lørdag den 28. april 2012

Stronzo

Stronzo brewing company er et dansk mikrobryggeri med mottoet Beer with an attitude. Har sporadisk været forbi dem et par gange, senest i februar i år her på bloggen. Den gang smagte jeg deres blonde ale under lidt mindre koncentrerede forhold. Da jeg for nylig faldt over to af deres øl, inkl. den blonde, måtte jeg prøve at smage den igen og teste en af de andre.

Stronzo Proud blonde ale 4,6 % er brygget med 4 malte og 3 humler. Fremstår uklar gul, dufter stærkt af fyr og citrus. Frugtagtig tør smag, rimelig pænt med humle der giver mindelser om en IPA. 4-5 skumfiduser.



Stronzo Brown brown ale 5,6 %, brygget af 5 malte + havregryn, mørk øl med prægtigt skum der hurtigt falder hen. Meget maltet smag, der mangler lidt modspil. Eftersmag af bitter chokolade. Jeg er normalt ikke helt vild med brown ales, men denne er god. 3 store skumfiduser.


Jeg må prøve at opstøve flere bryg fra Stronzo. Det kan bemærkes at smagningen af den blonde ale denne gang faldt ud på stort set samme måde som første gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar