Fødselsdagsgaveøl

Jeg fik en eksklusiv, estisk og særdeles fadlagret øl i fødselsdagsgave fra min søde kæreste.

Surmapatt, 13 % fadlagret imperial porter fra estiske Pühaste. Trippellagret på Sauternes-, portvins- og whiskyfade. Meget sødlig duft, med chokolade, rosiner, figner, whisky og kaffe. Ret flad øl, der må have mistet pusten efter de tre runder i tønderne. Sød indledning, der hurtigt følges af whiskynoter og alkohol. Her er der også vanilje at finde, udover elementerne beskrevet før. Nederst noget svagt, rødlig frugt. Jeg kender ikke den rene Surmapatt, så jeg ved ikke, hvor meget ekstra, der er tilført, men alle tre ophold fornemmes, med whiskyen stærkest, og portvinen svagest. Det måtte godt have været let omarrangeret, hvis jeg skal komme med et enkelt ankepunkt til den dejlige og komplekse øl. Fem skumfiduser og mange tak for den fine gave!

 

#2296

Øldysten #4

Den fjerde øldyst her på bloggen har allerede et bryggeri som sikker vinder, idet Fanø stiller op med to forskellige udgaver af deres juleporter. Den ene version er "blot" af typen imperial, mens den anden, af samme type, har været fire måneder i et whiskyfad fra Stauning whisky. En gylden mulighed for at bedømme, om den slags behandling af øl er forsvarligt ud fra etiske og ølvelfærdsmæssige overvejelser.

Imperial Jule Porter, 9,8 %, med krydderier. Brygget med kanel og kaffe, og lagret på kaffebønner og polynesisk vanilje.

Udseende: Brunsort, formentlig klar, med fint, stabilt lysebrunt skum, der kravler op ad glassets inderkant.

Duft: Chokolade, kaffe, lidt røde bær, og svag kanel.

Smag: Kaffe og chokolade i skøn forening, hvor ingen dominerer over den anden. Kanel og lidt spids peber. Varmende alkohol, der holder hånden under øllet og løfter det. Vaniljen fanger jeg næsten ikke, hvilket set med min mund er godt. En medium bitterhed slutter af, sammen med en meget diskret syrlighed.

Karbonering: Lavt karboneret, med en super cremet mundfylde. Det føles bare lækkert at hælde slurk på slurk i munden og køre det rundt.

Samlet indtryk: Ret god øl, som det bliver svært at lave bedre ved at fadlagre den, men hvis det går godt, så kan jeg se frem til næste opskænkning nedenfor. 5 skumfiduser.

Imperial Barrel-Aged Jule Porter, 10,3 % krydret og fadlagret imperial porter. Der nævnes ikke noget om vanilje her, så måske er det ikke helt samme bryg?

Udseende: Samme brunsorte væske med lysebrunt skum der næsten klæber til glasset. Lidt mindre holdbart skum end medkombattantens.

Duft: Mørk, bitter chokolade, whisky, rosiner, brændt kaffe og svag kanel.

Smag: Whisky og den bitre chokolade er forrest, fulgt op af kaffe, kanel og peber. Alkoholen er mindst lige så meget til stede som varmegiver og altså også som smagsgiver. Den er næsten blevet lidt for dominerende i forhold til den meget fint afstemte smag fra før, men samtidig ikke mere end at det også tilfører noget andet (og godt).

Karbonering: Lige så lavt karboneret, men knap så cremet. Whiskyen gør lidt mere skarp, også i mundfylde synes jeg.

Samlet indtryk: Også her en ret god øl som pga. fadlagringen er lidt mere strittende og udfordrende, men også interessant. Jeg finder ingen grund til at ændre karakter, så 5 skumfiduser.

Men, Øldysten #4 skal have en vinder og det bliver, trods alt, den rene Jule Porter der med et mulehår vinder på målfoto. Jeg kan dog sagtens forestille mig mere udprægede fadlagrings aficionados sværge til porteren, der svømmede rundt i en tønde inden flaskning. Og den fedeste etiket sidder på den fadlagrede! Tæt dyst, med to meget værdige deltagere.

#2161-2162

To fra Fanø Bryghus

Fanø bryghus laver spændende øl og efterhånden ser jeg dem flere steder. Disse er endda købt i en Meny på Østerbro. Fanø fortjener at blive mere kendte, men gælder det også for disse to, som jeg ikke har smagt før?

Whisky & Rye, 12 % fadlagret imperial porter. Øllet har trukket 6 måneder i fade fra Stauning Whiskey. Den først lidt for kølige duft indeholder chokolade, vanilje og lakrids. Efter en vis tilnærmelse til stuetemperatur kommer også noget træduft ind i spillet. Hvad der først slår mig i smagen er et fint parspil mellem lakrids og whisky, altså den lidt mere krydrede side af brygget, som altså dominerer over malten, der mest har karakter af chokolade. En snert af frisk humlesmag anes også, mens bitterheden er begrænset. Ikke voldsom fyldig, men lidt olieret føles den dog. Lidt lækker på den søde måde, i hvert ikke en man vil blive forskrækket over at støde på en mørk aften. 4-5 skumfiduser.

