Helt gærlig ...

Der er ofte meget fokus på humlen i IPA. Der eksisterer rigtig mange sorter og de kan komme i bryggen på rigtig mange forskellige tidspunkter, resulterende i mere eller mindre bitre øl og mere eller mindre humle-frugt smagende øl. Måske lidt mindre kendt udenfor bryggerkredse er, at gæren også spiller en central rolle i, hvordan humlen kommer til udtryk i en øl.

Ebeltoft Gårdbryggeri har lavet et eksperiment, hvor de har brygget deres meget dejlige Wildflower IPA og sat den til gæring med tre forskellige gærstammer. Taphouse havde et fad af hver af dem på hanerne og det måtte jeg prøve.

De tre gærstammer var:

Barbarian Conan, som kommercielt beskrives som en gær, der angriber humlen. Den stammer fra Vermont, USA.

Chico/US56 som vist nok stammer fra bryggeriet Sierra Nevada. Begge de to første beskrives som velegnede til IPA.

Den tredje var London Ale 1028, som anbefales til de mørkere øltyper, og dermed ikke til hvordan en Wildflower er brygget.

Ingen forskel i udseendet - fra venstre mod højre er det Ebeltoft Wildflower gæret med Barbarian Conan, Chico/US56 og London Ale 1024

Barbaren havde en kraftig passionsfrugt- og mangoduft og -smag. Den var ret tør i munden og endte rimeligt bittert. En ret humlehidsig sag.

Chico lignede den ret meget, men der var lidt mere sødme og blidhed i munden. Slutbitterheden var den samme.

London Ale var markant anderledes. Smagte næsten kun af mango og fersken, var mild og blød, og sødmefuld. Næsten ingen slutbitterhed.

Det er lidt spøjst at gæren kan frembringe så forskelligt et humleudtryk i de tre øl. Grundindtrykket fra de tre øl var det samme, men graden af humletilstedeværelse er vidt forskellig, i hvert fald mellem London Ale og de to øvrige. Men så er London Ale heller ikke beregnet til at fermentere IPA. Jeg ville i øvrigt sagtens kunne drikke alle tre øl som er gode på hver deres måde.

Det var en sjov oplevelse/øvelse der viste, at gæren ikke kun har indflydelse på alkoholprocenten, men bestemt også på humlesmag og -bitterhed. Når jeg genlæser min gamle anmeldelse af Wildflower kunne jeg foranlediges til at tro, at den originalt var brygget med US56. Men der kan naturligvis have været en forskel i hvor frisk flasken den gang var i forhold til dagens øl fra fad. Dagens udgaver af Wildflower indeholdt "kun" 5,9 % hvorimod den jeg smagte fra flaske var på 6,9 %. Måske er det så i virkeligheden en helt fjerde gær der bruges til standardudgaven?

#1948-1950

Endnu en omgang fra Ebeltoft

Efter at jeg for nylig genopdagede Ebeltoft Gårdbryggeri og erkendte, at de var blevet bedre, tog jeg igen forbi Østerbro Vin og Spiritus og købte nogle flere af deres flaskeophældte produkter.

Deep Blue, 9,8 % mørk ale. Dufter meget af malt og karamel, med lidt rådden frugt nederst. En på samme gang sød og tør smag, med malt, karamel, træ, og sherry og nogenvarmende alkohol. Minder en del om barley wine, men bevarer samtidig et belgisk præg pga. den krydrede gærsmag. Absolut en nydeøl, der ikke skal drikkes hvis tørsten skal slukkes, jeg bliver mere tørstig af at drikke den! 4-5 skumfiduser.

Wildflower I.P.A. batch 500, 7,1 %. Smagte den almindelige Wildflower sidst og den begejstrede. Kender ikke historien bag denne udgave men man kan jo gætte på, at det er bryggeriets 500 bryg som de så fejrer med en ekstra god Wildflower. Duften er grape, passionsfrugt og fyrrenåle. I munden er det stadig en ret god ipa, med en næsten olieret fornemmelse fra den gode humle. Den er så tilpas krasbørstig at den mere minder om en westcoast IPA end en NE IPA som jeg fik association til med lillesøsteren. Men den er stadig en ganske dejlig øl, og får ligeledes 5 skumfiduser.

Mesa like it sweet, 11 % barley wine. En voldsom vinøs sødme vælter ud af flasken som første duftindtryk lige så snart kapslen blev lettet. Den har rødvinskarakter. Den har en rig, meget sød maltet smag, med ren sukker eller kandis oveni. Der er træsmag, og noget krydring men den har det svært i sødmen. Spiritussen, som også i smagen bærer referencer henad rødvin, ligger som varmende element og sørger lige akkurat for, at det ikke bliver alt for klistret. Det er stadig en meget sød øl. Der findes dessertvine og her er en øl, der må være yderst velegnet som alternativ. Som ren nydeøl bliver det lidt for meget af det gode. Vi ender på 3-4 skumfiduser.

#1663-1665

Allersidste juleøl

Jeg kan jo ikke lade være, når jeg ser en ensom flaske stå og kede sig ...

Christmas Ale, 5,6 % fra Ladager bryghus. Det lille lokale bryghus fra Viby Sjælland. Meget maltet duft, egentlig ikke så sød, men med lidt mørke frugter i. Blomme, svedske, malt, nellike, og lidt syrlighed fra appelsinskallerne, afsluttende med nød og let bitterhed. Fint afstemt bryg, der måske er en anelse tyndbenet men den holder sammen på smagsindtrykkene. 4 skumfiduser.

Baltazar, 6,9 % ale fra Ebeltoft gårdbryggeri. En lidt sur-syrlig duft som fra gammel karklud sammen med mere behagelig mørkt brød. Der er også en mere ubehagelig undertone af solvent eller fusel. Smagen er heldigvis mere stilren ale, med lys chokolade, nødder, let krydring (peber) og kun en svag humlesmag og let -bitring. Den lidt syrlige smag ligger og lurer underneden. Det minder i stil om engelsk brown ale med dens dyder og unoder og så er der den let stikkende duft, der slet ikke må være der. Jeg er ikke helt sikker på om det er en fejl eller blot min aversion mod øltypen, men det er samlet set ikke helt godt. Jeg må derfor nøjes med to skumfiduser som er lavt for det "nye" Ebeltoft.

#1661-1662

Ebeltoft Gårdbryggeri

Jeg har ikke tidligere haft den store fidus til Ebeltoft Gårdbryggeri - det meste af deres øl har været på det jævne, synes jeg. Østerbro Vin og Spiritus havde fået en del på hylden - dels nogle som jeg ikke havde prøvet før, dels nogle jeg ikke troede jeg havde prøvet, men der er efterhånden løbet for meget gennem svælget at jeg kan huske dem alle, så der røg nogle gammelkendte med i posen. I dette indlæg drikker jeg dem jeg ikke kender.

Raw Power, 8,5 % ipa og så må den være dobbelt. Med det grumsede udseende og de øvrige indtryk jeg får, må den læne sig godt og grundigt op af New England stilen. Den dufter af de lidt rivende frugter passionsfrugt og grape. De samme elementer genfinder jeg i smagen, hvor humlen (udelukkende Citra mener jeg) styrer begivenhedernes gang i ganen. For at være en dobbelt/imperial IPA er den meget lidt sød/særdeles humlestærk, så der må være blevet brugt en ordentlig håndfuld eller to. Den bitterhed jeg finder virker mere som kraftig humlesmag end som længe kogt humle. Et ganske godt bud på en NEIIPA, eller hvad vi skal kalde den - 5 skumfiduser.

Wildflower I.P.A., 6,9 %. Endnu en ipa hvor man hurtigt får NE IPA associationer. En ikke særlig kraftig duft, men noget mere frugtsmag (passionsfrugt, grape) og en ret tilbagelænet bitterhed, der lader antyde, at humlerne ikke har haft kontakt med urten i særlig lang tid mens den var kogende. Med en fin karbonering bliver det til en rigtig dejlig, frisk og letdrikkelig ipa. Fem skumfiduser igen.

