Copenhagen Beer Festival

CBF er så vidt jeg ved et nyt koncept og som er en del af et landsdækkende festivalnet. Der var i hvert fald afholdt arrangementer i både Århus og Odense førend det jeg, som inviteret gæst, dukkede op til i København påskelørdag.

Det blev afholdt i yderst rustikke lokaler på Vesterbro. Der var vel en 20 stande, primært fra bryggerier, men også forretninger og importører var til stede. Bryggerierne havde forskellig bemanding: hos de mindre/mindste var de faktiske bagmænd bag disken, mens eksempelvis Hornbeer og To Øl havde udefrakommende ansatte til at skænke op og snakke med folk. Det var klart mest interessant at snakke med de faktisk involverede. Der var kort før start indløbet nogle afbud, så Herslevs og Kihoskhs stande var tomme, ja slet ikke sat op.

Konceptet var at man købte øl i næsten valgfri størrelse hos de forskellige bryggerier. Festivalen havde udstyret gæsterne med en metalkop som det nok var tænkt øllet skulle serveres i. Underlig disposition, da en vurdering af farve, gennemsigtighed, karbonering og almen indtryk helt eller delvis gøres ved at kigge på det opskænkede øl i glas. Alle boder havde da også medbragt plastikkrus, som trods alt var en kende bedre.

Jeg kom kort efter åbningstid og fik mulighed for at snakke med flere af bryggerierne. En sådan mindre festival er det nemmere at komme til den slags end hvis man kæmper om deres gunst og opmærksomhed blandt flere tusinde andre. I de tre-fire timer jeg var der var der vel ikke over et par-tre hundrede samtidig.
Det var nok denne festivals største styrke. Jeg fik mulighed for både at smage på produkter og snakke med folk fra bryggerier, jeg i forvejen havde et (for) lille kendskab til. Publikum forekom at være lidt mindre ølinteresserede på forhånd end hvad tilfældet er under Danske Ølentusiasters festival. Måske det er det segment som festivalen sigter efter.


Jeg fik indsamlet kortfattede noter om nedenstående øl:

Chassis, 7,2 % saison med solbær fra Hoppe.Beer. Masser af solbærsmag og en kende vanilje. Vaniljen er rigtig fint doseret og giver lige et diskret pft til smagen. Tør og farligt dejlig. 5 skumfiduser.

Foreign insemination, 4,9 % dry hopped gose fra BRAW og Brekeriet. To af mine yndlingsbryggerier, hvad kan gå galt? Og gose er i mine øjne og mund en stærkt underbrygget stilart. Her bliver det salte kendetegn, som er typisk for stilarten noget skjult under syrligheden og Citra humlen. Det ender på lidt middelmådige 3-4 skumfiduser.

Black ops, 6,5 % black ipa fra Spybrew. Rigtig fint eksempel på stilen, hvor der både er lakrids, chokolade og kaffe fra det mørke og en fin undertone af humle som har en let dildsmag. De mørke malte er først kommet i mæskekarret under recirkuleringen efter den indledende mæskning. Dejlig øl, 5 skumfiduser.

Jokeren, 6 % NEIPA fra Musicon mikrobryggeri. Dem havde jeg kun dyppet tungen i en enkelt gang før. Tre dage gammel er der så meget humlesmag at det næsten brænder. Det er tropisk og det er lækkert og sikkert sublimt om en uges tid. 4 skumfiduser.

Brett Saison, 7,9 % fra LyngBeer. Et ret nyt bryggeri som bør underøges nærmere. Lige nu er øllet mest Saison karakter, men Bretten er let tilstede. Synes faktisk at det er i fin balance men det bliver nok anderledes over tid når øllet modnes. 4 skumfiduser.

30 miles, 5,4 % San Diego ipa fra Benzo brew. Super tør og ret bitter. Humlen har en lidt sæbeagtig smag. Ikke helt harmonisk. 3 skumfiduser.

Tak til Christian V. Larsen for invitationen og tak til bryggerne for snakke undervejs.

#1966-1971

Dåseøl

Det er ved at blive moderne igen at sælge øl, og især godt mikroøl, på dåse. Fordelen er blandt andet mindre vægt at transportere. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det ene eller andet er at foretrække rent holdbarheds- og smagsmæssigt. Rent grafisk synes jeg at etiketterne/trykket på dåserne ofte er ganske fint. Det spænder fra Triliums enkle til dagens mere farvestrålende; da hele dåsens omkreds også ofte udnyttes, kan det være svært at gengive på et foto af dåsen. Nok om indpakningen, nu til dagens indhold:

Sabotage, 6,6 % sort ipa i et samarbejde mellem O/O brewing og Beerbibliotek - to af de rigtig gode svenske mikrobryggerier. Duften har en god, næsten aggressiv humle med passionsfrugter og det lover godt. Og det fortsætter fint i smagen, hvor en bund af chokolade, kaffe og let røg kun lige akkurat får gjort sig bemærket førend humlen kommer fræsende og bestemmer, hvor skabet skal stå: i det humledes ringhjørne. Det smager af troper men også rivende harpiks. I det svære balanceforhold i en sort ipa er det oftest humlen, der er i underskud; her er den næsten for dominerende, så det er mest en mere fyldig og mørkere bund man bemærker og ikke så mange smagsindtryk fra det sorte. Men den smager nu ganske fint alligevel. 4-5 skumfiduser.

