Ekstrem øl

Big, bold & beautiful, 18 % fadlagret strong ale, et samarbejdsbryg mellem Amager Bryghus, Mikkeller og White Labs (gær producent). Brygget med det ene formål, at få så stærk en øl som muligt ved hjælp af gæring. Efter at tre forskellige gærstammer havde gjort deres for at få procenten op på 18, så har brygget ligget hele 6 år på cognac og tequila fade før det blev flasket. Jeg har så haft flasken liggende i yderligere to et halvt år, men nu må det være på tide at åbne den.

Duften er ved at få min hjertenskære til at erklære, at hun er ved at brække sig. Det vil jeg ikke lade stå uimodsagt, men det er en voldsom aroma af flydende karamel, træ og stærk alkohol som jeg synes mest minder om cognac. Den tykke væske er ikke meget for at blive tvunget over kanten af glasset og ind i min både forventningsfulde og uforberedte mund. Jeg får hård kamp mellem chokolade og alkohol, og det er både i aroma og smag. Det søde og det alkoholiske slås hårdt og vinderen er svær at udse. Det er en virkelig tung væske at manøvrere i. Der er chokolade i tunge mængder, og så stærk alkohol

Her slutter noterne så lidt brat. Jeg erindrer, at blokken blev lagt til side lidt, for at lade øllet varmes og iltes, for derved at kunne frembringe yderligere smage og associationer til nedfældning og senere elektronisk viderebringelse. Jeg benægter, at jeg gik omkuld, for næste dag var både glas og flaske tom, og jeg vågnede i sengen, men helt upåvirket af de 50 cl 18 % øl har jeg jo nok ikke været, og sammen med eventuelle distraktioner fra familien, kom der ikke mere i bogen. Så lidt retrospektiv må opsummeringen derved blive: dejlig øl, og utroligt, at man kan få så mange procent til ikke at være fuldt dominerende. Men de mange nuancer blev der ikke plads til, men en øl, der nok skulle være nydt i meget små bidder som en slags likør. 4 skumfiduser.

 

#2178

Årets jule- og vinterølsindlæg

Dude Beering blev i sin tid fisket op af en juleølstønde, og man kan ikke udelukke at jeg ligefrem blev undfanget deri. Men modsat Obelix har det ikke afholdt mig fra at hvert år, i større eller mindre systematisk omfang, at genbesøge den ædle drik. Stilarten juleøl er ikke klart defineret og i de seneste år er spændvidden og fortolkningen øget dramatisk, så eneste fællesnævner efterhånden kun er tre bogstaver. Bloggens læsere skal heller ikke i år forskånes for min uforblommede meninger, der egenmundigt er hevet op fra flaskernes bundfald. Der er også røget enkelte øl med, der lidt mere bredt er brygget til/opkaldt efter den mørke årstid.

Black Ice,  9,5 % imperial stout fra Flying Couch. Dejlig mørk frugtig duft af rosin og figen, med let røg og bitter chokolade. Ret sødlig smag, uden at være klistret eller kvalm, og det ender på en måde ret tørt alligevel. I mellemtiden er der røg, træ, og en pæn bitterhed, men mindre af den frugt, der var at bemærke duftmæssigt. Den tilsatte kaffe giver lige et lille diskret pift nu og da. Der er desuden smagsnoter fra lakrids, kakao og måske lige det allermest diskrete vanilje. Samlet set er den komponeret ret fint - den er ikke vulgært sød (langt fra), har en masse fine indtryk men holder det hele pænt samlet. 5-6 skumfiduser.

Pime ÖÖ, 13,6 % imperial stout fra Põhjala. En øl fra Estland, brygget til den mørke vinter og de depressioner, der følger deraf. Også i denne imperial stout en gæret duft af rosiner, figner men også chokolade og alkohol. Super fløjlsblød i munden og tyk olieret substans. Chokolade, frugter, både de tidligere nævnte men også noget syrligere, der dog hurtigt forsvinder. Kaffe og tobak i eftersmagen og det ender bittert. Har en varmende, men ikke spruttet alkohol. Her er vi over i en sødere variant af imperial stout og det er indsmigrende og svært ikke at holde af. Når det så ydermere serveres i 33 cl, bliver det aldrig for meget førend bunden er nået. 5 skumfiduser.

Hop Sneeze, 7 % vinter IPA fra Flying Couch. Der stiger en tør, stram duft af citrusfrugter op fra glasset. Der er også kommet både appelsin, lime og desuden abrikos i brygget. Det er måske dem bryggerne har associeret til jul, da de kreerede opskriften? Smagsmæssigt er det en ganske fin IPA, med nogen frugtsmag som så må stamme fra tilsætningen og en ganske tør humleafslutning, der tørrer ud og giver fin bitterhed. Fin øl, ja, jul - ikke udover salgstidspunktet. Men OK, de kalder den også for en vinterøl. 4 skumfiduser.

Hoppy X-mas, 6 % ipa fra Det Lille Bryggeri. Opskriften/brygningen/alkoholindholdet varierer tilsyneladende fra år til år. I år er den endt på 6 % (men der mangler brygge- og tappedato på etiketten, noget som de ellers er flinke til at oplyse). Duften er sådan generisk ale, uden nogle specielle træk. Det samme kan desværre siges om smagen. Selv med bedste vilje er det svært at erkende, at der er anvendt flere slags karamelmalte, mere humle (jo, den er bitter, men ikke på nogen måde ekstremt) mens den tilsatte abrikossirup godt kan pilles ud og nikkes genkendende til. Men det resulterer samlet ikke i en mindeværdig øl - snarere ligegyldig, og lettere uharmonisk. Sådanne øl som denne, og der er mange i landskabet, bekræfter mig i, at julen bringer kræmmermentaliteten frem i selv den ædleste mikrobrygger, der lige flikker en opskrift sammen, designer en julet etiket og sender den på markedet i måneden op til jul. Folket elsker jo juleøl! Dude Beering er mere kritisk og stanger to lunkne skumfiduser ud til den.

