Guld fra Göteborg

Var primo maj i mit civile embeds medfør nogle dage i Göteborg. Rejste hjem med tog, så der var plads til at have noget fra Systembolaget indhøstet med i tasken. Købte øl fra lokale bryggerier og de er jo ikke så ringe, dem af dem jeg kendte på forhånd!

That's not how anagrams work, mate, 4,7 % gose med surkirsebær, rødbede og peber fra Beerbibliotek. Jeg vil undlade at sige noget om navnet på øllet og i stedet fortælle, at jeg dufter syrlighed både fra gæring og fra frugttilsætningen samt noget yoghurt. Smagen er mangefacetteret med syre, gær, salt og en anelse rødbede; beden måtte godt i min mund være lidt mere til stede. Let og luftigt som noget sodavand og meget forfriskende på fjerde sal i den sydvestvendte stue, der suger lys og varme til sig sådan en sommerdag i maj. 4-5 skumfiduser.

A passion for gingers #143, 3,8 % Berliner Weisse fra Beerbibliotek. Brygget med passionsfrugt og ingefær. En stram syrlig duft er de første indtryk opsamlet af næsen. Bagved fornemmer jeg lidt vildskab og lidt træ, begge dele sandsynligvis stammende fra gæringen. Smagen er frisk og jeg tænker umiddelbart mest på barndommens grape tonic når jeg skal sætte de første ord på. Det er en svagt røget træsmag og  mindre vildskab her end i duften. Ingefæren kan kun lige akkurat anes og den skal heller ikke være mere fremtrædende. Samlet mere frugt end BW men det gør den ikke mindre letdrikkelig. Fire skumfiduser.

Still not found what you're looking for?, 8 % havre stout fra Beerbibliotek. Kaffe, chokolade og mælk mærker jeg i næsen. Smagsmæssigt kan den karakteriseres som værende tilhørende den søde type med karamel, mørk chokolade og blød mundfølelse. Men der er også kaffe, askebæger og en svag syrlighed og medium bitterhed, der sørger for at det ikke bliver lutter sødsuppe. Det er samlet en rigtig god stout som fortjener fem skumfiduser.

Västkust pale ale, 5,8 % fra Oceanbryggeriet. I duft og smag er malten, stilarten til trods, den mest dominerende med karamel. Jeg fanger en lille slat lakrids og noget parfumeret i smagen der ender medium bittert. Virker måske lidt afdanket og et kig på bedst-før datoen antyder en øl over 4 måneder gammel. Lidt forbløffende at det kan findes på hylderne i deres hjemby. Som oplevelse her og nu rækker det kun til 2-3 skumfiduser.

Stallbacken ipa, 5,9 % fra Oceanbryggeriet. Mest maltede indtryk fra duften. Balancen mellem malt- og humlesmag er næsten som i en dobbelt ipa, men det er ikke så malttungt som i en sådan. Der er noget abrikosmarmelade i smagen som i øvrigt er tør og det slutter fint bittert. Fire skumfiduser.

Arbetarporter, 9 % imperial porter fra Oceanbryggeriet. Det mørke øl byder øjeblikkeligt ind med kaffe, lakrids og chokolade i duften. Jeg fornemmer næsten noget laktose. I smagen støder noget røg og nogle frugtsyrlige elementer til på et lidt svagere niveau. Øllet forekommer slet ikke så fyldigt eller alkoholstærkt som tilfældet er. Men det er nu ikke det rene vand. Jeg fanger ikke nogen bitterhed fra humlen; det der er stammer formentlig fra de ristede malte. Men en dejlig nydeøl er det. 4-5 skumfiduser.

Göteborgsporter, 5 % fra Oceanbryggeriet. På etiketten omtales det, at der har været brygget porter i Göteborg i 200 år og derfor denne hyldestøl og fortsættelse af traditionen. Jeg fornemmer mest mørk chokolade i duften. Smagsmæssigt er der chokolade og let røg i en noget tynd bryg, men så er den også kun halvt så stærk som den foregående. Allernederst lidt syrlighed og ikke nogen udtalt humlebitterhed. Faktisk er det mest røgsmagen der er vedvarende, og det redder den en halvkarakter højere op til 3-4 skumfiduser.

Sublimo, 6,5 % pale ale fra Stigberget. Vel det bryggeri i Skandinavien der først bryggede New England IPAer og fik stor succes med det. Her en pale ale der også er godt grumset. Duften er en blanding af harpiks og opvaskevand med parfumeret sæbe. Smagen er frisk og frugtig på en pale ale'sk baggrund, dvs. lidt tynd i bunden. Passionsfrugt og grape samt også noget let rivende harpiks finder jeg i smagen og der er en smule bitterhed til sidst. Fin tørstslukker der efter en lang togtur hjem fra brygnings- og indkøbsbyen Göteborg, gjorde det godt. 4-5 skumfiduser til denne NEIPA.

Ever, 6,0 % ipa fra O/O brewing. Frisk duft, af den slags som jeg får associationer til opvaskevand til. Og ganske vist er det en plumret øl men så stopper de negative associationer og jeg kan nyde den friske ipa med citrus og fyr som de bærende smagselementer. Der er en let slutbitterhed og det er alt i alt en dejlig øl. Fem skumfiduser.

Narangi, 6,8 % ipa fra O/O brewing. Fin duft af grape, appelsin og fyr. Ret meget de samme indtryk genfindes i smagen. Der er nogen sødmefuld malt der peger i den anden retning. Det er som de kalder det en fin humlejuice. 4-5 skumfiduser.

Baltic, 7,5 % porter fra O/O brewing. Duften er som den skal være, chokolade, røg, lakrids. Mild i smagen, holder sig mere til antydningens kunst end den lige uppercut. Chokolade, vanilje og lakrids, mens røgen ikke rigtig gør sig gældende. Også noget mælk/laktose. Bitterheden er også moderat. Absolut dejlig, men jeg kan godt lide det med lidt mere kant. 3-4 skumfiduser.

Muscles, 8,2 % imperial ipa fra O/O brewing. Lidt tung og tyk duft som jeg plejer at beskrive som marmelade hænger lavt over glassets kant. Der er noget ikke nærmere bestemt tropefrugt blandet med noget alkohol. Smagen er lidt på samme måde; sød, tungt frugtig og bitter, som at tygge på appelsinskrællen i mormors hjemmelavede appelsinmarmelade i 1970'erne. Stilarten er sjældent bællevenlig og denne er da også en pæn mundfuld, med tydelig alkohol i smagen. Så den skal tilgås med tålmodighed og måske en smule overbærenhed. 3-4 skumfiduser.

Lushious, 6,3 % New England ipa fra Mohawk. En helt igennem gennemført og stiltro NEIPA med tropisk frugter (passion, ananas og mango), grumset udseende, blød mundfulde og lav bitterhed. Og når man så er fan af stilen, så skal det score godt. 5 skumfiduser.

Ølmæssigt er Göteborg en dejlig by. Jeg har ved flere lejligheder spist og drukket på Ölrepubliken, hvilket også, lidt udenfor nummer, får en anbefaling med.

#1752-1764

Dåseøl

Det er ved at blive moderne igen at sælge øl, og især godt mikroøl, på dåse. Fordelen er blandt andet mindre vægt at transportere. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det ene eller andet er at foretrække rent holdbarheds- og smagsmæssigt. Rent grafisk synes jeg at etiketterne/trykket på dåserne ofte er ganske fint. Det spænder fra Triliums enkle til dagens mere farvestrålende; da hele dåsens omkreds også ofte udnyttes, kan det være svært at gengive på et foto af dåsen. Nok om indpakningen, nu til dagens indhold:

Sabotage, 6,6 % sort ipa i et samarbejde mellem O/O brewing og Beerbibliotek - to af de rigtig gode svenske mikrobryggerier. Duften har en god, næsten aggressiv humle med passionsfrugter og det lover godt. Og det fortsætter fint i smagen, hvor en bund af chokolade, kaffe og let røg kun lige akkurat får gjort sig bemærket førend humlen kommer fræsende og bestemmer, hvor skabet skal stå: i det humledes ringhjørne. Det smager af troper men også rivende harpiks. I det svære balanceforhold i en sort ipa er det oftest humlen, der er i underskud; her er den næsten for dominerende, så det er mest en mere fyldig og mørkere bund man bemærker og ikke så mange smagsindtryk fra det sorte. Men den smager nu ganske fint alligevel. 4-5 skumfiduser.

A Moment of Clarity, 4,5 % session IPA, fra Beerbibliotek. Officielle GBG Beer Week øl 2017. Ret svag aroma der indeholder tropiske frugter. I smagen er der mere power fra humlerne, der smager af passions frugt, grapefrugt og mango. Fin session til 4 skumfiduser.


Little Bastard, 4,7 % stærk engelsk ale, fra Stone (Berlin). Jeg mærker en lidt forkert metallisk uft med æbleantydning. Smagsmæssigt bydes der på malt, karamel og nogen bitterhed til sidst, men det ender lidt kønsløst ud. Så er deres Arrogant Bastard bedre! 3 skumfiduser.

Alternative Fact #1984 Beetroot is the new hops, 6,6 % imperial gose fra et samarbejde mellem AF Brew og Beerbliotek. AF Brew er fra Rusland og måske derfor er øllet brygget med rødbede, foruden citronskal og koriander? Den præsenterer sig med en fin rød farve der minder om en Fanta i en eller anden smagsvariant. Der er mest noget syrlige indtryk fra duften men også noget kogt rødbede. Den smager først af en blanding mellem salt og syre og et stykke tid derefter kommer rødbeden med en sødme og glatter de salt-syrlige kanter ud. Korianderen giver en let og ikke for kraftig doseret krydring. Jeg fornemmer ingen maltsmag og der er ikke megen krop i den. Ganske karboneret og det ender meget som en drik man kan sætte på velkomstbordet til sommerens havefester. Seks skumfiduser for at blande så tilsyneladende umage ingredienser med så sublimt et resultat.