A Moment of Clarity, 4,5 % session IPA, fra Beerbibliotek. Officielle GBG Beer Week øl 2017. Ret svag aroma der indeholder tropiske frugter. I smagen er der mere power fra humlerne, der smager af passions frugt, grapefrugt og mango. Fin session til 4 skumfiduser.


Little Bastard, 4,7 % stærk engelsk ale, fra Stone (Berlin). Jeg mærker en lidt forkert metallisk uft med æbleantydning. Smagsmæssigt bydes der på malt, karamel og nogen bitterhed til sidst, men det ender lidt kønsløst ud. Så er deres Arrogant Bastard bedre! 3 skumfiduser.

Alternative Fact #1984 Beetroot is the new hops, 6,6 % imperial gose fra et samarbejde mellem AF Brew og Beerbliotek. AF Brew er fra Rusland og måske derfor er øllet brygget med rødbede, foruden citronskal og koriander? Den præsenterer sig med en fin rød farve der minder om en Fanta i en eller anden smagsvariant. Der er mest noget syrlige indtryk fra duften men også noget kogt rødbede. Den smager først af en blanding mellem salt og syre og et stykke tid derefter kommer rødbeden med en sødme og glatter de salt-syrlige kanter ud. Korianderen giver en let og ikke for kraftig doseret krydring. Jeg fornemmer ingen maltsmag og der er ikke megen krop i den. Ganske karboneret og det ender meget som en drik man kan sætte på velkomstbordet til sommerens havefester. Seks skumfiduser for at blande så tilsyneladende umage ingredienser med så sublimt et resultat.

 #1541-1544

Opsamling

Fandt nogle halv- og helgamle smagsnoter hvor de tilhørende billeder for længst er gået tabt i æteren. Da de er skrevet til bloggen, må jeg hellere lægge dem op, selv om de har ligget og samlet elektronisk støv et godt stykke tid.

Black Imperial Russian Stout, 10,5 % fra Klosterbryggeriet. Der er bl.a. anvendt røgmalt og det er det mest markante i duftbilledet der også byder på chokolade og mælk. Den tilsatte peated whisky fra Stauning sætter præg på smagen, sammen med røg, chokolade og let bitre noter. Ikke ret megen karbonering mens mundfylden er solid men ikke voldsom. Den smager samlet mere af god whisky end rendyrket stout. Det er populært at blande disse indtryk sammen, jeg har oftest fået det som fadlagring i gamle tønder, men det må naturligvis være hurtigere og billigere at lave den med whisky direkte i brygget. Der er vist også rift efter gamle tønder. Jeg kan godt lide røget whisky og jeg kan også godt lide mørke stouts, mens jeg er mere loren ved sammenskudsgilder - det ved bloggens læsere vist godt. Her er det ikke endt helt skidt men heller ikke synergistisk. Derfor tre skumfiduser.

Double Black Tide, 8,4 % west coast cascadian dark ale, et samarbejdsbryg mellem Boneyard og Lervig. Spændende stil-betegnelse! Den dufter tungt af karamel og tørrede frugter. Den starter også med at smage som sød rosinsaft, men nødder, kaffe og pæn bitterhed slår tilbage. Der er næsten noget belgisk over malt og gær og så får humlen ikke nogen dominerende indflydelse. Den er nu rimeligt afbalanceret synes jeg og kan godt bedømme den til fire skumfiduser.

Dark Penance, 8,9 % imperial black ipa fra Founders. De forfølger mig, disse ibipa som jeg først for nylig er stødt på. Her byder denne ind med chokolade og kaffe i duft og smag og med en lidt udefinerbar, underlig humle - er det dild? Jeg kan ikke se, at der skulle være anvendt Sorachi Ace. Nok mest den sorte stout der sætter dagsordenen men der er (rester af) humle smag og især bitterhed. Det ender som den mindst gode af typen indtil videre, med 3-4 skumfiduser.