 

Coffee Puncher, 11,5 % imperial dry stout. Brygget til ære for Fanøs kaffepunch og derfor lagret snapsevædede træstykker og kaffe. Der er nu intet vildt/væmmeligt eksotisk over duften, som er mørk bitter chokolade og kaffe, og kun en antydning snaps. På etiketten udloves en bone dry stout og det er også første association, sammen med en sammensat bitterhed fra brændt malt, alkohol og kaffe. Snapsen er noget mere fremme i smagsbilledet end whiskyen var i foregående, eller rettere, den stritter lidt mere ud, nu hvor den ikke pakkes ind i sødme. Venligt kan man så sige at den er mere karakterfuld og jeg smider også 4 store og venlige skumfiduser efter den. 

 

 

Svaret på det indledende spørgsmål er ja, de får begge en klar anbefaling. I øvrigt nogle spøjse, men fine portrætter på etiketterne.

 #2145-2146

Guld fra Göteborg

Var primo maj i mit civile embeds medfør nogle dage i Göteborg. Rejste hjem med tog, så der var plads til at have noget fra Systembolaget indhøstet med i tasken. Købte øl fra lokale bryggerier og de er jo ikke så ringe, dem af dem jeg kendte på forhånd!

That's not how anagrams work, mate, 4,7 % gose med surkirsebær, rødbede og peber fra Beerbibliotek. Jeg vil undlade at sige noget om navnet på øllet og i stedet fortælle, at jeg dufter syrlighed både fra gæring og fra frugttilsætningen samt noget yoghurt. Smagen er mangefacetteret med syre, gær, salt og en anelse rødbede; beden måtte godt i min mund være lidt mere til stede. Let og luftigt som noget sodavand og meget forfriskende på fjerde sal i den sydvestvendte stue, der suger lys og varme til sig sådan en sommerdag i maj. 4-5 skumfiduser.

A passion for gingers #143, 3,8 % Berliner Weisse fra Beerbibliotek. Brygget med passionsfrugt og ingefær. En stram syrlig duft er de første indtryk opsamlet af næsen. Bagved fornemmer jeg lidt vildskab og lidt træ, begge dele sandsynligvis stammende fra gæringen. Smagen er frisk og jeg tænker umiddelbart mest på barndommens grape tonic når jeg skal sætte de første ord på. Det er en svagt røget træsmag og  mindre vildskab her end i duften. Ingefæren kan kun lige akkurat anes og den skal heller ikke være mere fremtrædende. Samlet mere frugt end BW men det gør den ikke mindre letdrikkelig. Fire skumfiduser.

Still not found what you're looking for?, 8 % havre stout fra Beerbibliotek. Kaffe, chokolade og mælk mærker jeg i næsen. Smagsmæssigt kan den karakteriseres som værende tilhørende den søde type med karamel, mørk chokolade og blød mundfølelse. Men der er også kaffe, askebæger og en svag syrlighed og medium bitterhed, der sørger for at det ikke bliver lutter sødsuppe. Det er samlet en rigtig god stout som fortjener fem skumfiduser.

Västkust pale ale, 5,8 % fra Oceanbryggeriet. I duft og smag er malten, stilarten til trods, den mest dominerende med karamel. Jeg fanger en lille slat lakrids og noget parfumeret i smagen der ender medium bittert. Virker måske lidt afdanket og et kig på bedst-før datoen antyder en øl over 4 måneder gammel. Lidt forbløffende at det kan findes på hylderne i deres hjemby. Som oplevelse her og nu rækker det kun til 2-3 skumfiduser.

Stallbacken ipa, 5,9 % fra Oceanbryggeriet. Mest maltede indtryk fra duften. Balancen mellem malt- og humlesmag er næsten som i en dobbelt ipa, men det er ikke så malttungt som i en sådan. Der er noget abrikosmarmelade i smagen som i øvrigt er tør og det slutter fint bittert. Fire skumfiduser.

Arbetarporter, 9 % imperial porter fra Oceanbryggeriet. Det mørke øl byder øjeblikkeligt ind med kaffe, lakrids og chokolade i duften. Jeg fornemmer næsten noget laktose. I smagen støder noget røg og nogle frugtsyrlige elementer til på et lidt svagere niveau. Øllet forekommer slet ikke så fyldigt eller alkoholstærkt som tilfældet er. Men det er nu ikke det rene vand. Jeg fanger ikke nogen bitterhed fra humlen; det der er stammer formentlig fra de ristede malte. Men en dejlig nydeøl er det. 4-5 skumfiduser.

Göteborgsporter, 5 % fra Oceanbryggeriet. På etiketten omtales det, at der har været brygget porter i Göteborg i 200 år og derfor denne hyldestøl og fortsættelse af traditionen. Jeg fornemmer mest mørk chokolade i duften. Smagsmæssigt er der chokolade og let røg i en noget tynd bryg, men så er den også kun halvt så stærk som den foregående. Allernederst lidt syrlighed og ikke nogen udtalt humlebitterhed. Faktisk er det mest røgsmagen der er vedvarende, og det redder den en halvkarakter højere op til 3-4 skumfiduser.

