Kaffe IPA

Kaffe ipa kan lyde som en ide der er bedre i bryggerens hoved end hvordan det udfoldes i glasset. Jeg har omtalt et par stykker her tidligere, bl.a. denne og denne og egentlig været positivt overrasket. Dagens øl er BRAWs version, som de har udviklet sammen med Copenhagen coffee lab.

The end justifies the beans, 7 % kaffe ipa. Kaffen er tilsat som cold brew og give ikke meget udslag i udseendet det er godt plumret som mosevand /NEIPA. Der er også kraftig duft af forskellig eksotisk citrus og noget let fyr. Langt nede fornemmes noget mere sødlig malt og måske en svag antydning af kaffe. Smagsmæssigt er vi meget hen imod klassisk tør og bitter ipa med stærk eksotisk frugt indover. De skriver at kaffen giver lemon zesty, hvilket må oversættes som citronskræl (?) og det er med i frugtskålen. Men mere klassisk kaffesmag finder jeg ikke. Det gør ikke øllet dårligere som sådan, men jeg havde set frem til en lidt mere anderledes oplevelse end en fint  komponeret og stram ipa. Da det er en fin ipa, kvitterer jeg med fire store skumfiduser.

 

 

#2070

Norsk folkeøl

Var for nylig 4 dage i Trondhjem. Formålet var arbejde, men der blev også tid til at undersøge øludbudet i butikkerne. I Norge er der to muligheder : Vinmonopolet, der må sælge øl i alle styrker og så andre. Jeg valgte at besøge den specialiserede ølbutik(skæde) Gulatin. Udenfor Vinmonopolet må man nøjes med alkoholstyrke på op til 4,7 %. Det er noget højere end i nabolandet Sverige men langt fra de nye normale styrker fra mikrobryggerierne på 6 % og opefter.

Svartisen, 4,7 % stout fra Bådin, Bodø. En udfordrende øltype med den gældende ABV grænse, men Guiness gør det jo. Let duft af kaffe og mælk samt en let ristet note. Smagen er ristet, tør og næsten astringent, med ikke megen sødme, alt sammen på en noget tynd og vandig baggrund. Bunden kan ikke bære de kraftige smage der ender med at løbe ud som sort vand mellem fingrene, uden at efterlade meget til gane og smagsløg at fornøje sig med. Tre skumfiduser.

Plankebærer, 4,7 % porter fra Ego brygghus, Frederikstad. Endnu en øl type, der dels ligger tæt op af foregående og ligesom denne typisk indeholder mere alkohol. Dufter af kaffe og vanilje. Vandig, men med smag af bitter kaffe, nødder og træ. Ristet, næsten brændt og med et strejf af lakrids. Astringent og bitter eftersmag. Generelt samme oplevelse Svartisen; der mangler lidt bund til at holde sammen. Den totale udeladelse af sødme er ok, men det havde man måske fået med ved en højere alkoholstyrke. Tre skumfiduser.

Apricot sour, 4,7 % kettle-soured gose med abrikos fra Monkey Brew, Trondheim. Så er der rørt godt rundt i stilartsgryden. Duften er spøjs, med både frugt, salt og noget yoghurt. Smagen fyres af som en tre-trins raket, hvor løftemotoren er en let syrlighed, bæreraketten er en fin abrikossmags, mens landingsmodulet giver et diskret spark salt. Hvor de amerikanske Saturnraketter hverken mistede last eller menneskeliv, så lander Monkey Brew med denne sikkert og resulterer i en fin oplevelse. Den første oplevelse af saltet bliver i de efterfølgende slurke dæmpet lidt af den indledende syre. 4 skumfiduser af den lidt større slags.

Fruit Sour, 4,7 % kettle-soured gose med hindbær, mango og passionsfrugt fra Monkey Brew. Altså samme boldgade som foregående. Det røde bryg har en tydelig hindbærduft. Smagsmæssigt er det også hindbær på hindbær og det i en grad så jeg hverken får de lidt syrligere eller salte toner med. Mangoen er nok med sin sødme medskyldig men kan knap anes som selvstændig smagselement. Det er som sådan friskt og flot men bliver lidt for meget hindbærbrus og slet ikke noget sour eller gose. 3 skumfiduser. 

Calcutta, 4,5 % session ipa, fra Hognabrygg, Singsås. # 014 i en stadigt vekslende serie hvor hulerne varierer, her er der brygget med Cashmere og Motueka. Indleder med en fin og frisk citrusduft. Smagen er let, med citrus, græs, en anelse anis og en del slutbitterhed. Sidstnævnte formår også at holde lidt ved humlesmagen, så det ikke fordufter lige så hurtigt som ellers er det gængse. Fin session til 3-4 skumfiduser.

Bærliner Weisse, 4,5 % fra St. Hallvards bryggeri (Oslo). Med hindbær og også sikkert mere utilsigtet en kraftig karbonering der ivrede øllet op over dåsens kant. En typisk syrlig, yoghurt duft med antydning af lidt bær. Frisk, frugtig og let syrlig smag, hvor det nemt smages at det er hindbær men ikke på en overdreven måde. Årstiden er måske ikke til øltypen , men det skal den ikke straffes for. 4 skumfiduser.

 #2064-2069
 

To tocifrede fra Brygbrygbryg

Brygbrygbryg er et af de bedste bryggerier herhjemme, men det er sørgeligt lang tid siden jeg har gjort noget godt for mig selv og forkælet ganen med deres produkter. Det lykkedes mig at få fingrene i et par flasker hos Høkeren og de skal nu nydes.

Sailors salad, 11,4 % barley wine med abrikos og basilikum. Med angivet Bedst før dato som Dommedag. Samme etiket angiver også honning, appelsinskal og koriander som værende en del af ingredienserne. Tydelig frugtduft med både abrikos og appelsin og så meget sødme, at det minder om marmelade. En snert alkohol fjerner dog den mistanke og lader det forblive en association. Smagsmæssigt er den ret kompleks med først en næsten overvældende frugt og især sødme, men der er en let syrlighed, kraftig bitterhed og en pænt varmende alkohol til at komme det meste af paletten rundt. Barley wine kan være tunge og søde og klæbrige og endskønt denne ikke ryger lige så nemt ned som en session ipa, til dels pga. en vis viskositet, er det et ret hyggeligt glas, hvis bekendtskab var værd at gøre den gode halve times tid det tog, at drikke de 33 cl. 4-5 skumfiduser til sømandens frugtsalat.

Beskidt pirat, 10 % imperial stout med kaffe, rom og vanilje. Duften indeholder tydelig vanilje, der altid gør mig lidt nervøs. Desuden brændt (-på) kaffe, chokolade og mørk spiritus. Smagsmæssigt domineres den af spiritus der er tydelig og næsten dominerende, men der er også plads til ristede og brændte noter, kaffe og noget bitter chokolade. Alkoholen er ikke brændende, men virker ikke helt integreret i stouten men flyder rundt separat. Brygget fornemmes ikke helt så fyldigt som alkoholprocenten indikerer det burde være. Med en lidt fyldigere barm og favn kunne det have indfanget rommen i et trygt kram og sammen gået forbrugeren i møde. Nu bliver det lidt af et tvangsægteskab, men med 4 skumfiduser behøver det ikke ende vildt ulykkeligt. 

#2062-2063

Øldysten #2

Der dystes denne gang i kategorien session ipa. En stilart, hvor det lavere malt- og alkoholindhold ofte gør, at humlesmagen er flygtig. Nu må vi se hvordan dagens deltagere klarer sig og især på den parameter.

Innocent instigator, 4,8 % fra BRAW.


