og er klassisk stærk ale i udtryk, uden at skille sig ud på nogen særlig måde, men ret OK alligevel. 3 skumfiduser.

Præst, 5,5 % pale ale. Den beskrives fra laugets side som værende henimod en IPA, men præsenterer kun med let bitterhed, mens humlesmagen i denne flaske er blevet lidt støvet. 3 skumfiduser.

Kanon, 7,3 % belgisk ale. Let belgisk ale i traditionel stil men lidt diskret. Også tre skumfiduser til den.

Mølle, 5,5 % mørk lager. Rugbrød og græs i duften. Sødlig brød, hø, og karamel i smagen. Let slutbitterhed. Stilren undergæret øl med en fin let sødme. Ikke ekstravagant eller prangende men solidt. Tre skumfiduser.

De gør det hæderligt og stilrent og meget bedre end de store mastodonter. De skal nok vække glæde lokalt, men for at spredes ud over hele det danske øllandskab, skal de nok præstere noget mere nytænkende. Men fin oplevelse - tak til Joan og Ib for skænkene.

#1483-1487

Juleøl del 3

Tredje del af kavalkaden indeholder en håndfuld øl, der blev smagt i min lille smagegruppe, dannet i forbindelse med min uddannelse til øldommer. Først dog et par besmagt i privaten.

Red & White Christmas, 8,5 % ale (witbier kategoriseres den som på RateBeer) fra Mikkeller. Meget maltet og frugtig duft, hvor jeg kan navngive noget citrus - kunne være det tilsatte curacaoskal, samt noget lidt tungere og mere gæret. Fyldig, jammy og ret spruttet smag. Abrikos, pære, bitterskal og pæn slutbitterhed. Fylder en del i munden og jeg tror ikke, at man kan drikke mere end en. Mikkeller skriver selv at det er en hybrid mellem red ale og witbier og det giver umiddelbart meget mere mening end en ren witbier. Men hvorfor det lige er en juleøl ved jeg ikke, men den er fin. 4 skumfiduser.

Biere de Noël, 6,6 % ale fra Abbaye de Leffe - brygget for dem af InBev. Duften er umiskendelig belgisk, gær, estere (banan) og krydderier. Det samme indtryk kommer til udtryk i smagen, som er en smule mere pebret/stærk, måske er det noget muskatnød jeg fanger, end en klassisk belgisk. Har også en lettere metallisk bismag. Men basis er naturligvis en sødme, der næsten er uklistret og egentlig får noget modspil. De andre spillere på banen er dog ikke helt så venlige mod brygget, der ender med at være en typisk belgier, på godt og ondt, men i den lidt pauvre ende af skalaen. Her henter den lige akkurat tre små skumfiduser hjem.

Ris a la M'ale, 8 % fra Mikkeller. Frugtduft, og ikke blot frugtig, med spor af mælk (laktose). Tør smag, med en træ-fadpræget tone, der næsten er skarp. Kirsebærrene er til stede, men kun som antydning. Der er næsten en smag henad Brett, men det er nu nok ikke tilfældet/tilsigtet. Der er rigtig god balance mellem sødme og syrlighed. Dejlig alternativ juleøl - 5 skumfiduser.

Pokal julebryg, 6 % belgisk ale fra Braunstein. Brygget til/i forbindelse med COOPs 150 års jubilæum. Denne bryg præsenterer den tykkeste rugbrødsduft jeg nogensinde har indsnuset fra en øl. Og det bliver ved, det fordamper ikke rigtig. Den giver en ren, meget maltet sødme som første indtryk af smagen. Der kommer derefter noget nøddesmag og til sidst en meget let bitterhed. Noget tynd i kroppen, uden rigtig at kunne tilbyde noget. Ender derfor som en halvkedelig øl. 2-3 skumfiduser.

Juleøl, 7,2 % belgisk ale fra Bie's bryglab. Et ret lille bryggeri fra Farum - debut her på bloggen. Duften sender chokolade, kaffe og ristning til mine receptorer, og måske en antydning af noget røg(malt)? Væsken er overraskende tynd i forhold til duftindtrykkene, uden at det bliver dømt som bælleøl. Kaffe og ristet brød vinder over sødmen i smagen, mens den afsluttende bitterhed er moderat. Den rummer desuden noget alkohol af næsten fadlagret karakter. Således gode elementer, der ikke helt formår at spille sammen, men stritter en anelse. I øvrigt foregiver den at være mere stout end ale. 3-4 skumfiduser.

Grumpy Santa, 5 % golden premium bitter/ESB fra Cottage Delight. Præsenterer en noget underlig duft indeholdende majs, sødme, svovl og citrus. Tynd maltbase i brygget, der i øvrigt ikke har meget at byde på andet end lidt sødme og udefineret frugt. Kedelig - hvis jeg var julemand og blev budt på dette, ville jeg også være grumpy, tja egentlig også når blot jeg er en leverpostejsfarvet blogger. 2 skumfiduser.

Karlens julebryg, 5,6 % stærk pilsner, brygget af Royal Unibrew for Lidl, og så skal vi vist screw down the expectations. Jeg fornemmer svovl fra det første næsedyp, og nedenunder dette lidt citrus. Meget svag smag, på grænsen til det anonyme og intetsigende. Hvis jeg presses hårdt kan jeg identificere og navngive brød, nødder og en meget let bitterhed. Man får hvad man betaler for, og i dette tilfælde er det ren kedsomhed. 1-2 skumfiduser.

