Amager bryghus' normale juleøl har samme etikette hvert år, mens indholdet og den fjollede historie om Kurt udvikles. Så vidt jeg ved er der først officiel release af den næste weekend på bryggeriet, men jeg kom i weekendens løb forbi en butik, som havde den på hylderne sammen med rigtig mange andre fra danske bryggerier. Så nu ryger den ned i halsen og ud på bloggen.
Amager julebryg 2018, 6,5 % engelsk dark ale. Den dufter meget maltet, med friske og frugtige undertoner henad blomme og generelt noget gæret. Den er i første mundskyl ret sød, med malt, karamel og mørkt brød. Det er den samme, let gærede frugtige undertone som i aromaen. Jeg kan skrive blomme og pære, men det er ikke helt korrekt, uden dog at være en total skæv association. Der udover noget let krydret med peber og gær. Der er også nogen alkoholisk smag og varme. Der er ikke megen humlesmag og bitterheden er lav, men lige akkurat mærkbar. En fin vintervarmer med sødme og let kant. 4 skumfiduser.
#1884
Viser opslag med etiketten dark ale. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dark ale. Vis alle opslag
søndag den 21. oktober 2018
onsdag den 25. januar 2017
Opsamling
Fandt nogle halv- og helgamle smagsnoter hvor de tilhørende billeder for længst er gået tabt i æteren. Da de er skrevet til bloggen, må jeg hellere lægge dem op, selv om de har ligget og samlet elektronisk støv et godt stykke tid.
Black Imperial Russian Stout, 10,5 % fra Klosterbryggeriet. Der er bl.a. anvendt røgmalt og det er det mest markante i duftbilledet der også byder på chokolade og mælk. Den tilsatte peated whisky fra Stauning sætter præg på smagen, sammen med røg, chokolade og let bitre noter. Ikke ret megen karbonering mens mundfylden er solid men ikke voldsom. Den smager samlet mere af god whisky end rendyrket stout. Det er populært at blande disse indtryk sammen, jeg har oftest fået det som fadlagring i gamle tønder, men det må naturligvis være hurtigere og billigere at lave den med whisky direkte i brygget. Der er vist også rift efter gamle tønder. Jeg kan godt lide røget whisky og jeg kan også godt lide mørke stouts, mens jeg er mere loren ved sammenskudsgilder - det ved bloggens læsere vist godt. Her er det ikke endt helt skidt men heller ikke synergistisk. Derfor tre skumfiduser.
Double Black Tide, 8,4 % west coast cascadian dark ale, et samarbejdsbryg mellem Boneyard og Lervig. Spændende stil-betegnelse! Den dufter tungt af karamel og tørrede frugter. Den starter også med at smage som sød rosinsaft, men nødder, kaffe og pæn bitterhed slår tilbage. Der er næsten noget belgisk over malt og gær og så får humlen ikke nogen dominerende indflydelse. Den er nu rimeligt afbalanceret synes jeg og kan godt bedømme den til fire skumfiduser.
Dark Penance, 8,9 % imperial black ipa fra Founders. De forfølger mig, disse ibipa som jeg først for nylig er stødt på. Her byder denne ind med chokolade og kaffe i duft og smag og med en lidt udefinerbar, underlig humle - er det dild? Jeg kan ikke se, at der skulle være anvendt Sorachi Ace. Nok mest den sorte stout der sætter dagsordenen men der er (rester af) humle smag og især bitterhed. Det ender som den mindst gode af typen indtil videre, med 3-4 skumfiduser.
Hop Hunter, 6,2 % ipa Sierra Nevada. De har damp-destilleret frisk humle umiddelbart efter høsten og brugt dette i fremstillingen. Den dufter og smager nu ikke helt overdrevet, omend bitterheden er rimeligt fremtrædende. Humleduften starter med citrus og fyr men det damper hurtigt af. Ligeledes er humlearomaen flygtig og kun bitterheden er vedvarende. Det lyder godt på etiketten men holder ikke helt, her næsten otte måneder efter produktionsdato. Det ved jeg jo godt ... Det bliver kun til tre skumfiduser.
18 anniversary IPA, 8,5 % IPA fra Stone Brewing. Dufter af appelsin. Appelsinen er også ret tilstedeværende i smagen. Derudover en mellemfyldig maltsmag, der har lidt bolche-sprut over sig. Bitterheden er først lidt fraværende men giver midt i appelsinsødmen en let sluttørhed. Kunne have kammet over og blevet en fantaøl, men hiver sig lige op til en lille 4 skumfiduser.
