onsdag den 12. juni 2013

I belgisk stil

Gregorius 9,7 % double/trappist fra Engelszell. Stift Engelszell fra Østrig er det ottende trappist kloster hvis øl må have lov til at bruge betegnelsen autentisk trappist produkt. Malt, rosiner i duften. Meget fyldig, tung øl. Krydderier (kardemomme) mørke tørrede frugter, bitre nødder, sødme, initielt også en let syrlighed som heldigvis fortog sig ved henstand/opvarmning. God klassisk belgier. 4 skumfiduser.



Senest tilkomne trappistbryggeri

Mayan Apocalypse Judgment Day, 10,5 % quadrouple  fra Lost Abbey, brygget hos Port Brewing. Brygget for at kunne modstå jordens undergang, som senest blev forudspået til 21. december 2012 (hvilket vi så overlevede). Duft af malt, karamel, bitter appelsin. Tung fætter, med en voldsom god og krydret smag, hvor der bemærkes den tilsatte kanel og tamarind mens chilien er meget diskret. Afsluttes sødmefuldt, som en god rom. Jeg havde brug for noget at stå i mod med, efter at jeg på smagsdagen på cykel blev ramt af en pludselig åbnet bildør. Også dette kunne denne bryg hjælpe mig igennem efterveerne af! 5 meget store skumfiduser.
Koncentreret modstandskraft på flaske!
#355-356

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar