Øldysten #5

Øldysten #5 er mellem to berliner weisse typer, der har hver sin frugttilsætning og hver sin lille ekstra ingrediens.

Blåt blod til alle, 4,6 % Berliner Weisse med blåbær og mynte fra Ølsnedkeren.

Udseende

Kirsebærrød, uklar og stort set intet skum.

Duft

Syrlig duft med både bær- og gærindhold. Dertil noget jeg vil kalde støvet værelse, og meget svag peber og koriander.

Smag

Intens frugtsmag; blåbær er i sig selv syrlige og sammen med fermenteringsprodukterne bliver det svært at sige blåbær om frugtsmagen, hvis jeg blindt skulle gætte. Mynten er diskret tilstede og gør sig først bemærket til sidst. Eftersmagen er tørt træ.

Karbonering

Let prikkende, men ikke voldsomt. Ikke overraskende meget lidt mundfylde.

Samlet indtryk

Gedigen god for stilarten. Jeg tror godt, der kunne have kommet en snas mere mynte i for at komme med det modspil, som nok var tiltænkt. Fire skumfiduser.

Rendered, 4 % Berliner Weisse med brombær og rosa peber fra Strange Weather Brew Co, brygget på Amager bryghus' anlæg.

Udseende

Plumret rød, mere henad som tomat sammenlignet med foregående, uden rigtig at have dens varme i farven. Ved ophæld lykkedes det at tvinge en halv centimeters skum ud af øllet, men det var yderst flygtigt.

Duft

Foruden den klassiske Berliner syrlighed, forstærket med brombærrene, så fanger jeg uden problemer peberen, der både stikker lidt, men som også har en spøjs sødme.

Smag

Smagsmæssigt er det grundbryggets iboende karakteristika, der præsenterer sig. Frugten er igen gemt i syrligheden og skønt modne brombær er søde, fornemmes det næsten ikke her, undtagen lige til allersidst. Også sidst i smagsindtrykkene træder peberkornene lidt i karakter og formår at give lidt spids styrke gennem syren.

Karbonering

Et bryg i den tynde ende, men meget passende for øltypen, sammen med en let prikken på tungen.

Samlet indtryk

Igen en flot øl, og som har lige en smule mere at byde ind med, selv om jeg også her kunne have tænkt mig lidt mere. Rosa peberen er mest tydelig i duften. Det ender også her med fire skumfiduser.

Tæt opløb, svært at finde en vinder. Røde, syrlige øl er dejlige, og her var der to forsøg på at give det lidt ekstra. Det lykkedes lidt bedre for peberkornene end for mynten, så når nu der skal kåres en vinder, bliver det Rendered. Men begge gode og anbefalelsesværdige. Strange Weather Brew var et nyt bekendtskab, men nok værd at følge.

#2165-2166

Mærkelige øl #4

Her op til julen er det ikke usædvanligt at tilsætte mange forskellige ting i en øl så den smager af noget. Men dagens svenske øl virker som om den klart kvalificerer til en smagning i serien mærkelige øl.

Glögg sour, 4,5 % Berliner style sour (mon ikke de mener Berliner Weisse?), et samarbejdsbryg mellem Morgendagens, Friends company og Poppels bryggeri. Totalt plumret, kirsebærrød med lyserødt skum! Nellike, rosin, er tydelige i duften og levner ikke plads til frugter eller syrlighed. Nellike er også forrest i smagen men når første angrebsbølge er afværget, dukker en frisk frugtsyrlighed op. Jeg har lidt svært ved at pille blåbær, solbær og kirsebær ud som deciderede selvstændige elementer, men de bidrager sammen med gæringens mælkede syrlighed til smag og ikke mindst flot farve. For at skulle ramme gløggsmagen endnu mere end krydderierne, mangler der rødvin og spiritus, men så ville det nok blive alt for mærkeligt. Spøjs øl, og nok ikke holdbar i store mængder, men som jule-gimmick holder det. 4-5 skumfiduser.

 #2160

Norsk folkeøl

Var for nylig 4 dage i Trondhjem. Formålet var arbejde, men der blev også tid til at undersøge øludbudet i butikkerne. I Norge er der to muligheder : Vinmonopolet, der må sælge øl i alle styrker og så andre. Jeg valgte at besøge den specialiserede ølbutik(skæde) Gulatin. Udenfor Vinmonopolet må man nøjes med alkoholstyrke på op til 4,7 %. Det er noget højere end i nabolandet Sverige men langt fra de nye normale styrker fra mikrobryggerierne på 6 % og opefter.

