Grundig opsamling af vestjysk bryggeri

Dude Beering udgav i det tidlige forår en quickguide til de danske bryggerier og om de var værd at drikke/følge. Hot/not listen er selvfølgelig dybt useriøs og ikke mindst fordi mange af vurderingerne bygger på en enkelt eller få oplevelser. Men da jeg i april var i det sydvestjyske fik jeg mulighed for grundigt at følge op på Warwik bryghus, som indtil dagens opslag står noteret som hot. Lad os se om de fortsat fortjener det efter denne gennemgang af otte af deres øl.

Flindt, 6,1 % røgbock. Meget maltet duft der er stort set ren. Det samme i smagen hvor de mørke malte giver en fyldig øl. Malten ristethed smages mere bittert og let astringent og røgen må være yderst sparsommeligt afmålt. Kun en snert af det jeg plejer at kalde en våd røgsmag. Men ok bock til 4 skumfiduser.

Fuldmægtig Skafte, 6,5 % porter. Kraftig duft af chokolade. Velbalanceret smag med sødme fra malt og chokolade, bitterhed fra ristede malte og humle samt en slags tørhed fra lakridsen der ikke dominerer smagsmæssigt. Min største anke er etiketteteksten: hvorfor er porter mandeøl , og hvorfor opstår der lummer mandehørm når mænd er forsamlet? Undskyld Warwik, vi skriver anno 2018. Øllet er stadig fint og jeg formår at adskille indhold fra -pakning. Fire skumfiduser.

Røde Vagn, 5 % münchener. En fyldig, meget ren maltduft, iblandet en mindre portion sødme. Fornemmer noget frisk og grønt - i Danske Øldommeres stilbeskrivelse er angivet, at der skal være ugæret urt i duften - måske er det det. Det er, som man kan fornemme, ikke en stilart der hidtil har stået i kø foran blogbestyrerens ellers ikke knibske læber. Blød og ganske fyldig maltsmag, der primært er sød med karamelsmag men også noget mørkt brød. Humlen smager kun lidt, hvis overhovedet noget, men afgiver en let slutbitterhed. Synes den er godt brygget og kan være en passende drik når lejlighed byder sig. 4 skumfiduser.

Blåvand, 6,2 % bock. Duften forekommer ret pilsneragtig, med brød, græs og kun allernederst lidt malt og maltsødme, som ellers er definerende for bock øllene. Sødmen har overtaget i smagen, men det er på et lavere niveau. Der er en nogenlunde bitterhed til modspil og lidt krydrede noter. Jeg bemærker egentlig ikke alkoholen. De har givet den tre års holdbarhed og denne flaske er over et år gammel. Det kan have influeret på smagen, der ikke er helt efter bock-bogen og heller ikke formår at skabe den store nydelse hos mig. Den sniger sig lige op på de tre mindste skumfiduser man kan forestille sig.

Lause, 6,1 % schwarzbier. Malt, chokolade og røg, alle i den lette ende af duftskalaen. Maltfyldig, sød, med chokolade og noget let ristet korn og måske en anelse rålakrids. Meget blid dosering af humlen, der udelukkende giver en smule bitterhed til sidst. For at være mørk og guldølsstærk er den forbløffende drikkevenlig. Den er vist som den skal være, omend alkoholen er mere end hvad stilarten foreskriver. 4 skumfiduser.

575, 5,75 % biere de garde. Brygget til Vardes 575 års jubilæum. Er en lightudgave af deres Hjertensfryd, som jeg kunne svinge mig op til at tildele fire skumfiduser i sin tid. Dufter ret meget af sød malt og karamel, med en anelse gærnote. Smagen er også meget malt, toffee og karamel, med en svag lakrids. Rammer vel nok stilarten ganske fint, men som enkeltstående oplevelse finder jeg den overvældende sød, uden meget andet at byde ind med. Det kunne måske have været en bedre oplevelse hvis ikke den var drukket en varm sommeraften, men derimod en regnvåd blæsende efterårsdag. 2-3 skumfiduser ender det på.

Skibsøl, 8 % lakridsporter. Ret svagt duftende, mest let sødlig malt, hvor de mørkt ristede andele giver et let syrligt præg. Fornemmer også noget mælk/laktose. Er primært en ganske sød porter, men hvor sødmen bliver holdt lidt stangen af tør lakrids, ristede malte, der både giver en anelse røg og en endnu mindre anelse syrlighed. På trods af de 8 % virker den lidt tyndbundet og samler ikke smagen i et afsluttende og vedvarende hele. 3-4 skumfiduser, til hvad der ender som en ganske hæderlig porter.

