Fanø bryghus laver spændende øl og efterhånden ser jeg dem flere steder. Disse er endda købt i en Meny på Østerbro. Fanø fortjener at blive mere kendte, men gælder det også for disse to, som jeg ikke har smagt før?
Whisky & Rye, 12 % fadlagret
imperial porter. Øllet har trukket 6 måneder i fade fra Stauning
Whiskey. Den først lidt for kølige duft indeholder chokolade, vanilje og
lakrids. Efter en vis tilnærmelse til stuetemperatur kommer også noget træduft ind i spillet. Hvad der først slår mig i smagen er et fint parspil
mellem lakrids og whisky, altså den lidt mere krydrede side af brygget,
som altså dominerer over malten, der mest har karakter af chokolade. En
snert af frisk humlesmag
anes også, mens bitterheden er begrænset. Ikke voldsom fyldig, men lidt
olieret føles den dog. Lidt lækker på den søde måde, i hvert ikke en
man vil blive forskrækket over at støde på en mørk aften. 4-5
skumfiduser.
Coffee Puncher, 11,5 % imperial dry stout. Brygget til ære for Fanøs kaffepunch og derfor lagret snapsevædede træstykker og kaffe. Der er nu intet vildt/væmmeligt eksotisk over duften, som er mørk bitter chokolade og kaffe, og kun en antydning snaps. På etiketten udloves en bone dry stout og det er også første association, sammen med en sammensat bitterhed fra brændt malt, alkohol og kaffe. Snapsen er noget mere fremme i smagsbilledet end whiskyen var i foregående, eller rettere, den stritter lidt mere ud, nu hvor den ikke pakkes ind i sødme. Venligt kan man så sige at den er mere karakterfuld og jeg smider også 4 store og venlige skumfiduser efter den.
Svaret på det indledende spørgsmål er ja, de får begge en klar anbefaling. I øvrigt nogle spøjse, men fine portrætter på etiketterne.
#2145-2146
Ingen kommentarer:
Send en kommentar