tirsdag den 1. september 2015

Behersket frugtøl

Frambrunette, 5,4 % belgisk bruin med hindbær, fra Brasserie artisinale nimoise La Barbaude. En lidt frugtsyrlig duft trænger op fra den høje skumkrone. Med lidt god vilje kan jeg navngive hindbærrene. Bag de sammenlukkede læber mærkes i det noget tynde bryg chokolade, let træ, røg og måske vanilje - lidt spøjst også lakrids med i smagen. Hindbærrene er endnu vanskeligere at erkende i smagen end i duften, men kan kort findes som en ultralet syrlighed, inden en nøddebitter finish slutter af. Det er således en øl bygget op af mange diskrete elementer, men i samspil fungerer de. Så selv om det første indtryk synes lidt kedeligt, er det en fint konstrueret frugtøl - uden for megen frugt! Fire skumfiduser.



#1226

Ingen kommentarer:

Send en kommentar