Udseende: uklar, mælket gul, med fint skum.
Duft: Duften er fin, som den ofte er indenfor stilarten. Ananas, appelsin og en let marmelade.
Smag: Smagsmæssigt lægger den ud med noget fyrret humle i spidsen, der forsøger at kradse. Derefter grape og en frisk tørhed. Let i bunden, uden at virke vandigt. Derved forsvinder den frugtige del af øllet/humlen, og det blivende er en frisk tørhed med en afsluttende medium bitterhed.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Ikke den værste, heller ikke den bedste, men et ok bud på en øl i en alkoholklasse, der i "gamle" dage var normalen. 3-4 skumfiduser.

Hoptopia, 4,7 % fra norske Monkey Brew.


Udseende:let uklar, lysere gul end modstanderen
Duft: En kraftig duft af ananas, grape og passionsfrugt umiddelbart ved åbning.
Smag: De samme smage træder også ind i min mund og bliver faktisk hængende et godt stykke tid. Brygget fornemmes fyldigere end det bør være og humlen ender med at være klæbrig og bitter ind i eftersmagen.
Karbonering: medium
Samlet indtryk: Man ved godt, at det ikke er en almindelig ipa, men det er godt skruet sammen at holde på smagsindtrykkene så længe. Rigtig fin session ipa der scorer 4 skumfiduser.

Vinder i den skandinaviske dyst blev norske Monkey Brew. Måske har de en fordel idet de bliver nødt til at holde sig på de i mikrobryg sammenhænge lave procenter for at kunne sælges i daglig handel i hjemlandet. Uanset hvad, så vinder de måske knebent, men alligevel sikkert Øldysten nummer 2.

#2060-2061

Endnu en triplet fra Hoppe.Beer

Jeg fortsætter med at finde øl fra Hoppe.Beer jeg ikke har smagt før. Det gør ikke noget.

This is not my first rodeo, 6,5 % belgisk saison med kaktusfrugt. Kaktusfrugt, eller kaktusfignen, giver en fin orange farve, lige en tand mørkere end det lykkedes mig at forevige. Duften er frisk fra frugten, cremet-mælket og næsten samlet lidt syntetisk. Der er en hel del frugtsmag fra den for mig ukendte/aldrig smagte kaktusfrugt. Iblandet er noget vanilje-yoghurt der gør den friske smag lidt fad. Det er en overraskende let øl og en normal saisons fylde og gærsmag er ikke med i denne flaske. Det er en fin øl med en karakteristisk frugtsmag. Jeg er ikke enig i betegnelsen saison, men det gør ikke oplevelsen ringere. Fire skumfiduser.

Sour of the times, 7 % sour saison. I denne er der allerede ved ophæld mere saison da der er meget mere skum end foregående. Også duften har en for stilarten typisk krydring. Mundfylden er også som den skal være. Det sure oplever jeg mere som smag af den tilsatte appelsinskal end noget baseret på fermentering. Det giver et frisk pust til saisonen, der i klassisk form godt kan være lidt tung at danse med. Hvis jeg skal udsætte noget på denne fine øl, så kunne der måske doseres en anelse mindre appelsin, men det er i småtingsafdelingen. 4-5 skumfiduser.

Cereza, 7,2 % belgisk kirsebær saison. I duften fanger jeg primært kirsebærrene og noget syrligt. Syrlig er også det første smagsindtryk og her synes jeg både at det er frugter og fermentering der bidrager. Kirsebærrene kommer med noget træ og vanilje - er vi ude i noget fadlagret? Ligesom i den første øl i dette opslag, er der ikke meget typisk saison tilbage i flasken; jeg får mere association til noget wild ale/berliner weisse. Måske er man mere fritstillet som brygger at kalde sine øl hvad man vil, i forhold til de definerede ølstilarter, som Danske Øldommerne opererer med. Men pyt, denne er også dejlig, 4-5 skumfiduser.

Jeg har set reklame på Facebook for Hoppe.Beers nært forestående fireårs fødselsdag, hvor der annonceres med tre ølnyheder og denne triplet er afbildet. Måske er jeg uforvarende kommet til at starte på fejringen? Der skal i hvert fald lyde et stort tillykke med fødselsdagen til Frederik. Fortsæt endelig med at brygge øl.


