søndag den 16. juni 2013

Dagens double: Imperial stouts

Håndlangeren, 9,3 % imperial stout fra Syndikatet. Dufter af sprittet chokolade. Første og mest markante smagsindtryk er kaffe, som der også er tilsat. I øvrigt brygget med 5 bygmalte, 1 hvedemalt, og seks (uspecificerede) humler. Meget let bryg på trods af de pæne procenter. Mangler i min mund lidt fylde. Kaffe smagen er ganske enerådende, med lidt chokolade og røg, men bakkes ikke op af hverken malt eller humle. På smagstidspunktet med tilhørende dagsform hos blogbestyreren kan det kun give en 3-4 skumfiduser.

Der er næsten en lille historie på Syndikatets etiketter


Brygd, 10 % Imperial Stout fra Omnipollo. Lidt røg og bacon (?) i duften. På trods af et prægtigt skum meget blød bryg, uden prikken fra kulsyre. Chokolade, ja initielt, kaffe, og så træ, røg og let bitterhed som afslutning. Kan lige akkurat smage den vaniljestang den har ligget med i nogle måneder. Alkoholen giver ikke megen fylde og den glider let ned. Var umiddelbart tilbøjelig til at trække lidt ned pga manglende fylde, men det skal da ikke ligge denne gode øl til last? Så den ender på fine 5 skumfiduser.

Her får man opskriften med på etiketten og kan således forsøge sig selv!
#364-365

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar