Viser opslag med etiketten Dortmunder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dortmunder. Vis alle opslag

onsdag den 2. marts 2016

Tysk gaveøl

Ved samme lejlighed som jeg fik de tre kanariske øl fra forleden på bloggen, modtog jeg en tysk øl til bedømmelse. Jeg har smagt noget fra Braumanufaktur før, men ikke denne type.

Hell, 4,8 % dortmunder fra Braumanufaktur. En ret frisk duft med noget citrus indover. Har en ret speciel maltet-frugtet smag, med lidt frisk humle som krydderi. Har ikke så stor erfaring med øltypen; den er på en måde lidt for kvalm til at være helt behagelig, men den friske humle vejer det til nogen grad op. 3-4 skumfiduser. Vielen dank, Claudia!

#1304

lørdag den 21. februar 2015

Portugisiske øl i Atlanten

Dude Beering var i år på vinterferie på Azorerne. De brygger vist ikke øl selv der, men på det lokale marked havde de en stribe fra brandet Sovina, brygget hos Os Tres Cervejeiros med base i Porto. Der indskydes derfor lige en aktuel samling smagsnoter.

Amber, 6 % biere de garde. Duft og smag af rugbrød med en syrlig kant. Har en landlig stald karakter men det har ikke noget med Brett at gøre. Ikke nogen udtalt bitterhed. Helt uden skum - gammel eller sæbet drikke glas? Tre skumfiduser.

Helles, 5,2 % helles/dortmunder. Lidt overraskende uklar og med en vis cremet fylde. Ikke megen maltsmag, højst lidt lyst brød. Til gengæld en sød tone af appelsin  underneden. Bitterhed  finder man heller ikke i denne øl. Men fin og lækker 3-4 skumfiduser.

Trigo, 4,9 % hvede. Meget skummende så den Ambers fladhed var nok øllets skyld/kendetegn. Let duft af lyst brød og græs. Ikke så blød og fyldig som hveder kan være og de klassiske smagsindtryk af banan og krydderi er svage. Mest mærker jeg en let syrlighed der tenderer væk fra citrus og over mod eddike, uden dog at kamme over. Men samlet ikke helt harmonisk. 2-3 skumfiduser.

IPA, 6,4 %. Også meget skummende. Kan nogen gange tyde på infektion i bryggen men det synes jeg ikke er tilfældet her. Denne her er nu ret identitetsløs og langt fra en ipa som Dude Beering kan lide det. Smagen indeholder noget appelsinskal og udover den bitterhed er der en ret ren, næsten metallisk bitterhed og ingen øvrig humlearoma. Summen er en lidt ligegyldig ipa - 2 skumfiduser.

Bock, 8%. Dufter af brød og gær og lidt lakrids siger min medsmager. Sød smag med brød, næsten kage, sød lakrids, og varmende alkohol. Meget rund og blød og fyldig bryg som er for sød, vammel og sprittet til at blive en gane-pleaser. To skumfiduser.


Samlet en nogenlunde begrænset succes, og de skal lige lære at styre karboneringen af deres øl - enten var der ingenting, eller også væltede øllet ud af flasken ved åbning.



#1039-1043