Mimer, 6,8 % dobbeltbock. Brygget som støtte til Jels Vikingespil. Dyb, mørk maltduft som har en streg vinøst indover. Den smager meget af malt, med en mærkbar varmende alkohol. En let syrlighed gør sig også gældende og den ender ret bittert og let astringent. Den relativt høje bitterhed er ikke helt efter stilartsbeskrivelsen men fungerer fint og er med til at udjævne sødmen. Det ender med at blive bedst-i-test i dette opslag, til 4-5 skumfiduser.

Samlet bliver det en oplevelse på det jævne med pil opad. Alligevel lader jeg Warwik bryghus beholde deres hot, da de producerer nogle øltyper, som man sjældent finder hos danske mikrobryggerier.

#1772-1779

Hampeøl fra Møllerup Gods

Godset Møllerup gods på Djursland arbejder med hamp og hampens ernæringsmæssige egenskaber.

Frøene fra deres hampeplanter indeholder ikke euforiserende stoffer – så man kan godt spise uden at blive påvirket. I produktserien, der både indeholder cremer, krydderier og pølser, findes der to øl, brygget sammen med Ørbæk. Jeg fik begge i gave fra min søster og svoger.

Red Hemp, 4,8 % ale, brygget med hampemel. I duften rimelig klassisk ale, med en let krydret tone i maltsødmen. Øllen smager primært sødt, har næsten ingen bitterhed og har en let smag af noget stenfrugt. Jeg ved ikke hvordan hamp smager; jeg synes ikke rigtig jeg kan finde noget jeg ikke kender. Ganske tilforladelig - tre skumfiduser.

Black Hemp, 4,8 % schwartzbier, bryget med hampefrø. Maltet og let røget i duften. Rugbrød, let ristede noter, sødlig, næsten ingen bitterhed, og næsten noget mælket over eftersmagen. Hampen skal jo nok være der, men giver sig ikke til kende i påtrængende grad. OK for stilen, 3-4 skumfiduser.

De kunne ikke lade være med at brygge øl, står der på flaskehalsens etikette. Har de selv komponeret opskriften, eller har de bare bedt Ørbæk om at lave et par øl med hamp i? Når ikke hampen sætter mere aftryk på end hvad tilfældet er, og det var i denne mund stort set lig nul, ja så er deres berettigelse i det danske øllandskab nok tvivlsom. Ikke dårlige, men ganske unødvendige.

#1539-1540

Vadehavsbryggeriet gensmagt

For et par år siden dømte jeg Vadehavsbryggeriet ude efter at have smagt et par stykker og mente, at det mere var en kommerciel fidus end en lidenskab, der drev værket. Siden den gang har de skiftet ejer og får nu brygget deres øl hos Randers Bryghus. Da jeg for nylig opdagede en ny portefølje på hylden i Ribe, røg denne gang fire stykker med i indkøbet, for at se, om konceptet er ændret.

Hjerting Kaane Dubbel, 7,0 %. Her er jeg i topform efter at for nylig have dømt kategori 11, mørk belgisk ale, til DM i Håndbryg. Der er en skarp duft fra begyndelsen af, næsten som noget fusel eller benzin, og det er ikke så behageligt. Der ligger også i bunden af smagen en forkert antydning, her måske bedre beskrevet som neglelak. Det kan være et resultat af for høj gæringstemperatur, noget som jeg ellers troede der var styr på, selv i de mindste bryggerier. Selv om der også er sødme fra malten og noter af tørret frugt, ødelægger den uønskede bismag oplevelsen, og der kan pga. den kun tildeles 1-2 skumfiduser.

Sort Vadehav, 5,5 % schwartzbier. Fremstår let røget, med mørk brødsmag, lakrids og en kende syrlighed som nok ikke stammer fra humlen, men formentlig et resultat af den mørke malt. Har en let sødme i bunden. OK øl for typen, 3-4 skumfiduser.

Chili-honning Slusetrippel, 9,0 %. Lidt af et sammenskudsgilde hos den klassiske belgiske trippel. Jeg fornemmer mere honning end chili i duften, desuden en let parfumeret bund og en rimelig mængde vinøs-sprittet alkohol. Jeg bemærker også både æble og lidt overraskende lavendel. I munden er alkoholen farligt inkorporeret i smagen, og mærkes først langt ind i eftersmagen som en let sprittet tone. Ellers er der en del estere, der giver frugtsmage, og den efterlader mundhulen rimelig udtørret. Chilien og honningen er stort set ikke at genfinde i smagen. Der er en let varmende fornemmelse på tungen, men det kan lige så godt skyldes de mange procenter. Trippel bliver nok aldrig min stil, så den måske lidt beskedne karakter skal ikke afholde yndere af denne genre at prøve øllet. Tre skumfiduser.

Markmandshus IPA, 5 %. En lidt afdanket IPA, men så holder den på drikketidspunktet kun tre måneder mere (bryggeriets angivelse). Rimelig OK malt med brødsmag og lidt frugtsødme, men humlen (Cascade) mest kun giver bitterhed på nuværende tidspunkt, og ikke meget krydring og smag. Dog er der fortsat lidt tør fyr tilbage. På det absolut jævne - tre små skumfiduser.

Jeg er efter den nye smagning ikke blevet overbevist om, at Vadehavsbryggeriet er drevet med øllet som primære passion. Det hjælper så heller ikke på det, at det ene bryg fremstår lettere fejlproduceret. De øvrige smagte øl scorer dog lidt bedre end første gang jeg havde dem under behandling. Jeg har samtidig svært at finde oplysninger om bryggeriet på nettet, hvilket bestyrker mig i min tro, at her hægter man sig på Nationalparksidentiteten. Jeg retter gerne denne opfattelse, hvis der er nogle, der kan oplyse mig på et faktuelt grundlag.

#1507-1510

Nyt fra Ugly Duck

Det er muligvis, ja endda grænsende til sandsynligt et godt stykke tid siden at en eller flere af nedenstående øl blev frigivet, men for den ydmyge blogbestyrer var det nye bekendtskaber, næsten. Obama har fundet vej til Ratebeer, men får lige en omtale her også.

Obama, 4,6 % amerikansk pale ale. Først kom Putin, endda i flere udgaver. Så måtte der jo næsten også komme en Obama. Hvor Putin var mørk er Obama en lys øl. For typen en pænt aggressiv humleduft af fyr og harpiks. I smagen typisk lidt tyndere hvor malten er svag. Der er så heller ikke så meget krop for humlen at hægte sin gode smag op på, hvorfor den fordamper lidt hurtigt. Om man kalder det apa eller session ipa er vist hip som hap, den er dejlig, frisk og letdrikkelig. 4-5 skumfiduser.

Bi-coastal, 5,1 % schwartzbier. Et samarbejdsbryg med Fanø. Malt og mørkt rugbrød i duften. Let ristet smag med bitter chokolade og kun meget svag antydning af de tilsatte vanillebønner. Tør, næsten astringent mundfølelse. Stort set ingen bitterhed, er også kun angivet til 10 IBU. Ok for typen, men den er som udgangspunkt ikke så sprælsk. Alligevel en småfin oplevelse til 4 skumfiduser. Jeg får næsten lyst til at udforske genren mere.

Celebration, 8,6 % imperial red ale, fadlagret på rødvinsfade. Brygget i anledning af moderbryggeriets 10-års jubilæum. Der er godt med malt og fad i næsen, hvor karamel, mørke frugter og træ og alkohol mærkes. Det er samme indtryk munden modtager, hertil kommer der en smule frisk humlesmag fra Amarillo, El Dorado og Mosaic. Det smelter sammen i en digel hvor maltsødmen, fadpræget og humlefriskheden byder ind og hinanden op til dans, med et ikke helt ringe rødvinspræg som anstandsdame, så det ikke bliver for løssluppent. Stramt komponeret og en nydelse. 6 skumfiduser.

Miami Weiss, 4,6 % fusion mellem american pale ale og hvedeøl. Ja, når nu moderbryggeriet er et hvedeølsbryggeri, og man selv har haft succes med Miami Vice, så var det jo nærliggende at brygge en ordspilsøl. Hertil fik ænderne hjælp fra Østrig i form af Bierol, Loncium og baren Tribaun. Den færdige blanding hælder mest over mod apa. Malten og fylden i øllet har let præg af hveden, men ellers er der en frisk og lettere grovfilet humleprofil, som mest er tør og raspende, med ananas, grapefrugt og passionsfrugt, alt som antydningens kunst. Ret forfriskende, men her i efterårets rusk vil den ikke blive førstevalg som trøster. Det kan den jo så ikke gøre for, så den høster 4 små skumfiduser.

Alle øl opsnappet i gårdbutikken. Et tidligere indlæg berettede om visse problemer med friskheden af det solgte øl derfra, men det oplevede jeg ikke med dette firkløver.

#1399-1402

En håndfuld svenskere

Påsköl 2014, 5 % schwarzbier fra Dugges Ale & Porterbryggeri. God maltduft. Kaffe, malt og noget citrus men også en del røg. Mere henad god black ipa – den får 4-5 skumfiduser

Mariestads Dunkel, 5,8 % mørk lager fra Spendrups Bryggeri (stor kommerciel satan). Tja, en klassisk lager med karamelsmag som på en eller anden måde er lidt bedre end gennemsnit. Men mer’ end 2-3 skumfiduser får den nu ikke.

Röd APA 2014, 5,1 % amerikansk pale ale fra Nynäshamns Ångbryggeri. God maltet duft. Og en god maltet bund, med mørke frugter. Let syrlighed. 4 skumfiduser.

Tingsryd Pilsner, 3,5% fra Hellefors bryggeri (Spendrups). Øv bøv, kedelig og med en lidt underlig bismag. 1-2 skumfiduser.

Burning Witches Brew, 9,3 % double dark IPA fra South Plains. Sur eddikesmag – den må være fejlet. Har hørt at det sker ind imellem for dette bryggeri, og det er også sket den ene gang jeg tidligere prøvede en øl fra dem. Det er skidt.1 skumfidus.

#843-847

Mash-up Ølfestival

De to søster-barer Ørsted og Søernes Ølbar holdt i dag (og i morgen) en miniølfestival. Var forbi en 2½ times tid og fik smagt på 10 øl. Fik først 4 på Søernes, kørte derefter i bus til Ørsted og fik 4 der, og returnerede med samme bus til Søernes, hvor jeg afsluttede med de sidste. Præsenteres i kronologisk rækkefølge. Oplysningerne om øllet, type og procenter til tider mangelfuld.

Den gratis transport mellem de to barer foregik i dette køretøj

Nordic Coast, 5 % vel nok en saison fra Kissmeyer. Græs i duften. Let citrus i smag, græs og lang metallisk bitter eftersmag. Ikke helt harmonisk. 2 skumfiduser.

Schwartzbier, 5,5 % fra Halsnæs. Let bryg, med gode bitre toner af kaffe, nødder, og røg. En ganske let chokoladesødme. Røgsmagen ligger perfekt henover resten af smagspaletten. Der er en afsluttende god slutbitterhed. Alt i alt næsten som en porter. 4.5 skumfiduser.


Mosaic IPA fra Amager. Single humle IPA (ikke oplyst hvilken, kunne evt. være Simcoe). Stærk citrus duft a la vaskemiddel. Meget blomsterrig og krydret start, med citrus. Meget tør og fyrret bitterhed der varer længe. Ikke så maltfyldig men humlen fylder godt. 4 skumfiduser.

(*UPDATE: Her udstilles min amatøragtige tilgang til det hele. Mosaic er naturligvis den humle der er brugt! Tak til Henrik Papsø/Amager for at korrekse mig*)

The Darkest of Secrets, 11 % imperial stout fra Spybrew. Dem har jeg ikke hørt om før. Bryggen er portvinsfadlagret. Helt flad øl. Bitter chokoladeduft, med kaffe og kirsebær. Det er så det bedste at sige om den øl. Underlig smag - først noget youghurt-agtigt (Brettanomyces) der ret hurtigt afløses af noget ret surt. Chokoladen når man næsten ikke at smage. Ikke en øl for Dude Beering - 1 skumfidus.


Bryg og tråd IPA fra Herslev. Mest en græsagtig duft. Meget floral og spøjs humlesmag, hvor der også anes noget lakrids. Næsten ingen bittersmag. Anderledes, men fin IPA. 4 skumfiduser.

Simcoe/Amarillo IPA fra Crooked Moon. Dem kender jeg vist heller ikke. Tør fyrret duft med citrus henimod det vaskemiddelagtige. Let fylde og ikke nogen overdreven brug af humlerne. God floral og citrussmag, mens bitterheden er diskret, men dog en kende mere tydelig end i Herslev. 3-4 skumfiduser.

Undercover, 5 % pale ale fra Spybrew. Let fyr og citrus i duft. Meget let i fylde og smag. Blomstret, citrus og krydrede noter. Også denne har kun en let bitring. På en ikke definerbar måde fungerer denne lidt bedre end de to foregående, resulterende i 4-5 skumfiduser.

Mermaid porter, 11,2 % Baltic porter fra Jacobsen. Kaffe og røg i duft. Samme elementer + chokolade i smag og så en let syrlig-bitter eftersmag med røg og tørv. Godt gået at banke en porter op på tocifrede alkoholprocenter og samtidig bevare let-drikkeligheden. Sammen med deres juleøl den bedste øl fra Carslbergs husbryggeri som jeg har smagt (ikke overvældende konkurrence). 5 skumfiduser. Har læst at den ellers kun kan fås via postordre. Dumt ...

Der ny sårt, 4,4 % porter (?) fra Nørrebro. Let kaffe og chokolade i duft. Meget let bryg. God smag af kaffe, røg, tjære og bolværk. I den lette og diskrete ende af skalaen. 4 skumfiduser.

Dark Hops, 8,5 % black IPA fra Beer Here. Egentlig ikke en del af festivalen (lutter nye bryg), men den måtte godt hældes op til samme pris og volumen. Både citrus og chokolade i duften. Meget hybrid agtig. Sød og chokoladet initielt. Humlen ligger underneden og skaber et tørt, bittert modspil med en bette anelse af citrus. Det fungerer ret godt. Tror det må kåres til den bedste øl jeg nåede at smage - 5 skumfiduser.

Et smagsglas kostede 20 kr. og hver smagsprøve en femmer. Fint arrangement.

#442-451