Svaneke juleøl

Jeg kan overhovedet ikke følge med! Bloggen startede for 8 år siden med at anmelde en juleøl om dagen, og selv om anmeldelserne langt fra var dækkende for udbuddet, er det efterfølgende kun blevet værre og værre - eller hvordan man nu skal beskrive det. Jeg har set, at der i år er brygget og frigivet 380 danske jule øl ...

 

Nå, i stedet for fuldstændig at give op, kommer der hen ad vejen i december lidt anmeldelser af nogle såkaldte juleøl, der er kommet min indkøbspose forbi. Vi starter på Bornholm, ikke med det bedste bryggeri, Penyllan, for de er vist ikke med på den bølge, men derimod det næstebedste, Svaneke.

Crazy Christmas, 5,5 % ipa, med kamille, løvetand og morgenfrue. Maltet og krydret, ikke særlig bitter. I den søde ende men de krydrede noter som så ikke stammer fra traditionelle julekrydderier giver en fin oplevelse. Den kan jeg godt lide. 4-5 skumfiduser.

 

Holy hemp, 6,3 % christmas ale. Mørk, sød karamel, med en snas let syrlig humlesmag til sidst. Uden bitterhed bliver det lidt for sødt men det gør sig sikkert godt til mange lejligheder. Nydt alene får den 3-4 skumfiduser.

 

 

#2073-2074

Danish Beer Blog Awards - årets øloplevelse

Den største aha-oplevelse i år var udgivelsen og nærmere betegnet smagningen af Amagers fadlagrede serie, Wicked Tales of Scotland. Som man kan læse her var jeg ganske imponeret. Jeg synes ellers, at der meget ofte er for meget aftryk af diverse spirituøse elementer, hvis fade sort øl har svømmet rundt i, men her forstod jeg over fire forskellige øl meningen med det hele. Tak for det Amager.

#BeerBlogAwards2019

Danish Beer Blog Awards 2019 - Årets udenlandske bryggeri

Det er ikke svært for mig at pege på årets udenlandske bryggeri. Det bliver igen i år svenske Brekeriet for deres kompromisløse stil hvor de (næsten) kun brygger surt og vildt. For der sneg sig sørme en kwike pale ale med i deres portefølje i år, og den var også dejlig.

#BeerBlogAwards2019

Oppigård

Oppigård fra Dalarna i Mellemsverige har været forbi min mund flere gange uden rigtig at imponere men ej heller skuffe. Et besøg i Stockholm blev anledning til at prøve dem igen.

Norn, 5,6 % pale ale. En styrke, som adskiller den fra session ipa og nærmer sig egentlig ipa. Der er en tør duft af fyr, abrikos og passionsfrugt. Smagen kan langt hen af vejen beskrives på samme måde, dog fanger jeg mere melon end abrikos. Men grundindtrykket er en knastør ipa, der sammen med en del bitterhed udtørrer og fremprovokerer umiddelbar lyst til en tår til. Det er vel egentligt et meget godt skudsmål til en øl og skal jeg kvantificere det, må det blive 4-5 skumfiduser. Der er i øvrigt anvendt Cashmere humle, en variant jeg ikke bevidst har smagt før, men der er også andet guf i, så den kokossmag, som jeg fik researchet mig frem til at den kunne afgive, den fangede jeg ikke.

Utah, 8 % dobbelt ipa. Godt grumset som var det en NEIPA. Maltet tung frugtaroma af abrikos og citron. Tung maltet drik, med masser af tung og bitter frugt; melon, fersken, mandarin - det bitre kommer nok af mængden af frugt og så den varmende alkohol. Således ingen klassisk humlebitterhed og samlet med mindelser om en frugtcocktail. Ikke ubehageligt, men af en eller anden grund, så er den type ikke noget jeg per automatik åbner munden op for. Jeg tror, det er kombinationen af megen frugt og en del alkohol, der stritter imod. Lidt spøjst, for hver for sig går det fint. 3-4 skumfiduser.

#2071-2072

Kaffe IPA

Kaffe ipa kan lyde som en ide der er bedre i bryggerens hoved end hvordan det udfoldes i glasset. Jeg har omtalt et par stykker her tidligere, bl.a. denne og denne og egentlig været positivt overrasket. Dagens øl er BRAWs version, som de har udviklet sammen med Copenhagen coffee lab.

The end justifies the beans, 7 % kaffe ipa. Kaffen er tilsat som cold brew og give ikke meget udslag i udseendet det er godt plumret som mosevand /NEIPA. Der er også kraftig duft af forskellig eksotisk citrus og noget let fyr. Langt nede fornemmes noget mere sødlig malt og måske en svag antydning af kaffe. Smagsmæssigt er vi meget hen imod klassisk tør og bitter ipa med stærk eksotisk frugt indover. De skriver at kaffen giver lemon zesty, hvilket må oversættes som citronskræl (?) og det er med i frugtskålen. Men mere klassisk kaffesmag finder jeg ikke. Det gør ikke øllet dårligere som sådan, men jeg havde set frem til en lidt mere anderledes oplevelse end en fint  komponeret og stram ipa. Da det er en fin ipa, kvitterer jeg med fire store skumfiduser.

 

 

#2070

Norsk folkeøl

Var for nylig 4 dage i Trondhjem. Formålet var arbejde, men der blev også tid til at undersøge øludbudet i butikkerne. I Norge er der to muligheder : Vinmonopolet, der må sælge øl i alle styrker og så andre. Jeg valgte at besøge den specialiserede ølbutik(skæde) Gulatin. Udenfor Vinmonopolet må man nøjes med alkoholstyrke på op til 4,7 %. Det er noget højere end i nabolandet Sverige men langt fra de nye normale styrker fra mikrobryggerierne på 6 % og opefter.