 #1541-1544

Stigberget - overdreven hype eller streetcred vibe?

Svenske Stigberget har fået meget fin omtale blandt de danske bloggere, blandt andet hos Stovt, Rookiebeer og Ousen om øl. Nok til at jeg måtte gøre noget for at smage deres produkter. Heldigvis har jeg en søster og svoger bosiddende lige på den anden side af sundet og svoger arbejder i Københavnsområdet, så min søster bestilte på nettet og svoger kom forbi med en håndfuld fra det göteborgske bryggeri.

West Coast IPA, 6,5 %. En let rivende duft fra fyr og harpiks og med tropisk frugt som passionsfrugt og andre. Smagen er på en måde sødlig og fyldt med frugter; passionsfrugt, appelsin, mango og melon og en let bitterhed, der slet ikke er af west coast-typen men mest er som at tygge let i økologiske appelsinskaller. Meget juicy og meget tåget/uklar i glasset. Jeg vil nok nærmere betegne den som en NE ipa. Om bogstaverne så står for north east eller New England er lige meget, men det er på den modsatte kyst. Og det er godt. Rigtig godt. Den scorer maksimale 6 skumfiduser for en ipa med stor drikbarhed og fantastisk smag.

GBG Beer Week 2016, 6,5 % ipa. Duften er mest en masse frugtig humle, med passionsfrugt, mango og citron. Smagen minder en del om foregående, med frugtsødme og bitre noter som fra skal fra citrusfrugt. Dog forekommer den lidt blødere i mundfylden og endnu mere juicy. Appelsin, mango og pomelo er noget af det jeg smager. Umiddelbart forekommer den ikke særlig bitter, men lidt efter munden er tømt mærkes en olieret slutbitterhed, som ligger der nogle rester tilbage og damper lidt besk-bitre noter ud. Igen en rigtig god ipa i New England stilen, som de virkelig har taget til sig. Jeg giver den lige en snert mindre, 5-6 skumfiduser for det nærmer sig næsten en vitamindrik, det her! Vi vil godt have en snert humlebid tilbage i en drik, der ellers er helt fantastisk.

Api Lairepmi, 8 % imperial progressiv ipa (bemærk bakke-snagvendt navnet!). Det progressive må være de økologiske ingredienser. Ikke helt uventet en noget mere malttung duft men stadig med en god del frugt i, men mere som marmelade end som friskskårne stykker. Melon og fersken kan jeg fange og således af lidt blidere karakter end tropiske frugter. Og blid og blød er den i munden, hvor den velourblødt fylder ud og kæler for smagsløgene og øvrige overfladeceller. Der smages melon og fersken, ganske som i duften, samt en ikke ubetydelig andel alkohol, der lige netop varmer og pirrer, men ikke bliver for dominerende. Bitterheden er igen i denne øl først fraværende og når ikke rigtigt at gøre sig gældende - det er det klæbrigt frugtige og alkoholen, der tages med fra mundskyllen. Selv om øllet er klart, til forskel fra de to første, vil jeg næsten tro, at det er sådan her en NE ipa bliver, når den opgraderes og det er ikke dårligt, slet ikke. Meget fine 5 skumfiduser.

Imperial IPA, 8 % i samarbejde med fantombryggerne O/O (er navnet afledt af procenttegnet?). De deler vist brygger med Stigberget, så det er blevet i familien. Lige ved åbning en fin humlearoma der dog hurtigt aftager. Smagen er til forskel fra foregående mere marmeladetung og til dels humledræbende; der er bevaret en markant slutbitterhed, mens selve frugtsmagen er noget mere tilbageholdende i denne bryg. Paletten er heller ikke helt så bred - det er pomelo og appelsinskaller og en vis alkohol. Det er ganske stiltro, med et NE twist, der lidt forsvinder i malten og alkoholen, men det er stadig ret godt. 4-5 skumfiduser.

Imperial Russian Stout, 8,5 %. Sidste ud i denne ombæring er tyk stout. Den dufter klæbrigt af rosiner, chokolade, lakrids og kaffe og noget alkohol i bunden. Den er meget pågående i smagen med kaffesmag, tør lakrids, sprittede rosiner og svesker samt en dosis brændte træspåner. Selv om der er en fin maltbund så får bryggets indbyggede sødme ikke lov til at folde sig ud men holdes i strams snor og det ender temmelig bittert. Ikke at jeg har noget mod de mere, og nogle gange næsten for meget, søde udgaver, men denne er et fint eksempel på, at det ikke behøver at være tykt bolchevand, men en karakterfuld væske, der proppes i flasken. Den får 5 store skumfiduser.

Stigberget gjorde det således særdeles pænt ved deres ansættelsessamtale. De er absolut ikke blæst for stort op, selv om jungletrommerne har dundret højt. Jeg har faktisk haft snablen i dem et par gange før, og selv om en IPA blev bedømt godt, har jeg ikke sådan for alvor fået øjnene op for deres fortræffeligheder. Det har jeg så i denne omgang, og jeg vil nok prøve at lave endnu et heat med dem, skulle jeg få adgang via Systembolaget.

#1443-1447