søndag den 15. juni 2014

Islandske øl smagt på Island

Havde for nylig et tre timers ophold i Keflavik lufthavn. Heldigvis havde de indtil flere af deres lokale mikrobryg til salg og jeg fik smagt to.

Tumi Humall, 6,5 % IPA fra Gædingur Brugghus. Let fyrret duft, og ret let IPA, Ikke så megen maltfylde eller smag. Der er desto mere smæk på humlen. Tør harpiks og mundfræsende i bedste amerikanske stil. Tropiske frugter og let blomstring smages også. Det er en fin, god IPA i west coast stil til 4 skumfiduser.

Garun nr. 19, 11,5 % islandsk stout fra Borg Brugghus. Næstbedste islandske øl på RateBeer. Serveret ved islandsk stuetemperatur i lufthavnen. Duft af kaffe og chokolade. Ret fyldig og tung. Chokolade, lakrids, læder, og en tør, brændt eftersmag er nogle af de umiddelbare smagsindtryk. Blomme og kanel anes også. En rimelig heftig sag, både mht. procent og smag - som rigtig udfolder sig ved dens temperatur. Men det gør ikke de 5 skumfiduser ringere i værdi.
#704-705

Ingen kommentarer:

Send en kommentar