Frosted Frog, 8,6 % jule ale fra Hoppin' Frog. Markant duft af ingefær. Og samme knold dominerer den stærkt krydrede drik, der er et sammensurium af indtryk. Ingefær, appelsin, kanel og muskat, med en syrlig-besk tone, der slet ikke er behagelig. De har puttet alt for meget ingefær i og det bliver næsten udrikkeligt. En skumfidus, der ellers kun stanges ud til fejlbehæftede øl, men jeg tror desværre nok, at de mener det.

Myrraskær, 7 % belgisk ale fra Røde Port. En ganske typisk duft fra belgiske ales; rugbrød, karamel og noget let krydret. Smagen er sød, sukker og karamel, nellike, lakrids og afsluttes med en let bitterhed. Krydderierne er i den lette ende af skalaen, og en anvendt sød appelsinskal synes jeg ikke sætter noget aftryk i det samlede produkt. Den er i den boldgade, hvor jeg synes øllet spiller bedst i tiden op til jul, men det er lidt for anonymt. Jeg er glad for at have stiftet bekendtskab med Røde Port men denne er i min mund det svageste led i deres portefølje, uden at den dog på nogen måde er dårlig. 3-4 skumfiduser.

Christmas Pudding, 4,7 % toffee milk stout fra Amundsen bryggeri. Dem kender jeg kun fra et besøg på deres brewpub i Oslo for fem år siden, hvor jeg måtte nøjes med at lade mig vederkvæge med et af deres egne produkter. Her er der en øjeblikkelig duft af vanilje, labre larver og mælk og smagen følger ganske godt de første olfaktoriske indtryk. Det er blødt op i en ikke særlig voldsom væske, der er på kanten til at føles vandig. Det gør så også at de fleste smage damper hurtigt af, herunder vaniljen, som notorisk er på min most wanted bag-tremmer liste og her desuden virker syntetisk. Der er også angivet "aroma" i indholdsfortegnelsen og så kan man frygte at det ikke en gang er ægte vanilje, der er kommet i. Det er samlet for sødt på en for tyndvæsket baggrund så med vaniljesmagen stadig i frisk erindring ender den på 2 skumfiduser.

Super Santa, 4,7 % christmas coffee stout fra Amundsen. Det er åbenbart et juletema hos dem, alkohol"svage" stouts. Her er duften mørk chokolade, kakaonibs, kaffe og vel også noget vanilje, men lettere end i den foregående. Brygget forekommer lige så vandigt-tyndt som julebuddingen, og det afslutter efter nogle smage, der efterligner duften, med noget let syrligt-metallisk, der ikke virker helt harmonisk. Selv om jeg ikke kan lide alle smagsindtryk er jeg sikker på, at de ville have haft det bedre pakket ind i noget mere fylde og alkohol. Nu bliver det alt for flygtigt. To beskedne skumfiduser også til denne dåses indhold.

Hoppy Lovin Christmas, 7,8 % ipa med ingefær og fyrrenåle. Fin duft med humle og ingefær. Dejlig smag med fin blanding af let sødme, tør humlet smag, antydning af ingefær og fin bitterhed med slutantydning af fyrrenålene. Dejlig øl, året rundt. 4-5 skumfiduser.

Stjerne Bryg, 10 %, fra Herslev bryghus. Denne version er en speciel fadlagret jubilæumsudgave. Brygget i 2011 og en tur i whiskyfade for at markere bryggeriets ti års jubilæum. Så gør det lidt mindre ondt, at jeg ikke nåede forbi en seriel smagning af samme bryg fra fem forskellige år forleden på Taphouse. Stærk fadpræget duft med træ, rødvin, karamel men ikke ret megen sprut. Smagen starter med malt og karamel der er præget af fadlagringen, der tilfører noter af træ, og igen vil jeg hellere sige rødvin end whisky, mens de krydrede islæt af den tilsatte koriander og stjerneanis er dampet lidt af og/eller sikkert overdøvet efter turen i tønden. Alderen og fadlagringen giver øllet en perfekt kant og nye dimensioner, så det ender med at jeg kommer til at holde ret meget af den. Ikke at jeg ikke brød mig om den originale, der i sin tid fik fem skumfiduser, men denne kravler øverst op på skamlen til fortjente seks skumfiduser.

Skt. Peter, 7 % belgisk dubbel fra Thisted Bryghus. Let belgisk gærduft iblandet kanel. Også ret klassisk belgisk dubbelsmag, med lakrids/anis og kanel som ekstraelementer der sikkert begge er med til at legitimere brygget som juleøl. Det er forbavsende, at den ikke føles mere fyldig end den gør, med tanke på de 7 % der er i, men sådan er det jo med klassiske belgiske ales. Jeg ender med at synes den er ganske udmærket og tildeler derfor fire skumfiduser.