#2057-2059

Imperial stout serie

Det Lille Bryggeri har lavet en serie på 6 imperial stouts med samme grundopskrift, og hvor der i fem af seriens varianter er kommet en frugt i. Den sjette er grundbryggen uden frugt. Jeg fik fat i sidstnævnte samt den med solbær hos Høkeren. Kan ikke drikke flere af den slags tunge øl alene samme aften, så må bestræbe mig på at notere flittigt hvad jeg oplever. Jeg lægger ud med den rene vare.

Imperial stout - no fruit, 9 %. Duften er blid, med mørk malt og chokolade og let røg. Smagsmæssigt lander den i midten, hvor mange andre imperial stouts enten er (for) søde eller (for) krasbørstige. Der er malt og sødme fra mørk chokolade og sukker men ret hurtigt træder en let røget smag ind og sammen med noget kaffe leder det over i en pæn bitterhed. Det kan man vist kalde en velkomponeret, no-shit, no-nonsense imperial stout, der godt kan være passende bagtæppe for noget eksperimenteren med tilsætninger. 4-5 skumfiduser.

Imperial stout solbær, 9 %. Duften opleves ikke anderledes end ovenfor beskrevet. Lige først smager øllen ret meget som grundbryggen, men så træder en diskret, men alligevel tydelig smag af solbær ind og blander sig fint med sødme, røgen og kaffen. Røgen er måske en smule afdæmpet. Bærsyrligheden varer ved ind i den bitre eftersmag. Solbær har en ret markant og parfumeret smag men det er lykkedes Det Lille Bryggeri at dosere det fint; der skulle ikke have været meget mere i, før jeg nok ville have ment det gik over grænsen, men her er det som sagt rigtig fint. Så hvis man kan lide mørke øl med let frugt, er der ingen grund til at tøve. 5 skumfiduser.

Må se om ikke jeg også får snablen i øvrige fra serien på et tidspunkt.


#2055-2056

Trippel fra Hoppe.Beer

Det er altid spændende at se, hvad Frederik fra Hoppe.Beer har fundet på. Jeg fandt nogle nye flasker fra ham for nylig.

Rhubarb riot, 3,5 % Berliner Weisse fra Hoppe.Beer, lavet til Wika Meny i Køge. Jeg fik denne flaske i gave af Brian, der har ansvaret for den meget fine ølafdeling i butikken. Frisk, syrlig med rabarbersmag og ganske karboneret. Virker rigtig godt en sen eftermiddag på terrassen efter en varm dag. Klassisk og lækker, 4 skumfiduser.

Hop hop away, 11 % tørhumlet belgisk trippel fra Hoppe.Beer. Som næsten vanligt twister Frederik de klassiske belgiske stilarter. Duften er tung og kommer næsten ikke over glassets kant. Appelsin, brød, gær og alkohol. Det ret bløde fluidum lægger sig blidt over tungen og afgiver en ret krydret smag med peber og gær oven på en fyldig bund med brød og marmelade. Let spruttet smag og medium bitterhed. Resultatet af  tørhumlingen er svær at fange, men en lidt lettere citrus og en tone anis kan nok tilskrives det twist. Jeg synes triplen bliver lige en tand friskere i Frederiks fortolkning end hvad den standard er, selv om den stadig er en bastant sag. 3-4 skumfiduser.

Rock the Kazbek, 4 % session pale fra Hoppe.Beer. Med belgisk inspiration og tørhumlet. Det særdeles plumrede bryg dufter sødlig, med let citrus. Smagen er en blanding belgisk blonde/Saison med fylde og krydring og så en let og frugtig humle. Også en antydning af anis. Kæresten synes den var overraskende god og så må den være mest pale ale. Jeg synes at det belgiske islæt er tydeligt og jeg skal nok lige vænne mig til blandingen, men bedre end ok, så 3-4 skumfiduser. 

#2052-2054