Sublimo, 6,5 % pale ale fra Stigberget. Vel det bryggeri i Skandinavien der først bryggede New England IPAer og fik stor succes med det. Her en pale ale der også er godt grumset. Duften er en blanding af harpiks og opvaskevand med parfumeret sæbe. Smagen er frisk og frugtig på en pale ale'sk baggrund, dvs. lidt tynd i bunden. Passionsfrugt og grape samt også noget let rivende harpiks finder jeg i smagen og der er en smule bitterhed til sidst. Fin tørstslukker der efter en lang togtur hjem fra brygnings- og indkøbsbyen Göteborg, gjorde det godt. 4-5 skumfiduser til denne NEIPA.

Ever, 6,0 % ipa fra O/O brewing. Frisk duft, af den slags som jeg får associationer til opvaskevand til. Og ganske vist er det en plumret øl men så stopper de negative associationer og jeg kan nyde den friske ipa med citrus og fyr som de bærende smagselementer. Der er en let slutbitterhed og det er alt i alt en dejlig øl. Fem skumfiduser.

Narangi, 6,8 % ipa fra O/O brewing. Fin duft af grape, appelsin og fyr. Ret meget de samme indtryk genfindes i smagen. Der er nogen sødmefuld malt der peger i den anden retning. Det er som de kalder det en fin humlejuice. 4-5 skumfiduser.

Baltic, 7,5 % porter fra O/O brewing. Duften er som den skal være, chokolade, røg, lakrids. Mild i smagen, holder sig mere til antydningens kunst end den lige uppercut. Chokolade, vanilje og lakrids, mens røgen ikke rigtig gør sig gældende. Også noget mælk/laktose. Bitterheden er også moderat. Absolut dejlig, men jeg kan godt lide det med lidt mere kant. 3-4 skumfiduser.

Muscles, 8,2 % imperial ipa fra O/O brewing. Lidt tung og tyk duft som jeg plejer at beskrive som marmelade hænger lavt over glassets kant. Der er noget ikke nærmere bestemt tropefrugt blandet med noget alkohol. Smagen er lidt på samme måde; sød, tungt frugtig og bitter, som at tygge på appelsinskrællen i mormors hjemmelavede appelsinmarmelade i 1970'erne. Stilarten er sjældent bællevenlig og denne er da også en pæn mundfuld, med tydelig alkohol i smagen. Så den skal tilgås med tålmodighed og måske en smule overbærenhed. 3-4 skumfiduser.

Lushious, 6,3 % New England ipa fra Mohawk. En helt igennem gennemført og stiltro NEIPA med tropisk frugter (passion, ananas og mango), grumset udseende, blød mundfulde og lav bitterhed. Og når man så er fan af stilen, så skal det score godt. 5 skumfiduser.

Ølmæssigt er Göteborg en dejlig by. Jeg har ved flere lejligheder spist og drukket på Ölrepubliken, hvilket også, lidt udenfor nummer, får en anbefaling med.

#1752-1764

Lifligheder i Lissabon

Havde i slutningen af august en uges tid i Lissabon. Besøgte to brewpubs og fik også smagt lidt flaskeøl. Hermed en stor runde portugisisk.

Første ølrelaterede handling var at tage til Duque Brewpub, Lissabons første brewpub. Den ligger temmelig centralt, i et ret turistet område og er således nem at komme til, uden at der den søndag aften jeg var der, var fyldt på nogen måde. De serverer 5 samplere til 10 Euro og øltenderen synes så sandelig at jeg skulle vælge de dyreste ... Man skriver sine valg med kridt på flightbrættet og der bliver hældt op. Jeg havde bl.a. valgt nummer 9 men den anden tender læste det på hovedet og gav mig nummer 6! Misforståelsen blev rettet og jeg fik lov til at beholde den fejlophældte ...

Dagens 12 haner med portugisisk

Dagens femling, der blev til seks

Sourdade, 4,1 % Berliner weisse fra Post Scriptum Brewery. Let syrlig duft. En ret let BW, med tynd krop, medium og behagelig syrlighed, med noget underliggende krydring, jeg ikke helt kan navngive. Dild måske. En fin tørstslukker, hvilket stilarten gerne er/skal være. 3-4 skumfiduser.

Blonde Ale, 5 % fra Cerveja Lince. "Bonusøllen" som oprindelig ikke blev valgt. Temmelig klassisk blonde ale, med banan og peber, nellike og koriander i smag og duft. Blød og behagelig, måske lidt for meget? 3 skumfiduser.

Chindogu, 6,5 % IPA fra Passarola brewing. En massiv humlesmag, der er knap så tropisk og harpiksfyldt som så mange andre. Melon, mango, mandarin og sødmefuld, men uden at tænderne klistrer sammen. Humlen må være tilsat sent, for der er ikke megen bitterhed. Ligner nok New England IPA lidt, men er dog helt klar (midterste glas ovenover). 4-5 skumfiduser.

Saison O'Connor, 6,5 % fra Cerveja Independente Musa. Let banan i duft og smag. Smager sødere end blonden og har en lettere krydring. Fanger noget "grønt" i den krydrede smag. Fin og frisk, 3-4 skumfiduser.

Port BA, 13 % barley wine fra Cerveja Letra, Mean Sardine og norske Lervig. Så blev ABV'en lige fordoblet! Og der er smæk for skillingen mht. de andre parametre. Kraftig duft af både tørret frugt, men også kirsebær. Det genfindes i smagen, som næsten er overdøvet af en alkoholisk både varme og smag. Det er sødt og stærkt og får 4-5 skumfiduser.