Norsk Jul, traditional Christmas ale, 4,5 % fra Nøgne Ø. Brygget med enebærkvist, porse og honning, og porsen træder duftmæssigt frem sammen med kiks og let malt. I sagens natur fremtræder den ikke voldsomt i munden og porsen, enebærrene og honningen er der flygtigt, men forsvinder hurtigt igen. Der er en lidt underlig slutsmag, hvis jeg skal beskrive det bliver som tørt og metallisk og det giver sikkert ikke en gang mening for mig om et par dage, men det er lige det, jeg kan få associationer til. Ikke uinteressant krydring men det bliver lidt parfumeret. Ydermere er brygget for tyndt til at kunne favne det. Tre skumfiduser får den lige sneget sig op på. Der var en to-tre andre varianter af juleøl fra Nøgne Ø i den kælder jeg besøgte, hvor de fleste indkøb til dette opslag blev gjort. Jeg kender God Jul og Underlig Jul men skulle nok have valgt en af de andre i stedet for denne.

Yolomælk, 14 % imperial stout fra To Øl. Den er såmænd lavet med både kaviar og champagnegær, og selv kalder de den for imperial salty milk stout. Duften er rimelig normal, med medium kaffe, røg og chokolade. Den er også krasbørstig og kraftig som typen og alkoholprocenten forlanger, med en del alkohol, der næsten virker sprittet, sammen med mørk chokolade, kaffe, mørke frugter og kun en anelse salte noter, som hvis ikke jeg var blevet præsenteret for ingredienslisten måske ikke ville have bemærket. Jeg synes alkoholen er lidt for dominerende i ellers fint balanceret øl, der ikke har overdreven sødme, men tværtimod er ret slutbitter. 4 skumfiduser kan det blive til her.

Black Bauble, 8 % sort ale med kardemomme og appelsinskal fra To Øl. Appelsinen både dufter og smager godt igennem i dette bryg, som vel er noget porter, i en pæn fyldig udgave - lækker og cremet. I smagen fanger jeg lidt røg, bitter chokolade og en tør eftersmag, hvor kardemommen til sidst røber dens tilstedeværelse på en behagelig tilbagelænet måde. Der er også lidt parfumeret henad porse men det fremgår ikke, at denne urt skulle være kogt med. Lidt anderledes mørk øl, uanset hvilken kategori man vil putte den i. Kardemommen og den øvrige krydrede smag skulle ikke være meget mere tilstede førend det kammede over, men her synes jeg at man får en god, eksperimenterende og anderledes øl. Fire skumfiduser.

Julesæsonen, 11 % saison fra Humleland. Det er vist en noget højere procentsats end hvad stilarten ellers foreskriver. Duften er stilren brød, sødme og gær med en let parfumeret note. Særdeles fyldigt og blødt bryg, med sød brødsmag, krydret islæt af i hvert fald peber og koriander. Granskuddene som er julens specifikke bidrag, smager parfumeret igennem til sidst. Humlen giver let citrus og medium bitterhed, der blander sig med gærens krydring, men koglerne har det svært i den malttunge bryg, hvor også alkoholen har en varmende virkning, på kanten til sprittet aftryk. Jeg blev lidt taget på sengen idet jeg regnede med en normalstyrke saison. Her får man på en måde mere af det hele og så lidt ekstra. Granskuddenes parfumerede aftryk er nok med til at være udslagsgivende hvorvidt denne øl behager forbrugeren. Jeg er lidt midt imellem det positive og halvvejs opgivende og ender sammenlagt med at give denne lyse nydeøl tre-fire skumfiduser.

#1643-1657

Juleøl del 3

Tredje del af kavalkaden indeholder en håndfuld øl, der blev smagt i min lille smagegruppe, dannet i forbindelse med min uddannelse til øldommer. Først dog et par besmagt i privaten.

Red & White Christmas, 8,5 % ale (witbier kategoriseres den som på RateBeer) fra Mikkeller. Meget maltet og frugtig duft, hvor jeg kan navngive noget citrus - kunne være det tilsatte curacaoskal, samt noget lidt tungere og mere gæret. Fyldig, jammy og ret spruttet smag. Abrikos, pære, bitterskal og pæn slutbitterhed. Fylder en del i munden og jeg tror ikke, at man kan drikke mere end en. Mikkeller skriver selv at det er en hybrid mellem red ale og witbier og det giver umiddelbart meget mere mening end en ren witbier. Men hvorfor det lige er en juleøl ved jeg ikke, men den er fin. 4 skumfiduser.

Biere de Noël, 6,6 % ale fra Abbaye de Leffe - brygget for dem af InBev. Duften er umiskendelig belgisk, gær, estere (banan) og krydderier. Det samme indtryk kommer til udtryk i smagen, som er en smule mere pebret/stærk, måske er det noget muskatnød jeg fanger, end en klassisk belgisk. Har også en lettere metallisk bismag. Men basis er naturligvis en sødme, der næsten er uklistret og egentlig får noget modspil. De andre spillere på banen er dog ikke helt så venlige mod brygget, der ender med at være en typisk belgier, på godt og ondt, men i den lidt pauvre ende af skalaen. Her henter den lige akkurat tre små skumfiduser hjem.

Ris a la M'ale, 8 % fra Mikkeller. Frugtduft, og ikke blot frugtig, med spor af mælk (laktose). Tør smag, med en træ-fadpræget tone, der næsten er skarp. Kirsebærrene er til stede, men kun som antydning. Der er næsten en smag henad Brett, men det er nu nok ikke tilfældet/tilsigtet. Der er rigtig god balance mellem sødme og syrlighed. Dejlig alternativ juleøl - 5 skumfiduser.

Pokal julebryg, 6 % belgisk ale fra Braunstein. Brygget til/i forbindelse med COOPs 150 års jubilæum. Denne bryg præsenterer den tykkeste rugbrødsduft jeg nogensinde har indsnuset fra en øl. Og det bliver ved, det fordamper ikke rigtig. Den giver en ren, meget maltet sødme som første indtryk af smagen. Der kommer derefter noget nøddesmag og til sidst en meget let bitterhed. Noget tynd i kroppen, uden rigtig at kunne tilbyde noget. Ender derfor som en halvkedelig øl. 2-3 skumfiduser.