Hop Hunter, 6,2 % ipa Sierra Nevada. De har damp-destilleret frisk humle umiddelbart efter høsten og brugt dette i fremstillingen. Den dufter og smager nu ikke helt overdrevet, omend bitterheden er rimeligt fremtrædende. Humleduften starter med citrus og fyr men det damper hurtigt af. Ligeledes er humlearomaen flygtig og kun bitterheden er vedvarende. Det lyder godt på etiketten men holder ikke helt, her næsten otte måneder efter produktionsdato. Det ved jeg jo godt ... Det bliver kun til tre skumfiduser.

18 anniversary IPA, 8,5 % IPA fra Stone Brewing. Dufter af appelsin. Appelsinen er også ret tilstedeværende i smagen. Derudover en mellemfyldig maltsmag, der har lidt bolche-sprut over sig. Bitterheden er først lidt fraværende men giver midt i appelsinsødmen en let sluttørhed. Kunne have kammet over og blevet en fantaøl, men hiver sig lige op til en lille 4 skumfiduser.

Galaxy IPA, 7,5 % IPA, fra Big Muddy Brewing. Næsten ingen duft. Let fylde og malt, med sprittet abrikossmag. Humlen (Galaxy?) giver ikke megen tørhed i starten - det er mest lidt citrus smag, men i eftersmagen kommer en let og neutral tørhed snigende og lægger sig blidt på tungen. Rolig og fin - 3-4 skumfiduser.

#1448-1453

Frokostøl

Når frokostpausen er over to timer lang, kan man sagtens nå i Systembolaget, købe en god øl, og at drikke den inden eftermiddagssessionen starter. Hvis man altså er til konference i Stockholm ...

Black Soil IPA, 7,5 % fra Sigtuna Brygghus. Den dufter meget rent og frisk af citrus men der er også toner fra den mørke side i form af ristede noter. Indenbords er rollefordelingen byttet om; således indleder den meget mørkt og ristet fra malten, iblandet kaffe, tobak og lakrids. På bagkanten kommer den friske citrus fra humlen som en bølgebryder mod det mørke og giver et frisk pust. Bitterheden er vel en slags kombi fra humle og den ristede malt. Dejlig fyldigt bryg. En af de bedste sorte IPA jeg har smagt. Med en angiven holdbarhed til august næste år, kunne det måske godt være, at den have været drukket endnu friskere med en formodet mere kraftig humleprofil. Desto mere imponerende er det samlede resultat. Fem skumfiduser.

#1416

Endnu en imperial black IPA

Kort tid efter jeg fik min formodet første imperial black IPA, dukker der endnu et eksemplar op i mit glas. De burde måske være smagt og anmeldt samtidig, men så må man blade et par dage tilbage, hvis man vil læse om mit første møde.

Black Shark, 8,0 % imperial black IPA fra Camba Bavaria. Duften er tyk og god, med tunge maltnoter, rosiner, kaffe og chokolade. Jeg fanger ikke noget humleduft. I munden er den ligeledes dejlig fed og tyktflydende, med masser af kaffe, lakrids, let røg, svesker og rosiner samt træ som bitter eftersmag. Humlearoma leder jeg stort set forgæves efter. Der angives brug af normalt særdeles potente humletyper som Columbus, Chinook, Simcoe, Centennial og Crystal, men der er kun en meget svag tone af noget citrus. En udløbsdato på flasken siger om knap tre måneder og så kan man næsten regne ud, at den hverken er brygget eller tappet for nylig. Hvor den har opholdt sig før den dukkede op i min lokale Meny er ikke godt at vide, men den kan have haft god mulighed for at få afdæmpet og -dampet eventuel humlesmag. Nu er den sådan set ret fin som en imperial stout, og derfor får den 4-5 skumfiduser, selv om øllet ikke lever op til den stilart, jeg forventede at hælde op.

#1327

Spøgelserne genopstår

Ghost Brewing. Et af de rigtig gode nye bryggerier, der har set lyset i de seneste år. Der har været lidt stille omkring dem. Jeg mener at have læst, at de har haft problemer med at få brygget. Det er svært at være fantom bryggeri i Danmark. Jeg fik fat i to nye som så kun er deres batch 26 og 28. Disse har de været helt i Italien for at få lavet.

Green Oxygen, 7,2 % ipa. Den dufter af grape, passionsfrugt og fyr, alt på en relativt tilbagelænet måde. Let karamelsødme indleder smagen, men som i enhver god IPA er det humlen, der spiller førsteviolin. Det er ikke helt outreret Wild West Coast men det nærmer sig. Ananas, passionsfrugt, olieret harpiks og med tør og ret bitter eftersmag. De har ikke tabt evnerne, de kære spøgelser. Fem skumfiduser.