Saison, 6 % fransk farmhouse ale kalder de den. Den har en let sødlig duft hvor jeg udover brød synes at kunne fange noget pære samt en let krydret tone. Den starter blødt og cremet-fyldigt i munden, med en på samme gang sødlig grundtone der ender ud ret tørt. Undervejs kommer der peber, koriander, nellike, melon og pære. Det er lige på kanten til at der er antydning af Brett i. Samlet en ganske behagelig øl, der nok har mindelser om traditionel belgisk ale men er så tør, at smagselementerne ikke kommer til udtryk på en sødlig bund, hvilket virker bedre for mig. Fem skumfiduser.

Jeg kommer nok til at revidere min opfattelse af Ebeltoft efter denne omgang, og det er i en positiv retning. Dejligt at opleve.


#1625-1627

Copenhagen Beer & Whisky Festival

For nogle måneder siden fik jeg en invitation fra Henrik Papsø, Amager Bryghus til at deltage i den helt nye øl- og whiskyfestival i København. Den invitation omsatte jeg til en indgangsbillet. Følgende er dels lidt refleksioner over festivalen samt en stribe hastige smagsnoter på øl, jeg fandt interessante.

Det første der slog mig da jeg ankom lørdag ved 16.30 tiden var pladsen. Der var gevaldigt meget plads i det ganske vist store Forum, men selv det taget i betragtning, så kunne de få fremmødte ikke på nogen måde fremkalde myldretidstilstande.

Indgangspartiet lørdag kl. 17.25

Det gjorde det naturligvis dejligt let at komme rundt og få snakket med udstillerne: Jeg besluttede at spørge lidt om deres motivation for at deltage.

Ugly Duck/Indslev var her fordi! Hvorfor ikke?! Men de var meget skuffede over fremmødet, 200 udskænkede prøver torsdag, 500 fredag og og ikke meget bedre lørdag. To Øl var mødt op primært for at reklamere for deres nye restaurant Brus. Frederiksberg Bryghus er ret nye, så for dem drejer det sig om at ses og nå ud, da de er nye i klassen. Øbryg fra Fyn brugte bl.a. anledningen til at søge efter forhandlere øst for Storebælt! Jeg fik ikke snakket med den største spiller på det danske mikro-marked, Amager Bryghus. Der var ikke nogle af de store drenge i deres stand (de havde prioriteret at være mere synligt til stede på andre festivaller samme weekend). Husbryggeriet Jacobsen og Lottrup/Schiøtz var med som repræsentanter for de stores spæde forsøg at være med blandt bølgen. Af en eller anden grund fornemmede jeg, at festivalens målgruppe var sammenfaldende med disse tos.

København har allerede to store, deciderede festivaller tilegnet øl, Copenhagen Beer Celebration og Danske Ølentusiasters Festival. Denne nye ligner mest en lidt skrabet udgave af DØF, hvorpå man har tilføjet lidt whisky. Det skal retfærdigvis siges, at jeg slet ikke smagte nogle whisky og ikke ser mig i stand til at bedømme det udstillede udvalg. Jeg er blot en ydmyg ølnyder. Bedømt på antallet af fremmødte, ser det hårdt ud for denne nye festival, men al begyndelse er svær og festivallen lå lige i de tre varmeste dage af sommeren. Profilen bør måske skærpes, de rigtige kendere ved måske godt, at man få mere valuta for indgangsbilletten på mere specifikke festivaller?

Så til det, som var festivallens (del)formål: Øl! Det lykkedes mig at finde frem til nogle øl, jeg ikke havde smagt før men der var også mange gamle kendinge med. Der var vist kun få udstillere, der specifikt havde brygget noget at tage med til festivalen. Jeg smagte (i fuldstændig tilfældig og ukronologisk rækkefølge):

Red Ale (dryhopped), 8,2 % fra Ugly Duck. Fin balance mellem malt og humle. Humlen har lige en ekstra friskhed som måske stammer fra tørhumlingen variant. Fem skumfiduser - burde også have smagt den ikke-tørhumlede udgave.

Dansk Fyr, 5,9 % ale fra Fur. Brygget uden humle men med fyr som primært aromagiver. Det er meget hyld og let syre. Derved let sødligt og ingen udpræget bitterhed. 4 skumfiduser.

