lørdag den 23. maj 2020

Brett serie fra Brygbrygbryg

Brygbrygbryg og brett - hvad kan gå galt? Desværre, og tilsyneladende, en del.

Brauch, 8,3 % røget brett ale. Duften afslører mest dets røgede ophav, kun en anelse funky noter fra Bretten. I munden er der et sammenstød af de større og måske med en tredjepart involveret. Røg og gær støder sammen og enten giver det en slags syrlig effekt, eller også er det noget måske utilsigtet. Det syrlige dominerer og det er synd, for der er antydning af lækker Brett under den og under den også ganske kraftige røgsmag. Samlet fungerer det ikke rigtig for mig. Jeg fik ved indkøb at vide at den endnu ikke var karboneret nok, men selv efter en uge i stuetemperatur var der ikke sket særlig meget på den front, så øllet fremstod også ganske fladt. Desværre kun 2 skumfiduser. 

 

Brearl, 5,8 % egetræslagret brett ale med bergamotte-te. Duften lover fin brett med diskrete farmhouse noter. Smagsmæssigt bliver det igen lidt overhalet af en heldigvis let syrlighed, som jeg er lidt i tvivl stammer fra bergamotte teen, eller er noget utilsigtet under produktionen. Det er dog mindre larmende i denne øl, selv om den som sagt overdøver de funky smagsnoter jeg havde håbet på. 2-3 skumfiduser.



Breach, 5,5 % egetræslagret brett ale med fersken-te. Duften er her sødlig-vammel, med noget ferskenduft. Smagsmæssigt er der en frisk ferskensmag, men den mangler brett-komponenten. En lagring på eg er også svær at erkende i denne som i foregående. 3 skumfiduser.




Brasmin, 5 % egetræslagret brett ale med jasmin-te. Sidste omgang brett, og melodien er desværre den samme. Duften har en svag antydning af brett, men smagen er frugtig og sådan ret jævnt uinteressant. Næsten ingen karbonering i denne. Egetræslagring? Brett? Det står på flasken (etiketten) men er meget svær at genfinde i flasken. 2-3 skumfiduser.



Samlet havde jeg høje forventninger til denne kvartet, både ud fra beskrivelse, men også tidligere oplevelser med Brygbrygbryg. Her gik det så galt. Er de sendt på markedet for tidligt? Er de ikke (flaske)gæret nok? Er tilsætningen af frugtteerne for kraftig? Er hygiejnen svipset? Det sidste må jeg nok trække lidt i land på. Mikkel fra bryggeriet fortæller, at en syrlighed var meningen. Men en serie der lanceres som en Brett serie bør altså have tydeligere karakter end det frembragte. 

#2121-2124 

tirsdag den 5. maj 2020

Tre nye ipa-ish fra Amager

The talented Flying Couch, 4 % tørhumlet hazy session ipa, i Amager bryghus' serie Talents & Legends. Det er pudsigt som tingene udvikler sig. I dag kan en øl i ipa-spektret ikke blive plumret nok, men selv med det in mente er dagens ophæld i en klasse for sig. Men, man har jo vænnet sig til det. Lækker, let drikkelig øl, med massiv frugtsmag, der indeholder passionsfrugt, ananas og appelsin, mens næsen også har kogle og skovbund. Der er brugt en humle, jeg ikke har hørt om før, Sabro. Det er en tidligere eksperimenthumle, HBC 438, der for et par år siden kom rigtig på markedet. Når jeg læser om den, skal den angiveligt indeholde noter af kokosnød, cedar og mynte. Det kan jeg nu ikke genfinde her, men så er det heller ikke en single hop øl. Fin og dejlig fra to bryggerier, der mestrer ipa-genren. 4 skumfiduser.



Lambert van Haven, 5,7 % baroque power ipa (=dobbelt tørhumlet ipa). Navngivet efter en dansk arkitekt og maler. Brygget til Amager Bryghus taproom Nørreports 1 års fødselsdag, og som sådan vist tænkt udkomme som fadøl, men det er der ikke meget salg i under disse COVID-19 tider. Der er smæk på skillingen både hvad angår frugtig aroma og smag, med stærk tropik, og en ret betydelig slutbitterhed (IBU hele 160), der lige stryger hårene den anden vej. Men der er også et sammenrend af ikke mindre end 10 humler i brygget. Er det her en stil Amager er hjemme i? Har vi set det før? Gør det noget? Ja, ja og nej - 4 skumfiduser.


Walther, the baby bat, 8,5 % tørhumlet tåget dobbelt-ipa. Så er vi ude i den dobbelte stil, som normalt betyder udfordringer for DudeBeering. Vi har da også her at gøre med en tung, maltet, syltetøjsagtig drik, med masser af heldigvis frisk frugt, der får løsnet lidt for det tunge indtryk, den potente øl først giver udtryk for. Appelsin, citron, let ananas er nogle af frugterne, som er endestation i de synaptiske signaler drikken giver fra rejsen fra i min mund til min hjerne. Lidt mere letdrikkelig end en typisk dobbelt-ipa, men stadig en lidt tung masse, der ikke skal/kan tylles en sommervarm dag. 3-4 skumfiduser.


#2118-2120

søndag den 3. maj 2020

Brygbrygbryg

Jeg runder endnu en gang en samling øl fra Brygbrygbryg. Og der kommer flere ...

Krig, 4,8 % lagret sour med kirsebær. Duften er næsten som en frugtyoghurt med lige dele kirsebær og let gæret mælkeprodukt. Jeg finder også mandel og let træ. Den behagelige duft er forganger for en ret fredsommelig sour, der er sødet godt med kirsebær og sukker, så det syrlige fra fermenteringen næsten er helt væk. Den meget lave karbonering er yderligere et element der gør, at det næsten kunne serveres som en lækker saft. Fire skumfiduser til en flot, rød øl. Det voldsomme navn afspejles på ingen måde i flaskens indhold.



Gris, 4,5 % grisette med kirsebær. Også denne øl præsenterer sig flot rødt i glasset. Næsen fanger kun en anelse kirsebær og ikke noget grisette-agtigt som jo er en slags saison. Smagsmæssigt er der også fuld damp på kirsebærtrykkedlen, eller rettere, den er ret enerådende men ikke påtrængende. Det er frugtsmag, syrlighed og den specielle mandelundertone som kirsebær har. Jeg vil tro at den anvendte mængde kirsebær kunne være kommet i flere slags lyse øltyper, uden at man måske ville kunne smage forskel. Det smager fint, men er måske lidt for meget frugtsaft? 3-4 skumfiduser.


Norske nætter, 6 % norsk brown ale. Det der gør den norsk, er brugen af den traditionelle kveik-gær. Malt, mælk og chokolade i duft og smag. Tør afslutning. De let bitre noter i eftersmagen kan lige så godt stamme fra den ristede malt som brug af humle. Jeg tror efterhånden, at jeg må have misforstået noget om den norske kveik. Første gang jeg fik en øl med den gær, var det Kwike fra svenske Brekeriet og den var dejlig farmhouset. Det beskrev en artikel også var kendetegnet. Efterfølgende har jeg fået nogle stykker, især under Great Swedish Beer Festival, og her var der ingen funk eller farmhouse. I denne synes jeg heller ikke jeg fanger nogle specielle gærrelaterede smage. Der er en anelse fenolisk blod, som i øldommersammenhæng ofte betegnes som en fejl, fremkommet ved forkert gæringstemperatur. Men det kan ikke være det, der skal kendetegne brugen af kveik. Jeg må vist hellere blive opdateret og belært. Det ender derfor samlet ud som en lidt sød og anonym brown ale, 3 skumfiduser.



GCLV, 6 % mixed fruit sour med vanilje. Kraftig duft af passionsfrugt især og underneden noget sour-sur yoghurt. Smagen er snerpende, mest af den syrlige frugtsaft hvor det igen er passionsfrugten der dominerer - øvrige tilsætninger er stikkelsbær og kaktusblomst. Stikkelsbærrene anes som en lidt sødere frugt. Det sure bliver yderligere balanceret en anelse af en yoghurt og vanilje, der kun antydningsvis er der men som formår at lægge et let sødt låg henover. Brygget er ret fladt og har en smuk orange farve. Den kunne Brekeriet også have lavet og det er en stor ros. 4-5 skumfiduser.
 