Red Zeppelin, 5 % red session IPA fra Cerveja Independente Musa. Med den procentsats er den vel næsten over session-grænsen, uden at jeg ved om den er defineret. Og den smager også af mere - megen malt som stilen foreskriver, og malten er både sød og krydret. Bryggen er tør og bitter, men der er ikke så megen humlesmag. Jeg kan godt lide røde ales ... 4 skumfiduser.

Jeg fravalgte den ene øl fra dem selv, der var på hanen den dag. På vej ud af døren fik jeg købt mig en håndfuld flasker to go, som blev nydt de følgende aftener på hotellet, herunder en af deres egne.


20 02, 12,9 % russisk imperial stout fra Duque Brewpub, men lidt spøjst brygget hos Post Scriptum. De har nok ikke flasketapningsmulighed i biksen. Tyk duft af chokolade, kaffe og let røg. Den starter dejlig chokoladesødt i smagen, men har kant bestående af kaffe, røg og spiritus, det seneste stammer fra lagringen i bourbon fade. Fadlagringen giver et udtryk henad syrlig-vammel sødme, sådan som lidt billig bourbon nu en gang smager. Heldigvis er brygget tykt nok til at pakke det blødt ind, så det ikke stritter for voldsomt men nøjes med at give modspil. Men det er stadig en voldsom øl, godt den forhandles i 33 cl flasker. Det giver 4 skumfiduser.

Double oatmeal stout, 8 % fra Passarola brewing. Kaffe, let røg og maltsødme i duften. Blød og behagelig i munden, med brændt maltsødme og en del kaffe, der medvirker til en meget tør og mediumbitter eftersmag. Fornemmer også en bitte smule af den væmmelige vanilje. Det er lige før, at der er for meget kaffe i, men det holder sig inden for det af Dude Beering godkendte område. Fire skumfiduser.

Finisterra, 8,5 % imperial porter fra Dois Corvos. De skriver at den er så mørk, at den kan farve ens tøj og den fremstår også meget mørk. Chokolade, kaffe og mælk er blandt duftindtrykkene og de er ikke væsentligt forskellige fra smagen. Chokoladen er mørk og sød, kaffen behersket og en smule røg blander sig. Den er dejlig blød og forførende og fremstår lettere drikkelig og mindre kompleks end de to foregående. Den fremstår på en måde bedre komponeret. Rigtig fin øl, fem skumfiduser.

Hadron Collision, 7 % amerikansk stout fra Passarola brewing. Ekstremt skummende øl som det ses på billedet. Der blev ved med at stige skum op ad flaskehalsen 5 minutter efter åbning og i glasset forsvandt skumdynen ikke de første ti. Der bør være mere styr på eftergæringen på flaske - selv anden- og tredjeophæld frembragte stort set kun skum i glasset. Når de værste bobler havde lagt sig kunne jeg opfange svage, klassiske stout dufte som malt, chokolade og kaffe. Smagen er også let og diskret med de samme indtryk men det er komponeret godt i al dens minimalisme. Rigtig interessant bliver det dog ikke. 3 skumfiduser.

Babilónia, 10 % barley wine fra Dois Corvos. Lagret på egefade, hvor der før har været Abafado i, en portugisisk dessertvin, hvis jeg har forstået det korrekt. Og vi er klart over i den søde boldgade, både i den intense duft med malt, karamel og stenfrugtsødme samt i smagen med samme karakteristika, der også meget godt forstår at skjule den tocifrede alkoholprocent. Der er en lille efterbrænder af noget sprut, let bittert og så fadnoter. Det er sødt, men ikke klistret, og fungerer, især hvis ikke man tror, at her er en tørstslukker. 4 skumfiduser.

Jeg måtte også forbi Quimera Brewpub. Den ligger lidt ude vest for centrum men tæt på hvor mit kursus var, så den kunne jeg spadsere hen til en sen eftermiddag. Det ser hyggeligt ud udefra.

Også her er der udelukkende portugisisk i hanerne og de serverer tre samplere for 7,5 Euro - men det er nogle pænt store samplere (vel 20 cl). Jeg nappede to runder plus en flaske til sidst.

Fin øltavle - der må være et nogenlunde permanent udvalg hvis man skal orke at lave så fine skilte

Første runde

Cherry Sour, 4,7 % fra Quimera brewpub. Lidt skarp og halvrådden duft, men den flotte farve kompenserer herfor! Ganske tynd krop og følgelig smagsindtryk i den mere subtile ende af skalaen. Jeg fanger syre, træ, mælk og så kirsebær. Frisk og forfriskende - 4 skumfiduser.

American IPA, 6 % fra Cerveja Lince. Har smagt den under et tidligere ophold i byen, men den kom ikke på bloggen den gang, men nu får den chancen. Markant duft af svensk skovbund, hvor ikke kun fyr og harpiks, men også jord, mos og alt andet botanik er med. Ekstrem blød mundfylde, men vi skifter fra skov til blomstereng i smagen. Blomstret, krydret, med lakrids og meget lidt bitterhed. Det er ikke NEIPA sådan strikt, men i udtryk minder det om det, bare ikke så juicet og plumret. 4 skumfiduser.