Razor Blade, 10 % imperial black IPA. Tror ikke jeg har prøvet typen før. Jeg mærker ved omryst af glasset primært en frisk humleduft med citrusnoter. Men også chokolade og let ristede noter underneden. Smagen er noget af en tre-trins raket. Indledningsvis en tyk chokoladesødme, der bakkes op af super fyldighed. Dernæst kommer humlen frem og trykker et let sprøjt af en ikke særlig dominerende eller avanceret citrus i ølpokalen. Til sidst vender mørkets kræfter stærkt tilbage med lakrids, let røg og en ikke særlig bitter men dog træ-tør afslutning. De kalder det en imperial black ipa. Rent teknisk er det måske "bare" en af deres gode imperial stouts, der har fået en stor, men yderst velafbalanceret dosis aromahumle. Uanset hvad, sidder Dude Beering med tungen og mundvandet dryppende ud af munden. Seks skumfiduser.

#1322-23

Vild med Wien

Var i embeds medfør igen i udlandet, denne gang Wien. Tæt på hotellet lå en kæmpestor ølbutik, Beerlovers, der reklamerer med 800 forskellige øl på lager, og det tror jeg på. Jeg plukkede en stor håndfuld østrigske ned fra hylderne.

Dry stout, 5,8 % fra Forstner Handbrauerei. Dufter af læder, tobak og en smule chokolade. Den tørre, og ganske lette bryg smager meget let af chokolade og der er noget læder, bark og røg i smagen. Der er en ultralet syrlighed og en pæn nøddebitterhed i eftersmagen. Ganske fint med den næsten fraværende sødme - 4 skumfiduser.

Vintage imperial stout, 9,2 % fra Biermanufaktur Loncium. En bryg der har lagret 12 måneder på single malt- og bourbonfade. Duften er da også tydelig fadpræget, med træ, vanilje, syrlighed og rosiner. Smagen er vammel, og det er ikke på en god måde; bryggen er forbavsende tynd. Der mærkes ikke megen smag fra udgangsproduktet. En lidt skærende syrlighed som jeg gætter er fra bourbon deler opmærksomhed med røg og underliggende træ og læder. Altsammen resulterende i det jeg ikke helt forstår ved fadlagring. Jeg synes at opholdet har fjernet for meget af øllet og tilført for meget af whiskyen/bourbonen/fadene. Det ender følgelig ud med en karakter, der afspejler min begrænsede glæde og respekt for den behandling af mørkt øl - 2 skumfiduser.

Weizenbock 6,8 %, også denne fra Biermanufaktur Loncium. Svag duft af brød og banan. Smagen er meget henad hvede med lysr brød og en rimelig frugtig banan smag, med nellike og koriander. Den er også dejlig blød i munden. Bocken giver højere alkohol der mærkes og en kende mere bitterhed i bagkanten af smagen. Der er også en lidt mørk tone og en let syrlig afslutning. Ok men jeg kan nok ikke bælle den i litervis. 3-4 skumfiduser.

Shower beer, 8,3 % double IPA fra Brauhaus Bevog, en øl i en Who Cares editions. En halvtung maltet duft fra den dobbelte IPA. Den har også en pæn fylde i munden, hvortil flere elementer bidrager. Malten er der selvfølgelig, men meget af den er omdannet til alkohol, som mærkes en del - lang tid siden jeg har fået så meget alkoholfornemmelse med i smagen fra en dIPA. Dernæst er der humlen, som smager markant mere end normalt i en dIPA og som giver en næsten olieret, klistret følelse, samtidig med at den er sprængfyldt med ananas, passionsfrugt og grape, samtidig med at det slutter knastørt og bittert. I følge anmeldere på Ratebeer, er Bevog det bedste bryggeri i Østrig og udover denne anmeldte, fik jeg smagt tre andre på forskellige barer. Jeg synes også de gør det rigtig godt, og denne dIPA kan ikke slippe af sted med færre end de maksimale 6 skumfiduser.

Dunkle Materie, 6,9 % black IPA fra BrewAge. Sort som natten, skriver de på etiketten. Dufter lidt af chokolade, lakrids og røg. Meget porteragtig i smagen, med ret kraftig brændte noter, kaffe og lakrids. Spædt, til sidst, kommer noget syrligt indspark fra humlen (Amarillo, Cascade og Columbus). Tør og kaffe bitter afslutning. Hælder mere over mod porter end IPA og savner lidt en midterposition som findes i de bedste af slagsen. Som porter er den rigtig fin og den ville ha fået en rigtig pæn samlet karakter, havde humlesmagen været bare en smule mere fremtrædende. Nu ender det på 4 skumfiduser. 

Dark, 6,9 % dunkel fra Brauerei Frastanz. Maltet og let brændt duft. Den er også meget maltet i smagen, men ikke af den særlig søde slags, mere en dybere og især brændt tone. Der er lidt let sveskefrugt og noget let syrligt i bagkanten, men især mærkes en masse bitterhed (harsk nøddesmag), der giver en snerpende afslutning. Let mundfylde og de halvpæne procenter mærkes ikke. Dette er ikke en genre, der har optrådt særlig ofte på bloggen, og det er måske lidt af en skam. Det er let drikkelig undergæret øl, men som smager af mere, og derfor fortjener lidt større opmærksomhed fremover. Her og nu tildeler jeg fire skumfiduser.