 

#2114-2117

søndag den 29. marts 2020

Ugly Duck

Ugly Duck er blevet lidt af et smertensbarn for mig. De var mere end lovende, lavede rigtig godt øl og var blandt de absolutte favoritter blandt danske mikrobryggerier. Så da de lancerede en crowdfunding for at udvide og kaste sig ud i produktion af syrlig øl, donerede jeg . Ikke mere end jeg kunne tåle at tabe, hvilket var godt. Kort tid efter indgav de konkursbegæring og investeringen var tabt. Hvad de vist over 400.000 kr. det lykkedes dem at få ind blev brugt til, er aldrig blevet belyst over for os der bidrog. Så kan man jo tænke det værste. Direktøren forsvandt og i en tid hang To Øl på ham. Vestfyen overtog Indslev/Ugly Duck og min interesse forsvandt dobbelt. Jeg ved ikke rigtig hvad der gjorde, at jeg købte denne triplet, for min hukommelse er som en elefants og tilgivelse er lige så sjældent som næstekærlighed hos Støjberg. Vil det være mig muligt at bedømme øllene sagligt? Jeg ved det ikke, men nu har jeg ridset forudsætningerne op. Lad kapslerne ryge af flaskerne.

Crumble, 5,9 % brown ale. Brygget i amerikansk stil. Lidt overraskende er røg noget af det første jeg bemærker i duften. Malt, mælk og chokolade er andre elementer. Den fornemmes smagsmæssigt umiddelbart ret tør, med en tendens til astringens. Der er røg, brændt træ, lakrids og karamel i smagen. Jeg havde haft den stående et stykke tid inden jeg samlede mod til at åbne tripletten og det er nærmest et halvt år siden den blev aftappet, hvilket gør, at humlesmagen og også  humlebitterheden er af den afdæmpede slags. Helt aggressiv amerikansk er den ikke, og den kommer lige over det let interessante niveau, der omsat til skumfiduser bliver til 3-4.


Rio Grande Blood, 12 % imperial stout. Havsalt og karamel udgaven, dvs. tilsat efter brygning. Klar vaniljeduft, næsten blomstret. Kakao og chokolade er andre søde duftindtryk. Smagen er sød på flere niveauer - først chokolade, kakao og vanilje, derefter en tyk smag af karamel, der næsten ender stærkt. Salt er der ikke meget af, og en slutbitterhed forsvinder i al den næsten vamle sødme. I små velafmålte portioner er det fint, men hurtigt bliver det for klistret. 4 små skumfiduser.




Rio Grande Blood, 12,5 % imperial stout. Rum Ball edition. Rom således tilsat efter brygning, og ikke suget fra fadlagring. Vaniljeduften er i denne helt forsvundet. Jeg fanger kun noget som jeg i mangel af bedre vil beskrive som nyvasket gulv. Også chokolade og mørke frugter, men meget svagt. Smagsmæssigt er den også sød, men ikke fuldt så meget som i den karamelpimpede udgave. Lidt mørk frugt og kun svag antydning af rom/alkohol gør alligevel oplevelsen har slagside mod det (for) søde. Heller ingen egentlig bitterhed. Lidt bedre end ovenstående, så 4 skumfiduser.




Ugly Duck genvinder ikke umiddelbart en plads i mit hjerte eller min mund.


#2111-2113

søndag den 23. februar 2020

Russisk øl


Russisk øl er lige så sjældent på disse breddegrader som hvid jul. Det sidste ved jeg ikke hvem der kan gøre noget ved; det første har Høkeren givet os mulighed for at opleve. En øl fra Victory Art Brew fra Moskva.

Bonzo, 5 % pale ale. Duften er diskret som er et mere neutralt ord end kedelig; til nøds kan jeg mærke lidt tropisk frugt. Smagen matcher fint duften, her er ikke meget at komme efter andet end korn, grapefrugt og en lidt skarp bitterhed. Den er formentlig produceret og tappet for trekvart år siden, hvilket ikke overraskende ikke har bekommet den vel. To skumfiduser.


Det er vist ingen grund for danske mikrobryggerier at frygte en russisk invasion på ølfronten. 

#2110

fredag den 21. februar 2020

Mærkelige øl #1

En ny serie med en række øl, der er "mærkelige" på forskellig vis; enten ved valg af ingredienser, blanding af stilarter eller blot navnet. Sidstnævnte mulighed åbner for mange kandidater til denne gennemgang. Men der lægges ud med en øl med svamp!

Mushroom Vadehav, 6,5 % brown ale fra Fanø bryghus. Lagret på mælkehatte i over en måned. Det har jeg ikke set/smagt før. Duften er en blanding af karamel, træ og umiskendelig efterårssvampeskovbund. Smagsindtrykkene er i den lette, underspillede ende, med karamel, malt, tørret frugt og en smule generisk svamp. Selv samler jeg kun rørhatte, champignoner og kantareller så jeg kender ikke smagen af mælkehatte. Som jeg har forstået det, bruges de også mest som smagsgiver. Det fungerer fint her, hvor basisøllen er af klassisk tilsnit uden megen humle. Svampene giver en umamismag som klæder øllet rigtig godt. Det er godt set, så 5 store skumfiduser.

 #2109

fredag den 14. februar 2020

Dejligt norsk

Jeg kan som regel godt lide det Lervig laver, når man ser bort fra de mest almindelige i deres sortiment. Her drikkes en tung og fyldig stout.

Toasted maple stout, 12 % imperial stout fra Lervig, brygget med ahorn og vanille. Den afgiver en spøjs frisk træduft, med noter af noget mineralsk opløsningsmiddel. Jo jo, men ikke på en vederstyggelig eller sundhedsskadelig måde. Derudover maltsødme. Smagen er først intenst sød med chokolade og malt. Det følges hurtigt op med noget alkohol og mørke stenfrugter. De fra duften nævnte friske grene dukker også op i smagen, ligesom en fin citrushumle lukker smagsindtrykkene før slutbitterheden afslutter festen. I sandhed en cocktail med en varieret og pænt harmonisk smagsudvikling. Lervig imponerer ofte og måske hertillands lidt i det stille, hvilket er en skam. 5-6 skumfiduser.




#2108

lørdag den 8. februar 2020

BRAW

Der sprøjtes IPAer ud i en lind strøm, herunder også underarten New England IPA. Den var forfriskende anderledes den gang den blev opfundet, men nu er den næsten bare en i mængden. Her har jeg fået fingrene i to fra BRAW, som finder det nødvendigt at have flere af slagsen i sortimentet. Giver det mening? Kan jeg smage forskel?

Mundane Monday, 5,7 % økologisk NEIPA fra BRAW. Der er en liflig duft af ananas og appelsin, altså en lidt blid indgang. Det blide fortsætter i smagen som vanligt for typen og er blød med samme frugtsmage som duften udlovede, plus lidt antydning af passionsfrugt. Det afslutter med en snert af citrus skal-bitterhed og udtørring, hvilket giver den et lille ekstra bid. Fire skumfiduser.



Friendship Juice, 6,5 % økologisk NEIPA fra BRAW. Mere diskret aroma, består mest af grapefrugt. Smagen er også en tand mere frugtsyrlig end dens partner længere oppe. Begge bryg indeholder havre, mens denne desuden har hvedemalt (udover bygmalt i begge, naturligvis). Det gør den en smule blødere og sammen med en lidt mindre karbonering, føles denne blødere og mere indsmigrende. Samme let bitre eftersmag. Fire skumfiduser også til denne dåse.



Så ja, jeg kan smage forskel. Har verden så brug for begge og de tusindvis af andre lignende NEIPAer? Næ, vil fornuften nok sige, mens mit indkøb, smagning og blogskriveri antyder det modsatte. Vi er nogle for hvem kun det nye er sjovt. Måske jeg skulle tage mig lidt sammen?

#2106-2107

fredag den 17. januar 2020

Great Swedish Beer Festival

Bloggens læsere vil vide, at jeg har stor kærlighed til svenske Brekeriet og deres syrlige produkter. De er dog blot en ganske lille del af mikrobryggeriscenen i Sverige, der tæller over 300 bryggerier, ja måske endda 400, hvoraf langt de fleste er ukendte i Danmark.

Great Swedish Beer Festival holdt  lørdag den 26. oktober deres første festival. Festivalen er udelukkende helliget svenske mikrobryggerier. Godt 100 bryggerier havde meldt deres ankomst i Malmö og de serverede hver to gange to øl i en tidlig gul session (11-15) og en senere blå session (17-21).

Jeg fik for over et halvt år siden mulighed for at købe en billet til let reduceret pris gennem tidligere danske Rocket Brewing Company og tog lørdag formiddag over for at smage mig igennem (dele af) den gule session.

Festivalen foregik i Slakthuset MMX, i behagelig gåafstand fra Malmø station. Lokalet var sådan set fint nok, det led dog som Lokomotivværkstedet i København, af en forfærdelig akustik. Der var masser af siddepladser og i starten var der rigtig god plads. Selv en tørstende svensker venter nok til efter kl. 12 lørdag med at indtage øl!