Juleøl, 7,2 % belgisk ale fra Bie's bryglab. Et ret lille bryggeri fra Farum - debut her på bloggen. Duften sender chokolade, kaffe og ristning til mine receptorer, og måske en antydning af noget røg(malt)? Væsken er overraskende tynd i forhold til duftindtrykkene, uden at det bliver dømt som bælleøl. Kaffe og ristet brød vinder over sødmen i smagen, mens den afsluttende bitterhed er moderat. Den rummer desuden noget alkohol af næsten fadlagret karakter. Således gode elementer, der ikke helt formår at spille sammen, men stritter en anelse. I øvrigt foregiver den at være mere stout end ale. 3-4 skumfiduser.

Grumpy Santa, 5 % golden premium bitter/ESB fra Cottage Delight. Præsenterer en noget underlig duft indeholdende majs, sødme, svovl og citrus. Tynd maltbase i brygget, der i øvrigt ikke har meget at byde på andet end lidt sødme og udefineret frugt. Kedelig - hvis jeg var julemand og blev budt på dette, ville jeg også være grumpy, tja egentlig også når blot jeg er en leverpostejsfarvet blogger. 2 skumfiduser.

Karlens julebryg, 5,6 % stærk pilsner, brygget af Royal Unibrew for Lidl, og så skal vi vist screw down the expectations. Jeg fornemmer svovl fra det første næsedyp, og nedenunder dette lidt citrus. Meget svag smag, på grænsen til det anonyme og intetsigende. Hvis jeg presses hårdt kan jeg identificere og navngive brød, nødder og en meget let bitterhed. Man får hvad man betaler for, og i dette tilfælde er det ren kedsomhed. 1-2 skumfiduser.

#1424-1430

Allersorteste fredag

Denne triplet er resultatet af en samarbejdsopskrift mellem Mikkeller, Brewdog og Nøgne Ø, baseret på hvert bryggeris tungeste stout. Fortolket/udført af hver især. Opskriften lavet da Nøgne Ø og Mikkeller besøgte BrewDog en mørk og stormfuld nat i november 2010.

Black Tokyo Horizon, 16 % imperial stout fra Mikkeller. Brygget hos Lervig. Chokolade (mørk), svedsker, vanille (svag) i duften. Ekstremt fyldig og olieret øl, med stærk kaffe, brændte noter, maltsødme, og ikke overraskende noget alkohol, der trods procentsatsen kun er netop varmende og ikke påtrængende. I eftersmagen mærkes procenterne dog sammen med en god mørk bitterhed. Alkoholen er alligevel lidt for fremtrædende i eftersmagen. Næsten som havde øllet været en tur i tønden. "Kun" 5-6 skumfiduser.

Horizon Tokyo Black, Nøgne Øs take på opskriften. Denne er brygget i slutningen af 2012, så den har nogle år i flasken på bagen.  Malt, kaffe og rosiner i duften. En fyldig, næsten dejligt klæbrig øl cremer tungen ind. Der er mørk chokoladesødme, kaffe, tobak men ikke decideret ristethed eller røg, svesker, varmende alkohol, der synes at være mindre fremtrædende end i Mikkeller udgaven. Den slutter således en tand mindre skarpt uden dog at Mikkellers var specielt aggressiv. Denne har slagside tiltet en anelse mod sødmen, uden at bitterheden er kastet ud med gyde-vandet. Her synes jeg at det føles som en ren sekser - 6 skumfiduser.

Black Tokyo Horizon, BrewDogs udgave, der kun er på sølle 15,2 %! Puttet på flaske i maj 2013, så det er 2½ år siden. Smagt noget tidsmæssigt forskudt i forhold til de to første. Igen en tungtduftende øl, med rosiner, kirsebær, svesker, lakrids, ristethed og alkohol. Mørk chokolade, der får en sødere eftersmag, rosiner, alkohol, kaffe, tørt og let brændt træsmag, let portvinssyrlighed og kirsebær er blandt de smagsindtryk, jeg formår at adskille i en kompleks øl. Bitterheden bliver i den fyldige øl følt mere som noget tørt og blandet op med en meget fint doseret sprut. Øllet er naturligvis lige så klistret fyldigt som de to øvrige. Formentlig i udtryk en mellemting mellem Mikkeller og Nøgne Ø - med lidt mindre sprut og lidt mindre sødme, henholdsvis. Det må også her give 6 skumfiduser.

Samlet set er det et voldsomt projekt - som i voldsomt godt. Og trods fælles opskrift, så bilder jeg mig selv ind, at jeg kunne erkende små nuanceforskelle, der selvfølgelig også kunne være forårsaget af forskellige brygdatoer og dermed lagringstider. Øllene burde naturligvis have været smagt samtidig, men 15-16 % øl skal man omgås med respekt!


#1278-1280

Imperial IPA

Imperial IPA, 9 % fra Mikkeller i samarbejde med Crooked Moon Tattoo i Helsingborg. Brygget i forbindelse med tatovørstudiets fødselsdagsfest. Brygget det sædvanlige sted i Belgien: de Proef. Den har en tung, næsten marmeladeagtig duft af abrikos og syrlighed. Malten fylder naturligt en hel del i munden, med samme abrikos-indtryk som i duften, og med klar spruttet indtryk, som også sig hør og bør i en tung IPA. Der er ikke megen humlearoma, udover lidt lette indtryk, der kæmper hårdt mod sprutten, mens der er en mellembitterhed til sidst. Samlet bliver det for næsten rent alkoholisk, næsten skærende, som stritter meget i en lys øl. Den er ikke let drikkelig, og for mig heller ikke let at nyde. 2-3 skumfiduser.

#1192

Danske øl

Julebryg 2014, 5,3 % belgisk ale fra Læsø Bryghus. Dufter af eddike? Smagen er heldigvis ikke præget heraf. En del julekrydderier og noget tørt, små bittert. Ingen klistret julesødme. OK, 3-4 skumfiduser.

60, 6 % lys bock fra Ugelris Gaardbryggeri. Nydes iskold står der på etiketten! Køligt var der, men ikke så koldt. Ret sødmefuld malt med karamel. Mangler lidt alkohol for at være bock’ig. 3 skumfiduser.

Bybi Bien, 5,5 % ale fra Amager Bryghus. Mørk honning smag i alen, der ellers er rund og blød, men ikke sådan outstanding. Let nøddebitterhed til sidst. 3 skumfiduser.

Torvekonen Bock, 6 % fra Bies Bryghus. Malt og karamel i smag. Knap så alkohol smagende som bock kan være. Ikke megen bitterhed. Lidt kedelig samlet set. 2-3 skumfiduser.

Havnefoged, 8 %, imperial stout fra Bies Bryghus. Svag kaffe og røg i smagspaletten. Blød og cremet i mundfylden og en svag syrlighed før slutbitterheden. OK, men ikke et prangende eksempel. 3 skumfiduser.

Double D. Rockøl, 5 % ale fra Skagen bryghus. Lidt frugtet malt i duften. Maltet og lidt sært krydret ale til den skarpe side og med pæn slutbitterhed. Nogen sprut i smagen. Overraskende god når nu det er Skagen – 4 skumfiduser.

Dunkel, 4,6 % lager fra Viborg bryghus, brygget hos Thisted bryghus. Klassisk græs duft. Noget syrlig, men ellers rimlig som det skal være – ifølge stilarten. Men som det vil være læsere af bloggen bekendt, så rangerer stilarten ikke højt. 2 skumfiduser.

Copenhagen Beer Celebration 2014 (CBC 2014), 4,6 % pale ale fra Mikkeller, brygget det sædvanlige sted, De Proefbrouwerij. Meget tør og fyrret i næsen. Ligeså når den lempes ind i munden. God smag med kun let citrussyrlighed, men grundsubstansen er lidt tynd i det. 3-4 skumfiduser.

Andersen 5, (Livet er et kick), 5 % pale lager fra Ølfabrikken (Gourmetbryggeriet - Harboe). Hyldest øl til danske Morten Andersen og hans lange karriere i NFL. Meget lys og ret tynd i smagen. Svag banan og let citrus. Ikke ophidsende, lige så lidt som amerikansk fodbold i dansk TV. 2 skumfiduser.

#1030-1038

Noter fra smagningen - sidste omgang

Den sidste trippel indeholder en lys, almindelig IPA og to af de sorte af slagsen.

Better half, 6,9 % IPA fra Mikkeller, brygget hos Sly Fox Brewing. Kraftig maltsmag med sprittede solbær og en fin humle der er tør men ikke overvældigt rivende. 4 skumfiduser.

Haywire Double American Black Ale – 2012, 8,1 % sort ipa fra Indeed Brewing Company (Minnesota). Centennial, Citra, Zythos og Falconers flight humler. Rigtig god duft af det mørke (chokolade og kaffe) og det ipa’ede – citrus og fyr. Mere mørk end IPA i smagen – den er brændt, kaffe og tobak. Humlerne giver dog noget fyr og ret tør eftersmag. Interessant black ipa – 5 skumfiduser.

KK, 7,8 % black IPA fra Pretty Things. En sjov frugtsmag i baggrunden, med ellers klassiske elementer som kaffe og tør humle. Men frugtsmagen er lidt for spøjs – 2-3 skumfiduser.

#937-939

Noter fra smagningen - undergærede øl

Undergærede øl har normalt ikke så store armbevægelser som de overgærede. Men de blev modtaget rimelig OK:  

Celt Iron Age, 3,5 % bitter fra Celt Experience. Svært at fange noget duft. Bitter som sådan en vel skal være. Men ikke en øltype jeg finder særlig spændende, sorry. 2 skumfiduser.


Martha Krieger Spitzenpilsner, 4,7 % fra Riedenburger Brauhaus. Økologisk. Meget typisk pilsnerduft af græs og let syrlighed. Smager let men har noter af citrus og overraskende let krydring – koriander. Og røg! Alternativ og det får den lidt ekstra for – 3-4 skumfiduser

Dorothy’s New World Lager, 5,5 % fra Toppling Goliath. Meget diskret duft, fornemmer hvis noget kun klassisk pilsner. Den smager også ganske typisk men har en meget let friskhed, en snert af citrus, der gør den en kende mere interessant. Der er også en megen let krydret smag som vel ikke bør kunne komme fra en undergær? 3-4 skumfiduser.

Keeper, 5 % pilsner fra Mikkeller, brygget hos Sly Fox Brewing. Citrus og fyr i duften. Tør, citrus og fyr i smagen – ikke særlig typisk for pilsner men funker ok. 3-4 skumfiduser.

Unleashed  #3 - Über Bock, 10,1 % dobbeltbock fra Great Dane Pub & Brewery (Wisconsin). Überbock kaldet på flasken! Chokolade, kirsebær og dermed næsten lidt syrlighed i duften. Ret sød, med en let syrlighed i bunden og trods alt nogen tør eftersmag, uden at være overvældende bitter. 4 skumfiduser.

