tirsdag den 28. juni 2022

Mission Session #7

Syv er manges lykketal, så serien om de lette ipa-typer slutter med denne lille stribe øl.

Phase Curve, 4,6 % session ipa fra Dry & Bitter. Pæn aroma der siger både blød citrus som appelsin og lidt mere skarp passionsfrugt. Smagen er ret frugtig men også noget flygtig, med en fin blanding af melon, appelsin, ananas og lidt passionsfrugt. Brygget er tørt og slutter næsten overraskende bittert. Den tørre, bitre ende er dens styrke mens de lidt for kortvarigt erkendbare frugter er akilleshælen. Samlet synes jeg den er god og tildeler fire skumfiduser.


City, 4,5 % session ipa fra To Øl. Ret frugtig duft, der sammen med udseendet hurtigt leder tankerne hen på en session New England ipa = SNEIPA! Der er ananas, passionsfrugt og harpiks i aromaen, og smagen støtter op om disse indtryk og føjer ikke mere til end en let bitterhed. Smagen og teksturen er ikke helt så blød som en NEIPA normalt er, der slibes let henover smagsløgene. Det samlede indtryk varer længere end normalt for disse lette øltyper, så alt taget i betragtning, er det en ganske vellykket deltager i konkurrencen. 4 skumfiduser.


Yenmeer, 4,7 % session ipa fra Gamma. Sidste deltager i spøgen og den præsenterer sig yderst diskret i duften. Meget svage frugter og lyst brød, til gengæld noget let svovlagtigt, som ikke bør være der. Smagen er decideret tynd og vanding, her er ikke megen bund eller topping, kun en meget let citrus. Der bydes heller ikke på megen bitterhed. Den her er seriens ringeste, og det giver kun 2 skumfiduser.


Serien kom til at omfatte 14 øl - og de fleste var da rimelig gode og til at drikke. Men der mangler naturligt nok det sidste lille stykke til at ramme de "rigtige" ipa og den nye normale alkoholstyrke på 6+ %.

#2226-2229

 

 

lørdag den 25. juni 2022

Røgøl

Der er ikke mange danske bryggerier, der har røgøl på repertoiret. Når de er bedst, som de tyske fra Bamberg, kan det være sublimt. Krenkerup har i mange år lavet en, men den var jeg ikke så begejstret for dengang jeg smagte den for snart mange år siden. 

Jeg synes der eksisterer to typer af røg i øl. Den tunge, våde og lidt vamle, og så en mere tør og frisk, hvis det overhovedet giver mening for andre end blogbestyreren. Jeg er klart mest til den tørre slags. Her har jeg fået fingrene og hænderne i tre svenske bryg udi genren, der må lide den tort, at blive både smagt og vurderet af DudeBeering.

Smokey Mountain, 6 % røget rugøl fra Svartbergets Fjällbryggeri. Flot ravfarvet, let tåget øl, med svagt og dog holdbart skum. En umiskendelig røgduft erkendes som det første. Underneden er der sødlig malt, der lugter lidt som svensk, sødt rugbrød. Smagen er også malt/brød med en lidt afdæmpet røgnote, der er af den lidt klæbrige, tunge og våde slags. Men fordi den er let, fungerer det bedre end den røg-smags-variant plejer for mig. Jeg smager også lakrids og krydderier som kardemomme og peber. Næsten ingen humlesmag eller -bitterhed. Ok til fire små skumfiduser.


Katalysator, 8,5 % røgbock fra Närke kulturbryggeri. Visuelt lægger etikettens skrifttype sig tæt op ad tyske forbilleder. Duften er mellemtung, med mørkt brød og karamel samt en ikke voldsom røg. Det er også smagsmæssigt en ret sød øl, med karamel, lakrids og tør røg, der glider over i en pæn slutbitterhed. Selv om den er sød, virker den ikke helt så tung, som bocks godt kan være. Røg og bitterheden redder den fra at være klistret og vammel. Men stadig en gedigen øl, der skal nydes i passende mængde og tempo. Fire skumfiduser.
 