Svartisen, 4,7 % stout fra Bådin, Bodø. En udfordrende øltype med den gældende ABV grænse, men Guiness gør det jo. Let duft af kaffe og mælk samt en let ristet note. Smagen er ristet, tør og næsten astringent, med ikke megen sødme, alt sammen på en noget tynd og vandig baggrund. Bunden kan ikke bære de kraftige smage der ender med at løbe ud som sort vand mellem fingrene, uden at efterlade meget til gane og smagsløg at fornøje sig med. Tre skumfiduser.

Plankebærer, 4,7 % porter fra Ego brygghus, Frederikstad. Endnu en øl type, der dels ligger tæt op af foregående og ligesom denne typisk indeholder mere alkohol. Dufter af kaffe og vanilje. Vandig, men med smag af bitter kaffe, nødder og træ. Ristet, næsten brændt og med et strejf af lakrids. Astringent og bitter eftersmag. Generelt samme oplevelse Svartisen; der mangler lidt bund til at holde sammen. Den totale udeladelse af sødme er ok, men det havde man måske fået med ved en højere alkoholstyrke. Tre skumfiduser.

Apricot sour, 4,7 % kettle-soured gose med abrikos fra Monkey Brew, Trondheim. Så er der rørt godt rundt i stilartsgryden. Duften er spøjs, med både frugt, salt og noget yoghurt. Smagen fyres af som en tre-trins raket, hvor løftemotoren er en let syrlighed, bæreraketten er en fin abrikossmags, mens landingsmodulet giver et diskret spark salt. Hvor de amerikanske Saturnraketter hverken mistede last eller menneskeliv, så lander Monkey Brew med denne sikkert og resulterer i en fin oplevelse. Den første oplevelse af saltet bliver i de efterfølgende slurke dæmpet lidt af den indledende syre. 4 skumfiduser af den lidt større slags.

Fruit Sour, 4,7 % kettle-soured gose med hindbær, mango og passionsfrugt fra Monkey Brew. Altså samme boldgade som foregående. Det røde bryg har en tydelig hindbærduft. Smagsmæssigt er det også hindbær på hindbær og det i en grad så jeg hverken får de lidt syrligere eller salte toner med. Mangoen er nok med sin sødme medskyldig men kan knap anes som selvstændig smagselement. Det er som sådan friskt og flot men bliver lidt for meget hindbærbrus og slet ikke noget sour eller gose. 3 skumfiduser. 

Calcutta, 4,5 % session ipa, fra Hognabrygg, Singsås. # 014 i en stadigt vekslende serie hvor hulerne varierer, her er der brygget med Cashmere og Motueka. Indleder med en fin og frisk citrusduft. Smagen er let, med citrus, græs, en anelse anis og en del slutbitterhed. Sidstnævnte formår også at holde lidt ved humlesmagen, så det ikke fordufter lige så hurtigt som ellers er det gængse. Fin session til 3-4 skumfiduser.

Bærliner Weisse, 4,5 % fra St. Hallvards bryggeri (Oslo). Med hindbær og også sikkert mere utilsigtet en kraftig karbonering der ivrede øllet op over dåsens kant. En typisk syrlig, yoghurt duft med antydning af lidt bær. Frisk, frugtig og let syrlig smag, hvor det nemt smages at det er hindbær men ikke på en overdreven måde. Årstiden er måske ikke til øltypen , men det skal den ikke straffes for. 4 skumfiduser.

 #2064-2069
 

Trippel fra Hoppe.Beer

Det er altid spændende at se, hvad Frederik fra Hoppe.Beer har fundet på. Jeg fandt nogle nye flasker fra ham for nylig.

Rhubarb riot, 3,5 % Berliner Weisse fra Hoppe.Beer, lavet til Wika Meny i Køge. Jeg fik denne flaske i gave af Brian, der har ansvaret for den meget fine ølafdeling i butikken. Frisk, syrlig med rabarbersmag og ganske karboneret. Virker rigtig godt en sen eftermiddag på terrassen efter en varm dag. Klassisk og lækker, 4 skumfiduser.