#905-909

Ølkosmologi

Black Hole, 13,1 % imperial stout fra Mikkeller. Let duft med tørret frugt og rosiner. Overraskende ret let initielt; man mærker noget chokolade af den bitre slags og de tørrede frugter anes også. Så overvældes man af alkohol og en skarp bitterhed som også indeholder humlearomastoffer som fyr og citrus, men godt skjulte.
Dette er nærmest en legendarisk dansk øl, som også står til 100 på RateBeer. Jeg tror ikke helt jeg forstår hypen. Jeg synes alkoholen og den næsten sur-metalliske bitterhed i kombination ødelægger øllet som i forvejen, overraskende, ikke har så mange nuancer. Jeg har smagt en del imperial stouts der var bedre og denne rater i min mund kun til 3 skumfiduser.

#880

Rariteter fra Amager

Der kom heldigvis undervejs nogle gode ting og sager frem på bordet.

The Big Hunt (for pine), 6,5 % brygget Mikkeller & et californisk bryggeri (Moonlight). To år overskredet holdbarhedsdato, men den gælder kun for levnedsmiddelkontrollen! Ret red ale agtig, men meget flad. Snerper henad barley wine med sherry noter. 3-4 skumfiduser.

Krogsaa I brygget til bartender Jans søn. Flad øl men med god imperial stout smag. Lakrids, solbær, tørret frugt. Sprittet men fylden kan bære det. 4-5 skumfiduser.

Krogsaa II brygget til bartender Jans datter. Dufter gæret og mørk frugt. Ikke så mørk som I’eren men mindst lige så kompleks med frugter og krydderier. God frugtsødme. Gad nu godt have haft en far som bartender Jan, for det er nogle gode øl han har fået brygget. 4-5 skumfiduser.

Kølle, barley wine sølv. 10,5 % Mikkeller, Amager, Ølkonsortier og Ølbutikken. Fantastisk barley wine, der mange år efter stadig sprudler i glasset og har alle gode smagselementer. 5 skumfiduser.

Kølle, barley wine gold (fadlagret på bourbon i fem måneder). Ikke så megen forskel til den ufadlagrede version, og det er på en måde tiltalende for denne mund. Det må derfor ende ud i samme gode karakter – 5 skumfiduser.

Hr. Frederiksen, Danish Red Wine. Imperial stout, Amager. Fadlagringen synes at have taget noget af fylden af den ellers gode Hr. Frederiksen. 4 skumfiduser.

Hr. Frederisken, Swedish Red Wine. Noget så eksotisk som svenske rødvinsfade har denne udgave ligget på. Lidt mere skarp end den danske (alder?). 3-4 skumfiduser.


#848-854

Kihoskh IPALOT

Kihoskh IPALOT, 6,3 % ipa fra Mikkeller, brygget hos de Prouf. En anelse vammelhed i duften, med opvaskemiddelcitrus og græs. I starten smager den mildt og rundt med let blomstret og krydret smag med noget citrus i bunden. Bitterheden der efterhånden dukker op, er rent bitter, næsten pilsner-agtig, men kraftigere. Jeg fornemmer en del alkohol i den let cremede øl. Samlet set er der for mange elementer, der omend de hver især er svage, ikke understøtter hinanden men peger i forskellige retninger og skaber let disharmoni. I en verden fyldt med gode ipa'er er denne ikke en uforglemmelig en af slagsen og faktisk tæt på at være kedelig. 2-3 skumfiduser.

#812

Underall

En serie single hop session IPAer fra Mikkeller og To Øl. Alle tre brygget de Prouf og på 4,6 % og brygget med byg og havre.
 
Underall Polaris. Renskuret citrusduft med let riv. Forbløffende fyldig for at være session ipa/kun på 4,6%. Selvfølgelig ikke supertung men med en underliggende frugtsødme. Polarishumlen giver noget tørt og bittert i bagkanten som trækkes med over i eftersmagen. Der er ikke provokerende smæk for skillingen, så karakteren ender på 3-4 skumfiduser.

Underall Galaxy. Samme grundtype som før. Lidt skarpere duft, mere af grape og let fyr. Virker lidt mindre fyldig end Polaris. Derfor også lidt mindre sødme selv om der er en frugtsmag til stede. Humlen er lidt mere pågående med den noget skarpere grapetone. Ikke nær så slutbitter og heller ikke i denne noget skarp fyr i humlen. Så igen lidt på det jævne med pil opad: 3-4 skumfiduser.

Underall Mosaic. Dufter lidt mere skarpt af fyr og harpiks. I denne er der næsten kun en kraftig, fyrret og tør humle smag til stede. På forkanten anes en meget let citrus men uden en maltbackup forsvinder den hurtigt i den pågående humle. Stadig en øl type i den lette genre men den friske humle smag trækker lidt op. 4 (små) skumfiduser.

Men fine sessions IPAer der beviser, at man godt kan putte smag i en "let" øl. Det er så en større kunst at få balanceret forskellige humler i et godt forhold.

#805-807

I hardcore you

I hardcore you, 9,5 % imperial IPA, samarbejdsbryg mellem Mikkeller og Brewdog. Står beskrevet (læst på RateBeer) til at være en blanding af Brewdogs Hardcore IPA og Mikkellers I beat you, altså ikke noget selvstændigt bryg. Og dog, for så er blandingen tørhumlet nogle gange efterfølgende. Der kan duftes harpiks fra flaskens åbning og i glasset en vammel-malt som typisk er. At drikke den er som at få sparket tænderne ind med en størrelse 45 sikkerhedstræsko: En voldsom og fyldig malt med meget mørke og tørrede frugter må næsten øjeblikkelig vige for et vulkanudbrud af god humlesmag, der virkelig tørrer ganen ud. Og alligevel formår maltsmagen at komme igen således at eftersmagen bliver en ganske fin blanding af højdoseret malt og humle. I eftersmagen smages der lidt mere blød og sød frugt end i starten, hvilket gyder lidt olie udover de humleoprørte vande. Kanonøl, den må få 6 skumfiduser.