Baja, 5,8 % hvedemels stout fra Bevog. Let røget duft, og noget chokoladesød malt. Den har en let mælkechokolade bund, hvorpå der er bygget let røg, brændt træ, kaffe og en ret udtalt tør bitterhed. Fylden lader noget tilbage at ønske, men det er ikke værre end så mange indenfor stilen. Jeg synes jo nok, at de beskrevne smagselementer fortjener en lidt mere fyldig bund til at bakke op bag de ellers interessante indtryk. Det fader ligesom for hurtigt ud her og jeg efterlades kun med en tør snerpende bitterhed. Kritikken går nok mere på stilen end på den aktuelle bryg. Men den er ikke helt så god som den første i indlægget. Så den ender på 3 små skumfiduser.

#1313-1319

Vinderøl!

Grunge IPA, 6 % black IPA fra Svaneke. Navnet refererer (vel også) til den musikstil, der i starten af 90'erne prægede mit dengang unge og følsomme sind. En af fire kandidater i Faktas ølvalg, som den i øvrigt vandt og herefter burde at være at finde i sortimentet. Jeg deltog ikke seriøst i valget, men stemte dog på denne - næsten inden jeg havde smagt den! Men så må jeg prøve at begrunde nu: Der er en maltet karamelduft med en smule friskhed, som må være humlen, uden at den dog for alvor træder i karakter. Den smager ret meget af lakrids og har tydelige brændte kanter. Den forekommer let blød i udtrykket og i fylden. Humlens aftryk er mest i bitterheden, men jeg finder også lidt let syre som humlesmag. Når en black IPA er bedst, forenes porteren med IPAen i en romance, hvor begge parter giver sit besyv med. Her er det porteren, der fører an i dansen, men humlen får lige sat et diskret smagsaftryk. Slet ikke tovlig, og hvis den markedsføres til de samme 20 kr. som jeg vist nok gav for denne flaske, kandiderer den stærkt til bedste værdi for pengene blandt danske (mikro)øl! Vi rammer 4-5 skumfiduser.

#1228

Øl downunder

Dude Beering var på familiesommerferie i Australien i år. Forventningerne til, hvad der kunne opstøves af øl var ganske små, og i starten sås der intet. Men midt ude på bøhlandet mellem Sydney og Melbourne kørte vi igennem Bruthen, der med sine 624 indbyggere (2006 tal) ikke just kan kaldes en metropol. Her lå der sørme et mikrobryggeri (Bullant brewery), og derefter vendte lykken og det måtte erkendes, at også Australien oplever en mindre ølrevolution. Der blev i alt smagt på 17 øl, og på trods af nogle tekniske kommunikationsproblemer, lykkedes det at få i det mindste nogle enkelte ord med om dem, der kan berettige en tildeling af skumfiduser.

Første øl var alle dem jeg kunne opstøve fra Bullant. Da vi ankom til campingpladsen lige uden for byen om tirsdagen, var bryggeriet/restauranten lukket, men den nærliggende convenience store havde en lille håndfuld på lager. Og dagen efter da vi forlod byen, var jeg lige inde og kigge og snakke, samt købe yderligere forsyninger.

De første fire anmeldelser forsvandt et sted i cyberspace (formentlig forårsaget af tastaturinkompetence fra den drikkende anmelder), og smagsnoterne blev derfor yderst kortfattet rekonstrueret, lige så snart misæren var opdaget.

Bark Sheds, 5 % hvedeøl. Der er en del banan og meget nellike i smagen. Tysk stil. 4 skumfiduser.

Mossiface, 4,8 % pale ale. Der var en fin humlesmag og fylde i denne pale ale, der derfor blev tildelt 4-5 skumfiduser.

Double bridges, 5,8 % ipa. Der udlovedes på etiketten fin humlearoma og -smag samt en fin bitterhed, men jeg fandt at humlen var rimelig afdampet, og kunne derfor kun tildele 3skumfiduser til indholdet i denne flaske.

Pig & Whistle, 4,7 % brown ale, engelsk stil. Det jeg kunne huske var, at den egentlig var ret behagelig (behagesyg) med en del sødme og ikke det mindste metallisk i smagen, som jeg (ofte) oplever typiske engelske BA være. Det resulterede i 4 skumfiduser.