Raspberry sour, 5 % fra Dois Corvos. Der er mest hindbærduft fra glasset og ikke særlig meget syre og vildskab. Det samme gør sig gældende for smagen og med den halvkraftige karbonering minder det næsten mere om rød sodavand end om en sour. Så selv om hindbærsmagen er fint doseret, ender det lidt fejl-castet. Som når Robert de Niro prøver at spille komedie. 2-3 skumfiduser.

Anden runde - lidt mere mørk

Coffee stout, 5,3 % fra Quimera brewpub. Mest mørk chokolade i duften. Bitterchokolade i smagen, suppleret af et lille shot kaffe og en let syrlighed, der en gang i mellem sniger sig ind i ølstilen, uden at det på nogen måde bliver til en sort IPA. Let slutbitterhed i en lidt tynd suppe. 3 skumfiduser.

Condestável, 9 % mørk belgisk ale fra D'Ourique. Måske var mit snudeskaft lidt forstyrret denne aften for jeg fangede ikke meget fra denne mørke øl. Heldigvis fungerede smagsløgene nogenlunde. De registrerede malt, karamel, men også en underlig syrlighed, som virker ret forkert. Ikke at jeg tror, at der er forurening, men den bidrager til en grim smag. Alkoholen spiller ind til sidst og det er også lidt skarpt. Nej, den her syntes jeg ikke var god. 2 skumfiduser. Bryggeren fra D'Ourique var til stede da jeg bestilte første flight, han var desværre/heldigvis gået, da jeg nåede til afslutningen på andet.

Northern brown ale, 4,8 % fra Quimera brewpub. Jeg fanger ikke meget med næsen alene. Smagsmæssigt går det kun en anelse bedre. Let malt som smager af mørkt brød, en let syrlighed (humle?) og ikke så meget mere. Den er kedelig og anonym. 2 skumfiduser.

Jeg måtte så lige få rettet op på disse sidste indtryk, og bad om at få en sjælden øl.

Special edition ale 03, 7,6 % belgisk trippel fra Cerveja Artesenal Vitriol. Bag bryggeriet står en ingeniør, der har bygget sit anlæg selv. Rimelig sød duft, med malt, lyst brød, gær og krydderier. Sød maltbund i smagen, let krydret med peber og koriander, let bitterhed og ikke megen sprut. Jeg synes, det smager som en blonde, men procentsatsen er for høj til den stilart. Det gør så ikke så meget, da blonder har forkørselsret i min gane i forhold til tripler. 4 skumfiduser.

Sådan laver man øl

Det blev samlet til et par fine oplevelser i portvinslandet. Det er sjældent, hvis aldrig, at jeg har set noget herhjemme fra Portugal.

#1590-1607

Nyt fra Nørrebro bryghus

Nørrebro bryghus har startet en egen lille legeplads med brandet BRAW - hvor jeg har været forbi med mine smagsløg et par gange. De laver åbenbart også lidt nyt under eget navn, med kraftig reference til en spaghetti-western klassiker. Her smages hvorvidt øllene har mulighed for at opnå samme kultstatus. * helt nyt er det ikke; det er kun for den ydmyge blogbestyrer, at øllene er nye *

Forfærdeligt overbelyst billede - serien var faktisk noget mere grafisk elegant end hvad fremstillingen lader antyde

The Good, 5 % økologisk pale ale. Meget diskret og tilbagelænet duft og smag. Der skulle være anvendt fem humler af bedste kvalitet og smagspotentiale men enten har mængden været begrænset, maltkroppen for svag til at holde på smagen eller også er flasken ikke nytappet. Det bliver kun lige ved antydningen af noget godt med sød tropefrugt og let bitterhed. Tre skumfiduser.

The Bad, 7,5 % økologisk tripel. Ser mig noget mørk ud for at være en tripel. EBC er angivet til 22 men jeg synes, at den virker mørkere end det. Dufter en del af malt, karamel og i mindre grad af rosiner. Samme lidt maltbolche-agtige indtryk fra smagen, med lakrids, og hvor rosinerne er tydeligere end i duften. Tydelig gærsmag og noget let syrligt inden afslutningen. En ganske fin øl men er meget mere en dubbel end en trippel. Havde jeg haft min øldommerkasket på var den dumpet men heldigt for den, er den smagt til nydelse, og jeg kan generelt bedre lide dubler. Fire skumfiduser.

Måske er det bare mig, men jeg synes den virker mørkere end den varedeklarerede EBC på 22? Smagsmæssigt synes jeg også den ender mere som en dubbel

The Evil, 10 % imperial porter. Let røget duft, på den gode måde, foruden noget kaffe. Mørk bitter chokolade, tørret frugt, røg, kaffe, meget let lakrids og tør slutbitterhed. Efter et stykke tid gør en humlesmag sig bemærket og giver svag antydning af noget sort ipa. Meget blød og fyldig i munden. Den er skruet godt sammen, hvor det søde element er godt pakket ind i de øvrige ingredienser. Fem skumfiduser.

The Good, The Bad and The Evil, trip-trap-træsko, 3-4-5 skumfiduser - det hele hænger sammen og ender samlet, trods visse betænkeligheder, som en positiv oplevelse.