#768

Mexas Ranger

Mexas Ranger, 6,6% ale fra Mikkeller. Brygget med alskens ting herunder bønner, chokolade, avokadoblade og chili. Meget tyk og viskøs væske der danner et tykt og fyldigt skum der ligner milkshake! En noget røget duft. Mange smagsindtryk: chokolade, let forbigående chili der lige prikker diskret på tungen, let salt (!) og afsluttende med fyldig røg. Meget stoutagtigt og en øl der kun drikkes langsomt. Anderledes og noget vildt eksperiment men det holder. Fire skumfiduser.

#673

Søndagsdublet

The American Dream, 4,6 % lager fra Mikkeller. Brygget på tre malte og fem humler så en luksuspilsner måske? Dufter lidt af de gode humler med citrus og blomster i næsen. Pilsner let bryg hvor man rigtig kan fornemme de anvendte humler, uden at de på nogen måde bliver dominerende. Blomst, frugt og fin fyr der går med over i den lette og tørre eftersmag. Kunne i en blindtest måske forveksles med en pale ale. Man kan altså godt lave lager/pilsner der smager af noget. Tak for at vise det. 4-5 skumfiduser.

20, 6,8 % IPA fra Mikkeller. (Nok) brygget med 20 forskellige humler oveni 3 anvendte malttyper. Har en noget frugttung og hengemt maltduft. Relativt let bryg, uden megen maltfylde eller -smag. Lidt stenfrugt anes dog under en let bitter tone. Lidt svært at tro at der er anvendt 20 humler med den relativt enstrengede humlesmag, men nogle af humleandelene må være beskedne. En lettere friskhed er der dog og let sprittede mørke bær, med lette blomstertoner. Den bitre smag går hele vejen med over og dominerer eftersmagen. Ikke synderligt ophidsende, må jeg tilstå. 3 skumfiduser.

#640-641

God dansk single humle IPA

Mosaic, 8,9 % imperial IPA fra Mikkeller. Ren og frisk grapeduft fra glassets munding. På trods af det kejserlige islæt så er bryggen ikke overmåde tung og malten er ikke overdøvende kvalm, hverken i duft og ej heller i smag. Pæn fyldig smag dog, men noget spruttede toner. Jeg kan i hvert fald smage noget abrikos. Singlehumlen Mosaic giver en blød, men knastør fyrret smag med isprængt grape. Afslutter med en næsten kremet og alligevel tør bitterhed der suger al væske ud af tungen. Rigtig fin IPA fra Mikkeller, der også kan efterligne andre og ikke kun finde på mere eller mindre nye og underlige smagskombinationer og ølingredienser. 5 skumfiduser.

 #618

Dansk Orval

Åhr hvad?!, 6,8 % belgisk pale ale fra Mikkeller. Lavet med Brettanomyces. Svag, men karakteristisk Brett duft. Let øl, hvor der ikke fornemmes megen maltfylde. Smager næsten udelukkende af de elementer der udgør Brett: græs, læder og støv, på en lidt tør måde. Eftersmagen er ligeledes knastør og der er ikke megen sødme eller humlesmag at finde. Mikkellers Orval kopi; godkendt. 4 skumfiduser.

#615

IPA med tilsætningsstoffer ...

Lakrits IPA, 6,7 % fra Mikkeller i samarbejde med svenske Kolsvart. Er lavet med lakrids og citrus frugten yuzu. Udover en klassisk IPA duft med nåletræ og lidt citrus, anes en hvad jeg fornemmer som let brændt duft. Eller måske noget henad urinen i Brett, selv om der ikke er angivet brug af denne gær. Et let sammenrend af smage, hvor der i bunden anes IPA med fyr, citrus og tørhed; citrus har nok ekstra fart på pga. yuzuen, men holdt pænt i ave. Lakridsen er ikke fremtrædende men dens tilstedeværelse afsløres af en noget anderledes tørhed. Der er også en let frugtsødme til stede. Slutbitterheden varer ved, men skal kæmpe lidt for at vinde over yuzuen. Samlet kan den hive 3-4 skumfiduser op ad hatten.

#614

Tema: Brettanomyces

Lige siden jeg for en god måneds tid siden var i sour skole, hvor jeg lærte at holde af øl med Brettanomyces (i det efterfølgende kaldet Brett), har jeg snuset lidt rundt i butikkerne og forsøgt mig med flere af typen. Det er blevet til en lille samling, der her præsenteres.

Arctic saison, 6 % fra Grassroot Brewing, brygget hos Anchorage Brewing. Fermenteret i egefade. Klassisik Brett duft, men i den lette ende af skalaen. Brettsmagen af græs og læder blandes op med en let citrus i den ganske lette bryg. Meget behagelig øl, der kun viser en let Brett side. Nu er jeg jo ved at være klar til de lidt større udfordringer, men denne er nu ret fin. 4 skumfiduser.

Black Ghost, 8 % ale fra Brasserie Fantome-Soy, Belgien. Flaskens munding var forseglet med både kapsel og prop!! Prægtigt skummende var den da også. Svært at dufte noget gennem skumkronen, men lidt røg og Brett anes. Meget let bryg på trods af de 8 volt; har en let krydret smag ovenpå den svageste karamelmalt. Er det muskat jeg synes at ane? Efter indledningen kommer en blanding af en fin, svag syrlighed og det som jeg mener må være Brettgæren: hest, græs, stald mm. Slutter lidt røg-bittert. En ny variant med Brett for mig; 4 skumfiduser.