Hop hop away, 11 % tørhumlet belgisk trippel fra Hoppe.Beer. Som næsten vanligt twister Frederik de klassiske belgiske stilarter. Duften er tung og kommer næsten ikke over glassets kant. Appelsin, brød, gær og alkohol. Det ret bløde fluidum lægger sig blidt over tungen og afgiver en ret krydret smag med peber og gær oven på en fyldig bund med brød og marmelade. Let spruttet smag og medium bitterhed. Resultatet af  tørhumlingen er svær at fange, men en lidt lettere citrus og en tone anis kan nok tilskrives det twist. Jeg synes triplen bliver lige en tand friskere i Frederiks fortolkning end hvad den standard er, selv om den stadig er en bastant sag. 3-4 skumfiduser.

Rock the Kazbek, 4 % session pale fra Hoppe.Beer. Med belgisk inspiration og tørhumlet. Det særdeles plumrede bryg dufter sødlig, med let citrus. Smagen er en blanding belgisk blonde/Saison med fylde og krydring og så en let og frugtig humle. Også en antydning af anis. Kæresten synes den var overraskende god og så må den være mest pale ale. Jeg synes at det belgiske islæt er tydeligt og jeg skal nok lige vænne mig til blandingen, men bedre end ok, så 3-4 skumfiduser. 

#2052-2054

Parallelimport fra Göteborg

Var på den årlige konference i Göteborg og tog som sædvanligt forbi både Ölrepubliken, en af de bedste ølbarer i byen og forinden en tur i Systembolaget for at tanke svenske øl. Nedenstående var resultatet af fourageringen.

Stigbärets morgonsuris, 4,7 Berliner weisse fra Stigberget bryggeri og Morgondagens bryggeri. Tilsat den helt store frugt-bær-grøntsagsblanding i form af hindbær, kirsebær, tyttebær, enebær og rødbede. I duften mærkes hind- og kirsebærrene mest, sammen med noget let surmælk og let syre. Smagen starter med de syrlige indslag, mest fra frugten som derefter afløses af den søde rødbede. Jeg fornemmer næsten lidt salt, men det er jo ikke en gose. Der er en smule træsmag og der kommer en snert slutsyre. Igen bliver jeg glædeligt overrasket hvor godt rødbeden klarer sig i sådan en øltype og jeg synes det er superlækkert. 5-6 skumfiduser.

Wood I lie to you #233, 12,1 % fadlagret barley wine fra Beerbibliotek. Indholdet i dåsen er både en del friskbrygget barley wine, dels en del, der har ligget på egefad i 6 måneder. Duften er lidt rødvinsskarp og med noget træ, foruden en del sødme og noter af alkohol. Den er anderledes blid i munden, hvor sødmen er meget mere fremtrædende men får tilpas modspil af opholdet i tønden, der tilføjer kant i form af smag af træ, skarp bitterhed, vin og krydring, mens den varmende alkohol nok stammer fra selve brygget. Barley wine skal nydes langsomt og med respekt og selv om den er noget sød, så ender det vatblødt, cremet og lækkert, med små spidse modhager. 5 skumfiduser.

Blondette, 6 % fadlagret sour ale fra Brekeriet. Duften er stram sur men formildet en anelse af noget træ. Smagsmæssigt udfordrer den også en smule med en stram start med syre henad eddike, der på en måde forstærkes men også ændrer lidt karakter på grund af fadlagringen. Træ og rødvin fornemmes derfra. Så kommer der noget frugtsyre, der til sammenligning næsten fremstår sødt, som en blanding af citron og appelsin. Der ligger en lille tone funk i bunden. Ret kompleks og en rigtig fin øl igen. Det er ikke meget at udsætte på Brekeriet. Her 5 skumfiduser.

See Ya later, 6 % Florida ipa fra Örebro brygghus i samarbejde med Apex brewing (North Carolina). Duften antyder tør, stram og bitter ipa, men de tilsatte juicer af appelsin og grapefrugt gør denne til en næsten sodavand. Svagt underneden ligger en olieret humlesmag af kogler og fyr og hjælper en at huske, at det drejer sig om en ipa. 4 skumfiduser. Florida IPA (FLIPA) er ikke en officielt beskrevet stilart, men var oprindeligt en hybrid mellem en godt tåget IPA og så en sour IPA. Det rammer denne øl ikke helt.

Flamingo juice, 5 % mango peber gose fra Stigbergets bryggeri. Intens gul farve i noget der ser ud som juice. Dejlig syrligt, lidt mere end jeg ville forvente fra noget med en skudfuld mango. Let salt og så også til sidst noget sødme fra mango. Salten er lidt mere tydelig i duft end i smag. Dejlig og flot øl - 4-5 skumfiduser.