#1513-1515

The Red Hetman

The Red Hetman, 11 % imperial baltic porter, fra Amager Bryghus, brygget sammen med polske Pracownia Piwa, som er landsmænd med den person, Stefan Czarniecki, som brygget er opkaldt efter. Har en meget sødlig duft af chokolade og karamel samt en meget parfumeret tone af bl.a. lavendel, kardemomme og sæbe (!) - er det sådan den anvendte bisongræs dufter (og smager) i øl? Smagen følger meget duftindtrykkene, herunder som sagt en ret krydret tone, som indeholder flere elementer og lag. Der er en medium bitterhed til sidst, men det er bisongræsset, der er den afgørende forskel på denne øl og en deroute ud blandt masserne af potente, sorte øl. Endskønt jeg har beskrevet det som parfumeret, formår det alligevel at skabe en kant til den massive chokoladesødme. Det er fortsat en øl, der vil gøre sig bedst til desserter, hvis den skal serveres til mad, men som sagt med et eget udtryk. Fem skumfiduser.

#1506

Årets amar-ikanske samarbejdsbryg

Som sædvanligt har Amager lavet et sæt bryg med forskellige amerikanske bryggerier. Og som sædvanligt bliver de frigivet, mens jeg er til Roskildefestival. Så er det godt, at de er tilgængelige i en butik tæt på min bopæl. Det er nogle særdeles dygtige folk de har allieret sig med i år.

Den første er den, jeg var ude og se blive brygget, og som fik navnet The Lady of Cofitachequi, 7 % IPA, i samarbejde med Fonta Flora. Opkaldt efter en kvindelig høvding for en lokal stamme fra Appalacherne for 500 år siden. I opbygning som en af de mange gode IPAer Amager har beriget danske og udlandske ganer med. Meget blomstret, næsten frugtig i både næse og initiel smag. God maltbund, der bærer aromahumlingen fint. Den slutter pænt, men ikke overmåde bittert. Rigtig dejlig - men måske lidt synd, at Amager ikke fik lært noget om alternative ingredienser, som Fonta Flora mest er kendt for? 4-5 skumfiduser.

Den anden er et samarbejdsbryg som Amagerdrengene lavede med Three Floyds hos dem under navnet Swole Patrol. Her er den version, der er lavet i det gamle bibellager og som hedder Swole Mole, 7 % imperial dryhopped pilsner. Den lugter ganske fint af humle, men underneden er der en lidt svovlet duft. I smagen fornemmer jeg en lidt underlig sødme, der ikke helt spiller sammen med en god dosis humler, blandt hvilke der er anvendt Jarrylo, som jeg ikke er stødt på før. Pilsner, som jo det vi stakler er vokset op med før ølrevolutionen kom hertillands, er i masseproduceret udgave ikke spændende. Jeg er heller ikke helt sikker på, at en god spand humle er det rette til at vende den skude. Der må være noget som en overgær er bedre til i samspil med humler end en undergær. Her ender det med 3 skumfiduser.

Linda - the Axe Grinder, 9 % oaked imperial red IPA, i samarbejde med Linda Haug. Linda og Todd Haug er tæt forbundet med Surly Brewing company. For et par år siden blev Todd the Axeman brygget, i år var turen kommet til at hylde Linda. Der er en ret tyk, sødlig duft, men så er der også kommet hvidt sukker i. Brygget er også ret tyktflydende i munden, klæber til mundhule og gane, med karamel og vinøse indtryk. Der er også mørke frugter, og bitre noter fra humlen. Der er tilsat noget egetræ som nok også får givet sit aftryk. I styrke og smag tenderer det hen mod barley wine, omend den ikke er helt så flad. Det er en kompleks øl, måske lidt for sød til virkelig at blive elskelig, men ret fin alligevel. 4 skumfiduser.

Game of Arms, 8,2 % imperial lakrids porter, i samarbejde med Cigar City. Oprindelig brygget i Tampa under navnet Top Roll, som fandt vej til min gane under ølfestivalen. Her så i dansk udgave, samme opskrift formoder man og så med nyt navn. En noget spruttet-frugtig duft møder min næse, sammen med røg og kaffe. Smagen er mange-facetteret; jeg smager først samme let vinøse frugtsmag, måske blomme-i-madeira eller lignende? Så kommer en del mere klassiske træk som kaffe, brændt karamel, der giver antydning af sødme og så en snert af lakrids. Lidt mere af sidstnævnte end jeg syntes at kunne opfang i den amerikanske variant, men ikke så det stjæler al opmærksomhed. Det slutter med et skud røg og en pæn bitterhed. Mundfylden er medium og med en noget prikkende karbonering, så selv om øllet ser fladt ud ved ophæld, bliver der givet let massage til smagsløgene. Rigtig dejlig porter - 5 skumfiduser.

Darkest of Suns, 6,5 % sort sæson, i samarbejde med Brian Strumke fra Stillwater Artisanal. De er kendte for deres twist af belgiske øl. Sort saison har jeg vist kun prøvet en gang før. Her en bryg, hvori der er puttet enebær og hele peberkorn. Jeg synes ikke den dufter af vildt meget, med stor koncentration fanger jeg noget stillestående, varm luft og noget mælk - nok begge stammende fra den belgiske saison gær. Smagen begynder lidt som en sort ipa, med en citronsmag fra humlen, der er svag men ligger langt fremme i smagsbilledet. Med til at give det indtryk er også en let brændthed. Så kommer der noget mere diskret saisongær ind i billedet - gæren har sværere ved at sætte et aftryk i den mørke baggrund. En let til medium bitterhed afrunder. Enebær og peber fanger jeg ikke et selvstændigt udtryk af, men bærrene er nok med et eller andet sted, især i eftersmagen. Jeg tror nok, at jeg foretrækker mine saisons lyse, men denne er slet ikke nogen dårlig udgave. 4-5 skumfiduser.