Baobab, 5,5 % brown ale fra Jacobsen.  Kogt med saft fra baobabtræet. Økologiske ingredienser udover det. Let ale med svag syrlighed fra Baobaben. For diskret. Tre skumfiduser.

Hvede Stout, 4,2% fra Frederiksberg bryghus. Nystartede, med lille brygkapacitet (cirka 200 liter per batch).  Forventeligt let krop, der alligevel formår at rumme de klassiske røgede og kaffesmage. Fin øl debut i min gane, fire skumfiduser. Tak for skænken til Claus fra Frederiksberg.

Daddy Cool, 5 % session ipa fra Amager. Dobbelt tørhumlet med Chinook, Citra og Mosaic. September måneds kun-på-fad. Upfront masser af supertør humlesmage, der formår at blive hængende i munden på trods af normalstyrkeprocenter. Dejlig slutbitterhed. Fire store skumfiduser.

Brett pilsner, 5,0 % hybrid fra Svaneke i samarbejde med svenske Brekeriet. Fås normalt kun fra tanken i restauranten i Svaneke. I sandhed en hybrid med grundsmagen fra pilsner over en let saisontone fra Brettanomyces gæren. Man får her lidt mere græs og ren bitterhed (sagde han ukrainsk humle?) end normalt i farmhouse/saison. Fire skumfiduser.

Sejlskibsøl, 4,8 % red ale fra Ø-bryg/Thurø bryghus. Noget diskret, men der er en karamelliseret maltbund med stenfrugt. Der annonceres tørverøget malt men det er kun fordi jeg ved det, at det opfanges. Så er der brugt havvand og blæretang, men uden at jeg evner at fange det. Tre skumfiduser.

La Sacre, 6,8 % rustic saison fra Ebeltoft. Brygget med brett og honning. Dejlig brett i duft og skumsmag, mens brygvæsken tilføjer svag syrlighed. Ret fin kombi, hvor Brettanomyces virkelig smager igennem. 4-5 skumfiduser. Nok bedste øl jeg har fået fra dem. Denne skænk var gratis, da der var rigtig meget skum i fustagen - tak Ebeltoft.

Vintage Cristian, 8 % brown ale fra Gran de Select (dansk/spansk). Øllet gennemgår en sekundær fermentering på flaske med champagnegær. Det forekommer som en smule mere gimmick end gevinst; det er en ok brown ale med afdæmpet sødme og let syrlighed, men at der er mere end det, fangede jeg desværre ikke. Tre skumfiduser.

Black Baal, 14 % imperial IPA fra To Øl (Brus' stand). Voldsom øl, med cremet, næsten tygbar krop, der rummer sødme, sødme og chokolade og en del alkohol som eneste modbalance. Der er ikke nogen noterbar humle i denne udskænkning. Nogle gange er jeg i humør til den slags og derfor får den fire pæne skumfiduser.

Berliner Weisse, 4,0 % fra Ugly Duck. Har fin, overraskende duft af farmhouse, banan og syrlighed. Syrligheden er dominerende, men der er plads til det funky. Fin øl, 4 skumfiduser

Sverd i fjell, 10,3 % trippel ipa fra Lervig aktiebryggeri. Den venlige mand fra importøren fortalte mig, at der er brugt for 36.000 kr. aromahumle. Taget ud af sammenhæng siger det ikke helt så meget, men der er godt nok smæk for skillingen i humleprofilen. Fyr, passionsfrugt, mango, grapefrugt er noget af det jeg opsnapper. Alkoholen mærkes ikke så meget og fyldigheden er medium. Det giver en dejlig, humle-slikket øl, som dog ikke kan eller bør bælles. 5 skumfiduser.

Green Mountain ipa, 6,3 % fra Svaneke i samarbejde med Shaun Hill. Opskriften stammer tilbage fra 2008. Vovet ipa fra en spiller, der er tæt på at være stor. Ikke megen sødme eller aroma, lidt let lakrids og tør fyr, der leder over i en pæn bitterhed. Fire skumfiduser.

Jeg kunne sikkert godt have fundet dobbelt så mange jeg ikke havde smagt før og gerne ville prøve, men dagsformen tillod ikke mere. Dermed et nogenlunde fornuftigt udvalg, og en rimelig samlet kvalitet af det smagte (næsten 4 skumfiduser i gennemsnit).

