Penyllan blev for nylig kåret som årets danske bryggeri herfra, så derfor må det være passende at afslutte året på bloggen med at smage de to øl jeg hjembragte fra deres industrielle-pittoreske lokation på havnen i Tejn.
Terry, 6 % sour ale med hindbær. Når
man skal anmelde Penyllans øl, skal alle sanser skærpes for øllene
tilbyder mange nuancer i duft og smag. Duften fra Terry indeholder
hindbær, syre, sherry, korn, træ og lakrids, lidt spøjst.
Smagen er først intens frugt, hindbær med balsamico. Dernæst en pæn
syrlighed der nok kræver tilvænning, men det stadie er jeg heldigvis
kommet over. På etiketten bliver eftersmagen beskrevet som tør som te, og det kan
jeg følge, med en let astringens i syren. Det er
fuldt på højde med svenske Brekeriet, et andet favoritbryggeri, og nok også overgået, med hvad jeg
fornemmer som en større dybde i smagsbilledet, hvilket vel også
afspejler de 3-4 år den har været undervejs. Imponerende at starten til
denne flaskes indhold gik i
2015. Fem skumfiduser.
Roxy, 12 % old ale, lagret på bordeaux- og cognacfade, og blendet med lidt syrlig barley wine. Penyllan vil heldigvis aldrig lade sig begrænse af stilarter og har her sammensat en festhumørbombe. Den præsenterer sig med rødvin(sfad) i næsen og en let kirsebærsyrlighed. I smagen er der mere sødme, næsten chokolade, sammen med sure kirsebær, mandel og mørkere frugter. Stadig mere rødvin end cognac, selv om der er en varmende alkohol i den forbløffende lette øl. Eftersmagen ender bittert fra træ og syre og let udtørring. Dejligt mix af sød chokolade og sure kirsebær, næsten som i små chokoladestykker med fyld. 5 skumfiduser.
Værdig og passende afslutning, synes jeg.
#2079-2080
Ingen kommentarer:
Send en kommentar