Hells gate, 6,8 % ipa. Efter dette tidspunkt er smagsnoterne fuldt bevarede. Til gengæld var en forkølelse brudt kraftigt ud, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne opfange af dufte. Denne ipa er brygget efter engelsk forbillede, og er således rimelig humlearoma fattig, men dog med krydring og let citrus. Der er en mere udpræget bitterhed, der varer ved. Den har en pæn blød fin mundfylde med let prikkende karbonering. De engelske ipa'er plejer generelt at være for rent bitre til mig, men her er der lige det mere af humlesmag end typisk. Det resulterer i fire af de mindre skumfiduser.

Bruthen special bitter, 4 %. De kalder det selv en forfriskende sommerøl og der  er ganske rigtig stor drinkability over den med let humlecitrus og let bitterhed. Når det så er sagt, så byder sådan en engelsk bitter ikke ind med meget. Men nu ikke en dårlig en af slagsen. Tre skumfiduser.

Munich Dunkel, 4,7 %. Der er en del karamel i smagen og den er af en lidt spruttet-gæret karakter. Det bliver aldrig vildt sødmefuldt, for der en syrlighed i smagen, som har en snert af eddike over sig og dermed ikke er helt behagelig.  Det er såmænd tilsigtet nok og ingen fejl, men harmonerer ikke helt. To-tre skumfiduser.

Piano bridge stout, 6,7%. En øl der indeholder mere smag, end der burde være plads til. Malt, karamel, lakrids med en anelse røg. Ikke megen bitterhed i det bløde bryg. Stouts har det med at stå i skyggen af deres muskuløse kejserlige fætre, men denne behøver ikke skamme sig. 4-5 skumfiduser.

Derefter blev næste oplevelse Rusty Water Brewery, hvor vi en aften spiste i den tilhørende restaurant. Havde forinden opnået en internetforbindelse og set, at ratebeerianerne ikke bedømmer dette bryggeri særlig højt, omend antallet af smagninger var meget beskedent. Så jeg prøvede en anden en fra hanen:

Black Panther, 6,2 % India Black Ale fra Prickly Moses Handcrafted Beer. Lakrids og let røg fra porterdelen og dejlig fin afbalanceret citrus fra humlen. Se, dette er en rigtig fin black ipa. Utrolig megen smag i en rimelig letbenet øl. 5-6 skumfiduser.

Oven på denne succes, holdt jeg øje i butikkerne efter flere øl fra Prickly Moses og fandt yderligere et par:

Spotted ale, 4,5 %. En tynd lysegul farve indikerer ikke noget specielt, men bryggen er mere fyldig end procenterne antyder. Der er frugtige noter af mango og citrus. I eftersmagen er der ingen bitterhed, men en lidt uharmonisk sur, gæret undertone. Den starter således meget lovende, men det ender ikke helt som i en lægeroman. 3-4 skumfiduser.


Otway ale, 4,9 %. Rig maltet smag (6 typer), karamel, frugt marmelade. Let humlearoma og ditto -bitterhed.  Kan godt lide malten, som ikke bliver for dominerende, men bevarer kompleksiteten. Fire skumfiduser.

Sidste del af turen foregik i noget mere civiliserede dele af landet, og der var en del bottle shops at købe ind i. Men det var nu ikke fordi, der var store udvalg af specialøl at vælge imellem. Det blev dog til lidt forskelligt:

Beechworth pale ale 4,8 % fra Bridge Road Brewers. En i fylden karakteristisk let øl mens smagen er fyldt af masser af humle der giver citrus, fyr og tørhed, men ikke megen bitterhed. Det må være svært at sammenligne anmeldelser af denne, da de twister opskriften gennem sæsonen for at opnå den bedste humleprofil. Denne batch resulterer i fire-fem skumfiduser.

Sleeping giant, 5,4 % ipa fra Gage Roads Brewing. Brygget efter engelsk forbillede. Noget frugtet malt, let aromatisk humle der giver nogen bitterhed. Stiltro men lidt kedelig ift. amerikanske. Tre skumfiduser.

Lazy Yak, 4,2 % pale ale fra Matilda Bay. Denne og næste drukket fra flaske på et lavpris budgethotel i Melbourne, uden glas på værelserne! Tilmed direkte fra køledisk. Så det er måske ikke så mærkeligt, at den fremstår temmelig kønsløs. Kun noget korn/brød smag og ikke nogen antydning af de humler, der ellers reklameres med. Her og nu to skumfiduser.

Dark ale, 4,9 % fra White Rabbit. Selv om den føles lidt tynd, er der godt med smag i: chokolade, lakrids, sveske. Let nøddebitterhed til sidst. Under  de givne omstændigheder rigtig fin - 4 skumfiduser.

Jeg fik også smagt Fat Yak, 5 % pale ale fra Matilda Bay. Det skulle jeg ikke have gjort! Selv om det var muligt at drikke den fra glas og under rette temperaturforhold, var den mindst lige så kønsløs som den dovne ølbroder. 2 skumfiduser til den også (intet billede).

Yenda, 5,4 % ipa fra Australian Beer Company. Endelig en ipa, der nærmer sig noget af det bedre indenfor genren. Tungt maltet, med en næsten dryppende harpikssmag, der giver en klistrende bitterhed i ganen. Uden at det dog bliver superbittert. Enstrenget humle yeps, men det smager nu fint. 4-5 skumfiduser- en karakter der glad blev givet for noget der var bedre end mængden af pale ales.

Samlet set så ser det ud til, at de meget gerne brygger lette pale ales, mens det var sværere at finde "ordentlige" ipa'er af den mere moderne slags. Måske gør varmen i Australien, at der ikke er så meget afsætning på de lidt sværere tilgængelige øltyper, men at de mere har brug for tørstslukkere? Det lykkedes dog heldigvis at finde gode øl, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kun fik skrabet overfladen.

#1203-1219

To fra Ghost Brewing

Black Octopus, 7,5 % sort ipa. Livligt bryg; jeg plejer at stikke næsen i flasken sekundet efter åbning for at gå et første duftindtryk. Denne gang fik jeg opvæltende skum i venstre næsebor. Næste duftprøve afslører både det ristede og brændte fra det mørke samt noget frisk citrus fra ipa. Smagen er først meget portertro med chokolade, kaffe, røg og endelig mørk bitterhed - sidstnævnte er humlens aftryk, men som her ikke har noget udpræget floralt, krydret eller syrligt islæt. De bedste black ipa byder netop ind med noget humlefriskhed, som her næsten nøjes med udelukkende at være til stede i duften. Ikke dårligt men heller ikke helt i top, så fire af de regulære skumfiduser.

Copper Rose, 6,2 amerikansk pale ale. Det fine kobberrøde bryg dufter af malt og fyrret humle. Der er samme fine kombination i smagen, hvor malten er fyldig spruttet-karamellet, mens humlens på en og samme gang er knastør og fløjlsblød. Ikke så megen humlesmag udover den tørre harpiks der fører over i en heftig bitterhed. Kunne godt minde en del om en god skotsk ale med den flotte røde farve og spruttede malt - sidstnævnte er normalt en anelse mere udtalt i den skotske. Men samlet en rigtig fin pale ale - 5 skumfiduser.

#1139-1140

Opsamlingsheat

Hermed sidste omgang fra smagningerne ultimo januar - blandet fra alle hylder.

Black Shade, 6,5 % black IPA fra Flying Couch og Cigar City. Let citrus og let kaffe I duften. Tør tobak, let ristet kaffe, ingen sødme og en fin let citrus smag. Fin kombi men lidt diskret udtrykt. 4 skumfiduser.

Didn’t we saison?, 6,5 % fra Brewski/Green Tower. Citrus og let Brettagtig duft. Sødmefuld og citrusagtig, med kun den svageste antydning af saison-krydring og –tørhed. Næsten limonade over det. Lidt mere brettaftryk kunne have været ønskeligt. 3 skumfiduser.

Zagaia, 6 % belgisk dubbel fra Mean Sardine Brewery (Portugal). Rimelig klassisk belgier i duft og smag. Maltet, krydret, tilpas sødme og ikke megen bitterhed. Den fejler dermed ikke, men trumfer heller ikke noget. 3 skumfiduser.

Molder Blond, 7,4 % ale fra Molana, brygget hos Brouwerij Anders. Gæret duft. Sødlig, kagekrydret smag i en fyldig bryg. Også en let syre. Frisk blonde, 4 skumfiduser.

Rushy Mede, 4,4 % blond ale fra Red Rock (Devon, UK). Markant citrus duft. Citrusen bliver næsten syrlig/sur i smagen. Ret tyndt bryg, der ikke giver megen malt og kun let bitterhed. Uskadelig, men kedelig. 2 skumfiduser.

Slaytanic Swill Blood Red Ale, 6,66 % amber ale fra Edge Project/Frankie’s pizza. Let syrlig-mørk frugt duft. Smagen indeholder kirsebær og mandel i en let ale. Fin smag, selv om det er lidt diskret samlet set. 4 skumfiduser.

Diamantes de Hielo, 11,5 % is-cider (!) fra Grusifás - Sidra Pomar (Spanien). Sjov type, hvor mosten sættes ude og frysetørringen sker udendørs. Den koncentrerede most hives derefter ind og gæres. Dette har jo ikke noget med øl at gøre, men god dessertvin/cider. 4 skumfiduser.

Tripel, 8,5 % fra Huisbrouwerij de Vliet, brygget hos De Proefbrouwerij. Meget cremet og fyldig i munden – hvede? Blødheden antyder også brug af denne kornsort. Let banan, koriander og en svag appelsin gør også, at man mere synes det er en hvede end en tripel. Alkoholen er farligt fraværende. Lidt for sød, men ellers ok. 3-4 skumfiduser.