Amager fik som sædvanligt lavet en omgang spændende øl, og de kom da ud i nogle afkroge, hvor de ikke færdes så tit selv - det må jo være en af årsagerne til, at man som brygger ønsker at lege sammen med andre. Hvis man ydermere er direktør i samme foretagende, er der sikkert også nogle økonomiske overvejelser med ... Men Amager beviser endnu en gang klasse.


#1361-1365

Norsk-amarkanske øl

Sidste år lavede Amager bryghus en lille håndfuld samarbejdsbryg med svenske kolleger. I år besøgte tre norske bryggerier gutterne i Kastrup og bryggede følgende bryg sammen.

The Gay Gondolier, 8 % imperial caffe latte brown, med Nøgne Ø. Der er en duft af sukker, malt og lidt lukket rum. Smagen er fortrinsvis sød, med balancerende elementer af kaffe, nødder, træ og en frisk, ren bitterhed, der ikke har meget af en medfølgende humlearoma ombord. Den ender faktisk med at snerpe en del til sidst, på trods af både laktose og demerara sukker tilsætning. Det hele spiller dog sammen på en fornuftig måde, hvor ingen af de to modpoler får et overtag, men supplerer hinanden. Faktisk en helt hæderlig brown ale, til 4-5 skumfiduser.

Brown Boobies Falling, 7,5 % imperial kokos porter, i samarbejde med Lervig Aktiebryggeri. Der er anvendt kokospure i denne øl - på forhånd var jeg lidt skeptisk til, i hvor stort et omfang det satte aftryk på denne øl. Duften afslører dog ikke noget - her er kaffe og let røget stemning. Smagen lader sig heller ikke påvirke af mosen, der er kaffe, ristede og en pæn slutbitterhed. Der er en underliggende chokoladesødme, hvori der meget let kan anes noget kokos, men kun som en subtil hentydning. Der er også anelsen af en let syrlig humlesmag. Alt i alt fremstår den lidt råt, med kant og en pæn fylde, men så er det jo også en imperial porter. Den kan nydes, men nok ikke i ubegrænsede mængder - det kunne den foregående heller ikke. De brune suler får samme 4-5 skumfiduser.

The Unbelievable Alligator Dong Flop, 7,5 % imperial india saison, brygget med Haandbryggeriet. Smagte den flygtigt til Danske Ølentusiasters Festival for nylig, hvor jeg beklagede mig lidt over navnet! Det skal dog ikke forhindre mig i at kaste den i ganen igen, og smage lidt mere grundigt. Duften er et mix af tør saison og lettere frugtig humle. Smagen er initielt mest saison; tør, krydret, træagtig, lakrids og hø. Humlen er lidt trængt i baggrunden men formår alligevel at give et lettere citruspræg til smagen. Den ender lidt bittert; det er vist både en blanding af gæren og humlen, der frembringer det. Jeg synes de to stilarter er blandet fint i denne flaske og kvitterer for tredje gang med 4-5 skumfiduser.

Dette års skandinaviske samarbejde falder således ret godt ud, i hvert fald hos mig. Udvider Amager samarbejdet til Norden næste år, og kan de finde islandske og/eller finske bryggerier at lege med? Svaret er endnu uvist - og i Sverige er der stadig rigtig mange gode legekammerater. Til sidst vil jeg konstatere, at ølnavnene og etiketteteksterne har fået yderligere en stramning henimod det ekstreme, næsten fjollede, men det er jo også en måde at skille sig ud på. Heldigvis gør flaskernes indhold det samme - i en positiv retning!


#1348-1350

X-ray

X-ray, 8,5 % imperial porter fra italienske Brewfist. Ret kraftigt skummende ved ophæld, men heldigvis er der ikke noget i duften, der antyder forurening. Jeg fanger chokolade, vinøsitet/alkohol, rosiner og lidt kaffe. Der er mørk, lidt bitter chokolade fra malten i smagen og det følges af nogle mørke stenfrugter, kaffe, noget alkohol, der næsten virker som kommende fra fadlagring og en mellem bitterhed, der drukner lidt i den fyldige malt. Karboneringen prikker i munden, mere end hvad normalt er for disse mørke typer; det gør den måske lidt friskere i smagen, men samtidig også noget sværere at smage. På plussiden tæller en moderat sødme med flere andre smagsindtryk, som karboneringen omvendt er for hidsig til at tillade fuld spilletid i ganen. Den er OK, med betydeligt potentiale til at blive bedre - 3-4 skumfiduser.

#1331

Pæn grim ælling

Imperial Vanilla Coffee Porter, 10 % fra Ugly Duck. En del af deres faste sortiment, men ordet vanilje har nok skræmt mig lidt fra at teste denne. I min verden er det en misforståelse at komme det i øl. Nå, men har da smagt knap så skræmmende mørke øl med krydderiet, så nu må jeg krybe til kruset. Fin duft af kaffe og chokolade og lidt tørv. Og det er heldigvis kaffeandelen fra ølnavnet, der er fremmeste medlem af smagspaletten. Under det ligger mørk chokolade - en anelse sødlig, lidt let brændte noter, en antydning af nogen stenfrugter og stort set ingen vanilje. Mundfylden er middel, men det burde den også være med de tocifrede alkoholprocenter. Karboneringen er næsten lidt for kraftig - der er en masse småtperlende, der stikker lidt i ganen. Ret fin porter, til fire-fem skumfiduser.

#1234

Tsarina Esra

Tsarina Esra, 11 % Imperial porter (ish) fra De Molen. Det mørke bryg afgiver intense dufte med chokolade, let røg, mørk frugt og alkohol. Den er meget blød og næsten uden karbonering; masser af chokolade og karamelsødme; modspillet til sukkerchokket kommer først langt ind i eftersmagen i form af en let syrlighed, og en meget moderat bitterhed. Under det hele mærkes alkoholen varmende gennem indtagelsesprocessen. Rimeligt tyktflydende produkt. Nok en øl man kan servere, hvis de mørkere øl skal introduceres. Mangler dog en smule kant, men fire pæne skumfiduser.

#1111

Dark Side of the Moon, Barrel Reserve, 9,5 % imperial porter fra Kissmeyer, brygget hos Amager bryghus. Lagret 9 måneder på Niepoort portvinsfade. Man kan tydeligt mærke fadlagringen i duften; lettere spruttede rosiner, svedsker og mørk chokolade. Først ret sød, med chokolade- og kaffesmag. Dernæst smages fadet, men det er ret diskret og lige netop nok til at sætte sødmen på plads, uden at overtage scenen selv. Til slut fint, rent bitter. For at være en porter er den ret fyldig, men den har jo imperiale ambitioner. Lækker og godt komponeret (dessert)øl, der også gør sig godt her under stormens lettere rasen. Gid jeg havde en pejs ... 4-5 skumfiduser.

#977

The Bruery

Her på årets sidste dag må der hældes lidt godt i glassene. Jeg smagte to øl fra The Bruery, et nyt bekendtskab fra Placentia, Californien.

Saison Rue, 9,5 % rug saison. Det prægtigt skummende øl har en let duft af Brett, men også lidt friske noter. Starter næsten karamelsødt før den tørre Brett smag tager over. Den er tør og krydret og har her følgeskab af en let citrus. Ikke så halm-stald-"våd" som den kan være. Der fornemmes lidt spøjst noget anis samt nellike og koriander. Der er vel nogen slutbitterhed, men det er svært at bestemme gennem den fint krydrede smag. Bryggen føles blød,  mon det er rugens aftryk? Super fin afstemt og der må hostes op med seks skumfiduser.

Smoking wood, 14 % røget rugporter, lagret i bourbon fade. En del fad-sprut møder næsen først. Der er også lidt blomme/svedske med. Den alkoholtunge drik føles ikke særlig voldsom i munden. Chokolade, kaffe, vanilje men ikke megen brændthed i smagen. Modspillet til sødmen  kommer fra nogen slutbitterhed, der sammen med kaffesmagen sørger for, at den ellers ikke voldsomme sødme ikke er eneste spiller på banen. Røgen? Jo der ligger efter nogen opvarmning af den nok lidt for koldt opknappede øl, en fin røgsmag under det hele. Og så falder meget mere på plads i en velkomponeret øl. Selv om den tidligere i disse linjer blev beskrevet som ikke specielt tung, er den tungere end portere normalt - men OK, også imperial. Nærmer sig meget en stout. 5 skumfiduser.

God debut for The Bruery - og Godt Nytår!

#966-967

Revelation Cat Craft Brewing

Et nyt italiensk bekendtskab fra støvlelandets hovedstad.

Alpha Blood, 11 % barley wine. Meget maltet duft med alkohol og gæring. Kraftig smagende maltet øl med rå mængder af svesker og andre mørke frugter. Pæn mængde alkohol der varmer, men ikke er sprittet. Rå mængder humle, der både smager blomstret og giver en lammende bitterhed. Der må være brugt nogle kilo for at kunne trænge gennem maltbasen. Meget flad øl og hvis ikke det var for en minimal mængde skum kunne man tro, at det var en hedvin af en type. Voldsom og voldsom god, 5 skumfiduser.

Speed King, 14 % imperial porter. Røg, kirsebær og alkohol i næsen. Smagen er mere sødlig end duften lader antyde. Sødmen er ikke som chokolade selv om bryggen fornemmes tyk. Det er mere noget bærsødme, de fra duften omtalte kirsebær, med en stærkt varmende alkohol, der også prikker let i ganen (og det er ikke kulsyren, for bryggen er stort set flad som en hengemt cykel i kælderen). På etiketten står IBUen angivet til "Insane amounts" meeen det synes jeg nu ikke rigtig passer. Det er mest alkoholen, der mærkes til sidst ovenpå noget tørt, men det bliver lidt for skarpt. Det selv om fylden og sødmen trænger til modspil, så synes jeg det er lidt for vulgært. Men nu ikke helt dårlig, så den ender på 3-4 skumfiduser.

#953-954