Svartisen, 4,7 % stout fra Bådin, Bodø. En udfordrende øltype med den gældende ABV grænse, men Guiness gør det jo. Let duft af kaffe og mælk samt en let ristet note. Smagen er ristet, tør og næsten astringent, med ikke megen sødme, alt sammen på en noget tynd og vandig baggrund. Bunden kan ikke bære de kraftige smage der ender med at løbe ud som sort vand mellem fingrene, uden at efterlade meget til gane og smagsløg at fornøje sig med. Tre skumfiduser.

Plankebærer, 4,7 % porter fra Ego brygghus, Frederikstad. Endnu en øl type, der dels ligger tæt op af foregående og ligesom denne typisk indeholder mere alkohol. Dufter af kaffe og vanilje. Vandig, men med smag af bitter kaffe, nødder og træ. Ristet, næsten brændt og med et strejf af lakrids. Astringent og bitter eftersmag. Generelt samme oplevelse Svartisen; der mangler lidt bund til at holde sammen. Den totale udeladelse af sødme er ok, men det havde man måske fået med ved en højere alkoholstyrke. Tre skumfiduser.

Apricot sour, 4,7 % kettle-soured gose med abrikos fra Monkey Brew, Trondheim. Så er der rørt godt rundt i stilartsgryden. Duften er spøjs, med både frugt, salt og noget yoghurt. Smagen fyres af som en tre-trins raket, hvor løftemotoren er en let syrlighed, bæreraketten er en fin abrikossmags, mens landingsmodulet giver et diskret spark salt. Hvor de amerikanske Saturnraketter hverken mistede last eller menneskeliv, så lander Monkey Brew med denne sikkert og resulterer i en fin oplevelse. Den første oplevelse af saltet bliver i de efterfølgende slurke dæmpet lidt af den indledende syre. 4 skumfiduser af den lidt større slags.

Fruit Sour, 4,7 % kettle-soured gose med hindbær, mango og passionsfrugt fra Monkey Brew. Altså samme boldgade som foregående. Det røde bryg har en tydelig hindbærduft. Smagsmæssigt er det også hindbær på hindbær og det i en grad så jeg hverken får de lidt syrligere eller salte toner med. Mangoen er nok med sin sødme medskyldig men kan knap anes som selvstændig smagselement. Det er som sådan friskt og flot men bliver lidt for meget hindbærbrus og slet ikke noget sour eller gose. 3 skumfiduser. 

Calcutta, 4,5 % session ipa, fra Hognabrygg, Singsås. # 014 i en stadigt vekslende serie hvor hulerne varierer, her er der brygget med Cashmere og Motueka. Indleder med en fin og frisk citrusduft. Smagen er let, med citrus, græs, en anelse anis og en del slutbitterhed. Sidstnævnte formår også at holde lidt ved humlesmagen, så det ikke fordufter lige så hurtigt som ellers er det gængse. Fin session til 3-4 skumfiduser.

Bærliner Weisse, 4,5 % fra St. Hallvards bryggeri (Oslo). Med hindbær og også sikkert mere utilsigtet en kraftig karbonering der ivrede øllet op over dåsens kant. En typisk syrlig, yoghurt duft med antydning af lidt bær. Frisk, frugtig og let syrlig smag, hvor det nemt smages at det er hindbær men ikke på en overdreven måde. Årstiden er måske ikke til øltypen , men det skal den ikke straffes for. 4 skumfiduser.

 #2064-2069
 

To tocifrede fra Brygbrygbryg

Brygbrygbryg er et af de bedste bryggerier herhjemme, men det er sørgeligt lang tid siden jeg har gjort noget godt for mig selv og forkælet ganen med deres produkter. Det lykkedes mig at få fingrene i et par flasker hos Høkeren og de skal nu nydes.

Sailors salad, 11,4 % barley wine med abrikos og basilikum. Med angivet Bedst før dato som Dommedag. Samme etiket angiver også honning, appelsinskal og koriander som værende en del af ingredienserne. Tydelig frugtduft med både abrikos og appelsin og så meget sødme, at det minder om marmelade. En snert alkohol fjerner dog den mistanke og lader det forblive en association. Smagsmæssigt er den ret kompleks med først en næsten overvældende frugt og især sødme, men der er en let syrlighed, kraftig bitterhed og en pænt varmende alkohol til at komme det meste af paletten rundt. Barley wine kan være tunge og søde og klæbrige og endskønt denne ikke ryger lige så nemt ned som en session ipa, til dels pga. en vis viskositet, er det et ret hyggeligt glas, hvis bekendtskab var værd at gøre den gode halve times tid det tog, at drikke de 33 cl. 4-5 skumfiduser til sømandens frugtsalat.

Beskidt pirat, 10 % imperial stout med kaffe, rom og vanilje. Duften indeholder tydelig vanilje, der altid gør mig lidt nervøs. Desuden brændt (-på) kaffe, chokolade og mørk spiritus. Smagsmæssigt domineres den af spiritus der er tydelig og næsten dominerende, men der er også plads til ristede og brændte noter, kaffe og noget bitter chokolade. Alkoholen er ikke brændende, men virker ikke helt integreret i stouten men flyder rundt separat. Brygget fornemmes ikke helt så fyldigt som alkoholprocenten indikerer det burde være. Med en lidt fyldigere barm og favn kunne det have indfanget rommen i et trygt kram og sammen gået forbrugeren i møde. Nu bliver det lidt af et tvangsægteskab, men med 4 skumfiduser behøver det ikke ende vildt ulykkeligt. 

#2062-2063