Trouble sleep, 12 % imperial stout fra Stigbergets bryggeri. Med tilsat kaffe fra Per Nordby. Kaffeduften er intens, nedenunder ligger chokolade og rosiner. Det er også en sød mocca der rammer munden, hvor kaffe og chokoladesødme er nogenlunde ligeværdige. Der er lidt mørk frugt og let ristethed, men det får ikke rettet op på balancen. Det bliver dog aldrig klæbrigt og er forbløffende let drikkeligt, men bør nydes langsomt. Kan nemt erstatte en dessert. Fire skumfiduser.

New and Improved! GBG IPA. 6,5 % fra Stigbergets bryggeri. Den oprindelige var vist meget god så en forbedring lyder lovende. Masser af ananas og grapefrugt i næse og mund. Rimelig tør og fint slutbitterhed. Fin old-school West Coast ipa, med lidt mere frugtsmag. Dejlig, 4 skumfiduser.

Lushious ipa, 6,3 % New England ipa fra Mohawk. Som det sig hør og bør i typen, er her masser af frugt og lækker mundfulde og næsten ingen bitterhed. Mandarin, mango og passionsfrugt er med i abemaden, som frugtsalat blev kaldt den gang blogbestyreren var knægt. Lækker og dejlig, 5 skumfiduser.

Goodness grapecious, 6 % ipa fra Vega. Den officielle øl til GBG beer week 2019. Klassisk amerikansk stil ipa, med tropiske frugter som passionsfrugt, ananas og grapefrugt i duft og smag. Min medsmager finder overraskende rød peber i smagen. Virker lidt tynd i bunden; så er den naturligvis lettere at drikke men procenten siger ikke session. Slutter sødt og medium bittert. 3-4 skumfiduser.

Bird in hand, 8 % dobbelt ipa fra Stigbergets bryggeri. Jeg fanger lidt appelsinduft fra det flotte orange-gyldne bryg. Det er meget frugt-jammy i munden, med appelsin, maltsødme og en ret intens, ren bitterhed. Typiske træk for en DIPA, og typisk virker det ikke helt så godt for mig. Stilarten bliver ofte for tungt sød, hvor humlesmagen antager karakter af tyk marmelade og til tider kan virke sprittet. Derfor må denne, som mange tidligere DIPA på bloggen, nøjes med 3 skumfiduser, selv om den på ingen måde er dårlig.

Exotico, 4,7 % Berliner Weisse med passionsfrugt, mango og mandarin fra Mikrofonbryggeriet. Der er kommet rigtig meget frugt i, så det syrlige fra grundbrygget er stort set væk. Det smager mest som en sodavand. Hvad skal jeg mene om det? Ville nu nok gerne have haft de typiske let syrlige noter og andre stilartskarakteristika med i smagspaletten. Denne her bør man gemme væk for børn, for den ville nemt kunne blive en favorit frem for en squash. Tre skumfiduser.

Bötet, 12 % barley wine fra Nynäshamn ångbryggeri. Lagret på cognacsfade. Intens, sødmefuld oplevelse af duften med malt, karamel, vinøse noter og vanille. Sødmen fra duften genfindes let i smagen, men der er masser af modspil fra vin, træ, varmende alkohol og krydret islæt - næsten lidt jul med nellike og kanel. Slutter bittert, men det er nok mere fadlagringsbitterhed end ditto fra humle. Dejlig nydeøl, 4-5 skumfiduser.

Der er således altid mindst to-tre grunde til årligt at besøge Göteborg i maj måned - de ovenstående mange øl tæller kun som én!

#1990-2001

Brygbrygbrygs eksperimentarium

Jeg var så heldig at få foræret nogle af Brygbrygbrygs eksperimenter, som ikke er udkommet kommercielt. En fin lejlighed til at smage, hvad de går og pønser på. Det kan måske forekomme lidt irrelevant at offentliggøre mine bedømmelser, da de som nævnt ikke er til at købe, men jeg synes det kan give et fingerpeg om en mulig kommende udvikling. Så derfor kommer her fire obskure øl fra mit lige pt. nye danske favoritbryggeri.

Kirsten sure juice, 6,3 % kriek. I næsen virker den ikke sur, men fuld af kirsebær. Det er næsten også ren kirsebærsaft i munden, med nogen yoghurt og hvor der er en mandelbitter og tør eftersmag. Trods et initielt kraftigt skum er det flygtigt og der er ikke megen karbonering i glasset. Saftindtrykket forstærkes af, at alkoholen slet ikke bemærkes. Sur, nej; juice, ja. 3 skumfiduser.

Bee,10,6 % Imperial tør-humlet Saison med honning. Ret mørk for at være en saison. Jeg fornemmer honningen og en let citrus fra humlen. Smagen er både maltet og honningsød, med et markant islæt af belgisk ale gær og en snert humle. Den fremstår således langt fra en saison og tættere på en belgisk ale, dog en hel del mere alkohol end normalt. Fire skumfiduser.

Batch 66, 3,2 % Berliner weisse med appelsinskal. Den dufter let små-syrligt. Smagen er absolut i den milde ende af stilarten, med kun en let syre og noget mælket-gæret bund. Det er frisk citron og måske kan jeg svagt mærke noget let skal-bittert men det er nok min forudgående viden om ingrediensen. Vil nok gøre sig bedre en varme sommerdag end første aften med vintertid, men 3-4 skumfiduser skal den have.

Roger Rabies, 4,3 % ale med Lacto og gulerod. Den forekommer mig mere som en Berliner Weisse i duft og smag end en ordinær ale. Svag syrlig duft med lidt lacto-sur karklud. Smagen er let syrlig på en perlende baggrund. Den tilsatte gulerod synes jeg er svær at smage, måske som noget meget let sødligt. Jeg får lige pludselig også en let lakrids smag i munden. Det er en dejlig øl og skønt i den syrlige ende, ikke værre end de fleste kan være med. 4 skumfiduser.

Disse 4 øl har været med til at forme det Brygbrygbryg, som vi øldrikkere nyder godt af i dag, og hvem ved, måske danner de ligefrem basis for en opskrift på en kommende, kommercielt tilgængelig bryg? Jeg siger pænt tak for at have fået lov til at smage.

#1889-1892

Flying Couch Tap-Takeover

I midten af februar var Flying Couch forbi Kompasset Ølbar - og det var jeg også. Fik en hyggelig snak med Peter Sonne og fik smagt en stribe øl, der fik nedenstående, kortfattede smagsnoter med på vejen.

Frontal Lobotomy, 7 % dobbelt dry-hopped IPA. Brygget med laktose og vanilje, påstås det. Det kan jeg ikke smage. Her er fuld smæk for humleskillingen og jeg får lagt en hinde af humleolie ud over tænder og tunge. Der er masser af tropik i duft og smag, og det slutter med en pæn bitterhed. 5 skumfiduser.

Yuzu Berliner Weisse, 4 %. Mælk, syre og lidt hindbær i dfuten. Hindbærrene genfinder jeg, lidt overraskende, også i smagen som en frugtsødme. Herudover er der let syre. Fint afstemt og drikkevenlig, 4-5 skumfiduser.

Barrtender, 4,2 % session IPA, i samarbejde med restaurant Barr. Jeg fanger ananas, passionsfrugt og fyr i både duft og smag. Brygget er forventeligt i den lidt tynde endem men holder fantastisk på smagsindtrykkene. Lækker og super bæl-bar (men Dude Beering anbefaler nu altid at drikke med passende ærbødighed). 4-5 skumfiduser.

E=mc2, 6,2 % IPA. Jeg fandt duften todelt: Først let, med snert af vanilje, senere blev den lidt fyldigere og jeg anede kokos. Spøjst. Smagen var blød og med en del frugt (mango-style) og ikke specielt bitter; det bitre kom først sent i eftersmagen. Velkomponeret og lækker. 4 skumfiduser.

Lyssky, 6,2 % porter. Jeg fanger mælk, lys chokolade og røg i duften. Smagen er tør, men dog sødmefuld, med træ og bitterhed. Det er samlet en fin porter, 4-5 skumfiduser.

København er altid kokos!, 6,5 % IPA, brygget med Braw. Det er mest en ipa af den aggressive slags, med fyr, grape og appelsin i duft og smag. Kokosen kan lige akkurat anes i duft og er lidt mere til stede i smagen, hvor den ligger og skvulper rundt i humlen. 4 skumfiduser.

Flying Couch er fine nok og i denne stribe var der lutter gode øl. 