#1424-1430

Juleøl 2016 del 1

Jeg må genoptage traditionen med at anmelde nogle af de mange julebryg der er at finde i handlen. Jeg kan ikke undslå mig. Modsat tidligere, så bliver anmeldelserne samlet i mindre klumper, og serien starter allerede i november måned. Kriteriet for at komme i betragtning er, at jeg ikke tidligere har omtalt brygget her og at det naturligvis er brygget specielt til julen (til nød vintermånederne). Tidligere års gennemgang har primært, hvis ikke udelukkende, været forbeholdt danske øl. I år er der ikke skelet til nationalitet. I dag lægges der for med et halvt dusin.

Skt. Nikolaus, 8,2 % dubbel fra Thisted Bryghus. Lagret på egespåner. I duften typisk belgisk tilsnit, noget metallisk, lidt brændt og sødligt gæret frugt. Smagen starter sødt med karamel, der tilkommer let ristede og vinøse noter hvorefter der afsluttes med en ret markant bitterhed, der ikke forekommer helt harmonisk. Der er en del krydderier, kardemomme og nellike kan jeg navngive. Der er vel også en slags tørhed som kan stamme fra egetræsspånerne. Samlet er det en rimelig OK juleøl, som slet ikke er for sød, har juletilsnit og modspil fra bitterheden, som desværre stikker en smule ud. Måtte gerne være en smule mere fyldig. Det giver 3-4 skumfiduser.

Julemandens Trøst, 8,1 % belgisk ale, brygget af Brouwerij Sterkens for Det Lille Bryggeri. DLB plejer nu ellers selv at kunne brygge, men måske har de ønsket sig en autentisk belgisk øl? Er vist i tidligere årgange produceret andre steder i Belgien. Ret sødlig duft men det faktiske sukkerchok kommer ved indtagelse. Det er sødt, klistret og der er ikke ret mange forsonende elementer hvis man er af den opfattelse, at (jule)øl godt må have mere end en facet. Alkoholen er underligt fraværende og kroppen er forbavsende tynd. Hvis der er noget andet smagsindtryk end sødme, er det lakrids - af den søde slags. Det summer ikke op til særlig meget - 2-3 skumfiduser. At undgå.

Smokes like Christmas, 7,3 % stout fra Lervig Aktiebryggeri. Lidt af et mash-up bryg hvor rester af en julebryg er røget en tur i Ardbeg-fade og efter opholdet blendet med deres Konrads stout. Der mærkes let i røg i duften som også byder på lys chokolade og let sprut. Alkoholen er lidt mere fremtrædende i smagen hvor også røgen er at finde. Brygget er forholdsvis let i fylden og har noget forventelig sødme og noget frugtig bismag henad det konserverede/præserverede. Jeg tror det er godt, at det ikke er den rene fadlagrede vare, de har valgt at hælde i flasken; på den anden side synes jeg ikke rigtig brygget ved hvor det vil hen. Selv om jeg fortsat vil betegne mig som en nybegynder udi de fadlagrede fornemmer jeg, at grundbryggen er for tynd til at kunne omslutte sprutnoterne, der omend fortyndede ikke spiller sammen med resten af øllet. Der skal nok være en del der let kommer til det at holde af den, jeg stiller mig lidt mere skeptisk. Tre skumfiduser.

Ho Ho Ho, 9,2 % stærk amerikansk ale fra Edge Brewing (Barcelona). De amerikanske udvandrere i Barcelona har her brygget en stærk ale efter deres hjemlands traditioner. Der er en markant duft af lige dele alkohol, træ og rødvin. Trods et pænt skum er bryggen stort set helt flad, helt uden tungeprikkende karbonering. Der er en pæn grundsødme både som karamel og som tørret frugt. Duftens rødvin og alkohol genfindes også let og en træsmag som plejer at antyde ophold i en tønde af en slags, men det angives ikke rigtig nogle steder. Som afslutning kommer en svag humlearoma med fyr og citrus, men det ligger godt gemt under de øvrige smagsindtryk. Bitterheden er dog ganske pæn. Samlet set er den skruet pænt sammen og er med dens alkoholstyrke passende til mørke og tankefulde nætter. Sødmen har fået den plads den skal have, med nok modspil til at det ikke bliver til bolchevand. Lidt mindre rødvinssmag ville have forhøjet nydelsen. 4 skumfiduser.

Winter Mess, 8,2 % winter ale fra Brasserie de la Senne. Således måske ikke en øl, der fra bryggeriets side er benævnt julespecifik, men med i bunken røg den. Har lidt svært ved at hægte ord på min duftoplevelse, nok mest en belgisk gær, med noget tyggegummiagtig tendens. Også noget krydring, men associationen nægtes mig. Smagsoplevelsen er mere ligetil, let bryg, der præsenterer med en upfront sødme, der understøttes af klassisk belgisk gær, med banan, koriander, tyggegummi og let peber. Ingen humle at notere, hverken som smagsgiver eller som slutbitterhed. Lidt for sød og tynd, men garanteret god til risengrød - ungerne bør dog nok ikke smage med. Tre skumfiduser.

Delirium Christmas, 10 % belgisk ale fra Brouwerij Huyghe. Sælges også under navnet Delirium Noël. Fra samme bryggeri som laver Delirium Tremens. Har en ganske typisk gærduft, sammen med malt, karamel, alkohol og krydring. I smagen er den lige så typisk og klassisk, hvor alkoholen giver varme og virker sprittet. En del karamelsødme, der ikke er klistret. Fenoliske smage a la medicinskab og nellike. Ikke megen humlesmag men nok noget bitterhed, der dog taber kampen mod sødme og gær. Belgiske øl har det med at skjule alkoholen godt; her er det blevet en kende for meget synes jeg, så det bliver 3 skumfiduser.

#1410-1415