Kiss of the Coppertail, 6,5 % IPA i Florida-stil, brygget med Coppertail Brewing. Der dufter kraftigt af grapefrugt, ananas og lime, mens smagen tilfører yderligt med trope i form af passionsfrugt. Maltbunden forsvinder i al humlen men fornemmes lige akkurat at være let sødlig. Det bliver ikke rivende som i en west coast som den kan minde om, men der er en pæn slutbitterhed. Her, drukket ret frisk, gør den hvad de bedste fra Amager gør, og det er jo et kvalitetsstempel. 5-6 skumfiduser.
Viking tango time, 7 % dobbelt tørhumlet rug IPA, i samarbejde med Kings County Brewers Collective. Den har en pænt voldsom tropisk duft med passionsfrugt, grapefrugt og ananas og noget mere rivende fyr. Den har en supertør smag, hvor den kraftige humlecoctail er med til at suge mundvand. Ingen restsødme overhovedet og en ret bitter finish gør dette til en ekstrem, men også ekstrem dejlig nydelse. Den er lige snerten bedre på dagen end foregående og må derfor finde sig i at få 6 skumfiduser.
The Ceremonial grain-out, 6 % farmhouse ale med kvæde, brygget med TRVE brewing. Øllet afgiver en duft med lyst brød, banan, gær og krydrede noter, inklusive en let spids syrlighed. Smagen er meget hen af det beskrevne for duftindtrykkene og det smager mere som en saison (hvilket også er den gærtype der er brugt) end som det jeg forbinder med farmhouse, som er lidt vildere og nærmende sig noget brett-karakter. Når det er sagt, så virker denne saison noget mere drikkelig end de i udtryk lidt tungere klassiske belgiske; det er i hvert fald kvæden, der med sin let syrlige smag er med til at friske det hele lidt op. Det giver 4 pæne skumfiduser til en øltype, der ikke høre til de mest tappede fra Amager, så på den måde giver samarbejdet mening. Som bonus er der på etiketten en fuldstændig ærlig beskrivelse af hvad der egentlig sker på dagen, når to bryggerier arbejder sammen!
All shook up, 7 % dobbelt tørhumlet vanilje milkshake ipa, et samarbejde med Mikerphone Brewing. Det er mest en kraftig, fyrret og tør humleduft jeg opfanger og ikke noget af de tilsatte alternative ingredienser som vanilje og laktose. I smagen fremkommer der dog en anelse af vaniljen, men det er minimalt. Den kraftige tørhumling overdøver det meste andet men der er en anden form for tekstur og underliggende sødme end de to første mere klassiske ipa'er i opslaget. Fyr, harpiks, passionsfrugt og ananas er med i den brede smagspalette og det er meget frugtigt. Det fungerer lidt overraskende fint med den diskrete vanilje og der må igen gives en pæn karakter: 5 skumfiduser.
Black Nordic Skies, 10 % imperial coffee stout, brygget med Modern Times Beer. En bryg hvor det var planlagt at komme havtorn i den mørke stout men det blev ændret på dagen, da en testsammenblanding ikke faldt tilfredsstillende ud. Den dufter kraftigt af kaffe, ristet malt og lidt mælkeagtig chokolade. Min åbne mund modtager en sød og fløjlsblød og tyk olieret væske, der selv med tyngdekraftens hjælp har svært ved at forlade glasset og glide videre indenbords. Den mørke chokoladesmag får kraftigt, næsten for kraftigt, modspil fra kaffen, der næsten for sig selv fremstår bitter. Der kommer naturligvis også bitre noter fra den mørke malt og humlen og det hele bakkes op af en pænt varmende alkohol. Helt friskaftappet forestiller jeg mig at denne øl endnu ikke helt har fået afrundet de skarpe kanter og at nogle måneders/halvårs flaskelagring ville afrunde og harmonisere øllet noget. Så 3-4 skumfiduser til en øl med lagringspotentiale - synd at den slags aldrig lykkes i min hule.
Electric Rattlesnæke, 9 % mørk barley wine, lavet sammen med Pipeworks Brewing. Brygget er "oaked" og har dermed formentlig ligget på egespåner. Som det ses på billedet, er der umiddelbart mere skum end hvad jeg normalt forbinder ved en barley wine, men de amerikanske varianter er som regel mere skummende. Jeg fanger malt, træ, vanilje og let syrlig alkohol i duften. Smagen er også en smule atypisk for stilarten, for nok er grundtonen af den søde slags, men det er begrænset og der er en tør, og lidt skarp træsmag, en anelse lakrids og en tydelig og næsten sprittet alkohol. Alkoholen til trods virker den umiddelbart farligt letdrikkelig og jeg synes det er en fin afstemt komposition som måske endda kan udvikle sig yderligere positivt hen af vejen. 4-5 skumfiduser. Brygget var mere rødbrunt end hvordan det fremstår på billeder.
Heavy Mental, 9,4 % dobbelt tør-humlet imperial ipa. Sidste flaske er årsagen til, at det samlede indlæg kommer to måneder efter 4. juli, idet den var længere tid om at gære færdig end planlagt. Desuden var jeg lidt langt væk fra fornuftige indkøbssteder da den endelig kom på markedet, så først nu fuldender denne øl årets portefølje. Denne øl blev første gang brygget hos Other Half Brewing, da Amagerdrengenes var på besøg i efteråret; her er det den danske udgave. Det er et særdeles fyldigt og tykt bryg, der er hældt i flasken. Der er en tydelig underliggende sødme, der i mangen en iipa får dræbt humlesmagen. Men ikke her. Ananas og mango, på en marmeladeagtig måde, og næsten indsvøbt i olierede humlekogler, men det bliver ikke klassisk humlebittert. Humlen får nok suget så meget sødme ud, at den på en underlig måde efterlader en udtørret i ganen. Læg dertil dens lækre blødhed og så er det lige før man tænker tung New England ipa, selv om der gøres lidt grin med det på etiketten. Men gæren er fra området (Vermont) så mon ikke det er meningen. Det er i hvert fald en rigtig dejlig og velhumlet øl og mere let at drikke end hvad procenterne ellers burde tillade. 5 store skumfiduser.
Fire IPAer i delvist nye klæder og 2 af de mørke samt endelig en lidt vildere vildøl: Den samlede konklusion må som sædvanlig blive bestået, med stor pil op!
#1850-1856