Ringöbräu, 5 % røgøl fra Stigbergets bryggeri. En tør røgduft sniger sig over glassets kant med hjælp fra mørkt brød. Det knap så fyldige bryg byder sig til med malt, karamel, mørkt brød og let røg i smagen. Bitterheden stammer nok mere fra de ristede malte end fra humle og spiller fint sammen med røgen i eftersmagen. En let og elegant øl, hvor man godt kunne ønske sig bare en lille smule mere fylde og dermed basis for de gode smage. Fire skumfiduser.

I alt tre fine, svenske bud på røgøl. Lad os få nogle flere danske bryggerier på den bane.

#2223-2225

mandag den 6. juni 2022

Mission Session #6

Slowburn byder ind med hele tre session ipa til min mission, der nok snart fuldføres, her inden sommeren for alvor starter.


In dog we trust, 4, 6 % session ipa. Brygget i anledning af 10 års jubilæet for The Barking Dog (cocktailbar på Nørrebro). Kun en svag aroma og en tilsvarende diskret smag fra brygget, mest bestående af let citrus og meget let fyrrekogle. De på dåsen beskrevne smagsnoter af mango fanger jeg ikke. Jeg er glad for, at det er en klar øl, og ikke en sovset neipa-type, men der mangler lige lidt mere smag, også under hensyntagen til, at det er en session. Det smager godt, men for lidt. Tre skumfiduser.


Kintsugi, 4,7 % session ipa. Kintsugi er en traditionel japansk teknik, hvor ødelagte keramikskår samles igen med lim i guld. Grundlæggende handler filosofien om at se skønheden i det uperfekte. Så er vi over i det lidt mere uklare øl. Og tro mod neipa stilen er der mere smag end bitterhed. Og med den meget diskrete, for ikke at sige forsvindende smag, så må IBUen være nede på etcifret måling. Det ellers bløde bryg har noget tropisk islæt og måske en lidt gammel humle. Til forskel fra foregående, der var tappet en måned før konsum, har denne resideret fem måneder i dåsen. Men tak til Slowburn for at skrive tappedato, og for kun at give 6 måneders bedst før dato. For at vende tilbage til navnet, så burde jeg jo nok se skønheden i det uperfekte, men det bliver heller ikke til mere end tre skumfiduser til en for anonym øl, der som sådan intet er noget i vejen med.


Solid ground, 4,8 % session ipa. Endnu en 0,1 % stigning i alkoholprocent. Fin klar øl, der skiller sig ud fra de to andre med en snas mere citrus i smagen og en bitterhed svarende til den første. Men ellers er vi i den introverte afdeling, hvor man ikke har behov for at gøre så meget opmærksom på sig selv. Synd, for den har et uforløst potentiale. Tre skumfiduser. 

 

Slowburn scorer langt fra hattrick med denne triplet, desværre. De lagde ellers godt ud i seriens andet indlæg med deres Helios. Og hatten af for, at tre af deres fire øl, der er med i denne serie, ikke er mudrede neipa-typer.

#2220-2222

onsdag den 4. maj 2022

Mærkelige øl #10

Dagens mærkelige øl kvalificerer sig til serien, fordi stilartens navn har en indbygget selvmodsigelse og fordi, stilarten endnu ikke er anerkendt, hverken hos Danske Øldommere eller amerikanske Beer Judge Certification Program (link til 2021 stilarterne). Det drejer sig om white stout. Det er typisk en blond eller gylden ale, med moderat til høj alkoholprocent, der også indeholder typiske stout elementer som kaffe og chokolade. Der forsøges nogle gange at fremelske en tyk, cremet mundfornemmelse og vanilje og andre fadlagringsinducerede smage. På trods af, at stilarten ikke er fast defineret, kan man på Rate Beer finde over 500 hits på søgningen "white stout", så helt ukendt er den ikke. Jeg er dog ikke stødt på typen før, men et nyligt besøg i Lissabon gav mulighed for indkøb og import af en enkelt flaske af typen.

Albino, 6 % white stout fra Duque Post Scriptum Brewery, Portugal. Duften indeholder kiks, kaffe og kakao og med lukkede øjne havde jeg nok tænkt porter. Smagen er cremet chokolade, kaffe og let røg på en bund af lyst brød. Det er sødt, næsten for sødt, men de krydrede indtryk redder den. Mærkeligt er det dog for et vanemenneske, at syns- og smagsindtrykkene ikke matcher ens forventninger. Fire skumfiduser.


