Har tidligere haft snablen nede i en bryg fra Pladderballe Bryghus, deres Påskelammer. Dengang var jeg lidt skeptisk hvorvidt øllet/bryghuset blot var et reklamestunt eller om der var noget at komme efter. Var dog nogenlunde tilfreds med deres påskeøl. Dengang blev i hvert fald den og måske resten af porteføljen brygget i Næstved af bryggeriet Føniks. De tre øl jeg fik i værtsgave forleden var dog alle brygget af Svaneke Bryghus - og så burde kvaliteten jo være i orden ...
Brodtgaard basement reserve, 6,0 % IPA. Dufter let af fyr. Smagen slet ikke IPA agtig: maltet og
sødlig med lakrids anelse og let sprittet solbær. Slet ikke noget humle
som modspil. Det nærmer sig næsten falsk varebetegnelse at kalde det for
en IPA. Mere som en let belgisk double. Som IPA kan den kun få 2
skumfiduser. Og højst en halv karakter højere hvis den var drukket smagt
uden forventninger til øltype.
|
Heller ikke typisk IPA udseende ... |
Kakerlakpuler, 5,5 % stout. Svag
duft af chokolade og røg. Tyndt bryg uden fylde og hvad værre er, uden
særlig megen smag. Der anes med lidt god vilje noget lakrids og let
syrlighed. Tør eftersmag. Jeg foretrækker dem langt fyldigere og
denne er i den mest tyndbenede ende. To skumfiduser.
|
Skummet var det flotteste og bedste ved denne øl ... |
Kalapøjser 5,2 % brown Ale. Maltet duft.
Desværre igen en af de tynde. Lidt sødlig karamel smag men ellers svært
at finde noget substans. Ret intetsigende, to små skumfiduser.
|
Heldigvis sidste i trioen ... |
Samlet kan det siges at Pladderballe bryghus nu har bevist deres ikke-værdi. OK, alle tre øl er bedre end almindelig dansk konsumøl, men målt efter mikrobryggeriskalaen, helt nede i bunden. Hvorfor Svaneke
vil lægge navn og bryg til serien forstår jeg ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar