Øldysten #1

Der vil lejlighedsvis fremover, med varierende mellemrum, blive lagt nogle anmeldelser op under overskriften Øldysten. To eller flere øl konkurrerer mod hinanden, og en samlet vinder udses. Det vil nok være fokuseret på forskellige stilarter, eksempelvis bedste ipa, men gerne have et lille ekstra twist eller to. Anmeldelserne vil blive skrevet lidt mere med skelen til den givne stilart og hvordan den normalt defineres, men skumfiduserne og vinderkåringen er på sædvanlig vis dybt subjektivt.

Første dyst omhandler typen saison, som jo er en belgisk øl, kendetegnet ved en del sødme, megen fylde og ret krydret fra gæren. Twistet er her, at begge bryggerier har gjort noget mere. Lad kombattanterne indtage siden:

The trees are talking, 5,5 % dry hopped Saison fra Alefarm.

Udseende: gul, uklar, flot skum, der ikke er helt så holdbart
Duft: intens humleduft, med ananas og grapefrugt som det mest fremtrædende, men også passionsfrugt.
Smag: der er en bund af Saison, med sødme og brød på en lidt fuldfed måde. Tørhumlingen overdøver dog og giver fin og lidt rivende frugtsmag som ovenfor beskrevet. Næsten ingen bitterhed. I kampen mellem sødme og humle, vinder sidstnævnte og det ender udtørrende.
Karbonering: let karboneret, blød i munden
Samlet indtryk: hvis Alefarm havde sat sig for at forene det bedste fra Saison og ipa, så er det tippet lidt skævt. Der er kun svag antydning af Saison som grundbryg og mest fra humlen og det ender med at ligne en NEIPA. Jeg tror, at det ville blive endnu bedre med lidt mindre humle. For det er trods alt en dejlig øl at drikke, og man aner hvad det kunne have endt med. 4-5 skumfiduser.

Colorado wild sage, 7,2 % Brett Saison fra Crooked Stave. Brygget med hvid salvie og citrongræs.

Udseende: let tåget, lys gul. Pænt skum, men det svinder hurtigt.
Duft: umiddelbart mest klassisk Brett, tørt hø, læder og stald. Også noget citrus.
Smag: en mellemfyldig bund med noget brød, og sødme. Hurtigt domineret af Brett smagen, med dens krydrede indtryk. Let citrus som så bør være citrongræs og noget henad lakrids, er det den hvide salvie? De krydrede noter fra de forskellige gærtyper bevares ind i eftersmagen, der ikke er særlig bitter.
Karbonering: mellem karboneret, prikker og frisker op.
Samlet indtryk: en rigtig dejlig øl, hvor jeg både finder Saison typen, der tilføres ekstra lækre elementer i form af både brettens karakteristiske duft og smag, samt krydderurternes bidrag. Det er endt rigtig godt. Klart bedste Saison jeg har fået, og der er heller ikke mange Brett øl, der har været så gode. Det må give 6 skumfiduser.

Vinderen af DudeBeerings første øldyst blev klart Crooked Stave. Det er ikke kun de flere skumfiduser, der gør udslaget, men også, at de har udfordret sig selv lidt mere end Alefarm, der "blot" har pimpet deres Saison godt op med tørhumle. Desuden har Crooked Stave også ramt doseringen meget bedre. Men begge øl dejlige, på hver deres måde.

#2049-2050

Amagers amerikanske (og andre) samarbejdsbryg - 1

Som næsten sædvanligt, har Amager samarbejdsbrygget med amerikanske bryggerier, og frigivet herlighederne 4. juli. Da det samtidig er Roskilde festivaltid, har jeg endnu ikke haft muligheden for at være til stede ved den festlige lejlighed. Må derfor nøjes med at smage, når flaskerne finder vej til de gode butikker. De bliver i år præsenteret i hver deres eget lille opslag.


Chad, King of the Wild Yeasts, 5,0 % farmhouse pale ale, i samarbejde med Crooked Stave (Denver, Colorado). Jeg har smagt en øl fra Crooked tidligere, og den var dejlig! Bryggeren Chad går meget op i gær, og her er der anvendt Brett. Men det ville ligne Amager dårligt ikke at komme en spandfuld humle med i kogekarret. Og det er humlen man først mærker i duften. En lidt stikkende grape, der næsten overdøver den klassiske staldduft fra gæren. Også smagsmæssigt er det først humlen, der smages i den lette pale ale, med grape, tørre fyrrenåle og en ret besk, men humlefin bitterhed som finish. Underneden stikker Bretten forsigtigt en pegefinger op for at gøre opmærksom på sin eksistens. Der er en vis blød mundfylde og så græs, hestesved og krydring, men alt sammen ret svært erkendeligt. Denne øl var jeg "kommet til" at købe to af, fra to forskellige butikker. Den første havde en meget mere tydelig Brett profil, og humlen var tilsvarende nedtonet. I denne, som anmeldelsen støtter sig op af, er det lige omvendt. Der er noget, der kunne tyde på, at det drejer sig om to forskellige batches, nr 1002 og 1102. Batch 1002 må være lavet for en del tid siden (batch 1000 kom jo ud for flere måneder siden), hvilket jeg kan stille mig tvivlende overfor, men der er i hvert fald to sæt etiketter, og i min mund, to forskellige øl. Måske er det forklaringen på forskellen? Da jeg drak batch 1002 sagde jeg til mig selv, at det var en klar 6 skumfiduser. Batch 1102 ender på 4 store - god IPA, men helt uden det fine samspil, der var mellem humlerne og gæren i batch 1002. Jeg kan kun anbefale at opstøve batchet mærket 1002. 1102 er på ingen måde dårlig, men heller ikke noget Amager ikke har lavet så mange gange før. Og jo mere jeg nåede ned i flasken, desto sværere blev det at erkende Bretten; kom næsten i tvivl om vi er ude i en ophældnings-/etiketteringsfejl af de alvorlige? En henvendelse til bryggeriet har i skrivende stund ikke resulteret i noget opklarende.

Update: Kommunikationschef Henrik Papsø oplyser, at der kun eksisterer et batch af Chad. En drillenisse havde været på besøg og pillet ved etikette-maskinen. Tilbage står så, at de to flasker jeg smagte havde udviklet sig meget forskelligt, og min anbefaling vil være, at man gemmer den lidt, inden man drikker den. For så får man sig nemlig en 6 skumfidusers øl i munden!

Næste indlæg i serien 23. juli

#1196

Rigtig fin afslutning på 2013

Hop Savant, 6,2 % sour pale ale fra Crooked Stave (Denver, USA). Ja, så er jeg tilbage på soursporet. Klassisk sour-duft med græs, urin, hest og stald. Og i munden helt som duften lover (minus urin). Skulle have en fin humleprofil (36 % Citra, 36 % Mosaic, 28 % Simcoe) og den mærkes let i smagen som en meget fin citrusfrugt inden Brettanomyces tager over. Meget fint samspil mellem den tørre gær og den frugtige humle. Jeg efterlyste i min sourskole hvad der ville ske hvis humlefreakede amerikanere tog Brett til sig. Her er et rigtigt godt bud - men vil godt smage endnu vildere humletilsætninger i kombi med Brett, som jeg er kommet til at kunne lide. Denne får 5 meget pæne skumfiduser. Godt nytår til eventuelle trofaste læsere!

#588