Zeunt, 7 % ale/blonde fra De Proefbrouwerij. Første gang jeg smager noget de selv har lavet?! Meget frugtig og blødt-krydret duft (kardemomme). Superblød i mundhulen, og sødmen smyger og klæber sig rundt i ganens afkroge. Kun lidt krydring og let banan formår at putte lidt modhager i den meget pleasende bryg. 2-3 skumfiduser.

#1067-1075

Beerbibliotek

Tilbage til noterne fra smagningerne. Beerbibliotek er et bryggeri fra Göteborg som er et par år gammelt. De gør det ret fint, både alene og i samarbejder.

Hopfenweizen Cascade Wakatu 6 % hvedeøl. God citrus duft midt i hveden. Blød men også prikkende i munden, både fra karboneringen, og fra en rimelig citrussmag. Meget let bitterhed. 4 små skumfiduser.

Wheat Wine (Wine & bourbon barrel), 11 % barley wine. Mørke frugter i smagen, der er let sprittet men for øltypen godt skjult alkohol. Den ødelægger ikke, men fremhæver malten, og en let syrlig humlefrugt. 4-5 skumfiduser.

Marmalade Saison 7 % saison. Der er faktisk noget marmelade i duften. Frugtig og sødlig smag, men saison smagen er ret minimal. OK, men gerne lidt mere gær tak! 3 skumfiduser.

Session IPA Citra Motueka 3,5 % session IPA - kunne have været taget med under folkøl opslaget. Let grape duft. Let som en session skal være, men alligevel med en god humle - tør og citrus, uden stor bitterhed. Men ikke megen fylde. 3 skumfiduser.

Night And Day 8 % black IPA fra Beerbliotek / Flying Couch. Mest humleduft. Kaffe, ristethed, tørhed, humlecitrus. Fin blanding, der giver en rigtig fin black IPA. 4-5 skumfiduser.

Pocket Rocket 8,8 % double IPA fra Beerbliotek / Croocked Moon. Maltet duft med nogen frugtsødme. Som DIPA er den fyldig og sødmefuld, men ikke særlig vædet i alkohol som ellers ses. Der er dog en gæret undersmag. Humlen stikker hovedet en smule frem med syrlighed og en del bitterhed. Lidt anderledes DIPA end normalt – 4 skumfiduser.



#1001-1006

Stor og sort

Westkust, 9,2 black imperial ipa fra Troubadour. Kaffe, lakrids og lidt citrus i duften. Chokolade, lakrids starter smagen. Der følger noget citrus med. En meget brændt malt lægger sammen med humlen en meget tør eftersmag. En rigtig fin sort ipa der fint kombinerer det porter-sorte med ipa'ens friskhed. Den er mest sort, men med et umiskendeligt ipa aftryk.. Fem skumfiduser.

#959

Ghost Brewing

Ghost brewing er et relativt nyt bryggeri der ikke har egne faciliteter. Det er også først for nylig at deres øl er kommet på flaske og dermed ud i handel. De har en forkærlighed for det mørke og det humlede - det lyder jo godt. Jeg fandt et firkløver.

Mosaic in blocks, 7,2 % ipa.  Kraftig fyrret duft. Medium fyldig med solbær spruttet smag. Humlen er ret fræsende med kraftig harpiks og supertør fyr. Den virker meget som en dobbelt ipa i fylden og den komplekse humle. Fint første indtryk: 4-5 skumfiduser.

Dawn to dusk, 9,1 % dobbelt IPA. Kraftig fyrret og harpikset duft. En del sødme, brød og karamel i bunden. Humlen er ikke så smagsmæssigt aggressivt til stede som i lillebroderen men indholdet er noget det samme. Gæret, sprittet solbær smag og så en lang og kan man sige blød bitterhed. Ret fint afstemt øl - fem skumfiduser.

 
Dark'n Hoppy, 7,5 % black ipa. Mest en let citrus duft men også noget fyr. Malten er ristet og der er en let brændt smag. En let citrus anes og humlens bitterhed er noget afdæmpet. Den læner sig mest op af en porter pga. den brændte smag men er samlet set en ret fin black ipa. 4-5 skumfiduser.

Black Beast, 11,0 % imperial stout. Brød, kaffe og røg i duften. Meget fyldig med en brændt maltsmag, mørk chokolade og let lakrids. En fin citrussmag frisker en smule op inden en tør og mørk bitter slutfinish sætter ind. Citrussmagen er tilpas markant så denne næsten er mere en black ipa end dens forgænger! Men alligevel fin øl til fem skumfiduser.

Fin start fra spøgelserne - dem hører/smager jeg gerne mere fra ...

#947-950