#2219


mandag den 2. maj 2022

Mission session #5

Det femte indlæg i serien er en københavnsk udtænkt og polsk brygget øl. Jeg er lidt usikker på bryggets navn, men kalder det her 50.

50, 4,9 % dobbelt tørhumlet NEIPA, med hamp og gæret med kveik gær. Brygget i anledning af fristadens 50 års jubilæum, hos polske Browar Profesja. Let, ikke særlig syrlig citrusduft. Udover den megen frugtsmag, med ananas fremmest i smagsbilledet, der er typisk for typen, er der også noget mere klægt harpiks i smagen. I bunden lyst brød. Øllet er formentlig 8 måneder gammelt hvilket måske kan have fremmet harpikssmagen, der giver en smule kant. Men det hele damper hurtigt af. 3-4 skumfiduser. 


 #2218

lørdag den 30. april 2022

Sur, syrlig eller bare let (anderledes) ...#2

Seriens andet indlæg byder på to øl fra Dry&Bitter. Temaet er her lette og syrlige øl, der vil gøre sig godt på lune og varme forårs-og sommerdage. Jeg har ikke fastsat en grænse for alkoholen i denne serie, men meget over de 5,3 %, som dagens første opskænkning praler med, vil nok udelukke en potential deltager.

Zeusberry, 5,3 % stikkelsbær sour. Ud fra beskrivelsen på dåsen, virker det mere som om det er en hvedeøl med tilsat stikkelsbær i en eller anden form. Duften er umiskendelig som jeg husker barndommens stikkelsbær, og deres hårde skræl som man tyggede sig igennem for at komme ind til det søde og bløde frugtkød. Også smagsmæssigt byder den sig til med friske stikkelsbær på en blød bund, der godt teksturmæssigt kunne være en hvedeøl, men hvis smagsindtryk ikke formår at overdøve bærrene. Kun til allersidst, hvor syren er ligesom dampet lidt af, er der måske en smule cremet banan. Ender også en smule sødmefuld. Fin øl, men det kunne måske have været lidt sjovere med en snas mere hvede i, hvis det var den forkromede tanke bag. 4 skumfiduser


Apricurrant, 4,9 % gose med solbær og abrikos. Solbær og yoghurt er det mest markante i duften, men jordbær og noget tang fornemmes - det sidste må være det salte islæt i gosen. Smagen er fermenterings- og frugtsur/syrlig i en god blanding. Den overdøver desværre den smule salt, der bør være i typen. Det er lidt synd, for det er jo det, der definerer øltypen. Apricurranten er ikke dårlig, men min øldommerbaggrund gør, at jeg kun giver den tre skumfiduser.


 #2216-2217

 

lørdag den 16. april 2022

Mission session #4

Missionen fortsætter ...

Christian Bale ale, 4,6 % session india pale ale fra Dry&Bitter. Fin, kraftig duft af ananas, grapefrugt og med lidt harpiks. Smagen indleder tørt, med let lyst brød i bunden, hvorpå er smurt rivende og bitre frugtstykker. Det minder således mere om klassisk West Coast end nymodens NEIPA, på trods af det lidt mudrede udtryk i glasset. Det let klistrede, fyrre-harpiks varer ved, på trods af den lidt tynde bund, og gør den særdeles behagelig. Her er et ret godt bud på en session ipa; 5 skumfiduser


Lost in moss, 4,3 % hybrid pale ale fra Dry&Bitter. Hybrid, fordi der er anvendt både engelsk og tysk gær. Duften er mest ananas, på et noget diskret niveau. Ret tør i smagen, med ananas forrest, men når den er dampet af, fornemmer jeg både lidt banan og nellike, og så er det jo nok en hvedeølsgær, der er den tyske halvpart i fermenteringslauget. Slutter vedvarende ipa bittert. Lidt spøjs øl, der kombinerer to øl stile, uden at nogen af dem kommer til korte eller forsvinder, selv om ipa'en dominerer, men som ret beset heller ikke tilfører hinanden noget ekstra. 3-4 skumfiduser.


 #2214-2215