Taylor, 6,5 % saison fra Westbrook brewing. Del af deres Bearded Farmer Saison serie. Brygget med rug-, hvede- og  vel også bygmalt, de to humler Tettnanger og Pride of Ringwood, alm saisongær samt Brettanomyces. Særdeles liflig øl, en pæn mængde på bordet efter åbning og selv efter ophæld af et glas fortsatte skummet med at stige op ad flasken i lang tid (se billede). Let drikkelig, med let fylde. En god mængde Brett gør, at det er hest, græs og stald der smages (og duftes). I smagen desuden en let sødme og syrlighed og det ender med en ren bitterhed i en passende lille mængde. Måske vænner jeg mig mere og mere, men den er nu god. 4-5 skumfiduser.

Funky easter, 9,3 % ale fra Mikkeller; som mange af hans øl brygget hos De Proef Brouwerij, Belgien. En påskeøl, dette batch brygget 28.3.13, altså ikke helt friskaftappet. En særdeles funky og Brett duft møder næsen. Usædvanligt let bryg (næsten farligt let), hvor den belgiske malt-ale-bund mærkes inden Brett lægger den lidt stride måtte (men på den behagelige måde) af græs, stald og hest indover. Dette trækker med over i den lange eftersmag der er rent bitter. I smagskampen mellem malten, som er karamelsødlig (der er tilsat kandis) og Bretten, slår malten tilbage med en kort syrlighed, som må skyldes dens alliance med humlen. Denne forsigtige logring med halen er dog ikke en værdig modstander for Brett (er der mon nogen der husker Lord Brett Sinclair?). Fin kombi med en noget tungere maltbund. 4 skumfiduser.

Funked up on wheat, 7 % farmhouse ale fra Stronzo. Med 50 % hvedemalt. Tappet januar 2013. Duft af Brett, men også lidt sødligt, stammende fra hveden. Meget interessant mix i smagen. Hvedemalten, som trods en lethed alligevel trænger igennem med en typisk grundsødme, der indeholder banan. Brettgæren med hele stalden og så en ret bitter humle, der også fremviser lidt syre. Det brager let i sammenstødet, men ingen efterlades slået ud og alle parter enes derefter om kun at bidrage positivt. Det lykkes. Anderledes, interessant øl. Den får 5 skumfiduser.

Brettanomyces Lambicus, 6,4 % pale ale fra Mikkeller. Del af Yeast Series 2.0, hvor identiske øl er gæret med forskellige gærstammer. Her i denne omgang kun denne ene (på Ratebeer ser det ud som om der er mindst 6 forskellige). Dufter frisk og frugtigt, noget melon og med en meget svag Brett. Mellemfyldigt bryg, som har lidt mere pondus end pale ales normalt har, uden dog at være overvældende i smagen. De to smagsindtryk er den klassiske Brett, som er oppe imod hele 5 humler (Simcoe, Nugget, Warrior, Amarillo og Centennial), der giver fine citrusfrugter og en let blomstret krydring i smagen. Fornemmer dog, at citrusen i humlerne hiver lidt mere af "urinen" frem i Brett, uden at det dog på nogen måde bliver ubehageligt. Helt spiller det ikke sammen, men 4 skumfiduser til en fin og funket pale ale. Må hellere holde mig til hvis der kommer en Yeast Series 3.0.

Mareridt, 6 % røgøl (med Brett) fra Bryggeriet Djævlebryg. Der er en sødlig røglugt/duft fra fra øllet. En let øl, der forsøger at kombinere røgøl med Brettgær. Det lykkes fint i starten, hvor røgmaltens let sødlige røgsmag blandeds med Brett'ens karakteristiske våde staldsmag. Ud af mødet dukker lidt overraskende en ret markant syrlighed, der hænger ved længe. Ikke eddike, men citron - tror derfor at alt er som bryggeren har tænkt sig det, men hvad der startede godt, ender mindre fantastisk. Nærmer sig de belgiske sours af den mest utilgængelige type. 2-3 skumfiduser.

#598-604

Humle-stor-komsammen!

19, 6,8 % IPA fra Mikkeller. En duft af en god citronopvask fra glasset! Har i smagen en mellem maltprofil der spænder en bund ud over det vilde eksperiment med hele 19 forskellige humler! Humlefordeling: Simcoe 17,14%, Citra 15,72%, Amarillo 14,29%, Sorachi Ace 10,71%, Bravo 6,79%, Colombus 6,79%, Cluster 4,64%, Warrior 4,64%, Cascade 3,57%, Centennial 3,57%, Palisade 2,86%, Challenger 1,43%, Galena 1,43%, Magnum 1,43%, Mt Hood 1,43%, Tettnanger 1,43%, Nugget 0,71%, Super Galena 0,71%, Williamette 0,71%. Sådan! Der findes et mylder af smage, herunder ananas, citron, melon, mango, solbær, fin peberagtig krydring og florale toner. Afslutter ret bittert, både af den gode nåletræskarakter samt en mere ren bitterhed. Ved ikke om det giver mening at bruge 19 humler og i præcist det angivne blandingsforhold. Det oplyses ikke om nogle kun er brugt enkelte steder i processen eller om de alle er bitrings-, aroma- og tørhumler. Men summen er en spændende IPA, der med masser af smag stadig er knastør tør. 4-5 skumfiduser.

#595