#1765-1770

Guld fra Göteborg

Var primo maj i mit civile embeds medfør nogle dage i Göteborg. Rejste hjem med tog, så der var plads til at have noget fra Systembolaget indhøstet med i tasken. Købte øl fra lokale bryggerier og de er jo ikke så ringe, dem af dem jeg kendte på forhånd!

That's not how anagrams work, mate, 4,7 % gose med surkirsebær, rødbede og peber fra Beerbibliotek. Jeg vil undlade at sige noget om navnet på øllet og i stedet fortælle, at jeg dufter syrlighed både fra gæring og fra frugttilsætningen samt noget yoghurt. Smagen er mangefacetteret med syre, gær, salt og en anelse rødbede; beden måtte godt i min mund være lidt mere til stede. Let og luftigt som noget sodavand og meget forfriskende på fjerde sal i den sydvestvendte stue, der suger lys og varme til sig sådan en sommerdag i maj. 4-5 skumfiduser.

A passion for gingers #143, 3,8 % Berliner Weisse fra Beerbibliotek. Brygget med passionsfrugt og ingefær. En stram syrlig duft er de første indtryk opsamlet af næsen. Bagved fornemmer jeg lidt vildskab og lidt træ, begge dele sandsynligvis stammende fra gæringen. Smagen er frisk og jeg tænker umiddelbart mest på barndommens grape tonic når jeg skal sætte de første ord på. Det er en svagt røget træsmag og  mindre vildskab her end i duften. Ingefæren kan kun lige akkurat anes og den skal heller ikke være mere fremtrædende. Samlet mere frugt end BW men det gør den ikke mindre letdrikkelig. Fire skumfiduser.

Still not found what you're looking for?, 8 % havre stout fra Beerbibliotek. Kaffe, chokolade og mælk mærker jeg i næsen. Smagsmæssigt kan den karakteriseres som værende tilhørende den søde type med karamel, mørk chokolade og blød mundfølelse. Men der er også kaffe, askebæger og en svag syrlighed og medium bitterhed, der sørger for at det ikke bliver lutter sødsuppe. Det er samlet en rigtig god stout som fortjener fem skumfiduser.

Västkust pale ale, 5,8 % fra Oceanbryggeriet. I duft og smag er malten, stilarten til trods, den mest dominerende med karamel. Jeg fanger en lille slat lakrids og noget parfumeret i smagen der ender medium bittert. Virker måske lidt afdanket og et kig på bedst-før datoen antyder en øl over 4 måneder gammel. Lidt forbløffende at det kan findes på hylderne i deres hjemby. Som oplevelse her og nu rækker det kun til 2-3 skumfiduser.

Stallbacken ipa, 5,9 % fra Oceanbryggeriet. Mest maltede indtryk fra duften. Balancen mellem malt- og humlesmag er næsten som i en dobbelt ipa, men det er ikke så malttungt som i en sådan. Der er noget abrikosmarmelade i smagen som i øvrigt er tør og det slutter fint bittert. Fire skumfiduser.

Arbetarporter, 9 % imperial porter fra Oceanbryggeriet. Det mørke øl byder øjeblikkeligt ind med kaffe, lakrids og chokolade i duften. Jeg fornemmer næsten noget laktose. I smagen støder noget røg og nogle frugtsyrlige elementer til på et lidt svagere niveau. Øllet forekommer slet ikke så fyldigt eller alkoholstærkt som tilfældet er. Men det er nu ikke det rene vand. Jeg fanger ikke nogen bitterhed fra humlen; det der er stammer formentlig fra de ristede malte. Men en dejlig nydeøl er det. 4-5 skumfiduser.

Göteborgsporter, 5 % fra Oceanbryggeriet. På etiketten omtales det, at der har været brygget porter i Göteborg i 200 år og derfor denne hyldestøl og fortsættelse af traditionen. Jeg fornemmer mest mørk chokolade i duften. Smagsmæssigt er der chokolade og let røg i en noget tynd bryg, men så er den også kun halvt så stærk som den foregående. Allernederst lidt syrlighed og ikke nogen udtalt humlebitterhed. Faktisk er det mest røgsmagen der er vedvarende, og det redder den en halvkarakter højere op til 3-4 skumfiduser.

