Et nyt bekendtskab var på hylderne og røg dermed næsten per automatik med i indkøbsposen.
Double D, 9 % dobbelt IPA. Næsten ingen duft med kun en anelse kvalm malt som ellers er kendetegnende for en DIPA. Til gengæld holder smagen sig ikke tilbage. Fyldig maltet smag der næsten med det samme drukner i en noget anderledes humle, som er rent bitter, men uden frugt, krydring og blomster. Der er en let smag af noget frugt (abrikos/fersken) i bunden. Humlen er for kedelig, ensidig og dominerer derfor på en ikke hensigtsmæssigmåde den samlede bryg. Den indeholder næsten en tør brændt smag som ellers kan findes i mørkere bryg. Forekommer også tæt på at være lidt karklud-sur. To-tre skumfiduser.
Oak Barrel Stout, 6 %. Det skrives om tørhumling med vaniljebønner og egetræspåner (!) der skulle hæve barren for amerikanske, søde stouts. På trods af navnet ikke lagret på fad. En svag mælkechokoladeduft er eneste indtryk fra glassets munding. Pænt fyldig for dens lave alkoholprocent, med vanilje, chokolade, brændt træ og røg på forkant, og en lang blød bagkant hvor røgen stadig mærkes. Der er brugt 7 malte til at skabe den bløde og fyldige bund. Pæn stout der ikke er for sød og som føles let og lækker. 4 skumfiduser.
#720-721
Ingen kommentarer:
Send en kommentar