Galaxy IPA, 7,5 % IPA, fra Big Muddy Brewing. Næsten ingen duft. Let fylde og malt, med sprittet abrikossmag. Humlen (Galaxy?) giver ikke megen tørhed i starten - det er mest lidt citrus smag, men i eftersmagen kommer en let og neutral tørhed snigende og lægger sig blidt på tungen. Rolig og fin - 3-4 skumfiduser.
#1448-1453
Black Imperial Russian Stout, 10,5 % fra Klosterbryggeriet. Der er bl.a. anvendt røgmalt og det er det mest markante i duftbilledet der også byder på chokolade og mælk. Den tilsatte peated whisky fra Stauning sætter præg på smagen, sammen med røg, chokolade og let bitre noter. Ikke ret megen karbonering mens mundfylden er solid men ikke voldsom. Den smager samlet mere af god whisky end rendyrket stout. Det er populært at blande disse indtryk sammen, jeg har oftest fået det som fadlagring i gamle tønder, men det må naturligvis være hurtigere og billigere at lave den med whisky direkte i brygget. Der er vist også rift efter gamle tønder. Jeg kan godt lide røget whisky og jeg kan også godt lide mørke stouts, mens jeg er mere loren ved sammenskudsgilder - det ved bloggens læsere vist godt. Her er det ikke endt helt skidt men heller ikke synergistisk. Derfor tre skumfiduser.
Double Black Tide, 8,4 % west coast cascadian dark ale, et samarbejdsbryg mellem Boneyard og Lervig. Spændende stil-betegnelse! Den dufter tungt af karamel og tørrede frugter. Den starter også med at smage som sød rosinsaft, men nødder, kaffe og pæn bitterhed slår tilbage. Der er næsten noget belgisk over malt og gær og så får humlen ikke nogen dominerende indflydelse. Den er nu rimeligt afbalanceret synes jeg og kan godt bedømme den til fire skumfiduser.
Dark Penance, 8,9 % imperial black ipa fra Founders. De forfølger mig, disse ibipa som jeg først for nylig er stødt på. Her byder denne ind med chokolade og kaffe i duft og smag og med en lidt udefinerbar, underlig humle - er det dild? Jeg kan ikke se, at der skulle være anvendt Sorachi Ace. Nok mest den sorte stout der sætter dagsordenen men der er (rester af) humle smag og især bitterhed. Det ender som den mindst gode af typen indtil videre, med 3-4 skumfiduser.
Hop Hunter, 6,2 % ipa Sierra Nevada. De har damp-destilleret frisk humle umiddelbart efter høsten og brugt dette i fremstillingen. Den dufter og smager nu ikke helt overdrevet, omend bitterheden er rimeligt fremtrædende. Humleduften starter med citrus og fyr men det damper hurtigt af. Ligeledes er humlearomaen flygtig og kun bitterheden er vedvarende. Det lyder godt på etiketten men holder ikke helt, her næsten otte måneder efter produktionsdato. Det ved jeg jo godt ... Det bliver kun til tre skumfiduser.
18 anniversary IPA, 8,5 % IPA fra Stone Brewing. Dufter af appelsin. Appelsinen er også ret tilstedeværende i smagen. Derudover en mellemfyldig maltsmag, der har lidt bolche-sprut over sig. Bitterheden er først lidt fraværende men giver midt i appelsinsødmen en let sluttørhed. Kunne have kammet over og blevet en fantaøl, men hiver sig lige op til en lille 4 skumfiduser.
Galaxy IPA, 7,5 % IPA, fra Big Muddy Brewing. Næsten ingen duft. Let fylde og malt, med sprittet abrikossmag. Humlen (Galaxy?) giver ikke megen tørhed i starten - det er mest lidt citrus smag, men i eftersmagen kommer en let og neutral tørhed snigende og lægger sig blidt på tungen. Rolig og fin - 3-4 skumfiduser.
#1448-1453
mandag den 16. juni 2014
Engelske ales
Ved et af mine besøg hos Høkeren fik Gyda omtalt engelske ales i så positive toner, at jeg satsede og købte fire fra Greene King, selv om mine erfaringer med de traditionelle typer ikke er positive. Og lad mig bare røbe, at jeg heller ikke så lyset denne gang, men på den anden side heller ikke fortrød.
Noble, 5,0 % lager og så selvfølgelig lidt uden for indlæggets tema. Ikke megen duft fra glasset. Lidt stram græs. En noget klassisk lager øl men med en fin krisp tone af citrus der blandes godt med græssmagen. Der er en let sødlig undertone til stede med banan og nellike - lidt som en hvedeøl. Den anvendte Tettnang humle må være smagsgiveren. En mere karakterfuld øl end den typiske lager, men ikke noget der som sådan rydder nogen forsider. Tre store skumfiduser.
St Edmund's Golden Beer, 4,2 % ale. Brygget med Cascade og First Gold humler. Dufter ret entydigt af citrusgulvvask! En meget let og frisk ale, med en let perlende kant af citrus som mest markante smagsgiver. Dermed en frisk og letdrikkelig øl. Synes at erkende at den er en kende mere "fedtet" eller viskøs end foregående lager, hvilket giver den en lidt anderledes mundfylde. Men stadig en meget let og uprovokerende øl, der nok i visse situationer vil gøre glimrende fyldest, men som et i et historisk perspektiv nok risikerer at gå i glemmebogen ret hurtigt. 3 skumfiduser.
Strong Suffolk, 6,0 % dark ale. Let æbleduft. Frugten går igen i smagen, der dog er ret maltet, med noget spruttet undertone og mørke bær og lidt lakrids. Den mellemfyldige bryg rummer de lidt strittende smagsindtryk fint. 4 skumfiduser.
Yardbird, 4,0 % pale ale. Skulle være inspireret af de amerikanske udgaver. Let citrusduft på den opvaskemiddelagtige måde! Ikke overraskende en let bryg, der indleder lidt tørt-bittert, mens som derefter frigiver nogen maltsødme på en let frugtig måde. På en måde lidt omvendt for det er den lette sødme, der er mest udtalt i eftersmagen, dog uden at den tørre bitterhed helt forsvinder. Med de få procenter er det lige før man kan give skolebørnene den med i madpakken! 3 skumfiduser.
#706-709
Noble, 5,0 % lager og så selvfølgelig lidt uden for indlæggets tema. Ikke megen duft fra glasset. Lidt stram græs. En noget klassisk lager øl men med en fin krisp tone af citrus der blandes godt med græssmagen. Der er en let sødlig undertone til stede med banan og nellike - lidt som en hvedeøl. Den anvendte Tettnang humle må være smagsgiveren. En mere karakterfuld øl end den typiske lager, men ikke noget der som sådan rydder nogen forsider. Tre store skumfiduser.
St Edmund's Golden Beer, 4,2 % ale. Brygget med Cascade og First Gold humler. Dufter ret entydigt af citrusgulvvask! En meget let og frisk ale, med en let perlende kant af citrus som mest markante smagsgiver. Dermed en frisk og letdrikkelig øl. Synes at erkende at den er en kende mere "fedtet" eller viskøs end foregående lager, hvilket giver den en lidt anderledes mundfylde. Men stadig en meget let og uprovokerende øl, der nok i visse situationer vil gøre glimrende fyldest, men som et i et historisk perspektiv nok risikerer at gå i glemmebogen ret hurtigt. 3 skumfiduser.
Strong Suffolk, 6,0 % dark ale. Let æbleduft. Frugten går igen i smagen, der dog er ret maltet, med noget spruttet undertone og mørke bær og lidt lakrids. Den mellemfyldige bryg rummer de lidt strittende smagsindtryk fint. 4 skumfiduser.
Yardbird, 4,0 % pale ale. Skulle være inspireret af de amerikanske udgaver. Let citrusduft på den opvaskemiddelagtige måde! Ikke overraskende en let bryg, der indleder lidt tørt-bittert, mens som derefter frigiver nogen maltsødme på en let frugtig måde. På en måde lidt omvendt for det er den lette sødme, der er mest udtalt i eftersmagen, dog uden at den tørre bitterhed helt forsvinder. Med de få procenter er det lige før man kan give skolebørnene den med i madpakken! 3 skumfiduser.
#706-709
Etiketter:
Ale,
dark ale,
Greene King,
Lager,
Pale Ale
Abonner på:
Opslag (Atom)