Kort efter åbning
Der var lidt langt mellem skyllestationerne, men ellers var forholdene som sagt fine. Hvert deltagende bryggeri havde meget demokratisk fået en stand af nøjagtig samme størrelse, og her kunne der lige klemmes to mand M/K ind.

Så begynder det at blive et tilløbsstykke
Festivalen var delt op i to sessioner, som man ser en del steder, og øjensynlig også nu til Danske Ølentusiasters Festival i år. De eneste der får glæde af den slags logistik er arrangørerne, som kan sælge x antal ekstra billetter til dem, der vil smage øl, der er forbeholdt specifikke sessioner. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der protesterer mod den slags. Jeg fik nu nok at smage, men jeg synes det er stærkt betænkeligt at dele sådan en festival op i flere halv-, eller kvartlege. Og ikke alle bryggerier havde det med til min session, som det var angivet i programmet, men det var jo nok bare en enkelt svipser eller to. Og åbningsøllen for mit vedkommende (se nedenfor) ville jeg da meget nødigt have set i den blå session, men nu var jeg heldig. Jeg orkede ikke at studere øllisten for den blå session, så slap jeg også for potentielle ærgelser over ikke at få smagt ønskede øl.

Betalingen for øllet foregik via en app, TicketCo Wallet, hvor man kunne sætte penge ind på forhånd. Enhedsprisen var 25 svenske kroner per smagsprøve og man fik som hovedregel 10 cl for pengene, i enkelte tilfælde mindre. Jeg købte mig 20 stykker som med den svenske kurs endte i 350 danske kroner. Efter de indledende ord, må det være på tide at skrive nogle få, men ikke desto mindre oprigtige ord om de tyve smagte øl.

Stormaktsporter, 9,2 % imperial stout fra Närke Kulturbryggeri. En småt legendarisk øl, med kæmpe kultværdi. Især fordi jeg havde hørt den var udgået og ikke blev brygget længere. Dog hørte jeg rygte for et års tid siden om at den ville blive brygget og sørme om ikke den var at få - helt uannonceret i programmet. Der var røg, kaffe, bitter chokolade, rosin, figen, let syrlighed og tør astringens i en rigtig lækker øl. Burde måske have varmet smagsløgene lidt op inden, og gerne have fået en lidt større portion, men 5 skumfiduser. Jeg turde ikke vente, tænk hvis den løb tør!

En mand og hans øl

Tilda, fra Vild serien 5,6 % barrel aged sour fra Brekeriet. Duften indeholder både syre og sur fermentering. Syrlig smag både fra havtorn, Citra humle og fermentering - humlen er sikkert mindste spiller. Let og forfriskende i vanlig fin stil. 4 skumfiduser.

3YO, 6,5 % lambic fra Sahtipaja. Stritter virkelig i munden. Fornemmelsen er superblød, smagen er superskarp med riv i træ-eddike-syren. Vinøse toner og abrikos. Tilvænningssag, 4 skumfiduser.

Befjädrad, 4,9 % kveik pale ale fra Hasse Fasan. Meget humlefrugtig duft. Blød og lækker, en noget flygtig frugtsmag af melon, fersken og mango. Ikke megen vildskab eller farmhouse som den norske kveikgær ellers kan tilføre. 3 skumfiduser.

7 day ipa, 4,9 % kveik session ipa fra Vega. Dufter af appelsin. Let, næsten tynd øl, med en initiel appelsinsmag, der hurtigt bliver ret bitter. Ingen kveik-karakterer her heller; næsten kedelig. 2-3 skumfiduser.

Bière de Apricot, 6 % brett fruit ale fra Åre bryggcompagni i samarbejde med Örebro brygghus. Tydelig duft af abrikos, ligeledes markant i smagen. Ingen brett overhovedet. Virker mest som en ret ordinær ale, godt pimpet med frugt. 2 skumfiduser.

Mangonificient, 7 % mango kveik ipa fra Giant Brothers Brewing. Duft & smag af mango, blød og lækker som NEIPA, men igen, hvor er kveiken? 3-4 skumfiduser.

Stå inte där och sura - blåbär och vanilj, 6 % sour fra Bearded Rabbit Brewery. Lækker farve! Syrligheden er en pæn fordeling mellem fermentering og frugt. Vaniljen er heldigvis meget underspillet. 3-4 skumfiduser.

