søndag den 8. februar 2015

Beerbibliotek

Tilbage til noterne fra smagningerne. Beerbibliotek er et bryggeri fra Göteborg som er et par år gammelt. De gør det ret fint, både alene og i samarbejder.

Hopfenweizen Cascade Wakatu 6 % hvedeøl. God citrus duft midt i hveden. Blød men også prikkende i munden, både fra karboneringen, og fra en rimelig citrussmag. Meget let bitterhed. 4 små skumfiduser.

Wheat Wine (Wine & bourbon barrel), 11 % barley wine. Mørke frugter i smagen, der er let sprittet men for øltypen godt skjult alkohol. Den ødelægger ikke, men fremhæver malten, og en let syrlig humlefrugt. 4-5 skumfiduser.

Marmalade Saison 7 % saison. Der er faktisk noget marmelade i duften. Frugtig og sødlig smag, men saison smagen er ret minimal. OK, men gerne lidt mere gær tak! 3 skumfiduser.

Session IPA Citra Motueka 3,5 % session IPA - kunne have været taget med under folkøl opslaget. Let grape duft. Let som en session skal være, men alligevel med en god humle - tør og citrus, uden stor bitterhed. Men ikke megen fylde. 3 skumfiduser.

Night And Day 8 % black IPA fra Beerbliotek / Flying Couch. Mest humleduft. Kaffe, ristethed, tørhed, humlecitrus. Fin blanding, der giver en rigtig fin black IPA. 4-5 skumfiduser.

Pocket Rocket 8,8 % double IPA fra Beerbliotek / Croocked Moon. Maltet duft med nogen frugtsødme. Som DIPA er den fyldig og sødmefuld, men ikke særlig vædet i alkohol som ellers ses. Der er dog en gæret undersmag. Humlen stikker hovedet en smule frem med syrlighed og en del bitterhed. Lidt anderledes DIPA end normalt – 4 skumfiduser.



#1001-1006

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar