mandag den 1. april 2013

Samarbejdsbryg

To øl, brygget i et samarbejde mellem Det Lille Bryggeri og Fish&Beer (butik på Amagerbrogade). Første bekendtskab med Det Lille Bryggeri, der ellers har mere end 10 år på bagen. Har heller ikke været i butikken men som det ud burde jeg nok lægge vejen forbi. 
 
Black Gold, 9,5 % Imperial Stout.  Tykt bryg der næsten skal rystes ud af flasken. Duft af kaffe og røg. For en imperial stout er den meget let i munden - fylder ikke særlig meget. Smagen er dog kompleks, den domineres af røg, hvori der anes chokolade, bitre nødder, anelse mørke bær. Eftersmagen er fortrinsvis bitter. Meget imødekommende imperial stout - det skal ikke ligge den til last. 5 skumfiduser. 

Lækker og skummende - mums!

Hop Explosion, 9,1 % dobbelt IPA. Dufter lidt sødligt, lidt fyrret og måske lidt af smør? Minder i min lettere forkølelseshæmmede mund mere om en almindelig IPA end en dobbelt; finder ikke nogen overvældende maltsødme. Til gengæld giver de tre anvendte humler Warrior, Zeus og Simcoe en fin blandet humlesmag. Anmeldelser på Ratebeer antyder problem med diacetyl (smør) men jeg kan ikke fange det (undtagen smørduften). Samlet fin IPA der uden at være bombastisk har en god smag. 5 skumfiduser.

Bryder mig ikke om etiketterne
#279-280

Ingen kommentarer:

Send en kommentar