#1372-1384

Ebeltoft IPA

IPA, 6,1 % fra Ebeltoft gårdbryggeri. Etiketten lover, at øllet er smækfuld med amerikansk humle, men det åbenbarer sig slet ikke i duften. Hvad værre er, det kan slet heller ikke erkendes i smagen. Indholdet virker ret vandigt, ja ligefrem tyndt. Malten giver ikke rigtig noget bidrag. Hvis jeg virkelig anstrenger mig, kan jeg smage noget lakrids, som ikke just er en typisk humlesmag, men dog smagt før. Har sidste holdbarhedsdato februar 2015 og jeg kan derfor godt mistænke, at det ikke er et helt frisk eksemplar jeg har stukket tungen ned i. Måske er noget fordampet? Det gør ikke her-og-nu oplevelsen bedre, og den kan højst indkassere to skumfiduser.

#972

Blandet dansk

Der var mange danske øl på programmet - her en god håndfuld

Nectar Ale, 4,5 % ale fra Bøgeskov Bryg, brygget hos Nibe Bryghus. Brygget med honning og hyldeblomst. Begge ingredienser skal man arbejde hårdt for at nå at fange, før en sær krydring tager hurtigt overhånd. Måske innovativt, men her smager det forkert. 1 skumfidus.

1914, 5 % lager brygget af Kissmeyer og Ebeltoft Gårdbryggeri på sidstnævntes faciliteter. Der må være Brett i brygget, for det er stald, læder og græs. Er de normalt lavet på lagerøl? Anyways, det virker – 4-5 skumfiduser.

Nordic Blossom, 8 % æble(!)øl fra Grauballe bryghus. Brygget med æblesaft og æblehonning. Dufter da også af æble. I stil lidt henad blonde, med typens krydrede elementer, og en heldigvis meget underspillet æble, der fint falder ind i paletten. 3-4 skumfiduser

Viborg Fad Classic, 4,6 % lager fra Viborg bryghus, brygget hos Thisted bryghus. Metallisk, kedelig, dårlig generisk øl. 1-2 skumfiduser.

Viborg Hærvejsmarchen/ Ny Nordisk Hærvejs Lyng, 6 % fra Viborg bryghus, brygget hos Thisted bryghus. Sød ale, og der skulle ikke være brugt humle i øllet, men lyng i stedet for. OK, men overhovedet ikke spændende 2-3 skumfiduser.

Original Pilsner, 4,8 % fra Virklund bryghus. Generisk pilsner, der smager som den slags gør. Duft af græs, let syrlig i smagen. 2 skumfiduser.

#855-860

Ebeltoft gårdbryggeri

Røg ind i et nyt bryggeribekendtskab: Ebeltoft Gårdbryggeri. Navnet og etiketterne (se billeder) har en stil der antyder rustikt, gammeldags håndværk. For at teste om øllet nu også levede op til det, købte jeg to testere.

IPA, 6,1 %. Let i duften, med rosin, fyr og citrus. Også let i smagen, med god frugtsødlig maltsmag og fine humler, både bitre og aromatiske (forkant af grape og en tør bitter afslutning). Men det hele er lidt for let og lidt. Alt IPA skal ikke være i West Coast stil, men når nu smagsindtrykkene peger derhenaf, er det synd at der ikke er givet lidt mere gas. Blid intro til de mere vovede IPAer men hvis man er nået til det stadie, er denne desværre for tynd. Den bitre eftersmag er også en smule uharmonisk og aner jeg en smule diacetyl? Ok, og derfor 3 skumfiduser.

Lidt støvet etikettestil

Damn Dark Stout IV, 8,1 %. Flad øl, med en lidt syrlig duft af æblecider. Kaffe, mørk ristet røgmaltet smag, med træ og en let syrlig bitterhed. Stort set ingen (malt)sødme, hvilket også er hensigten. På trods af de 8,1 % meget lidt fylde. Selv om jeg nu nok mener der godt må være lidt chokoladesmag i en stout, så er dette et forfriskende anderledes bud på øltypen. 4 af de pæne skumfiduser.

Anderledes, men god stout

#290-291