Jeg har et svagt punkt for røde øl - her souren fra Bearded Rabbit
Goosberry Rain, 4,3 % berliner weisse med stikkelsbær, vanilje og citron fra Rocket Brewing Company. Lang tid siden jeg som barn plukkede varme stikkelsbær og trykkede frugtkødet og -saften ud i min spæde mund. Synes at jeg med denne øl får et flashback til barndommens uendelig lange sommerferie i 1970erne. Der er også en måske overraskende træsmag med i en fin, let syrlig berliner weisse. Fire skumfiduser.

Skoglunds Blåbär sour, 4,8 % fra Friends Company Brewing. Brygget med blåbær og vanilje. Her kan man smage vaniljen og den giver faktisk mening som et sødligt modspil syren og syrligheden i øllet. Blåbærrene er også at smage. 4 skumfiduser.

Grand Cru, 5,4 % old bruin fra Snausarve gårdsbryggeri. Her er træ, let rivende syrlighed og vin - rigtig lækker svensk old bruin. 4-5 skumfiduser.

Put a lingon it, 4,5 % Florida weisse fra Rajraj. Stilen er som berliner weisse, men med (mere) tilsat frugt, her tyttebær. Den blev serveret med ekstra frugtpuré og revet ingefær. Har en fin blanding af frugt og syre, iblandet lidt træfad og vanilje. Ret lækker, 4-5 skumfiduser.

Red Night, 5,5 % rød ipa fra Keane Brewing. Havde forventet noget mere maltsmag fra edn røde del af navnet, og mere humle fra ipa angivelsen, men blev skuffet over et rimeligt tyndt bryg, der ender ret bittert. 2-3 skumfiduser.

Skypunch, 11 % imperial stout fra Sydkustens gårdsbryggeri. Mest en frugtduft af den mørke og tørrede slags - figen, rosin og dertil lidt kaffe. Tør, medium sød chokolade og stenfrugter i smagen. Fin øl, synd at den blev serveret for kold. 4-5 skumfiduser.

Hel, 8/9 % imperial stout fra Häxkitteln. Lidt tynd øl, uden at det på nogen måde bliver session men jeg ville forvente lidt mere af en imperial stout. Bryggerne bag disken var heller ikke helt enige om styrken, der var oplyst til 8 % i programmet, men 9 % på tavlen bag disken. Smagen indeholdt chokolade og en anelse syrlige kirsebær og så fadede det ud. Let kedelig, 3 skumfiduser. Et batch frigivet på Systembolaget i september 2019 var åbenbart inficeret - de tre anmeldelser på Ratebeer melder alle om oversprøjtede køkkener.

Fin etikette
Skogstokig, 6,8 % west coast ipa fra Brygglabbet. "Omvendt" med mere frugtsmag end bitterhed, som jeg nu nok, her en del år efter WCIPA bølgen for første gang skvulpede ind i min mund, ville forvente. Ikke decideret dårlig, men ret kedelig. 2-3 skumfiduser.

The Mole, 8,8 % imperial stout fra Nyköping Brewing Company. Med chili og kakaonibs. Igen en lidt tynd imperial stout, hvor kakaoen nok smages, mens chilien er fraværende. Ikke at man ikke skal være varsom med at dosere den slags. I øvrigt klassisk kaffe og chokolade smag, men ikke så sød samlet. Imperial stouts fås nemt bedre, 3 skumfiduser.

Blue Whale, 18,7 % imperial stout fra Psychopipes/Hyllie bryggeri. Som forventeligt ret cremet og sød, med masser af chokolade men også noget sprut (whisky?). Mon den har været en tur i tønden? Kunne måske godt have ønsket lidt mere kant, men efter at have smagt en hel del syrligt tidligere, er edn en dejlig pleaser. 4-5 skumfiduser.

Batch #30, 12 % oak aged imperial date stout fra Nerdbrewing. Meget mørk, kompleks og intens duft - mest frugt (dadler, men den association nok mest fanget pga. navnet). Lækker cremet smag, med kaffe, bitter chokolade, dadler (som jeg ikke er den store fan af, så det er længe siden jeg har smagt den frugt som reference). Afslutter med en fin bitterhed. Superlækker, 5-6 skumfiduser.

Nova bruin, 7,5 % sour/bruin fra Brekeriet. Sidste øl, og en god mundrenser ovenpå en del imperial stouts. Lige dele frugt og syrlighed, fanger nok ikke så meget en klassisk bruin karakter. Lidt træfad ligger i bunden. Fin afslutningsøl, 4 skumfiduser.

Og til sidst pænt fyldt

#2086-2105