Sublimo, 6,5 % pale ale fra Stigberget. Vel det bryggeri i Skandinavien der først bryggede New England IPAer og fik stor succes med det. Her en pale ale der også er godt grumset. Duften er en blanding af harpiks og opvaskevand med parfumeret sæbe. Smagen er frisk og frugtig på en pale ale'sk baggrund, dvs. lidt tynd i bunden. Passionsfrugt og grape samt også noget let rivende harpiks finder jeg i smagen og der er en smule bitterhed til sidst. Fin tørstslukker der efter en lang togtur hjem fra brygnings- og indkøbsbyen Göteborg, gjorde det godt. 4-5 skumfiduser til denne NEIPA.

Ever, 6,0 % ipa fra O/O brewing. Frisk duft, af den slags som jeg får associationer til opvaskevand til. Og ganske vist er det en plumret øl men så stopper de negative associationer og jeg kan nyde den friske ipa med citrus og fyr som de bærende smagselementer. Der er en let slutbitterhed og det er alt i alt en dejlig øl. Fem skumfiduser.

Narangi, 6,8 % ipa fra O/O brewing. Fin duft af grape, appelsin og fyr. Ret meget de samme indtryk genfindes i smagen. Der er nogen sødmefuld malt der peger i den anden retning. Det er som de kalder det en fin humlejuice. 4-5 skumfiduser.

Baltic, 7,5 % porter fra O/O brewing. Duften er som den skal være, chokolade, røg, lakrids. Mild i smagen, holder sig mere til antydningens kunst end den lige uppercut. Chokolade, vanilje og lakrids, mens røgen ikke rigtig gør sig gældende. Også noget mælk/laktose. Bitterheden er også moderat. Absolut dejlig, men jeg kan godt lide det med lidt mere kant. 3-4 skumfiduser.

Muscles, 8,2 % imperial ipa fra O/O brewing. Lidt tung og tyk duft som jeg plejer at beskrive som marmelade hænger lavt over glassets kant. Der er noget ikke nærmere bestemt tropefrugt blandet med noget alkohol. Smagen er lidt på samme måde; sød, tungt frugtig og bitter, som at tygge på appelsinskrællen i mormors hjemmelavede appelsinmarmelade i 1970'erne. Stilarten er sjældent bællevenlig og denne er da også en pæn mundfuld, med tydelig alkohol i smagen. Så den skal tilgås med tålmodighed og måske en smule overbærenhed. 3-4 skumfiduser.

Lushious, 6,3 % New England ipa fra Mohawk. En helt igennem gennemført og stiltro NEIPA med tropisk frugter (passion, ananas og mango), grumset udseende, blød mundfulde og lav bitterhed. Og når man så er fan af stilen, så skal det score godt. 5 skumfiduser.

Ølmæssigt er Göteborg en dejlig by. Jeg har ved flere lejligheder spist og drukket på Ölrepubliken, hvilket også, lidt udenfor nummer, får en anbefaling med.

#1752-1764

Collab - Modern Times og Amager Bryghus

Vanen tro bliver der brygget en hel del samarbejdsbryg her i landet i dagene omkring Mikkeller Beer Celebration Copenhagen. Amager Bryghus har i mange år lagt for og etableret en stor releasefest af samarbejderne omkring den amerikanske nationaldag 4. juli. Jeg var i år inviteret til at kigge ud i, de for mig, nye lokaler en af dagene.

I år var Modern Times blandt samarbejdsbryggerne. De er et 5 år gammelt bryggeri fra San Diego. De erklærer sig at være 100 % medarbejderejede, og har snart 6 brewpub/barer/mm på den amerikanske vestkyst. De er opkaldt efter et halvandet hundrede år gammelt utopisk samfund, der eksperimenterede ved at prøve at skabe et mindre udnyttende samfund, med deraf følgende større livsglæde. Et eksperiment, der naturligvis mislykkedes.

Det planlagte samarbejdsbryg, en dobbeltmæsket imperial stout med havtorn, mislykkedes også delvis. I hvert fald blev opskriften lavet om i løbet af dagen, da noget frisk havtornpure blev blandet med en Double Black Mash fra køleskabet. Det var åbenbart ikke en vellykket blanding. Så der kom kaffe i brygget i stedet for.

Modern Times tester havtorn og DBM

Transatlantisk samarbejde ved mæsketanken

Farven ser god ud!

På dagen var der, vanen tro, fuldt gang i den. Da jeg ankom tidligt på formiddagen var der allerede rundvisning for en større gruppe nordmænd og som dagen skred frem kom der flere og flere gæster på mere eller mindre uanmeldte besøg. Amager bød, også som sædvanligt, både på frokost og på høflig selvbetjening ved fadølsanlægget.

ØlEntusiasten og Højt Skummende positionerer sig strategisk før det store rykind2

Gang i grillen ved Sidekick Brewing

Det var første gang jeg var ude i de nye omgivelser på Kirstinehøj. Udvidelsen har givet plads til 6 ekstra meget store gæringstanke, mens lageret er ret tætpakket. Repræsentations- og mødelokalerne er større her ude tæt på lufthavnen.

Den norske delegation vises rundt i produktionen

Tætpakket lagerlokale

Forskellige tønder med øl undervejs

Som det ses ovenfor, er der et lille hjørne af lageret, der er reserveret til ægte fadlagring. Der var en del rødvinsfade, der lige efter de var blevet tømt af den danske importør var blevet fyldt med imperial stout. Til releasen vil man kunne smage både på øllet samt den vin, der tidligere var i tønden. Det lyder som en fin ide. Der var også mezcalfade og fire forskellige skotske whiskyfade. Der bliver noget at se frem til senere på året - eller hvornår nu de bliver dømt færdige.

Til fadølsanlægget var der blevet tilsluttet syv af de otte øl Amager havde med til MBCC. Det var ganske belejligt for en ølblogger, der gerne vil smage nyt, men som ikke havde billet til begivenheden. Nedenfor følger, uden fotografisk dokumentation af væskerne, en kort bedømmelse af de syv øl.

Babelsberger Babyboom, 4 % lemongrass berliner weisse. Syrlig-sur duft. Der er citrussmag fra både gæring og citrongræs. Det er frisk, mere frisk end det plejer at være, men er fin i varmen. Dog lidt for snerpende til at bælle i store mængder. Fire skumfiduser.

General Ludd, 4,5 % hazy hoppy lager. Kraftig, tør og humlet duft og smag på en lagerbasis, hvor brød og græs anes inden fyr og let passionsfrugt overtager. Hvis lager/pilsnerøl havde været som denne før ølrevolutionen, havde vi ikke haft brug for den! Fire skumfiduser.

It's medicinal, I swear, 5 % kaffir lime pale ale. I duften mærker jeg ikke noget til bladtilsætningen. I smagen træder de frem mellem en tør og raspende humleprofil. Bladene giver en lidt underlig smag, som fungerer i kokosmælk men som ikke er helt i top her. 3-4 skumfiduser.

Coatlicue, 5,5 % farmhouse i samarbejde med Mikkeller Baghaven. Tør og let rådden staldduft. Smagen er dejlig typisk, hvor der ingen restsødme er til stede og gæren afleverer de tørre og krydrede elementer og også ren gærsmag. Lækkert til 4-5 skumfiduser.

Zounderkite!, 6 % double dry-hopped hazy IPA. De tilstedeværende amerikanere vidste heller ikke hvad zounderkite står for, men med et billede af en præsident Trump med trutmund og pegefinger i tindingen på taphanen, skal man nok ikke regne med at det er en positiv betegnelse for en person. Ikke en vildt aggressiv duft, men smagen slår igen. Tør, og med en let appelsinsmag og en let harpikset humle, der fører over i en markant bitterhed. 4-5 skumfiduser.

Double Red Rye, 8,5 % imperial red ale. Der burde være klar malt i duften, men det er jo fra Amager, så en både tør og klæbrig (hvordan det nu er muligt, men sådan siger noterne) humle dominerer. Smagsmæssigt er der balance mellem en sød karamel og en fyrret og harpikset humle, og det slutter ret bittert. Den er fin, men noget tung på grund af en alkohol, der mere end antydes. Fem skumfiduser.

Exploding White Mice, 12 % triple mash, triple IPA. En noget tung sødlig duft. Skovlet indenbords er den noget af en sødmefuld bitterbombe, hvor malten er tung, sødmen er ren og næsten klæbrig, og humlesmagen har det svært, men med noget tropefrugt. Samlet virker det mere som en (for sød) barley wine end som en ipa. Ikke lige min kop te, virker mere brygget som et eksperiment. 2-3 skumfiduser.

Pga. andre aftaler måtte jeg gå allerførst om eftermiddagen. Jeg kan nemt forestille mig at MBCC havde en præ-start med afsæt i det beskrevne arrangement. Tak til Amager og Henrik Papsø for invitationen og beværtningen.


#1745-1751